Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 20

Magister Vibe foreslår natur-
parker i Grønland
Vi må i tide sikre Grønlands natur og Grønlands vildt, erklærer magister
Chr. Vibe.
— Jeg vil finde det rigtigt, at man allerede nu tager skridt til at skabe et
vældigt naturfredet reservat nord for den 80. breddegrad, altså hele Grønlands
nordspids. Det er i dette område, man som påvist af Eigil Knuth kan følge
eskimoernes indfaldsveje til de grønlandske kyster. I dette område, der vel
er på 100.000 kvadratkilometer eller mere end dobbelt så stort som Danmark,
er også en lang række dyrearters indfaldsveje til Grønland, udtaler magister
Christian Vibe i en samtale med redaktør Jørgen Felbo i „Berlingske Tidende".
— Under det meget fugtige klima,
der herskede i Nordatlanten for ca.
8000 år siden, var det Ellesmere Land
og Nordgrønland, der reddede moskus-
oksen fra at uddø. Uden disse landes
nordlige udstrækning og naturlige be-
skyttelse mod fugtighed fra Atlan-
terhavet ville moskusoksen ikke have
eksisteret i dag. I de efterfølgende
tørre århundreder kunne moskusok-
sen herfra igen brede sig til det kon-
tinentale Amerika, og — langt senere
—- til Østgrønland.
Vi har pligt til at bevare dette re-
fugium for moskusokserne. For her
vil den også i dag have sin eneste
chance for at overleve, såfremt kli-
maet igen kommer ind i en længere
periode med store nedbørsmængder i
Øst- og Vestgrønland.
Magister Vibe ønsker videre, at der
skabes et reservat i bunden af Sco-
Foreslår grønlandsk
spiritus-kommission
En dansk ekspert, docent Sven Rø-
gind, foreslår nedsættelse af en grøn-
landsk ædruelighedskommission. Den
skulle bestå af grønlandske og danske
sagkyndige, der kunne fremskaffe et
tilstrækkeligt omfattende og pålideligt
statistisk materiale til belysning af
sammenhængen mellem alkoholfor-
forbrug og alkoholmisbrug inden for
alle befolkningsgrupper.
Med udgangspunkt i KGHs afskib-
ningsstatistik peger Sven Røgind på,
at spiritusforbruget i Grønland næsten
er fordoblet på fem år, I 1960 var for-
bruget, målt i ren spiritus, 5,30 liter
pr. indbygger over 14 år. I 1964 var
det steget til 10,19 liter. Men da der
stadig foregår hjemmetilvirkning, an-
sætter han skønsmæssigt tallet til 12
liter. — I det øvrige Danmark var for-
bruget i 1964 efter en foreløbig op-
gørelse 6,4 liter spiritus pr. indbygger
over 15 år.
— Det er et spørgsmål, om man ikke
havde gjort grønlænderne en tjeneste
ved at bevare spiritusrationeringen,
indtil de i højere grad havde tilegnet
sig drikkevaner, der råder i det øvrige
Danmark, mener Sven Røgind ifølge
„Berlingske Aftenavis". — Den sti-
gende hyppighed i kønssygdommene
må anses for at have noget at gøre
med alkoholmisbrug, og det samme
gælder det relativt store antal ulyk-
kestilfælde, der nu er hyppigste døds-
årsag i Grønland,
RRNDERSIMF
AGDLUNAUSSIAT
ATUKIT!
resbysund, hele området inden for
Cap Syd. — Der er her tale om et
stykke storslået natur, hvor arktisk
frodighed mødes med arktisk ørken.
I VÆRSTE FALD MÅ
FLYVEPLADSEN FJERNES
— Vi har skræmmende eksempler
mange steder i verden, hvor teknik-
kens indmarch, anlæg af byer, veje,
jernbaner og flyvepladser, har bety-
det ødelæggelse af vildtbestanden og
også af arkæologiske værdier og na-
turrigdomme. Det må ikke gå sådan
i Grønland. Lad os i tide tage de
skridt, som er nødvendige for at sik-
re Grønlands natur og Grønlands vildt
— også selv om det i værste fald
skulle koste omlægning af en flyve-
plads. Grønlands natur er en større
ting end en samling tekniske instal-
lationer.
Den flyveplads, magister Vibe i
værste fald ønsker omlagt, er Sdr.
Strømfjords.
