Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 6
KRITIK, GTO SELV HAR BEDT OM: Stands byggeriet i 2 år og indhent det forsømte „Det forcerede boligbyggeri har kun været muligt på bekostning af vigtige økonomiske principper", erklærer professor Aage Jespersen, Danmarks tekniske Højskole. Indfør et to-årigt byggestop og koncentrer i denne periode alle kræfter om en grundig planlægning af de fremtidige bygge- og anlægsvirksomheder, ud- førelse af fornødne veje, kloaksystemer, diverse servicefunktioner og en udbyg- ning af GXO’s organisation. Efter en sådan periode vil man være i stand til pr. sæson at gennemføre et byggeri med tilhørende ajourføring af veje, kloakker m. v. af et væsentligt større omfang og på en mere økonomisk måde end hidtil. Dette råd til GTO er den konklu- sion, professor, civilingeniør Aage Jespersen, Danmarks tekniske Høj- skoles afdeling for anlægsteknik, er nået til efter en rejse til Grønland i sommer for på direktør Gunnar P. Rosendahls anmodning at afgive en rapport om sit indtryk af GTO’s tek- niske og økonomiske stade. Professor Aage Jespersen har be- søgt Holsteinsborg, Sukkertoppen, Godthåb samt Frederikshåb og talt med GTO’s teknikere, repræsentanter for de udsendte entreprenører og pro- jekterende firmaer. Desuden har han aflagt besøg på GTO’s entreprenør- pladser og værksteder samt forskellige arbejdspladser. Aage Jespersens helhedsindtryk er positivt. „Det forekommer mig at være helt fantastisk, at man har kunnet nå at bygge så meget i de få år, GTO har eksisteret — specielt når man tænker på de relativt små bevillinger, der er givet, den herskende mangel på tek- nisk personale samt de vanskelige ar- bejdsforhold i øvrigt," skriver profes- soren. „Jeg fik dog samtidig et klart ind- tryk af, at den ovenfor omtalte stærke forcering af boligbyggeriet kun har været mulig på bekostning af nogle af de principper, hvis overholdelse normalt anses for at være af afgørende betydning for opnåelsen af et økono- misk optimalt resultat." FOR LIDT TID TIL PLANLÆGNING „Der synes således at have været for lidt tid til planlægning, og det gælder samtlige planlægningsfaser, lige fra udarbejdelsen af byggepro- grammer, byplaner m. v. indtil plan- lægning af entreprisens gennemførel- se", hedder det videre i professor Aage Jespersens rapport. „Endvidere synes forceringen af husbyggeriet at være sket på bekostning af anlæg af de for- nødne kajer, veje, kloakker, service- funktioner (materielservice, materiale- lagre, entreprenørpladser og lignende), som det normalt lønner sig at anlægge, før det egentlige byggeri påbegyndes. Endelig forekommer det mig, at GTO’s organisation hverken teknisk eller ad- ministrativt er blevet udbygget i takt med den stadig voksende arbejds- byrde." FLERE ARBEJDSTIMER END I DANMARK GTO i Danmark havde fortalt Aage Jespersen, at der i Grønland medgår flere arbejdstimer end ved tilsvarende arbejder i Danmark, og professor Aage Jespersen fandt frem til følgende årsager herfor: 1. Arbejdstidens længde. Den ugent- lige arbejdstid i Grønland er på 70—80 timer, hvilket giver en væsentligt mindre arbejdseffektivitet end en ugentlig arbejdstid på f. eks. 45 timer. 2. Arbejdskraftens kvalifikationer og sammensætning. Flertallet af de ufag- lærte arbejdere i Grønland er efter professor Aage Jespersens indtryk al- mindelige arbejdsmænd uden større kendskab til bygge- og anlægsvirk- somhed. Dertil kommer, at egentligt bygge- og anlægsarbejde i Danmark i stor udstrækning udføres af sjak, som har arbejdet sammen i mange år. I Grønland sammensættes sjakkene af tilfældige arbejdere, der højst kom- mer til at arbejde sammen i en sæson. 3. Lønforhold. Arbejdere, der rejser til Grønland, forventer at få mindst samme timefortjeneste som i Danmark, derudover et langt større timeantal, så de kan opnå en totalløn, der er væsentligt højere end i Danmark. 