Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 8

Lokalbladenes drift
Om dette spørgsmål skriver
Frederikshåb-bladet „Puforsiut":
Som bekendt er lokalbladenes drift
ikke lutter lagkage. Det sker af og til,
at lokalbladene må holde „pause" på
grund af mange forskellige hæmmende
faktorer.
Lokalbladvirksomhed hviler udeluk-
kende på frivilligt initiativ. Trods be-
hovet for informeringskilder er sti-
gende i takt med byernes vækst, må
nogle medarbejdere standse deres
bladvirksomhed, fordi det er dårligt
betalt.
pifsaunermit pitsauneic
FORHANDLERE
OVERALT I GRØNLAND
Grønlands istørste og statsdrevne
blad, A/G, har øvet et rosværdigt ar-
bejde i mange år i oplysningens tjene-
ste. Dog kan det langtfra dække be-
hovet for nyheder for samtlige bor-
gere. En række voksende byer uden
for Godthåb er godt på vej til at for-
tjene deres egen avis. Store byer som
Julianehåb, Frederikshåb, Sukkertop-
pen, Holsteinsborg, Egedesminde og
andre kender godt til vanskeligheder-
ne ved bladvirksomheden.
Lokalbladene vil uden tvivl gøre
langt større nytte med hensyn til løs-
ning af forskellige problemer af almen
interesse for alle samfundsborgere,
hvis de har dygtig arbejdskraft med
fagmæssig uddannelse.
Derfor er det ikke så sært, at vi er
tilbøjelige til at stille følgende spørgs-
mål: Er det ikke på tide, at man sikrer
stabil bladvirksomhed i de større
byer?
Følgende linjer står også i vores
nationalsang: „Vi længes efter ordenes
og avisernes frugter".
De civiliserede samfund kan ikke
undvære avisvirksomhed. Man siger,
at tilværelsen uden avis er en afstum-
pet tilværelse. I vore dage er der
mange interessevækkende ting i om-
verdenen, som vi kan lære. Et af avis-
virksomhedens formål er at udvide
samfundsborgernes horisont.
Landsrådet giver selvfølgelig tilskud
til lokal bladvirksomhed. Men hvem
skal påtage sig bladene? Derfor er det
ikke for tidligt at planlægge uddan-
nelsen af journalister „til fordel" for
de større byer. Hvis grønlænderne skal
forsøge at kravle op i de civiliseredes
rækker, bør de have et forum, hvor de
selv kan drøfte deres egne problemer
og følge spillets gang. Dette kan bedst
realiseres igennem livlig bladvirksom-
hed.
Derfor bør myndighederne reagere
til gunst for oplysningen. Vi ved, at
Danmark hører til de nationer med
stort papirforbrug, og dette skyldes
igen, at læselysten er stor i Danmark.
I den henseende står grønlænderne
ikke så langt tilbage trods læsestof-
mangel. Grønlænderne er efterhånden
begyndt at dyrke egne interesser.
Nuværende ordning med lokalbla-
dene er langtfra tilfredsstillende. Der
bør gives tilskud til opmuntring for
bladenes medarbejdere eller på anden
vis. Et så vigtigt spørgsmål bør myn-
dighederne ikke overse. Lad mig der-
for gentage: Lokalbladvirksomheden
bør sættes i faste rammer.
Endelig en ny mulighed
Under denne overskrift skriver
Egedesminde-bladet „Ausiak“ om
ansættelsen af en kontaktmand
mellem GAS og staten:
For et stykke tid siden hørte vi gen-
nem pressen, at tidligere medarbejder
på oplysningskontoret i Godthåb, Jør-
gen Hansen, er udnævnt til kontakt-
mand mellem GAS (Grønlands Arbej-
dersammenslutning) og staten.
Dette er et fremskridt, der er værd
at bemærke sig.
Vi kender alle de vanskeligheder,
der er forbundet med fagforenings-
Evinrudep tamaisa pigai
Evinrude giver Dem det hele
3 HK
YACHTWIN
KR. 1.255,-
En driftsikker, vandtæt mo-
tor, der starter øjeblikkeligt
i al slags vejr, og som vil
arbejde lydløst og pålideligt
i årevis.
