Atuagagdliutit - 12.11.1965, Blaðsíða 12

Rådenskab og sundhed
i Grønland
Der var triumf i trompetskraldene,
da dr. Ågård fornylig forkyndte, at
den nye metode til bekæmpelse af
gonorrhoe havde vist sig at være en
formidabel succes. Det var ikke mu-
ligt for doktoren at skjule, at han i
sit profetiske fremsyn tydeligt så den
dag, da Grønlands kyster var renset
for kønssygdomme. Og hvem forstår
ikke begejstringen over det lægemæs-
sigt fine resultat? Hvem finder ikke
god grund til glæde, hver gang et men-
neske bliver helbredt, uanset for hvil-
ken sygdom? Jo, der er basis for
triumfen, og lad os skynde os at lyk-
ønske lægerne med deres vellykkede
indsat.
Men lad os ikke blive så fortryllet
af fanfaren og lægekunstens formåen,
at vi glemmer en væsentlig kendsger-
ning: Kønssygdomme er kun sympto-
mer. Kønssygdomme er symptomer på
promiskuitet. De er symptomer på et
meget sygt samfund.
Det er historisk dokumenteret, at et
samfund ikke både kan nyde hæm-
ningsløs seksuel frihed og fremvise
en stor åndelig og fysisk energiudfol-
delse gennem mere end én generation.
Et samfund med et tøjlesløst kønsliv
går sin undergang i møde.
En ung generation i promiskuitet vil
aldrig kunne modnes til socialt, sam-
fundsmæssigt eller politisk lederan-
svar. Hvis den grønlandske ungdom
i dag praktiserer seksuel omgang i
flæng, hvordan skal den så i morgen
kunne skabe gode og stabile hjem?
\±y
Forlang
kød
fra
Hillerød Andelsslagteri
Hvordan skal den kunne skabe trygge
kår for sine børn? Med eller uden
kønssygdomme baner en ungdom uden
moralsk holdning vejen for samfun-
dets fuldstændige opløsning.
Jeg skriver ikke dette for at male
fanden på væggen. Jeg skriver, fordi
jeg er fast besluttet på, at denne kurs
skal ændres.
Jeg elsker Grønland. Det er et vid-
underligt smukt land. Jeg havde ikke
tænkt mig, at der fandtes en befolk-
ning nogetsteds på jorden, så venlig,
så smilende, så gavmild, så kærlig som
de mennesker, jeg har lært at kende
her. Der er mange — grønlændere og
danske — der har så stor kærlighed
til dette land og folk, at de ikke vil
se det gå til grunde. Men forhindrer
vi, at det sker?
Hvad med hjemmene?
Jeg er meget glad for mit hjem. Jeg
elsker at hygge mig i fred og ro og at
have gæster med måde, hvis de er
taktfulde nok til at gå, når jeg er træt
af dem. Men udgår der fra vore hjem
i Grønland al den varme inspiration
og omsorg for de unge, der gør ung-
domskriminalitet utænkelig?
Hvad med skolen?
Jeg er lærer og ved, at alle i den
grønlandske skole — fra lærer til sko-
ledirektør — har et kæmpemæssigt
arbejde at gøre i denne uviklingstid.
Der er mange eksempler på storartet,
fantasirig arbejdsindsats for at løse
de vældige pædagogiske problemer i
det daglige. Mange af os er hængt op
på overtimer, aftenskole, bibliotek og
fritidsklub — og kateketerne har des-
uden et stort arbejde i kirken. Men er
der alligevel ikke et punkt, vi svigter
på? Hvordan går det med den karak-
termæssige opdragelse?
Jeg har oplevet at se kønssygdomme
og promiskuitet blandt skolebørn. Jeg
var dybt rystet. Jeg beder til Gud om,
at jeg aldrig vil glemme, hvor ulyk-
kelig og chokeret, jeg blev. Jeg ønsker
nerissagssat mamartut
aulisartut umiarssualiviaf 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoic perKumaufigssafdlo
aulisarnermufdlo afortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
tarafsut engmagssagssuitdlo neidtagssat. iluarsagagssat iamarmik iluarsarne-
Karsinéupuf. (map itissusianut ugtorfautit radarifdlo llénguidlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlaeg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
ikke, at nogen lærer nogensinde i
fremtiden skal komme til at opleve
det.
Men lad ingen være tåbelig nok til
at tro, at det bare er et spørgsmål om
oplysning. Uanset om det drejer sig om
løsagtighed, kriminalitet, ansvarsløs-
hed eller dovenskab, hører man stadig
folk, der undertiden betragtes som for-
nuftige og forstandige, tale om oplys-
ning som problemernes løsning. Oplys-
ning er et slagord og en kæphest for
dem, der ikke har fattet, hvor dybe
rødder problemerne har, og et skalke-
skjul for dem, der ikke vil betale pri-
sen for problemernes løsning. Alle de
nævnte og mange flere af vore daglige,
store, tyngende problemer skyldes
ikke mangel på viden, men mangel på
holdning, moral og karakter. At ordi-
nere oplysning i et samfund med mo-
ralske problemer er som at fodre en
sulten hest med benzin. Det eneste
ækvivalente er at skabe en karakter-
mæssig, åndelig, moralsk fornyelse.
