Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 23

tOKunartOK nerissagssavtmitOK
ukiut tamaisa narssautlne paoma-
nigdlo nautitsivingne siaruarteme-
KartarpoK tOKunartOK ima agtigissoK
nunarssup inuinit amerdlanerussunit
tOKutsissutåusavdlune nåmagtoK. ni-
orKutigssanik pisissartoK sianigissaKå-
ngitdluinarpa toKunartup KanoK agti-
gissup nerissagssavtinut pissarnera-
nik, taima aperivoK civilingeniør Olga
Porotnikoff pisissartut avisiåne
TÆNK-ime agdlagkamine.
tamavta Kularnångitsumik tunga-
viussartoK una nuånarigaluarparput
„issigingisat ajoKutauneK ajorput".
nioricutigssak kussanartumik issiko-
Karångat pilerinardlunilo aperisso-
KarneK ajorpoK ajoKutaussut sut nav-
ssågssaunersut ipilip iluane Kåvanilo.
Kåvata Kivdlertup takujuminartup
isse sagdloidtartarmago pissutaugu-
narpoK tamavta iluarusugdluta paor-
nat nautitatdlo nerisinaussaravtigik
uvfalo — sugaluamersumik — sulia-
rineKarsimåsassut, imaKalo uninga-
ssoKardlune ajoKUtåungitdluinartutut
iniaKa oKautigineK ajornartunik.
taimåikaluartordle nålagauvfiup
ttiisigssuissartianit isumaKartOKarsi-
mavoK pisissartut kajumigsårniardlu-
git ipilit guleroditdlo Kalipaiartar-
Kuvdlugit toKunartut pingårtumik Ka-
lipangne uningasinaussut pingitsorti-
niardlugit, taimatungajagdlo Statens
Husholdningsrådip suj unersutigisima-
vå appelsinat italipakue amerdlavat-
dlåt atornoKartarKunagit. sujunersu-
tit tamåko ajungikaluaKaut, kisiåne
tåssa imåipoK niorimtigssat ajorneru-
lersimassorujugssuit pineicardlutik, tå-
ssame ukiorpagssuarne iliniartiniar-
neKarsimagavta Kalipak iluatingnar-
dluinartussoK, vitaminerpagssuit tå-
ssanerpiaK itarmata. sordlo åssersuti-
galugo appelsinap Kalipå sungårtoK
c-vitamininik solbærip imarissåtut
amerdlatigissunik imaKarpoK.
niorioitigssiortut, tåssa nautsivile-
rissartut ikussugkanigdlo pigingnig-
tut, pisissartunut atausinarmik nav-
suiauteKarput: kemikaliet åssigingit-
sut atorneKarnerata niorKutigssiat a-
merdlisartarpait, tåssa imåipoK pisi-
ssartut niorKutigssiaK akikinerussu-
mik pisiarisinaulerpåt, aperKutauvor-
dle niorKutigssat akikitdlilerneKar-
nersut avdlatut ajornartumik nioncu-
tigssap vitamineKamerpårtå igitaria-
Kåsagåine. aningaussatigut iluanår-
neruneK pisissartumigunångilaK, ilua-
nåruteKarnerussordle tåssaussarunar-
poK tigssalugtautinik sanassartoK.
OKartugssautitat suliagssåt OKitsu-
ngilaK. soruname miserratigineKångi-
laK tigssalugtautit tamåko navianar-
tussut. åssigingitsunik navianåssusig-
dlit ingmikortiterneKartarput pårine-
Karnigsst atorneKarnigssåtdlo malig-
tarissagssaKartineKarput, navianar-
nerpånigdlo pisisagåine ingmikut a-
kuerssissumik agdlagartalerdlune ait-
såt pisissariaKarpoK. tamåko tamar-
mik nutårujugssuput, ilarpagssuisalo
katitigaunerat påsiuminaitsuvoK, to-
Kunartuvdlo såkortussusia erKortu-
Giften i vores mad
Årligt spredes over vore marker og
frugtplantager en giftmængde, der er
tilstrækkelig til at dræbe flere men-
nesker end hele Jordens befolkning.
Har forbrugeren slet ingen kontrol
nied, hvor meget af dette, der havner
i vore madvarer, spørger civilingeniør
Olga Porotnikoff i en artikel i for-
brugerbladet „Tænk“.
foreslået, at man ikke anvender større
mængder af appelsinskallerne. Alle
disse råd er jo nok velmente, men det
betyder altså, at man har fået en
stærkt forurenet vare, eftersom man
i en årrække har søgt at lære os, at
skrællen netop er særlig værdifuld,
fordi vitaminerne dér findes i særlig
store mængder. F. eks. indeholder den
gule appelsinskal lige så meget C-
vitamin som solbær.
