Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 28

Bomber mod uvejr
Ganske langsomt begynder videnskaben at kunne regulere vejret.
Seks amerikanske bombefly bom-
barderede forleden under kommando
af professor Joanne Simpson en enorm
cumulussky. Efter fem—seks „angreb"
begyndte den truende sky at sprede
sig til en enorm kridhvid masse.
Bomberne var sølvjodid røg-genera-
torer, og bombardementet var det før-
ste succesfulde resultat af „Operation
Stormvejr", hvor professor Simpson
og hendes kolleger fra det amerikan-
Få tordenvejr -
ingen lynnedslag
Et af det grønlandske klimas mange
særheder er den sjældne forekomst af
tordenvejr. Hvor tordenvejr er hyp-
pigst, i Nanortalik, forekommer der
gennemsnitligt knap to om året. Hyp-
pigheden aftager jævnt mod nord og
når i Upernivik ned til nul.
Overingeniør, cand. polyt. Berthel
Thomasen har som medlem af et GTO-
udvalg undersøgt forekomsten af tor-
denvejr og lynild i Grønland for at
kunne bedømme nødvendigheden af at
sikre tankanlæggene i Grønland med
lynafledere.
Overingeniør Thomasen drager med
visse forbehold den konklusion, at lyn-
afledere åbenbart er aldeles overflø-
dige i Grønland. For ganske vist fore-
kommer der tordenvejr — fra 1931 til
1955 blev der iagttaget i alt 54 i hele
Grønland — men der er endnu ikke
sket lynnedslag i nærheden af beboede
områder.
Måske skyldes det, at Grønland er
beskyttet af to mægtige lynafledere,
mener Berthel Thomasen: Havet om-
kring Grønland og den dermed i for-
bindelse stående, sine steder over 3000
meter tykke isblok, der i landets indre
når op i eller i nærheden af eventuelle
tordenskyer — og måske tilmed bør
betragtes som „grundvandet" i Grøn-
lands indre.
ske meteorologiske institut „sprængte"
en cumulussky til en større og mere
bestandig skyformation, der frembød
mindre fare for omgivelserne.
Forsøg på at ændre vejrgudernes
til tider grumme humør er ikke noget
nyt. Troldmændene i Afrika og india-
nernes medicinmænd har — ligesom
de australske buskmænds præster og
de grønlandske åndemanere — prøvet
på det, så langt tilbage vi ved. Men
deres resultater har snarere skyldtes
held og overtro end forstand. Denne
gang er det imidlertid kølig og vel-
beregnet videnskab. Og resultaterne
er der ingen tvivl om, fortæller Viggo
Steenstrup i „Politiken".
OPERATION STORMVEJR
Operation Stormvejr har stået på i
de sidste seks år, og målet er ganske
ligetil: at finde ud af, hvorfor vejret
former sig, som det gør, og at finde
ud af, hvordan man kan ændre det.
Professor Simpson og hendes kolle-
ger begyndte med at studere skyfor-
mationerne, og efter et par års under-
søgelser hæftede de sig ved cumulus-
skyerne, der findes i højder mellem
IV2 og 6—9 km. Cumulusformationerne
er ansvarlige for det meste af ned-
børen i alle temperaturzoner. Specielt
i troperne og subtroperne fører de
også tyfoner og orkaner med enormt
regnfald med sig.
Regnvejr skyldes fortættelse af dam-
pen i luften til mikroskopiske dråber,
der synker ned gennem en sky, indtil
de er så store, at vægten tvinger dem
ned som regndråber. I polaregnene
begynder det ofte med vandsamling
omkring bittesmå støvpartikler fra
Jorden eller verdensrummet. Når disse
dråber er en milliontedel så store som
en almindelig regndråbe, standser
væksten. Som regel bliver de derefter
„bygget" videre sammen med krystal-
ler, som så igen vokser til sneflager.
Afhængigt „af temperaturen i de lavere
luftlag fortsætter de ned til Jorden
som snevejr eller regndråber, men de
begynder næsten altid som sne- eller
iskrystaller.
SKYERNE SVULMER
Da cumulusskyerne blev bombarde-
ret med jodkrystallerne, blev vand-
dråberne nærmest suget ud af luften.
