Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 10

Udlandets bedste produkter
(Fortsat fra side 6).
udføres med styrehus og aptering for-
ude må være fejlagtig og urealistisk.
„Sjarken“ kan udelukkende anven-
des til indenskærs fiskeri og fjord-
fiskeri samt fangst efter sæler. Far-
tøjet betjenes af én mand, som har
flere funktioner. Han skal således
manøvrere fartøjet, betjene linespillet
og aftage og strubeskære fisken, der
for øvrigt trækkes ind over styrbords
side og ikke over hækken, som civil-
ingeniør Gunnar Pedersen mener.
Denne båd kan ikke på nogen måde
sammenlignes hverken med hæk-
trawleren på 500 BRT med 25 mands
besætning eller de øvrige fartøjer, som
civilingeniør Gunnar Pedersen kom-
menterer.
Til orientering kan vi oplyse, at der
i det grønlandske havfiskeri i det væ-
sentlige skelnes mellem to fiskeri-
metoder, linedrift og trawling, der
hver for sig stiller særlige krav til
fartøjets arrangement og udstyr.
For linefiskeriet gør sig således gæl-
dende, at der er flere mand om man-
øvrering af skibet og optagning samt
behandling af fisken. Fartøjet må der-
for være indrettet således, at der er
mulighed for et intimt samarbejde
mellem disse funktioner.
For at sikre den nænsomste optag-
ning af linen er det nødvendigt, at
rorsmanden uhindret har udsigt frem-
over til søen, linen og manden, der
tager fisken af denne. Dette forhold
nødvendiggør, at overbygningen pla-
ceres agter.
Der er desuden også et andet væ-
sentligt forhold, der må tages i be-
tragtning ved overbygningens place-
ring, idet en placering forude vil be-
tyde, at overbygningen i mindre far-
tøjer udsættes for kraftige påvirknin-
ger fra søen, der resulterer i ituslåede
vinduer, afrevne døre m. m.
Fartøjerne, der præsenteres i
„KGH-Orientering“ — med und-
tagelse af hæktrawleren — er pro-
jekteret primært med linedrift for
øje og sekundært for partrawl, garn
og ringnot. For 16 BRT fartøjet
gælder dog, at trawling efter rejer
er det primære formål, og fartøjet
kun er tillempet til linefiskeri.
TRAWLFISKERI
For trawlfiskeriets vedkommende
gør sig gældende, at der her — bortset
fra fjord- og indenskærsfiskeri — er
tale om anvendelse af fartøjer af en
helt anden størrelse. Placeringen af
overbygningen forude i sådanne far-
tøjer byder på ganske store og væsent-
lige fordele.
Men inden for trawling er der også
forskellige former, som civilingeniør
Gunnar Pedersen ikke tager hensyn
til, og disse former er af væsentlig
betydning, når man diskuterer far-
tøjer til trawlfiskeri. På nuværende
tidspunkt må det anses for urealistisk
at benytte mindre trawlfartøjer som
det, civilingeniør Gunnar Pedersen
viser skitse af til brug ved trawling
efter rundfisk ved Grønland. Den
trawler, KGH ved hjælp af udenlandsk
ekspert er nået frem til, er et fartøj
på 499 BRT med en motor på 2200 hk.
Dette fartøj skal efter den foreliggende
optimale analyse give det billigste rå-
produkt, idet det forudsættes, ait fisken
landes fersk i Grønland, jfr. den i
„Fiskeritidende" nr. 53 1965 givne be-
skrivelse.
Den trawler, civilingeniør Gunnar
Pedersen nævner, er en såkaldt
„Stemtrawler, without rarnp". Dette
fartøj er projekteret som „ground and
midwater trawler" for split net trawl
og bomtrawl. Sådanne fartøjer og red-
skaber kan ikke anvendes på de dyb-
der, hvorpå der fiskes ved Grønland.
Civilingeniør Gunnar Pedersen næv-
ner endvidere i sin artikel, at der i
Danmark bygges moderne fiskeskibe
til russerne. Vi vil ikke undlade at
supplere ham. Disse fartøjer er pri-
mært beregnet til at skulle fungere
som moderskib for mindre trawlere
og er således primært konstrueret som
fabriksskibe, der skal oparbejde rå-
produktet til filet, olie, mel m. m., og
fartøjerne er kun sekundært egnet for
selv at trawle. Det kan således ikke
være relevant at henvise til disse far-
tøjer, idet alle fiskefartøjer i Danmark
og i Grønland har en landstation som
base.
