Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 24

teknik ilisimatusarnerdlo
mérKat timimikut inardlutigdlit
akornuteKartuartariaKångitdlat
timikut tamikutdlo amigauteKarnerit sapingisamik piartumik
påsineKartariaKarput, tamånalo mérKap inuiaKatigltdlo sungiu-
simalertariaKarpåt
inuk timimigut amigauteKartuåi-
nartussariaKångilaK, tagpitsugaluaru-
ne, tusilartugaluarune imalunit timi-
me pisåtat avdlat pingårsorinartut
amigautigigaluarunigitdlunlt. inu-
ngutsiminit „amigauteKarsinauvoK"
— mérKanime inungortartunit 20-nit
atauseK taimåitarpoK, kisiåne agdli-
artornerane aitsåt årdlerinarsissarpoK
amigautå tåssaulisassoK akomut ami-
gautexartup pissusigssamisortumik
inunigssånut angnerussumik mingne-
russumigdlunit ajoicutaulersoK.
tåssa imåipoK, taima OKarpoK na-
korsauneK dr. med Ole Bentzen, År-
husime Hørecentralenimit pissoK, mé-
raK timikut tarnikutdlunit amigauti-
lik ilimanauteKardluardlune inugtut
avdlatut „pissusigssamisortigissumik"
inusinaulisavdlune ukiune mérKap
inuvfine sujugdleme timikut tarni-
kutdlunit piviussumik nakorsaruvti-
go.
mérKat sumigdlunit amigautigdlit
nutåmik periauseKardlune nakorsar-
niardlugit misilinermut autdlarnissut
ilagåt nakorsauneK Ole Bentzen. mi-
silineK Ringkøbing Amtime ingerdlå-
neKarpoK tamåne ukiume atautsime
inordlåt amigauteKalersinausorissat
tamarmik agdlagtorneKarsimavdlutik.
mérKat tåuko nakorsarneKamerat sa-
pingisamik piårtumik autdlarnerniar-
neKarpoK — nakorsarneKamigssåt pi-
ssariaKåsagpat imalunit ajornåså-
ngigpat, pingårtumigdlo sulisinauv-
dluartungortiniarnigssåt pivfigssauv-
go.
Danmarkime sujugdlerpåmik
nakorsaussauseK nutåK tåuna ait-
såt sujugdlerpåmik Danmarkime mi-
silingniarneKarpoK. taimaingajagtu-
nigtaoK misiliniarneKalerpoK Norge-
me ama Tuluit-nunåne.
Ringkøbing Amt-ime nåparsima-
vingne 1965-ime mérKat inungortut
1000 migssiliorpait. inungortut piv-
dlugit nalimaerutit tungavigalugit u-
kiune tugdlerne mérKat 150—200 mi-
sigssugarineKarumårput pasinarmata
akornutingorsinaussumik ajoKuteKar-
tut.
mérKat tåuko aulajangersimassu-
mik akugtussusilingmik sundhedsple-
jerskenit misigssorneKartarumårput,
tåukulo angajorKånut atåssuteKartå-
såput ilaKutarit tåuko nakorsåt suju-
nersiorKårdlugo.
sujunertamut tamatumunga sund-
hedsplejerskit 3—4 atorfinigtineKar-
simåput. tamatumungalo peKatigitit-
dlugo nakorsat akuerssisimåput misi-
linerme peKataujumavdlutik taimalo
mana igdlune inungortut pivdlugit
nalunaerutisissåsavdlutik. kisalo amt-
ime sundhedsplejerskit avdlat periar-
figssaKalersineKarsimåputaoK nåkuti-
gisinauvdlugit mérKat ajuteKalersi-
nåusangatinartut ukiune 2—3-ne, må-
ssa sujornatigut ukioK atausinaussa-
raluartoK.