Vælg Evinrude og De får
sikkerhed for gennemført
kvalitet, gennemtænkt kon-
struktion, økonomisk, drift-
sikker sejlads og 2 års
garanti, for bag Deres Evin-
rude ligger 58 års erfaring i
produktion af påhængsmoto-
rer. Det giver styrke og sik-
kerhed.
Rekvirer katalog.
EVINRUDE
Forhandles over hele Grønland. Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Vordingborggade 6—8, København 0.
motore lngerdlékumlnartoK
sltsemeK ajortoK, slla sa-
noK IkaluarångatdlQnlt aut-
dlartlkumlnartoK, lvkulo-
KångitsoK slvisQmigdlo pl-
gissarlaK.
Evinrude Klneruk, tauva
pitsangmlk plsSsautit, ilu-
sllerdluagauvoK, llevKår-
toK, angatdlatlkumlnartOK
ukiunutdlo mardlungnut
KiilamavérKusigaK, Evinru-
deliortartut uklune 58-lne
mislligtagaKarput. tamånalo
tatlglnarsinauvat.
katalogerput plniaruk.
arbejde i Grønland, hvor den mang-
lende kontakt på arbejdspladsen mel-
lem arbejderen og ledelsen let for-
planter sig til en manglende kontakt
i det hele taget mellem administratio-
nen, der har præg af noget dansk og
fagforeningen, der har præg af noget
grønlandsk. Det er denne manglende
kontakt, der efter indførelsen af føde-
stedskriferiet har gjort billedet fuld-
komment, idet man herefter har fået
den fornemmelse, at det hele ikke har
nogen nytte overhovedet. Vi kan ikke
tro på, at man har villet det sådan.
Fornemmelsen af, at det er gået den
vej, er blot så tydelig. Vi tænker i
denne forbindelse bl. a. på de udløbere,
der er og vil komme af den så om-
fattende GAS-organisation, idet der
forlængst er bebudet en grønlandsk
„HK" og en særlig grønlandsk skip-
perforening. Endvidere er der vist ikke
mange, der har rede på, hvordan
reorganisationen af den gamle KAPP
(Grønlands Tjenestemandsforening)
skal tage sig ud, efter at den nye
tjenestemandslov har placeret for-
handlingsretten hos centralorganisa-
tioner i Danmark. Den grønlandske
Lærerforening er vist den eneste frak-
tion (underorganisation), der har vist
sig at gå videre, men den kan jo kun
omfatte en del af de grønlandske tje-
nestemænd.
Midt i dette rod, hvor resignationen
synes at brede sig, kommer nyheden
om en kontaktmand mellem GAS og
staten isom en ny mulighed for i hvert
fald på dette område at få skaffet
kontakt til veje. Vi håber, at den stil-
ling, som Jørgen Hansen nu skal til-
træde, indebærer mulighed for, at han
kan være tilstrækkelig uafhængig,
idet tilliden ellers vil vare meget kort.
Dagligt liv hos verdens
nordligste familie
Thule-bladet „Hainang" har haft
en samtale med fangeren Kaugo-
nak, der gennem mange år har
boet i Inuarfigssuaic i Inglefield-
landet.
„To drenge sloges på kysten af en ø
— den ø, hvor vi var. Måske en smule
brutalt, som de fleste børn. En af dem
faldt omkuld. Han råbte. For at få
ham til at holde op, slog den anden
løs på ham og sparkede ham. Ved et
tilfælde så den faldne drengs bedste-
fader det. Han løb til og tog hans parti,
som han burde. Der opstod en kamp.
Fuld af harme ramte han så hårdt, at
den ene af drengene faldt død om på
klippen. Den anden bedstefader blev
rasende og greb ind. Det samme gjorde
fædre, skrigende mødre, svigermodre,
onkler, tanter, kusiner, nevøer og
niecer. Hele lejren kæmpede. Legems-
beskadigelser, forhånelser, rædsler.