Civilingeniør Gunnar Pedersen kom-
mer desuden ind på den i „Fiskeri-
itidende" skitserede plan for overdæk-
ning af istållinefartøjer og betegner
denne plan som en „nødløsning" sam-
tidig med, at han spørger om grunden
til, at der ikke er (taget hensyn til
overbygning ved projekteringen. Som
motivering til denne forespørgsel hen-
vises til, at fænomenet har været
kendt og anvendt meget længe, f. eks.
på de store søer i Amerika. At sam-
menligne fiskeri på søerne i Amerika
med fiskeri i Davisstrædet, er en så
mærkelig ting, at den, der blot har en
smule kendskab til fiskeri, kan nøjes
med at smile overbærende. Til fiskeri
i Davisstrædet kræves helt andre far-
tøjer end de lysthuslignende både, der
anvendes på søerne i Amerika. Det er
en kendsgerning, at overbygning af
den bådstørrelse, der her er tale om,
først blev bragt i anvendelse i 1964 i
Norge ved ombygning af en hvalbåd
til linefartøj. Siden er der i 1965 byg-
get 4—5 fartøjer på Færøerne og et
par stykker til i Norge af denne type.
Det kan nævnes, at alle disse fartøjer
har overbygningen placeret agter.
På baggrund af god erfaring med
nævnte fartøjer har KGH foretaget
sin undersøgelse af overdækning af de
nauk ardlalialuit ilisimalerérsimå-
sagunaraluaråt „Unge grønlænderes
Råd" kalåtdlit Danmarkime iliniartut
kåtuvfigigåt amerdlanerussunit ilisi-
maneKalernigsså sujunertaralugo ag-
dlauseritsiåsavara.
peKatigigfik 1963-ip nåvdluinarne-
rane autdlarnerneKarpoK ukulo suju-
nertaralugit:
1. kalåtdlinit Danmarkimut ilinia-
riartorsimassunit nalornissuteKalersu-
nit sågfiusinåusavdlune, iliniartitau-
neK pivdlugo oKatdlivfiusavdlune sar-
KumiussaKarsinåusavdlunilo.
2. kalåtdlinit inusugtunit nunavti-
nérsunit nangmingnérdlutik iliniar-
niartunit påsiniaivfigineKarsinåusav-
dlune ikiuiniarsinåusavdlunilo.
3. kalåtdlit Danmarkimileraluardlu-
tik ajornartorsiuteKardlutik sågfi-
gingnigtut kigsauteKarnerat piginåu-
ssusiatdlo nåpertordlugit iliniagaKar-
nigssap tungågut sapingisamik ikior-
niåsavdlugit.
4. iliniarfeKarfit, sulivfeKarfit av-
dlatdlunit kalåtdlinik iliniarnerup tu-
ngågut sågfigingnigtut ikiorniåsav-
dlugit.
ilisimaterérumavarput nautsorssu-
tigineKarsinåungitsoK aningaussat tu-
i 1965 byggede stållinefartøjer og er
kommet til det resultat, at en sådan
overbygning vil være hensigtsmæssig.
Der gøres opmærksom på, at disse
stållinefartøjer — så vidt KGH be-
kendt — bliver de hidtil mindste
oceangående overdækkede linefartøjer
i verden.
SAMARBEJDE MED MANGE
INSTANSER
Civilingeniør Gunnar Pedersen har
en bemærkning „et isbælte af alumi-
niumsplade er ellers den eneste for-
skel mellem en dansk og en „grøn-
landsk" kutter". Også her beror hans
sammenligning på en overfladisk vur-
dering. Ved en nøjere undersøgelse
ville han, jfr. foran, finde, at kuttere
bygget til fiskeri i Grønland — med
undtagelse af 16 BRT kutteren — i
arrangement, udstyr og væsentlige
detaljer afviger fra en nordsøkutter.
Dette forhold influerer naturligvis
på prisen, idet de grønlandske fartøjer,
indrettet og udstyret til linefiskeri, er
væsentlig dyrere end de danske, der
er bygget til trawlfiskeri.