inuiaicatigigtut inunermut
ilauginalisaoK
KularnauteKångitdluinarpoK, taima
OKarpoK nakorsauneK Bentzen, ami-
gautit akornutaulemigssåt pingitsor-
tisinaugigput amigauteKarneK påsi-
niariardlugo erninaK nakorsaisinå-
ngoruvta. taimaisiorneK imatut inger-
dlåneKarsinauvoK, tåssa méraK piår-
nerpåmik ikiutigssausinaussunik nav-
ssågssaussunik ikiorserdlugo, tamatu-
munalo tåuko atordlugit inunermik
iliniartitdlugo kingusingnerussukut
pissusigssamisortumik inoKatausina-
ngortitdlugo.
amåtaoK mérKap inungorneranitdle
angaj orKåt ilitsersuniarneKarsinåuput
pissutsinik sungiussinigssamut ilini-
artitdlugitdlo mérKamik amigautait
pissusigssamisordluinartumik påser-
Kuvdlugit.
tåuko tamarmik mérKap inuiaxati-
gingne inunermut nalencutungorsar-
niarneKarnerane åssigingmik pingå-
ruteKarput, taima ersserKigsaivoK na-
korsauneK Bentzen.
ilumortuvoK mérKanit inungortunit
20-nit atauseK timikut tarnikutdlunit
ardlånik amigauteKartarmat. amer-
dlaKingmata inuit tåuko pissusigssa-
misortumik inusinångorniamigssåt
ilaginåinarsinåungilarput. Ringkø-
bingip amtiane mérKat tåuko 150—200
tamarmik amigauteKarumårnigssåt
soruname ilimagingikaluarparput. ag-
dlagtorneKarsimåputdle inungornerå-
nut atassumik ilakutanarmata. piår-
patdlåmik inungorsimåput, imaKalo
sivisunerussumik sivikinerussumig-
dlunit tOKorusersimasimavdlutik, ta-
måkulo pasinarsisipait amigauteKa-
lersimasinaussut. malungnarsisagpat-
dle pasinartugaluit Kavsitigut tunga-
vigssaKångitsut nuånårutigssåinåuså-
put, taimåikaluartordle méraK sig-
ssuerniångitsomeK ajornaKaoK.
børnehave atuarfigdlo —
mérKat avdlat peKatigalugit
angajoncåt, ernissunut nakorsat,
sundhedsplejerskit nakorsatdlo na-
korsiartunik suliaKartartut suleKati-
gingneratigut amigaut malugineKar-
sinåusaoK angajorKåt nangmingneK
sule malugeriångikåt. tauvalo udval-
gip misilinermut tunuleioitaussup —
ilaussortaralugit amtime nakorsaK dr.
med. Vagn Christensen, Ringkøbing,
tarnip pissusinik påsisimassaKardlu-
artoK Kurt Kristensen, Herning, aju-
teKartut sulisinaulersiniameKartame-
rånut pissortaK A. P. Sørensen, Her-
ning nakorsaunerdlo Bentzen —
OKartugssautitat avdlat peKatigalugit
iluarsartusinauvåt mérKap nakorsar-
neKarnigsså sulisinaulersiniameKar-
nigssånutdlo pilerssårut, tamatumu-
ngalo atatitdlugo mérKap perorsarne-
Kamigsså iliniartineKarnigssålo pi-
ngårtineKartorujugssusåput. mérKap
Kanitaisalo ajoicut pissusigssamisor-
dluinartutut påsissugssauvåt. tamå-
kissumik iluagtisagpat bømehavit
atuarfitdlo sulinerme peKatautitaria-
Karput. Ringkøbingip amtiane aut-
dlamissutitut børnehavenik pissaria-
KartitsineK KanoK agtiginersoK tåuku-
lo inigssiniarneKarnigssait påsiniar-
neKarsimåput.
