Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 16
Grønland for 300 år siden Lektor Finn Gad har i tidsskriftet „Grønland" bragt en ydersf interessant skildring af Grønland og dets befolkning, skrevet af en fransk forfatter. Her gengiver vi lektor Finn Gads oversættelse af bogens afsnit, der handler om livet heroppe for mere end 300 år siden. Denne skildring af Grønland og grønlænderne stammer fra en bog, som udkom i Rotterdam i 1658 under titlen: „Histoire naturelle et morale des iles Antilles de l’Amerique“. I ind- ledningen skriver lektor Gad, at bogen flere gange var genoptrykt og oversat til hollandsk og engelsk. Forfatteren til bogen skal være Louis de Poiney, imidlertid ved man ikke med sikker- hed, hvem forfatteren er. En række fodnoter fra oversætteren med forkla- ringer samt henvisninger til andre, samtidige eller forudgående værker om samme emne er her udeladt. Lektor Finn Gad skriver, ait skil- dringen af Grønland findes i den om- talte bog som et kapitel for sig, og den begynder således: „På samme tid, som vi fremdrog af vores samling denne historie om nar- hvalen for at offentliggøre den, vendte et skib fra Vlissingen, kommanderet af Nicolas Tunes, og hvori hr. borgmester Lampsen, som nu er deputeret for sin provins i Generalstaterne, hr. Biens, hr. Sandra og andre købmænd i sam- me by har interesse, tilbage fra Davis- strædet og medbragte blandt andre sjældne ting flere udmærkede huder af disse Nordhavs-enhjørninger, hvor- om vi lige har talt. Og lige så meget som meddelelser, man har sendt os angående denne rejse, kraftigt kan be- lyse det emne, vi behandler, tror vi, at den videbegærlige læser vil finde det godt, at vi forelægger ham dette nye i form af et sidespring, som vil blive ledsaget af samme nøjagtighed, hvormed den blev meddelt os. Kaptajnen, fra hvem vi har denne beretning, forlod Zeeland sidst på for- året 1656 med den hensigt at opdage nye handelsområder i de nordlige lan- de og kom i slutningen af juni måned ind i Davisstrædet, hvor han sejlede ind i en flod, som begynder på 64 grader 10 minutter nordlig bredde, han sejlede lige til den 72., under hvil- ken det land, som vi skal beskrive, be- finder sig. Fra det øjeblik landets indbyggere, som var på fiskeri, blev skibet var, kom de for at undersøge det med deres små fartøjer, som er lavet til kun at bære en eneste person. De første, som havde vovet sig derhen, trak så mange efter sig, at de på kort tid udgjorde en eskorte på 70 af disse små både, og de forlod slet ikke dette fremmede skib, før det kastede anker på den bedst mulige ankerplads, hvor de med deres tilråb og tegn på velvilje, som man kan vente af en så lidet civiliseret nation, beviste det den overordentlige glæde, som de følte ved dets lykkelige ankomst. Disse små både er i den grad beundringsværdige, hvad enten man ser på dem for materialets skyld, eller man har opmærksomheden henvendt på den forunderlige kunstfærdighed, hvormed de er lavet, eller den uforlig- nelige dygtighed, hvormed de bliver ført, at de vel fortjener at have første- pladsen i den beskrivelse, som dette behagelige sidespring yder os. De består af smalle træstykker, af hvilke hovedparten er flækket som tøndebånd. Disse træstykker er føjet — det ene til det andet — med stærke snore af gåsetarme, som holder dem på plads, og giver dem den form, som de skal have, for at de kan være egnet til den brug, hvortil de er bestemt. De er dækket udvendig med sælhunde- skind, som er ,så ordentlig sammen- syet og så omhyggeligt smurt ind med harpiks omkring sømmene, at vandet overhovedet ikke kan trænge ind i dem. Disse små både er almindeligvis 15 å 16 fod lange, og de kan på midten, hvor de er mest omfangsrige, have omkring 5 fod i omkreds. Det er også ud fra dette sted, at de bliver mindre og mindre, således at enderne spidser til, hvor de er forsynet med hvide ben- stykker eller skind af enhjørninger, som vi lige har talt om. Foroven er de helt flade og dækket af de samme skind som resten, og underneden er de formet som bugen af en stor fisk, så- ledes at de er velegnede til at løbe på vandet. De har kun én