Om KGH’s funktion som formidler
til anskaffelse af fiskefartøjer til
Grønland skal i øvrigt oplyses, at KGH
ved udarbejdelsen af de foreliggende
projekter har samarbejdet med mange
instanser, først og fremmest de grøn-
Om få måneder afslutter Trærådet
en treårig undersøgelse, hvis sigte har
været en liberalisering af de utids-
svarende danske byggeregler for træ-
kuttere. Civilingeniør Gunnar Peder-
sen, der har gennemført undersøgelsen
under et af Trærådet nedsat udvalg
med repræsentanter for bl. a. Statens
Skibstilsyn, træskibsbyggernes og
fiskernes organisationer, KGH, DtH og
Helsingør teknikum, har i „Ingeniø-
rens Ugeblad" nr. 5, 1966, sammenfat-
tet en del af undersøgelsens resultater
til belysning af den kritik, der for
nylig har været rejst fra grønlandsk
side af det danske kutterbyggeri. De
nedslående resultater med hensyn til
de danske træværfters ringe interesse
for en ønskværdig fornyelse og for-
bedring af trækutternes konstruktion
præsenteres her i en klar og skarp
ngaisigut ikiuteKarsinaunigssarput.
sarKumersitagssap — bekendtgørel-
sigssap — kalåtdlit iliniartitauneråne
aningaussalersuinermik imaKartug-
ssap nutartigaunerane pescatauvugut,
åmalo ministeriap Uddannelsesrådia-
ne ilaussortaicardluta.
peKatigigfik partinut atåssuteKå-
ngilaK, OKatdlinerme akulerutamivti-
ne partit aulajangersimassut soruna-
me åma tapersersorniagarmgilavut,
imåingilardle OKarnavérsårtussugut.
isumarput maligdlugo pissariaKaler-
sitdlugo Kanerput angmartarparput.
kinalunit iliniartungikaluartoK pas-
sivimik ilaussortångorsinauvoK, soru-
name akilivdlune (måssåkut ukiumut
mingnerpåmik 15 kr.-uvoK). ilaussor-
tat kikutdlunit aviserput „AvataK"
akeKångimik pissarpåt. — neriutigår-
put kalåleKativut atåssuteKarfigineru-
lersinåusavdlugit, pingårtumigdlo
nuånårutigisagaluarparput peKatigig-
fingnit atassuteKarfigineKarsinauga-
luaruvta. sågfigingningniartut atåne
atsiortumut nalunaertarsinåuput.
landske fiskere, repræsenteret gennem
fiskeriforeningerne i Grønland, men
også med danske fiskere, repræsente-
ret i Det fiskerifaglige Udvalg, som
bistår KGH med fiskerispørgsmål i
Grønland, og hvor bl. a. formændene
for de danske fiskeriforeninger er
medlemmer.
Samtidig indhentes naturligvis op-
lysninger til stadighed fra lande med
lignende fiskeriforhold som i Grøn-
land. Der er således modtaget værdi-
fuld hjælp fra Norge. I de sidste to år
har KGH endvidere haft ansat en
internationalt anerkendt norsk fiskeri-
ekspert til at bistå ingeniørkontoret
bl. a. i udarbejdelsen af de projekte-
rede linefartøjer, som i den periode, i
hvilken de har været indsat i fiskeriet,
gennem de opnåede resultater har be-
vist deres egnethed.
Sluttelig vil vi ikke undlade at be-
mærke, at vi finder det besynderligt,
at civilingeniør Gunnar Pedersen har
fundet, artiklen i „Meiteore" egnet som
udgangspunkt for sine foran omtalte
artikler, så meget mere som KGH’s
indstilling til anvendelse af moderne
bygningsprincipper til billiggørelse af
fartøjerne falder sammen med Gunnar
Pedersens principielle synspunkter.
Hans C. Christiansen.
form, der indbyder til en længe til-
trængt saglig debat om dette emne.
Det er derfor beklageligt, at den
ellers så kyndige direktør, civilinge-
niør H. C. Steffensen som repræsen-
tant for Helsingør Skibsværft og det-
tes datterselskab, træskibsværftet i
Frederiksund, føler sig foranlediget
til at affærdige de kritiske bemærk-
ninger som „delvis baseres på urig-
tige eller mangelfulde oplysninger".