— pingårtorujugssuvoK, taima
OKarpoK nakorsaK Bentzen, mérKap
timikut tarnikutdlunit amigautigdlip
mérKat avdlat ukioKatine ilagalugit
børnehavene atorneKartartune mér-
Katdlo atuarfiåne peKataunigsså. ta-
måna mérKap inuiaKatigingnut naler-
Kutungorsarniarneranut pingårute-
KåinångilaK, kisiåne åma tungavig-
ssauvoK inugtaoKataussumik amigau-
tilingmik inuiaKatigit pissusigssami-
sortumik ilagsingningnigssånut. inui-
aKatigit tamåna ilikarpåssuk amigau-
tip akornutingortarneranut patsisau-
nerpårtåt pérneKarsimassugssauvoK.
Børn med en defekt behøver
ikke at blive handicappede
Fysiske og psykiske mangler skal fastslås tidligst muligt, og barn og
samfund skal gøres fortrolige med dem.
Af EJV. BJØRNKJÆR
Beskyt Dem mod kønssygdomme
DE BEDSTE OG SIKRESTE KONDOMER
HYM0 LUXUS
KUN KRONER 14,00 FOR 36 STK.
Indsend kr. 14,80 (indbefatter forsendelsesomkostninger)
til POSTGIROKONTO 4018.
SPECIAL-IM PORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
ANGLI ilugdleK pitsaussoK
København, (RB-Special).
Et menneske behøver ikke af blive handicappet, selv om det mangler synet,
hørelsen eller andre tilsyneladende vigtige funktioner i organismen. Det kan
være født med en „defekt" — det er tilfældet med hvert 20. barn — men
først under opvæksten er der risiko for, at defekten udvikler sig til af blive et
handicap, der i større eller mindre grad afskærer den pågældende fra af leve
et normalt liv.
„Det betyder", siger overlæge, dr.
med. Ole Bentzen, Hørecentralen i
Århus, „at et barn med en fysisk eller
psykisk defekt har gode chancer for
at få en tilværelse, der er lige så „nor-
mal" som andres, hvis vi får mulighed
for i barnets allerførste leveår at sætte
ind med en effektiv teknisk og pæda-
gogisk behandling."
Overlæge Bentzen er en af initiativ-
tagerne til forsøg med en ny form for
behandling af børn med en eller anden
defekt. Forsøget gennemføres i Ring-
købing amt, hvor man i et år har regi-
streret alle nyfødte, der kan risikere
at få en defekt. Man vil da, på et så
tidligt tidspunkt som overhovedet
muligt, kunne begynde behandlingen
af disse børn, hvor behandling er nød-
vendig eller mulig, og — ikke mindst
— kunne tilrettelægge et revalide-
ringsprogram i god tid.
FØRSTE GANG I DANMARK
Det er første gang, man herhjemme
forsøger at anvende denne nye be-
handlingsform. Lignende forsøg er ved
at blive foretaget i Norge og Storbri-
tannien.
På sygehusene i Ringkøbing amt er
der i 1965 født ca. 1000 børn. På grund-
aparKufigiuåinékif
lit pitsaunerslugkat
SINGALWATTE
THE
10 STK. KR. 4,85
- søger De den fine tobaksnydelse
lag af indberetningerne om fødslerne
har man fundet frem til 150—200 børn,
der vil blive holdt under observation
i de kommende år, fordi man har mis-
tanke om en lidelse, der kan blive et
handicap.
Disse børn vil nu regelmæssigt blive
tilset af sundhedsplejersker, der efter
samråd med hjemmets egen læge sæt-
ter sig i forbindelse med forældrene.
Til dette formål er der blevet ansat
tre—fire sundhedsplejersker. Samtidig
har de praktiserende læger indvilget i
at deltage i forsøget, så man nu også
får indberetninger om hjemmefødsler.
Der er endvidere åbnet mulighed for,
at amtets øvrige sundhedsplejersker
kan føre tilsyn med børn, som risike-
rer at blive handicappede, i to—tre år
mod normalt et år.
SKAL GLIDE NATURLIGT IND I
SAMFUNDSLIVET
„Der er slet ikke tvivl om", siger dr.
Bentzen, „at vi kan hindre defekter
i at blive til et egentligt handicap, hvis
vi kan tage fat på behandlingen, så
snart vi ved, at defekten er til stede.