— Sdr. Strømfjord ligger således
geografisk placeret og så beskyttet af
fjelde, at der i dette område altid vil
være særligt gode overlevelseschancer
for vildtet. Det er også her, renbestan-
den overlevede klimaforværringer-
ne gennem tiderne. Man vil kunne for-
udse stadige periodiske vandringer af
renerne fra sommer til vintergræs-
gange om efteråret og fra vinter- til
sommergræsgange om forsommeren.
Vandringerne går i Sdr. Strømfjords-
distriktet hen over lufthavnsområdet.
I RENERNES SPOR
I normale år sker der efteråret igen-
nem en stadig spredt gennemvandring
af baseområdet, men hvis det et år
sætter ind med ustabilt og fugtigt
vejr, der pludselig vanskeliggør græs-
ningen, vil man kunne regne med
store samlede vandringer, i hvilke
Det norske fiskeridirektorat vil
sende en ekspedition til Danmarks-
strædet for at fange hajer, kortlægge
forekomsterne og samtidig konstatere,
hvor stor skade hajer anretter på
torske- og helleflynderbestanden i
området.
De norske fiskere har længe klaget
over, at hajerne ødelægger fangstred-
skaberne til torske- og helleflynder-
fiskeri. Dette er, hævder de, et resul-
tat af den gennemførte frednings-
politik, idet klapmydsen er fredet, og
der således gennem flere år ikke har
været drevet en kombineret haj- og
klapmydsfangst i Danmarksstrædet.
Derved er haj bestanden blevet så
stor, at en decimering nu er påkrævet.
Fiskeridirektør Klaus Sunnanå gav
denne oplysning på det norske sæl-
fangstråds møde i Ålesund for nylig,
oplyser Oslo-bladet „Aftenposten".
Oplysningen blev modtaget med til-
fredshed af fiskerne.
Fiskeridirektoratets ekspedition skal
også undersøge klapmydsbestanden i
måske mere end en halv snes tusinde
dyr vil deltage.
Renernes vandringer foregår ad
fastslåede ruter, der altså krydser
lufthavnsområdet. Det er renernes
gamle vandringsveje, og nu, da mo-
skusokserne er omplantet fra østky-
sten til Sdr. Strømfjordsområdet, vil
man kunne finde okserne på de sam-
me ruter.
ØNSKER MAN VILDT ELLER EJ!
— Man vidste, at moskusokserne
ville blive til gene for lufthavnen og
for beboerne, lortsætter magister Vi-
be. Men dyrene blev udsat i Sdr.
Strømfjord, fordi dette område byder
på særlige overlevelsesmuligheder for
landviidtet selv i perioder med klima-
forværring.
— Spørgsmålet er ikke, hvilke for-
nemmelser den ene eller anden har i
forbindelse med tilstedeværelsen af en
moskusokse på baseområdet. Spørgs-
målet er i virkeligheden, om man øn-
sker en vildtbestand i Grønland eller
ikke. Ønsker man en vildtbestand, må
man forstå, at vildtet ikke kan bringes
til at rette sig efter den såkaldte „ci-
vilisatiton". Det omvendte må ske.
— Det løser ikke noget problem at
skyde en moskusokse eller to. Måske
kan man spærre vildtstierne over
lufthavnsområdet, og hvis det ikke
hjælper, så etablere en omfattende
indhegning. Men iøvrigt vil de næste
moskus-generationer utvivlsomt blive
mere menneskesky og derfor holde sig
borte.
LOVENDE PERSPEKTIVER
Ren og moskusokse vil kunne få
stor betydning for befolkningen i
Grønland i de kommende år, hvis kli-
maændringen holder sig. Varer den
endnu 30—40 år, vil Vestgrønland
kunne bære en moskusoksebestand på
15—20.000 dyr og et par hundredtu-
sinde rener eller mere. Med så loven-
de perspektiver mener jeg det forsvar-
ligt at sige, at kan denne udvikling
ikke forliges med eksistensen af en
lufthavn i Sdr. Strømfjord, må dyre-
ne foretrækkes for teknikken.
Magister Vibe peger iøvrigt på, at
reglerne for turisternes jagt i Grøn-
land må gennemtænkes. — Vi må ta-
ge bestemmelse om fænomener som
jagt fra køretøjer og helikoptere. Så-
danne ting må klares i tide, ellers vil
man en skønne dag stå med problemer
til op over begge øren, og der vil
kunne ske overordentlig skade, før
man når at skabe fornuftige regler
og reguleringer.