Den på længere sigt uholdbare situa-
tion, som dansk træskibsbyggeri be-
finder sig i med forældede og sårbare
konstruktioner blandt andet på grund
af manglende initiativ fra værfternes
side, kan ingen — hverken værfterne
eller de danske og grønlandske fiskere
— være tjent med. Dette ved direktør
Steffensen også godt, men han finder
det tvivlsomt, at træ fortsat vil kunne
hævde sig i konkurrencen med stål og
plastic, og han finder det følgelig ikke
forsvarligt at investere i nyanlæg for
laminering af spanter m. v.
Dette sagligt begrundede synspunkt
kan forklare, hvorfor et af Danmarks
største træskibsværfter trods mulighed
for at udnytte en stab af erfarne inge-
niører stadig ikke har draget nytte af
træteknologiens snart årtier gamle
landvindinger vedrørende konserve-
rings- og limningsteknik. Og det tjener
som et alvorligt memento til andre
danske træskibsbyggere, ikke mindst
da det deles af andre af dansk stål-
skibsbyggeris mest erfarne ledere,
hvem Trærådet har konsulteret.
Det er imidlertid uberettiget, når
man til forsvar for denne tilstand vil
affærdige den rejste kritik og hævde,
at de danskbyggede fartøjer til Grøn-
land „i enhver henseende er sødyg-
tige, hensigtsmæssige og konkurrence-
dygtige". Det kræver i alt fald, at man
underkender de erfaringer med sejlads
i isfyldte farvande, som Norsk Veritas
har inddraget i sine nye træskibsreg-
ler, og at man ser bort fra en betyde-
lig prisforskel og det forhold, at de
norske kuttere, hvormed der sammen-
lignes, leveres med 20 års garanti mod
svampeskader uanset om de anvendes
i danske eller grønlandske farvande.
Man må håbe, at den rejste debat vil
tjene til at belyse mulighederne for og
berettigelsen af at give træskibsbyg-
geriet helt nye impulser. De senere års
voldsomme stigning i anvendelsen af
træ i husbyggeriet, til tagkonstruktio-
ner i store haller m. v. har åbnet per-
spektiver, der burde mane til efter-
tanke, inden stålskibsbyggeriets folk
holder ligtalen over dansk træskibs-
byggeri.
Bølgepapkasser i alle størrelser til alle formål
COLON emballage a/s
TAGENSVEJ 135 . KØBENHAVN N . TAGA (0172) 8800
TELEX: 9244 . TELEGRAMADRESSE: COLONEMB
JEG ER OGSÅ
GÅET OVER
TIL PRINCE
uvangåtaoK
PRIN CEtulerpunga
Ja, rigtige cigaretrygere har valgt Prince, cigaretten med den fine,
afrundede blended-tobakssmag plus Whitronfilter, det snehvide fiberfilter,
der giver Dem den fulde tobakssmag og det lette træk . .. Filtercigaretten
med fuld tobakssmag.
il umut, cigarettitordluartut Prince pujortagarilertarpåt mamardluarmat
Whitronimigdlo Kaugdloringmik pujua avKusårtagaKarmat tupasungningne-
ranut cigarettivdlo mitdluarneranut akomutåungitsumik . .. cigarette filter-
ilik tupasungnigdluartOK.
SKANDINAVISK TO BAKSKO M PAG NI
peKatigigfik sivnerdlugo
Jakob Janus sen,
Valmue vej 29, Risskov.
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
u ih iarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
Ole Crumlin-Pedersen,
civilingeniør.
FODFORMEDE
O ✓“V i en lækker, behagelig kvalitet med blød,
l\usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store fødder kan li’ den.
Børne str. 23—25 26—29
kr. 52,50 55,50
30—33
59,50
Dame str. 2—7
kr. 79,50
Herre str. 71/*—12
kr. 89,50
KUPON
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8 dage efter
modtagelsen.
Medsend venligst tegning af fodens omrids, så er
De sikker på at få den rigtige størrelse.
Ønskes forsendelsen pr. fly. bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager.
Send mig (sæt X) porto-
frit pr. postopkrævning:
sort Q
marine Q
nr. □
nr. □
Naturhud: naturel Q havanna □
Ruskind: havanna Q] oliven I I
sandfarvet Q postrød [H
Navn ..............................
Adresse ..................
By .......................
SDOrt Fælledvej 6, København N.

Unge grønlænderes Råd sunaunar
Saglig debat om trækuttere ønskelig og nødvendig

10