De frøs fast på sølvjodiden og afgav
deres varme. I alt frigav de nok
varmeenergi til, at temperaturen i
skyen steg 1 grad, nok til at skyen
udvidede sig stærkt. Den normale høj-
de er op til 8000 meter, men efter be-
handlingen steg de skyer, der blev
studeret, op til 14.000 meter og vok-
sede til fire gange deres normale dia-
meter. De fik også en betydelig læn-
gere levetid, så det normale regnvejr
blev spredt ud over et større område,
blev mindre heftigt, eller endog helt
udeblev.
VEJRET UNDER KONTROL OM
TYVE ÅR
Operation Stormvejr sigtede på
at formindske regnmængderne. I
andre eksperimenter har meteoro-
logerne ændret kursen for orkaner,
eller ændret deres kurs nok til, at
de ikke kom ind over tætbefolkede
områder, hvor de ville have forår-
saget store ødelæggelser.
Men de moderne vejrmedicinere ind-
rømmer, at de i deres studier af vejret
ikke er kommet ud over begyndersta-
diet endnu. Foreløbig anser man sim-
pelthen studierne af vejrændringer for
en nødvendighed, en slags selvforsvar
mod de enorme ændringer, mennesket
allerede har foretaget i atmosfæren
med den konstante opsendelse af kul-
tveiltepartikler, atom- og brintbombe-
sprængninger, varmeopsendelsen over
storbyerne, skabelse af kunstige søer
og reservoirer i tørre egne og kon-
stant såning af iskrystaller i de højt-
flyvende jetflys spor.
Meteorologerne regner imidlertid
med, at det i løbet af en snes år vil
være muligt at kontrollere vejret over
store dele af verden, så man kan und-
gå tørke og orkanødelæggelser.
FODFORMEDE
1/ i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
<0 f \ usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str.
23—25
kr. 52.50
30—33
55,50
59,50
Dame str.
2—7
kr. 79,50
Herre str. 7Vx—12
kr. 89,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt X) porto-
frit pr. postopkrævning:
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel Q havanna Q] sort | [
Kuskind: havanna Q oliven Q marine [3
sandfarvet Q postrød [']
Navn ...................................
Adresse .......................
0 ....................................
sport Fælledvej 6, København N.
en stor og fyldig cigar fremstillet
af de bedste råtobakker
sikårssuaK siligtoK
tupagssanit pitsaunerpånit sanaK
silardluk Kaertartunik
akiordlugo
ilisimatussutsip arrikaluamik sila iluarsartusinauleriartorå
amerikamiup tingmissartuisa
Kaertartunik nåkåtitsissutit arfi-
nigdlit ivsaK professor Joanne
Simpson nålagkiutdlugo nuiar-
dlugssuaK Kaertartunik nåkåtitsi-
vigåt. tatdlimanik arfinilingnig-
dlunit „såssuneKarnerme" kingor-
natigut nuiardlugssuaK årdleriså-
rissoK avigsårtulerpoK nuidngor-
dlune KdKorigsorssuaK.
Kaertartut atorneKartuit pujuliortu-
simåput, Kaertartunigdlo nåkåtitsineK
„silardlungmut akiunerup" kingune-
Kardluartuisa sujugdlersaråt, tamatu-
rr.ane professor Simpsanip suleKatai-
salo amerikamiut silasiorfeKarfiånit
pissut nuiardlugssuaK „Kaertitdlugo"
nuiångortitdlugo angnerussoK avdlå-
ngorånginerussordlo taimalo encami-
nitunut ulorianåssusia migdlisitdlugo.
silardlungmik avdlångortitsiniar-
dlune misilineK nutåjungilaK. Afrika-
me angåkut indianeritdlo angåkut
taimåtaoK Australiame orpigartor-
miut palasisa kalåtdlitdlo angåkut it-
sarssuardle misiligtarsdimagaluarpåt.
kisiåne angussarissar.tagait tåssaune-
russarput iluagtitsinerit ugperissapa-
låtdlo siilagssorigsåmerimit pissuteKå-
ngitsut. månåkutdle nautsorssuivdlu-
arnikut ilisimatussuseK atomeKarpoK.