Dels kan der sættes ind ad rent tek-
nisk vej, nemlig på den måde, at bar-
net så hurtigt som overhovedet muligt
udstyres med de tekniske hjælpemid-
ler, der findes, og derved lære at leve
helt naturligt med dem og benytte
dem, så det senere kan glide naturligt
ind i samfundslivet.
Dels kan man allerede fra fødslen
forsøge at vejlede forældrene, så de
bliver fortrolige med situationen og
lærer at tage deres barns mangler som
noget helt naturligt.
Begge dele er lige vigtige i arbejdet
med at indpasse barnet i samfunds-
livet", understreger overlæge Bentzen.
„Det er en kendsgerning, at hvert 20.
barn har en fysisk eller psykisk defekt
af en eller anden art. Det er en så
stor gruppe, at vi ikke kan forsvare
ikke at sørge for, at disse mennesker
får mulighed for at leve en normal
tilværelse. Vi venter naturligvis ikke,
at alle de 150—200 børn( der er regi-
streret i Ringkøbing amt, vil få en
defekt. De er registreret, fordi der var
komplikationer i forbindelse med føds-
len. De blev født for tidligt, var måske
skindøde i kortere eller længere tid —
alt sammen noget, der naturligvis
fremkalder mistanke om, at der kan
opstå en defekt. At mistanken i en
række tilfælde vil vise sig ubegrundet,
kan man kun glæde sig over. Men man
bør ikke af den grund undlade at
spænde et sikkerhedsnet ud under
barnet."
I BØRNEHAVE OG SKOLE
SAMMEN MED ANDRE BØRN
Ved samarbejdet mellem forældre,
fødselslæger, sundhedsplejersker og de
praktiserende læger vil man kunne
opdage en defekt, længe før forældre-
ne selv bemærker noget. Derefter kan
det udvalg, der står bag fonsøget —
amtslæge, dr. med. Vagn Christensen,
Ringkøbing, ledende skolepsykolog
Kurt Kristensen, Herning, revalide-
ringschef A. P. Sørensen, Herning, og
overlæge Bentzen — sammen med
andre instanser tilrettelægge behand-
lingen af og revalideringsprogrammet
for barnet, og i denne forbindelse læg-
ges der stor vægt på den pædagogiske
side af arbejdet. Barnet og dets om-
givelser skal lære at opfatte defekten
som noget naturligt. Skal det lykkes i
fuldt omfang, må også børnehaver og.
skoler drages ind i arbejdet. I Ring-
købing amt har man som en begyn-
delse søgt at kortlægge behovet for og
placeringen af børnehaver.
„Det er meget vigtigt", siger dr.
Bentzen, „at et barn med en fysisk
eller psykisk defekt får lejlighed til
i samme alder som alle andre børn at
komme i normal børnehave og i folke-
skolens klasser. Det er ikke blot en
nødvendig forudsætning for, at barnet
lærer at tilpasse sig samfundet, men
også for, at samfundet lærer at tage
naturligt imod den medborger, der har
en defekt. Når samfundet lærer det,
vil en væsentlig årsag til, at en defekt
bliver et handicap, være ryddet af
vejen".
naussoK jasmin
issigtume nausinaussoK
ruseic naussunik ilisimatoK, Nina
Alexandrova, igdloKarfingme Mur-
manskime nautsivingme naussunik
jasmininik éssigingitsunik ukiut ar-
dlagdlit OKåtårissarérsimavdlune i-
ssigtume nausinaussut ardlagdlit nav-
ssårisimavai.
månalo Nina Alexandrova naussu-
nik rusanik misileraivdlune autdlar-
tisimavoK suleKatigalugo Ukrainerne
ilisimatussutsimut tungassutigut nau-
ssunik nautsivigssuaK. neriugpordlo
Kausuitsup kujåmut kigdlexarfiata
avangnåne rusanik nausinaussunik
navssårumårdlune.
24