åbning, som er lige midt i konstruktionen. Hele vejen rundt har den en ophøjet kant af hvalribben, og den er lavet i for- hold itil og størrelse som en mands- krop. Når de vilde, som har opfundet denne slags små fartøjer, vil betjene sig af dem, det være sig for at tage på fiskeri eller for at forlyste sig på havet, stikker de deres ben og lår gen- nem den (nævnte) åbning og sidder på deres bag, de snører den casaque (en løs trøje, klædningsstykke), som de har på, så tæt til kanten af denne åbning, at de synes at være smeltet sammen med dette fartøj og kun danne et legeme med det. Dette var så, hvad disse små far- tøjers form og materiale angår. Lad os nu betragte den udrustning, som mæn- h „tøet deres PtøverFol!Iw«^ *0“" J-Sssss- . . :„Qnneni " uy Den ny pctået sin Prøve ver har nu be5£rvende op9a^nS ved atte slags kr bestået med gla året igennem FORD 4000 og 5000 -hver for sig en ideel kombination af teknik og robust styrke til større bedrifter. • Velkonstruerede, solide, kvadratiske dieselmotorer med overlegen kraft til selv de sværeste opgaver. • De kan vælge mellem 8-trins standardgearkasse og 10-trins koblingsløs Select-O-Speed gearkasse. • Uafhængig, hydraulisk løft med dobbeltvirkende redskabs- kontrol (Autotræk og permatræk) - betjenes let med kun eet håndtag. • Effektiv udnyttelse af alle former for bugserede maskiner og redskaber. • Komfortabelt Rest-O-Ride sæde med individuel indstilling. • Differentialespærre giver fuld trækevne - også i vanskeligt føre. • Våde baghjulsskivebremser. De fire modeller dækker tilsammen ethvert traktorbehov, og de repræsenterer inden for hver sin klasse en investering, der ikke kan gøres bedre. Den overlegne styrke, de alsidige anvendelsesmuligheder, den gode økonomi og den smukke, moderne formgivning har på rekordtid gjort Ford-traktorerne til en indlysende succes - i Dan- mark, som overalt i verden. Overvej hvilken Ford traktor, der skal være Deres blandt medlemmerne af den blå Ford traktorfamilie. Her har De styrkeforholdet i tal: DEXTA 3-cyl. 34 HK, SUPER DEXTA 3-cyl. 46 HK, MAJOR 3-cyl. 54 HK og SUPER MAJOR 4-cyl. 64 HK. Hvad De end beslutter Dem til, er De sikker på at få fart over feltet med en FORD kvalitets-traktor - fremtidens traktor. Aftal en demonstration med Deres nærmeste Ford-traktorforhandler. FORD 2000 og 3000 - de økonomiske, effektive traktorstørrelser til mellemstore og mindre landbrug. • Fin harmoni mellem motor- styrke, vægt og hjulstørrelse. • Valg mellem benzin- og dieselmotor. • Valg mellem forskellige dækstørrelser. • Let omstilleligt til forskellige sporvidder. O Kan leveres med den revolu- tionerende koblingsløse gearkasse Select-O-Speed. • Svingbar batterikurv gør eftersyn og vedligeholdelse af batteri og motor nemt og bekvemt TRAKTORER MASKINER dene, der fører dem, har. Da de som formål har at gå (til havs, så tager de over deres andre klæder en casaque, isom ikke bruges til andet. Denne sø- dragt er sammensat af flere skind, af- hårede, der er så godt præparerede og sammensyede, at man skulle tro, den var lavet af et stykke. Den dækker fra issen til lige under navlen. Den er smurt helt ind i mørkebrun gummi, som ikke opløses i vand, og som for- hindrer den i at blive gennemvædet. Hætten, som dækker hovedet, islutter så tæt til halsen og foran, at den ikke lader andet end ansigtet udækket. Ærmerne er bundet til håndleddet, og ryggen af denne casaque er ligeledes fæstnet til kanten af åbningen i far- tøjet med en sådan omhu og opfind- somhed, at kroppen, der således er dækket, altid befindes tør midt blandt bølgerne, som ikke med alle deres kræfter kan gøre andet end ansigtet og hænderne våde. Selv om de hverken har sejl, mast, ror, kompas, anker eller de andre dele af det store udstyr, som bruges for at gøre vores skibe i stand til at færdes på havet, foretager de ikke desto min- dre lange rejser med disse små far- end for mennesker. Og ligeledes for at vise, at de ikke ænser farerne det mindste, og at de er i god forståelse med det element, der nærer og kær- tegner dem, slår de møllevinger (med årerne), dykker og ruller i havet tre gange i