angussarissatdlo Kularutigssåungivig-
put, taima agdlagpoK Viggo Steen-
strup avisime „Politiken“ime.
silardlungmut akiuncK
silardlungmut akiuneK ukiune ki-
ngugdlerne arfinilingne ingerdlåne-
KarsimavoK, anguniagardlo ersseridg-
dluinarpoK: påsiniameKarpoK sila
sok taimatut pissuseKartamersoK, a-
nunavtine
kagdlertarneK
kagdlertamerit ikigtuinait — ing-
nåtdlangnerit åmordlutik tungneK
ajortut.
Kalåtdlit-nunåta silåinåta entumé-
Kuterpagssuisa ilagait KiaiaitiguinaK
kagdlertarnera. kagdlerajugfiuneru-
issume, Nanortalingme, kagdlertarne-
rit avguaKatigigsitdlugit ukiumut
.mardlungajéuput. kagdlertamerit a-
vangnamukartitdlune akugtugtikiar-
tuinarput Upernavigdlo tikikåine so-
Kåsaniane.
overingeniør, cand. polyt. Berthel
Thomasen GTO-p udvalgianut ilau-
ssortauvdlune misigssugarisimavai
Kalåtdlit-nunåne kagdlertamerit ing-
nåtdlangneritdlo sujunertaralugo Ka-
låtdlit-nunåne tankeKarfit ingnåtdla-
glssap avKutigssainik pilensomeiKar-
nigssåt pissariaKåsanensoK.
overingeniør Thopiasen ilåtigut
nangåssuteKaraluardlune isumaitar-
poK ingnåtdlangnemut avKusersui-
nigssaK Kalåtdlit-nunåne pissariaKå-
ngitdlumarunartoK. tåssame kagdler-
taraluarpoK — 1931-mit 1955-imut
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo katit-
dlugit kagdlerneriit 54 takuneKarisimå-
put — kisiåne inoKarfit Kanigtuine
ingnåtdlangnemik åmordlutik tugtu-
nik sule pissoKarsimångilaK.
tamatumunga imaKa perxutauvoK
Kalåtdlit-nunåt igdlersugaungmat
ir.gnåtdlangnerup avKutainit mardlo-
rujugssuarnit, taima isumaKarpoK
Berthel Thomasen: imeK Kalåtdlit-
nunåta encånitoK åmalo tamatumunga
atavdlune sermerssuaK ilåtigut 3000
meterit sivnerdlugit ivssussusilik nu-
nap timåne portussutsimigut kagdle-
rup nuiai angungajagtardlugit angu-
simavdlugitdlunit — ImaKalo åma
Kalåtdlit-nunåta iluane „imertut nu-
nap iluanitutut" issigineKarsinauv-
dlune.
Postkort, ægte foto
100 stk. eft. samme negativ 30,— kr.
+ porto.
Fotostater ca. 75X100 cm. 50,— kr.
Julekort, send Deres egne film
25 stk. 25,— kr.
Fofohuset, Box 210, Esbjerg.
ma påsiniarneKarpoK KanoK iliordlu-
re avdlångortineKarsinaunersoK.
professor Simpsonip isuleKataisalo
autdlarKautåne nuissat ilusé mihig-
ssugarilerpait, ukiutdlo mardlugsuit
misigssuerérdlutik perssarilerpait nu-
iardlugssuit 1 */a kilometerit åma 6—9
kilometerit akornåne KutsissuseKar-
tartut. nuiardlugssuit silarssup kiå-
ssutslkut rngmikortOKarfme tamane
siagdlerisarnerit nivtåitarneritdlo a-
merdlanerssåinut pissutaussarput. pi-
ngårtumik kiagtune kiagtutdlo Kanig-
tuine nagsatariissarpåitaoK uluvssår-
ssuit anorerssuarssuitdlo sialugssuar-
tugdlit.