Danmarksstrædet for at få en oversigt
over bestanden efter fem års fred-
ning.
De aktive fangstfolk blandt
mødedeltagerne gav udtryk for
irritation over fangstforbudet og
hævdede, at klapmydsbestanden er
større end videnskabsmændene
mener.
Angående fredning af grønlands-
sælens hunner i Vestisen var der dog
almindelig enighed om, at denne sæl-
art fremdeles bør være fredet på
kastefelterne i Vestisen i overens-
stemmelse med den norsk-canadiske
aftale.
Men sælfangerne var stærkt imod,
at klapmydshunnerne i Vestisen skal
være fredet, da dette ville fjerne det
økonomiske grundlag for udrustning
af fangerskibe til dette område.
Fangst af andre sælarter giver nem-
lig ikke noget tilsvarende udbytte.
Konsulent Øritsland fra det norske
fiskeriministerium gav en oversigt
over de resultater, videnskaben er
kommet til ved undersøgelser af sæl-
bestanden. Han erklærede, at total-
fangsten af sæl var faldende, selv om
de enkelte bådes udbytte er stigende.
Dette skyldes, at der deltager færre
både.
Alt i alt har der gennem de sidste
ti år været en klart faldende tendens
i sælbestanden, og man bør derfor i
tide tage fangsten op til nøje vur-
dering, erklærede konsulent Ørits-
land.
Professor Johan T. Ruud konklu-
derede efter mødet, at efter de frem-
komne oplysninger var der ingen
grund til at ophæve klapmydsfred-
ningen foreløbig.
imigagssaK pivdlugo
nunavtme kommissione
danskip ingmikut påisisimassagdlip
docent Sven Røgindip sujuinersutigå
kommdssioniliortoKarKuvdlugo Kalåt-
dlit-nunåne immgernavérsårnigssa-
mik sulissuteKartugssamik. kommi-
ssionip ikiugagssarisavai kalåitdlit
danskitdlo ingmikut påsisimassalig-
tait inugtaussut akomåne imigagssa-
mik atuinerup imigagssamigdlo atui-
nerdlungnerup ingmingnut atåssute-
Karnerinik påsiniaivdlutik kisiitsisinik
påsissutigssanik itatiginartunik pig-
ssarsisinaussugssat.
KGH-p nunaligutagaisa nautsor-
ssomeKarnerat najorimtaralugo Sven
Røgindip tikuarpå Kalåtdlit-nunåne
imigagssartorneK ukiut tatdlimat i-
ngerdlaneråne mardloriåumik ang-
nertussusaKalersimassoK 1960-ime i-
migagssat imerneicartut, imigagssaK
akuitsungordlugo, inungne 14 sivner-
— ukiut 8000 migssiliortut matuma
sujornagut Atlantikup avangnå’tungå-
ta isugutarujugssuarnerane Ellesmere
Landip Kalåtdlit-nunåtalo avangnåta
umingmait nunguinartugssaugaluit å-
nåupait. nunat tåuko avanerssuaK isi-
mångikaluarpata Atlantikuvdlo isu-
gutånut igdlersugausimångikaluarpata
uvdlume umingmaKarnaviångikaluar-
poK. ukiune untritilikutåne tugdliu-
ssune isugutångitsune umingmait tå-
vångånit kujåmut siaruanKigput, su-
jugdlermik Amerikap nunavigtånut.
tamatumalo kingunerujugssuatigut
Tunumut.
— pissugssauvugut umingmait er-
Kigsisimårfiata tamatuma atatinar-
nigssånut. silåinarme Kalåtdlit-nunåta
Tunuane Kitånilo ukiune tugdleriår-
pagssuarne siagdlerujugssuartalerdlu-
nilo aperujugssuartarKilisagaluarpat
tamåninaK umingmak ånagsinåusang-
mat.
magister Vibep kigsautigåtaoK Sco-
resbysundip icingua, Cap Sydip ilua
tamåt, erKigsisimatitsiviulerKuvdlugo.
— tamåne nuna alianaitsorujugssu-
vok, nunap issigtup naggorigsortå i-
ssigtuvdlo inoKajuitsortå nåpitdlutik.
mitarfik pisava?