træk, således at de kan gælde for sande amfibier. Når de agter at foretage mere lang- strakte rejser end sædvanlig, eller når de forudser at blive kastet ud på det åbne hav af en eller anden storm, medfører de i fartøjets hulrum en blære fyldt med fersk vand for at slukke deres tørst og soltørret eller frossen fisk til proviant i mangel af frisk kød. Men det sker sjældent, at de falder tilbage på deres forsyninger: thi de har visse pile i form af små harpuner, som er fæstnet til deres både, og dem kan de stikke så hurtigt i de fisk, de møder, at det næsten aldrig sker, at de er uden disise for- friskninger. De har ikke brug for ild til at koge deres fangst, thi på havet og i land er de vant til at æde alf råt, de medfører også visse tænder af store fisk eller benstumper, der er tilspid- sede, hvilke tjener dem i stedet for knive, thi de bruger dem til at flække tøjer, til hvilke de synes „fastsyet". De har udmærket stjernekundskab og har ingen anden fører nødig om nat- ten. Årerne, som de bruger, har en bredde i hver ende som en håndflade, og for at de lettest kan kløve bølgerne, og for at de kan holde længst muligt, udsmykker de dem med hvidt ben, der dækker enderne af træet, og de kanter ligeledes bladene, og de fæst- ner denne prydelse med tappe af horn, der tjener dem i stedet for søm. Mid- terpartiet af disse årer er smykket med ben, eller med kostbare horn af samme slags som på enderne, og det er herpå, at de holder, for at de ikke skal glide dem af hænde. For øvrigt bruger de disse årer med så stor fær- dighed og fart, at deres små fartøjer let agterudsejler skibe for fulde sejl i gunstig vind og sø. De er så sikrede i deres små både, og de er så ferme til at styre dem, at de kan tørne dem rundt tusind gange for at more dem, der ser på dem. De øver sig også un- dertiden mod bølgerne med så stor kraft og hurtighed, at de får dem til at iskumme, som om de var rejst af en hård storm, og man tager dem oftere for havets uhyrer, som angriber, og udskære fiskene, isom de har fanget. Desuden er der ikke ordstridigheder om bord i de fartøjer, eftersom kun én mand er mester, matros, hovmester og pilot, som kan gøre ophold, når han lyster, eller forlade det på grund af vind og vove, når han vil holde hvil, der er nødvendig for at genfinde kræf- terne. I så tilfælde fastgør han sin åre i remme af hjorteskind, som er beredt til denne brug, og som er fæstnet med bånd under båden, eller også anbrin- ger han den i en bøjle, der hænger foran på casaquen. Kvinder gør næppe brug af disse små fartøjer, men for at de nogen gange kan fornøje sig på havet, led- sager ægtemændene, der er uhyre blide og venlige over for dem, dem på andre fartøjer, som er så store som vore chalupper og i stand til at bære 50 personer. De er lavet af stager, der er bundet sammen og dækket med sælskind som dem, vi just har beskre- vet. De bliver styret med årer, når det er stille, men når vinden er tjenlig, sætter de sejl af skind på masten. Men for nu bedre at oplyse og illu- strere beskrivelsen af disse sjældne (Fortsættes side 18). Det betaler sig selv at sende Deres reparation direkte til urmager. De lår det meget hurtigere og billigere. — Garanti på alle reparationer. Køb uret direkte. Vi fører kvalitetsure. De er bedre og billigere, samt forsikrede mod tab — tyveri og skade af enhver art. Dameure: vandtætte, stødsikre ................ kr. 85 — 95 — 105 — 128 — 145 — 175 — 200 Herreure: vandtætte, stødsikre .............. kr. 80 — 88 — 99 — 125 — 150 — 170 — 200 Herreurene til kr. 150 og 170 — kan Ikke slå dug og er særlig egnet for Grønland — Uret til kr. 170 — er med dato. Ure med almindelig garanti til følgende priser: Dameure: kr. 39 — 69 — 75 Herreure: kr. 39 — 45 — 69 — 75 Prlsmeklkkerter 1. kvalitet m. ægte svinelædertaske. 6X30: kr. 106, 8X30: kr. 114, 7X35: kr. 116, 7X50: kr. 136 10X50: kr. 142 Stort udvalg 1 briller — reparationer omgående. Sæt kryds ned det, De ønsker — klip annoncen ud. Returret på alle varer. Ure — Optik — Guld — Sølv S. NØRGAARD ANDERSEN — STOREGADE 14 — ØLGOD 16

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.