Alle var grebet af et usigeligt raseri.
De kastede sten og ben mod hinandens
hoveder. En eller anden forfulgte en
kvinde med en blodbestænkt harpun.
De tilintetgjorde hinanden. Af hele
bopladsen var der kun én person til-
bage. Historien beretter ikke, hvor-
ledes den overlevende døde."
Denne dramatiske historie i tele-
gramstil er Jean Malauries genfortæl-
ling af Kakutsiaks beretning om, hvor-
dan Inuarfigssuak, på dansk „Mand-
drabsstedet", fik sit navn. I de sidste
år har stedet været rammen om et
hyggeligt familieliv. Grønlands, og
sandsynligvis også verdens nordligste
familie. Når man bor i den for nogle
helt og for andre halvt civiliserede by,
Thule, tænker man ikke på, at der
virkelig findes folk her i distriktet,
der virkelig lever som fangerfolk i
gammeldags forstand — folkene i
Inuarfigssuak gør det. „Hainang" har
for nylig talt med stedets gennem
flere år faste beboer, Kaugonak
Kissuk, og fået lidt at vide om dag-
liglivet deroppe.
Kaugonak fortæller, at der i de sid-
ste år har boet indtil 12 mennesker i
Inuarfigssuak, og at de har indrettet
sig i jordhytter, der dog har loft og
gulv af træ hentet fra Etah. Da det er
for uoverkommeligt at transportere
petroleum til istedeit, må man bruge
tran til såvel lamper som kogested.
Føden består ganske overvejende af
fangstprodukter. Et par gange om året
drager man på indkøb sydpå, men det
er nu begrænset, hvor meget man kan
have med sig på slæden, hvorfor man
da også en del af året må undvære
civilisationens goder såsom te, tobak
m. m. Rejsen er heller ikke så ligetil,
da den i flertallet af tilfældene må gå
over indlandsisen. Isen ved Etah er
nemlig langtfra sikker, tit brækkes
den op af de voldsomme storme, der
hersker her på stedet. Kaugonak me-
ner, at dette er en af de vigtigste
grunde til, at Etah blev affolket. For-
uden storme slås isen med en meget
stærk strøm, som fører isen med sig,
så såre den brækkes op. Isfoden plejer
at blive skånet, men også den kan gå
sig en tur, og en dukkert med slæde
og hunde har ingen lyst til. Derfor
foretrækkes turen over indlandsisen.
Vejret er koldere i Inuarfigssuak
end i Kanak, men til gengæld er der
meget mere vindstille, og det til trods
for, at det ligger på højde med den
stormfulde Etah-egn. Sneen kommer
som regel stilfærdigt dalende og får
lov at blive liggende gennem lange
tider som et jævnt, skinnende hvidt
tæppe. På rejser bor man i igdlo, da
teltet er for koldt, men sommetider
nøjes man med snevægge og teltet som
tag.
Sommeren er et kapitel for sig. Da
har man rigtig glæde af midnatssolen
— stedet vender jo mod nord. Myg
undgår man ikke, de mange søer i
Inglefield Land er en fin yngleplads
for disse yndefulde væsener. Fangsten
er meget fin. Vandet holder sig længe
åbent på grund af den stærke strøm,
drivis nordfra kan -man dog altid regne
med. Sæl- og hvalrosfangsten er meget
fin. Sidste sæson fangede de tre fan-
gere, der da boede dér, omkring 60
hvalrosser. Hundene kommer ikke til
at sulte deroppe. Når man har til-
beredt de sælskind, man har brug for
selv og har lagt de sælskind, der skal
indhandles, til side, lader man resten
— mange skind! — gå til. Rensdyr
findes også i området. I sommeren
1965 skød de tre fangere tilsammen 19.
Sidst i oktober fik de besøg af en
meget stor isbjørn — og den fik sig
en varm velkomst. En kærkommen
gæst som skaffede bjømeskindsbukser.
Sidste år fik de også en ulv.