— silarssuarme ardlauaKissune kå-
ngusutigissavtinik åssersutigssaKar-
pugut teknikip atugaulerneragut, ig-
dloKarfiliornertigut, avKUsiniornerti-
gut, nimugtuitsunut avKusiomertigut
tingmissartunutdlo mitarfiliornertigut
umassunik nujuartanik nungutitsi-
ssarnernik, itsarnitsanut påsissutig-
ssanik åmalo pingortitap pisussutainik
Kalåtdlit-nunåne taimatut pissonarta-
riaicdngilaK. pivfigssaugatdlartitdlugo
Kanon iliuseKamiarta Kalåtdlit-nunå-
ta nunartåta Kalåtdlit-nunåtalo nu-
juartaisa avdlångutsailinewardlutigdlo
nungutsailineKarnigssåt anguniardlugo
— pissariavialivisagaluarpat tingmi-
ssartut mitarfianik avdlamut nugtit-
sisagaluaruvta agdlåt.
tingmissartut mitarfiat magister
Vibep pissariaKalerfigpiåkut nugta-
riaKartugssatut issigisså tåssa Ka-
ngerdlugssuarme mitarfik.
— KangerdlugssuaK sumivfine na-
jorKutaralugo amalo KåKanit igdlersu-
gaunine pissutigalugo nujuartanut å-
nangniarfigssancigtuarpoK. ukiut i-
ngerdlaneréne silåinaup pitsaujung-
naertarnerine tugtut tamånitut åma
ånagtarsimåput. tugtut aussame neri-
niartarfingmingnut ukiunerane neri-
niarfigssamingnut ingerdlaortarput u-
kiarnerane, upernarångatdlo ukiune-
rane neriniarfingmingnit aussaunera-
ne neriniarfigssamingnut ingerdlaor-
tardlutik. Kangerdlugssuarme inger-
dlaortartut mitarfiup encå avKUsårtu-
garissarpåt.
tugtut maligtarait
— ingmikut itunik pissoKarsimati-
nago ukiut tamaisa tugtut akugtuga-
luardlutik såkutoKarfingmik avKUsår-
tuiuartarput, ukiutdle ilane silardlug-
kajugkångat isugutavatdlålerångatdlo
taimalo neriniarneK ajornakusulerå-
ngat tauva tugtut atautsikorssuaK i-
ngerdlaornigssåt nautsorssutigissaria-
KartarpoK imaKa tugtut 10,000-nit siv-
neKartut ingerdlaorsinaussardlutik.
dlugit ukiulingne avguaKatigigsitsi-
nerme kiungmut atautsimut 5,30 lite-
riuvoK, 1964-imilo 10,19 literingorsi-
mavdlune. sulile imiortoKartarmat er-
Koriainikut kisitsit kingugdleK 12 li-
teringortineKarsimavoK. Danmarkip
sivnerane 1964-ime imigaK avgua»a-
tigigsitsinerme 6,4 literiuvoK inung-
rnut atautsimut inuit 15 sivnerdlugit
ukiugdlit avguaKatigigsineKarneråne.
— pitsaunerusimåsagunaraluarpoK
kalåtdlit kigdlilersugkamik imigag-
ssarsisinautituarsimagaluaråine, ait-
såtdlo kigdleKångitsumik pisisinauti-
lerdlugit Danmarkip sivneranisutdle
imigagssamik atuinermik sungiussiv-
dluarpata, Sven Røgind isumaKarpoK
„Berlingske Aftenaviserne agdlauti-
gineKartOK maligdlugo. — nåpautipi-
luit latugaunerujartornerat imigag-
ssamik atuinerdlungnermiit åma pi"
ssuteKansorinarpoK, amalo taimåiso-
rinardlune ajunårtarnerit amerdlaKi-
ssut Kalåtdlit-nunåne måna toKumut
pissutaunerpaussartut.
— tugtut avKutingnåmikut — mitar-
fiup eneågortutigut — ingerdlaortar-
put. tamåna Kangarssuardle tugtut
avKutingnårisimavåt, månalo uming-
mait Tunumit Kangerdlugssuarmut
nungneKarmata umingmait tugtut av-
Kutinåvisigut ingerdlaortalerput.
nujuartat kigsautigineKarpat
kigsautigineKångitdlatdlunit
— ilisimaneKarérsimavoK uming-
mait tingmissartut mitarfiånut tåssa-
nilo najugaKartunut akornutauleru-
mårtut. umingmaitdle Kangerdlug-
ssuarmut nungneKarput nuname nu-
juartanut tamåna ånagfiusinaungmat
silåinaK umaniarfigssatut ajornerule-
raluarpatdlunit.