sialuk pissuteKartarpoK silåinarme
ailarnerit kuseriarnérånguångordlutik
igssortarmata nuiardlo avKutigalugo
åpariartortardlutik ima agtigilerser-
dlutik, oKiméissuseKarnerata sialug-
tut nåkariartulersitardlugit. issigtune
tamåna autdlamersarpoK pujoralårå-
nguit nunarssuarmit siilåinarssuarmit-
dlunit pissut ervngup katerssorfigi"
lersarmagit. kuseriarnérKat tåuko sia-
lup kuseriarnerata nalinginauneru-
ssup angissusiata 1/1000000-ianik a-
ngissuseKalerångam'ik agdliartomerat
unigtarpoK. tamatuma kingorna ku-
sugaussånguångordlutik katitemeKar-
Kigtarput agdliartorKigkamigdlo niv-
tailångordlutik. nunap imavdlunit Ka-
nigtuane silåinaup nigdlernera ki-
ssarneralunit nåpertordlugit nivtait-
dlatut sialugtutdlunit nåkåssarput,
kisiåne tamatigut autdlarnersarput
nivtailårauvdlutik sermimininguvdlu-
tigdlunit.
nuissat ivssugtiput
nuiardlugssuit kusugaussåncanik
jod-iussunik nåkåtitsivigineKaramik
sialuit silåinarmit mitdluameKarput-
dlusoK. sølvjodiden-ime Kerruput kl-
ssåssusérutdlutigdlo. katitdlutik ki-
ssarnermik ima agtigissumik itunissi-
put nuissap kissamera gradimik a-
tautsimik agdlivdlune, taimaingmat-
dlo nuiaK angnertusissorujugssuvdlu-
ne. Kutsissuserissartagåta 8000 meter
angussarpai, kisiåne „.suliarineKarér-
nermik" kingorna nuissat misigssor-
neKartut 14.000 meterit anguvdlugit
KUtdlarsimåput silissusertigdlo sisa-
mariautingordlugo agdlivdlutik. kisa-
lc åma sivisunerujugssuarmik atasi-
naulerput taimalo sialuk angnertune-
russumut siaruardlune, sualugpatdlå-
rungnaerdlune, imalunit agdlåt tåku-
tingitsordlune.
ukiut 20-t Kångiugpata sila
nåkutigineKarsinaulisassoK
silardlungmut akiunerup suju-
nertarå siagdlersarnerit mingne-
rulersiniardlugit. misiligtarnerit
avdlat atordlugit silasiortut ano-
rerssuarssuit ingerdlaorfé avdld-
ngortitarsimavait, imalunit sang-
miviat imatut avdldngortitarsi-
mavdlugo nunat euimassunik i"
nugdlit avKusårtingitsordlugit ta-
mdkunane aseruerujugssudsagalu-
armata.
kisiåne silamik nakorsaissut mo-
demeussut miserratigmgilåt silamik
misigssuissamermingne autdlamer-
saivdlune misiligtaineK sule Kånger-
simånginamiko. silavdle avdlångor-
.tairnerinik misigissuinerit pissariaKar-
dluinartutut isumaKarfigineKaratdlar-
put, ingminut igdlersutitutdlusoK av-
dlångornerujugssuarnut inuit silålnar-
ssuarme suliarisimassåinut kultveiltit
Kagfakåjuarnerisigut, Kaertartunik a-
tominik brintinigdlo sanånik Kaertit-
sissarner tigut, igdloKarf em j ugssuit
Kulåne kiaup KUtdlartarneratigut, nu-
nane panertune tasiliat imiliatdlo sa-
naneKarnerisigut åmalo tingmissartut
sukasuliat Kutsigsorssuåkut avKutåi-
ne sermiarKat siaruartemeKartuarne-
ra tigut.
silasior,tutdie nautsorssutigåt ukiut
20-t Kångiugpata silarssup dlarujug-
ssuane sila nålagkersomeKarsinaule-
rumårtoK taimalo panemerssuit ano-
rerssuarssuitdlo aseruissarnere pingit-
sortineKarsinaulisavdlutik.
kågérKal - kågérKat éssiglngilsui akulerit - kågérKat kajorlul - nøddekage
(KåKorlarialik) - lagkaglllagssat • sandkagil - kågitdlo avdlat avgugagssal.
Repræsentation; B. INGERSLEV PETERSEN, Romersgade 11, Kobenhavn K.
28