Kaugonak anbefaler varmt Inuarfig-
ssuak som boplads for ikke alt for
forvænte fangere. Det er et fint sted
for fangerfolk — måske har det en
fremtid for sig som ekspansionssted.
Ungd
ommen
af i dag
Der siges sommetider meget ned-
sættende om nutidens ungdom,
men er denne kritik vel gennem-
tænkt, spørger redaktøren af
Umanak-bladet „Nasigfik".
Der siges sommetider meget nedsæt-
tende om nutidens ungdom, dens op-
førsel, moral, indstilling til arbejdet,
ja, dens indstilling itil selve livet. Mon
denne kritik er vel gennemtænkt?
Selvfølgelig kan der være grund til
kritik på visse områder, men har der
ikke alle dage været det? Alt foregår
blot mere åbenlyst i vore dage, og så
er det et spørgsmål: Hvad er bedst, og
Fuldendt
skønhedspleje
Verden over gør TOKALON
det smukke køn endnu smukkere.
TOKALON er cremer og
pudder — til Dem.
TOKALON er ikke kostbar
og gør derfor daglig skønhedspleje
til en selvfølge.
aitsåt tdssa kussagtinartui
silarssuaK tamåkerdlugo TOKALONit
arnartavut ingagdlugit kussag-
titltarpai.
TOKALON tåssa cremet puddet-
dlo —• ilingnut atugagssiat.
TOKALON akisujungitdlat
taimåitumik uvdlut tamåkiavdlugit
atortariånguåkit.
*Tokalorj
I
En gros:
amerdlasungordlugit akikinerussu-
migdlo uvane plneKarsinåuput:
WILLY RASMUSSEN & CO.
Lersø Parkallé 111 . København 0.
Dagcreme - Skin Food - Skin Beaufy Cream - Pudder
hvis er skylden? Er det ungdommens?
Unge mennesker i dag har jo afgjort
en hel anden indstilling over for man-
ge problemer, end tidligere generatio-
ner havde; men med den udvikling,
der er sket på kort sagt alle områder,
må det også være naturligt, at ung-
dommens indstilling til mangt og
meget er anderledes end indstillingen
hos tidligere tiders ungdom. Var det
ikke tilfældet, itror jeg, den ville stå
svagt over for tidens opgaver. Disse
er store og krævende, større end tid-
ligere. Ungdommen skal være i besid-
delse af energi, mod og en solid ud-
dannelse. For at kunne opfylde tidens
krav, trænger de unge især til for-
ståelse, støtte og tillid fra hjemmene.
Ungdommen er der nemlig ikke noget
i vejen med. Ingen kan være mere
itillidsfulde, opmærksomme og interes-
serede end netop unge mennesker.
Er der så chancer til stede i dag for
unge mennesker? Ja, det må man i
høj grad sige, der er. Der er chancer
både for bemidlede og ubemidlede.
Det kan imidlertid være svært for
et ungt menneske at tage bestemmelse
om en uddannelse, og her spiller hjem-
mene atter en mægtig rolle. De unge
trænger til hjælp og vejledning i
denne tid. Hverken en mor eller en
far kan forsvare at lade de unge selv
tumle med disse problemer; de træn-
ger til støtte — nogle mere end andre.
Ellers sker der det, som netop giver
grund til kritik —- den „gadehjøme-
isøgende" ungdom opstår! Blot hjem-
mene ville hjælpe de unge til en ud-
dannelse, eller i det mindste råde til
en uddannelse. Er bestemmelsen først
taget, er der inden for de forskellige
fags oplæringssteder beredvillige hæn-
der, der trækker i den rigtige retning.
Tiden er præget af travlhed, ja, vi
kan roligt sige: „Tiden er forjaget".
Jeg tror, at hvis der blot kunne falde
mere ro og vises mere sammenhold
inden for hjemmets fire vægge, ville
meget være vundet netop med hensyn
til ungdommens opførsel, moral, ind-
stilling til arbejdet — ja, dens indstil-
ling til livet.
Severin Johansen.
8