4. Indkvarteringsforholdene. Disse er delvis af ringe standard og i hvert fald med for få velfærdsfaciliteter. Dertil kommer, at samværet med de samme mennesker både i arbejdstid og i fritid gør det vanskeligere at slippe ud af den daglige trædemølle, hvilket kan medføre uoplagthed, der nedsætter arbejdspræstationerne. Aage Jespersen konkluderer, at det skulle være muligt at forkorte den ugentlige arbejdstid, uden at produk- tionen derved ville formindskes. En sådan forkortelse ville imidlertid rejse andre problemer: Kortere arbejdstid medfører krav om øgede velfærds- faciliteter, et krav, GTO ikke kan honorere i dag. Desuden måtte time- lønnen sættes op, for at arbejderne kunne opnå samme totalløn med færre arbejdstimer. Men en lønudvikling med væsentlig højere lønsatser i Grøn- land end i det øvrige Danmark ville af mange grunde næppe kunne accep- teres. På baggrund af disse vanskeligheder foreslår professoren, at arbejdstiden i første omgang nedsættes til 60—66 timer ugentligt mod nu gennemsnitligt 77 timer. DÅRLIGE VEJE KOSTER OGSÅ PENGE Om vejene siger professor Jesper- sen, at det både i omfang og kvalitet ringe vejnet ikke alene er en daglig gene for beboerne, men også virker stærkt hæmmende og fordyrende på anvendelsen af kørende materiel. Køretøjernes levetid bliver meget lille, til gengæld bliver reparationsomkost- ninger og reparationstider meget store. Dette forårsager ikke blot store in- vesteringer og store drifts- og ved- ligeholdelsesudgifter, men kræver samtidig ekstra store servicefunktio- ner: værksteder og mandskab. DEPRIMERENDE ÅT SE, HVORDÅN MATERIELLET BEHANDLES GTO disponerer over materiel til et samlet beløb af 20 miil. kr. Selv om de udsendte entreprenører i en vis udstrækning medbringer eget mate- riel, er GTO’s materielpark dog af en sådan størrelse, at dens brug og ved- ligeholdelse er en væsentlig faktor i de samlede bygge- og anlægsarbejder i Grønland. Hertil kommer, at en del af materiellet yderligere benyttes til snerydning og ved dette arbejde endda har sin hårdeste belastning. Dette skærper yderligere de krav, der må stilles til materiellets brug og ved- ligeholdelse. „Det var derfor stærkt nedslående at se den primitive måde, hvorpå ma- teriellet ofte blev betjent, og de usle forhold, hvorunder det blev opbevaret og' vedligeholdt", skriver professor Aage Jespersen i sin rapport. „Der er ingen garager, værkstederne er for små og uden tilstrækkeligt ud- styr, reservedelslagrene er utilfreds- stillende, selv om de er fyldt til briste- punktet". „Uanset det stadig voksende mate- rielbehov ville jeg være meget betæn- kelig ved at foretage yderligere inve- steringer i materiel, før der er skabt mulighed for, at GTO’s materiel i Grønland kan blive betjent og ved- ligeholdt på forsvarlig måde", skriver professoren. PERSONALEPROBLEMER Det er professor Jespersens indtryk, at nogle af GTO’s afdelinger i Grøn- land lider stærkt under personale- mangel, samt at nogle af de teknikere, der findes, er meget unge og derfor mangler erfaring såvel på de alminde- lige tekniske og administrative om- råder som i de specielle grønlandske forhold. Det er endvidere hans opfat- telse, at der er en tendens til, at de ansatte forbliver kortere og kortere tid i Grønland. Disse uheldige forhold er naturligvis en konsekvens af de gode løn- og ansættelsesmuligheder i Danmark. For nogles vedkommende spiller det en rolle, når de overvejer ansættelse i Grønland, at de kun kan komme hjem på ferie hvert andet år. En ændring' af dette forhold bør måske tages op til overvejelse, mener profes- sor Aage Jespersen. „De stærkt for- bedrede transportmuligheder og SAS’ nye billigrute uden for sæsonen ma gøre det overkommeligt for GTO at give de ansatte, som måtte ønske det, en årlig ferierejse." FOR RINGE KOMPETENCE Et andet forhold, som synes at gøre arbejdet mindre tillokkende hos GTO i Grønland, er, at de ansatte føler, at de har for få beføjelser, og at alt for mange detailspørgsmål skal sendes til afgørelse i København. GTO har planer om, at mere arbejde og dermed flere beføjelser skal flyttes fra København til Grønland. Dette kræver naturligvis erfarent personale, som det kan blive vanskeligt at skaffe- TIDMANGLENS ULEMPE Projektering og den øvrige sags- behandling i København medfører en ★ På motorerne i Grønlands elværker og kraftcentra- ler står bogstaverne B & W som bekræftelse på, at Burmeister & Wains verdensomspændende erfaring står bag og sikrer økonomi og driftssikkerhed. ★ Kalåtdlit-nunåne ingnåtdlagissiorfingne ingerdlatau- ssut ilisarnautitut nalunaeicutaKarput B & W, tåunalo KUlarnavårutauvoK Burmeister & Wain’ip silarssuarme tamarme misiligtagarisimassaisa tamåko isumangnait- sdnigssait akikitshnigssaitdlo Kularissariaerutitisimagal. DIESEL MOTOREI ANTHON BERG Anthon Bergip tunissutigssatut sukulåtiliaine portanitut sukulåtit tamåkivigdlutik mamar- dluinartuput — I Anthon Berg’s fornemme gaveæsker er hvert enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse - en kompliment til modtagerens gode smag ... BURMEISTER&WAIN København Danmark LEVERANDØR TIL DET vL—..... KONGELIGE DANSKE HOF -J 6

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.