— aperKUtåungilaK inuit kikugalu-
artutdlunit Kanon isumaKarnerat u-
mingmait såkutåKarfiup erKånineri-
nik. apernutaussOK tåssa Kalåtdlit-
nunåne nujuartaKarnigsså kigsautigi-
neKarnersoK kigsautigineKånginersor-
dlunit. nujuartaKarnigsså kigsautigi-
gåine påsissariaxarpoK nujuartat „a-
tugartungorsarsimanermik" tainenar-
tumut nålagkisårtungorsinåungitsut.
tamatuma akerdlianik pissoKartaria-
KarpoK.
— ajornartorsiut anigorneKarnaviå-
ngilaK umingmaup atautsip mardlug-
dlunit autdlaineKarnerisigut. imaKa
nujuartat avKutinåve tingmissartut
mitarfiata eneågut avsemeKarsinau-
galuarput, taimailiornerdlo iluaKutéu-
ngigpat angnertumik ungalulineKar-
tariaKarpoK. ilimanarpordle uming-
mait inertugssat tugdlit måna inersi-
massunit nujuarnerujumårtut, tai-
maingmatdlo inulingmut Kaningniar-
naviångitsut.
isumavdluarnartoKarpoK
— tugto umingmagdlo Kalåtdlit-
nunåne najugalingnut ukiune agger-
sune pingåruteKarujugssualerumår-
put, silåinaup avdlångorsimanera tai-
maiginåsagpat. silåinaK sule ukiune
30—40-ne månatut inåsagpat Kalåt-
dlit-nunåta Kitåne umingmait 15,000-
20,000-usinåusåput tugtutdlo 200,000-
usinåusavdlutik amerdlanerusinauv-
dlutigdlunit. pissugssat taima isumav-
dluarnartigingmata isumanarpunga i-
ngassåussisångitsunga oKaruma u-
mingmait tugtutdlo amerdliartorne-
rat Kangerdlugssuarmilo tingmissar-
tunut mitarfeKarneK atautsikdrnexar-
sinåungigpata tauva teknike sugsså-
kérdlugo umassut piumanerussaria-
narput.
magister Vibep tikuarpå takornariat
Kalåtdlit-nunåne autdlainiarsinauti-
tauneréne maligtarissagssat erKarsau-
tigivdluartariaKartut. nunåkut angat-
dlatinit helikopterinitdlo autdlainiar-
tarsinauneK aulajangivfigissariaKar-
pavut. taimatut pissoKartarsinaunera
pivfigssaugatdlartitdlugo åncerérta-
riaKarpoK, taimailiungikåine ajornar-
torsiuterpagssuit uvdlut ilåne anigor-
niagagssaulerumårmata, silatunigdlo
maligtarissagssaKalersinago piniar-
tarnermilo kigdlilersuineKalersinago
a joKutaoruj ugssuartunik pissoKarsi-
nauvoK.
Skal De bo
på hotel i
København
Flyi ind og hyg Dem på Hofel Viking,
dei moderne hofel i den gamle ramme,
billige vinferpriser, særpris for iang-
fidsophold indtil 1. maj 1966.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
Norske fangstfolk ønsker
klapmydsfredning ophævet
Norsk ekspedition til Danmarksstrædet for af undersøge hajbesfanden,
der er vokset under klapmydsfredningen.
umassut erKigsisimårfigssait
magister Vibep sujunersutigigå
pivfigssaugatdlartitdlugo Kalåtdlit-nunåta nunartå Kalåtdlit-
nunåtalo umassue nujuartat avdlångutsailissariaitarpavut, ma-
gister Chr. Vibe nalunaertoK
— ernortutut issigiumavara månangåic sulissutiginiarneKalerpat nunarujug-
ssup avdlorniussat sanimukartut 80-iata avangnånltup tamarme, tåssa Kalåtdlit-
nunåta avangnamut isuata tamarme, erKigsisitaunigsså. Eigil Knuthimit ug-
pernarsineKartutut tamaunarKUtdlutik eskimut Kalåtdlit-nunånut siaruartar-
simåput. tamaungalo 100,000 kvadratkilometerinik angissuseKarunartumut, ima-
lunit Danmarkip angissusiata mardloriautånik angissuseKartumut, åma uma-
ssut åssigingitsut ardlagdlit Kalåtdlit-nunånut pernårtarput, magister Christian
Vibe onarpoK åruigssuissumik Jørgen Felbomik „Berlingske Tidende“me ator-
filingmik oKaloKateKamermine.
20