Det må skolen tage på sig.
Hvad med I unge selv?
Alle kappes om at fortælle jer, hvor
svært, det er at være ung grønlænder
i dag. Og hvem tør prøve at benægte
det? — Uddannelse, bolig, løn, fritids-
beskæftigelse, samfundets hurtige ud-
vikling — det er altsammen begreber,
som hvert enkelt rummer en hel ver-
den af vanskeligheder, og ofte også
uretfærdigheder. Naturligvis må vi
alle — privat og gennem lovgivning
— hurtigt og klartsynet medvirke til
fjernelse af uretfærdighederne og
overvindelse af vanskelighederne. Vi
må gøre det med større fantasi og med
flere penge, end vi har gjort det hidtil.
Men hvad har I unge selv tænkt jer
at gøre? Man siger ofte til jer, at I er
ligeså gode, som unge altid har været.
— Tro ikke alt for fast på det. Måske
er det rigtigt, jeg ved det ikke. Men
det kunne blive en sovepude. Og hvis
det er løgn, er det en farlig løgn. —
Måske er X ligeså gode, som jeres for-
ældre var som unge. Men mange af jer
er ikke så heldige. Jeres forældre
gjorde ikke altid det rigtige, men de
var ikke i tvivl om, hvad det var. De
fulgte ikke altid moralens vej; men de
vidste, hvor den gik, og når de kom
væk fra den, havde de en meget, me-
get ubehagelig fornemmelse af at være
gået forkert, indtil de fandt den igen.
Måske har jeres forældre på grund af
den kolossale udvikling været for
usikre til klart at vise jer, hvad der
er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg
er bange for, at mange af jer enten
aldrig har anet, hvor vejen går, eller
har glemt det. I skulle tage at finde
ud af det.
Lad jer ikke bilde ind, at alle jeres
problemer er klaret, når bare I får
mange flere fritidsklubber og fod-
boldbaner. Det er forståeligt, hvis no-
gen af jer har fået det indtryk ved at
lytte til debatten om kønsmoral og
spiritusmisbrug. Men det har nu ikke
så meget med fodbold at gøre.
Unge, der elsker Grønland, så dets
fremtid ligger dem på sinde, vil gøre
ædruelighed til en murske for landets
opbygning — og de vil ikke skabe spi-
ritusproblemer, hvadenten de har fod-
boldbaner eller ikke.
Unge, som har en levende tro i deres
hjerter, vil gøre renhed til en forfri-
skende stormvind, der fejer al løsag-
tighed, snavs og sentimentalitet i ha-
vet — de vil ikke skabe seksualpro-
blemer. uanset om de har fritidsklub-
ber eller ej.
Hvad med kirken?
Jeg går i kirke og synes, det er vid-
underligt med de mange mennesker,
der kommer søndag efter søndag. Det
er festligt i en grønlandsk kirke med
de mange småbørn, der pludrer med
på prædikenen, og med den smukke
flerstemmige salmesang.
Men er kirken i Grønland klar over,
at den har løsningen på alle landets
problemer? Jeg mener, at hvis menne-
sker i kirken mødte Kristi kraft, så
ville de leve som kristne, og vi havde
ingen drukkenskab, dovenskab, køns-
sygdomme eller misrøgtede børn.
Hvad hindrer kirken i at være den
fakkel, hvormed Helligånden tænder
en flammende brand af tro, fornyelse,
renhed, ædruelighed, ansvarsbevidst-
hed og kærlighed i vore hjerter?
Råddenskab eller sundhed for Grøn-
land?
Det er for mig at se det mest afgø-
rende spørgsmål for fremtiden. Det
besvares ikke af staten, ministeriet,
grønlandsrådet eller landsrådet. Det
besvares af hver enkelt af os — ikke
så meget med ord — men gennem alt,
hvad vi gør.
Hver eneste af vore handlinger valgt
eller vraget efter den målestok: til
Grønlands gavn eller til Grønlands
fortræd. — Hvad vil det betyde for
stabiliteten, for ædruelighed, for pro-
duktionen? En revolution! Det vil ko-,
ste noget. Det vil koste os en sviende
luns af vores selviskhed. Men målet
er langt større end ofret.
Filip Th. Andreasen,
Såtut pr. UmånaK.
Cerute cigårdlo agdlatdlo mamaKatigiput
akimtigidlutigdlo
Manne cerute mamaicatiKångilak. Cigar spidsiKangi-
tsok påriuminartoK nungulernera mamaKatiKangitsoK.
Cigarnik topanigdlo pegiuminarnertaK. Manne cerut
Danmarkime pisiarinekarnertak. Tamalåpassuarnik
pulik topanik mamamertåvok. PigiuminaKalune.
AksiungilaK pisiariniaruk.
12