Vi hylder vist alle i nogen grad
Princippet „hvad man ikke ser, har
man ikke ondt af“. For når bare varen
ser pæn og indbydende ud, spørger
ingen om, hvilke skadelige stoffer der
findes i og på et æble. Denne fortrøst-
ningsfulde accept af den pæne, blanke
overflade, der bedrager øjet, må være
forklaringen på, at vi alle sammen
naed velbehag kan æde de frugter og
grøntsager, der har været behandlet
med — ja, bare jeg vidste hvad — og
som måske endnu indeholder rest-
mængder, som vi ikke uden videre kan
være sikre på er uskadelige.
Ikke desto mindre har man dog fra
Statens Pesticidlaboratoriums side
ment at måtte råde forbrugerne til at
skrælle æbler og gulerødder for at
sikre sig mod giftstofferne, som især
ophobes i skrællen, og på tilsvarende
måde har Statens Husholdningsråd
TIGERLEVER
(6 personer)
1 kg renslever,
2 spsk. udblødt tørret persille,
1 stort løg (eller 6 sk. udblødt tørrede
løg),
salt, peber,
2 spsh. revet ost,
2 spsh. sigtet rasp.
Skær leveren i tynde skiver, idet De
fjerner årer og hinder, drys skiverne med
salt og peber plus et rundhåndet lag af
1 del persille blandet med 2 dele finthakket
løg. Lad leveren stå med denne blanding
På en halv times tid.
Brun en stor klat margarine på panden,
heri brunes leveren hurtigt — først på den
..bare" side og derefter på den overdrys-
sede, ved hvilken lejlighed persilleløgblan-
dingen kommer ned i margarinen.
Når leveren er fin brun udenpå, men
sandsynligvis stadig er rød indeni, lægges
den over i ildfast fad, og ovenpå kommes
dels pandens restindhold, dels rød peber
1 strimler (fra dåse), 2 topspiseskefulde
revet ost og 2 spiseskefulde sigtet rasp.
Smørklatter lægges ovenpå, hvorefter fadet
sættes i en godt varm ovn, til overfladen
På leverretten er flot og gylden. På dette
tidspunkt er også leveren stegt igennem.
Spises med kartoffelmos.
HVIDLØGSRIS MED REJER
En halv kop ris koges i godt trekvart kop
kogende vand tilsat 1 str. kaffeske salt i
12 minutter, lad den stå 12 minutter, 50 g
mayonnaise smagsættes med ca. et halv
fed meget finthakket hvidløg og blandes
i den afkølede ris, hvorefter dette for-
deles på 3—4 portionstallerkener. Ca. 100 g
rejer drysses over — eller efter behag.
Producenterne, d. v. s. gartnere og
plantageejere har kun én oplysning til
forbrugerne: anvendelse af pesticider,
d v. s. kemikalier, øger produktionen,
d. v. s. billiggør varen for forbrugeren.
Men det er et spørgsmål, om man kan
tale om billiggørelse af en vare, hvis
man er nødt til at kassere den vita-
minrigeste del. Og den økonomiske
gevinst i foretagendet ligger næppe
hos forbrugeren, snarere hos sprøjte-
middelfabrikanten.
Myndighedernes opgave er ikke let.
Man erkender naturligvis, at disse
stoffer er farlige. De anbringes i di-
verse fareklasser. Der gives forskrif-
ter for opbevaring og anvendelse, og
der kræves giftrekvisition for at få
udleveret et par af de værste. Alle
disse stoffer er stadigvæk meget nye,
mange af dem ret komplicerede, og
det er vanskeligt nøjagtigt at fastslå
deres giftvirkning. Især er det svært
at vurdere betydningen af den lille,
daglige dosis, der i det lange løb op-
hobes i organismen.
Men det er dårlig forbrugeroplys-
ning, når alle disse gifte kan anvendes
på vore fødevarer og havne i vort køk-
ken, uden at vi får det at vide.
De myndigheder, der varetager om-
sorgen for vor sundheds- og ernæ-
ringstilstand, bør hjælpe os til at få
den rette vejledning med et påbud om,
at der på etiketter og emballage an-
gives, hvad frugt og grøntsager er be-
handlet med, og hvor længe det er
siden, behandlingen er ophørt.
Disse dameblade
— Hvis man læser mellem linjerne
i de såkaldte kvindeblade, kan man
se, at det klart udtrykkes — også i de
industrialiserede lande — at kvindens
eneste mål er at være tiltrækkende
for mændene eller udføre hushold-
ningsarbejdet. Samtidig med at im-
perialismen forsvinder fra det politi-
ske og økonomiske område, og vi
hører om lighed mellem alle folk og
nationer uanset deres størrelse, gøres
der desperate anstrengelser for at bi-
beholde en ulighed, som er endnu
skadeligere, sagde prinsesse Ashraf
Pahlevi, Iran, ved åbningen af den 19.
samling i FN’s kommission for kvin-
ders status.
mik OKautigisavdlugo ajornakusor-
dlune. pingårtumik ajornakusorpoK
påsiniåsavdlugo uvdlormut siaruarti-
gånguaK tåuna nangeKåtårtuartoK si-
visumik atorneKarsimagune nautita-
mut KanoK unerartigissarnersoK.
kisiåne pisissartunut navsuiåussi-
nerdliorneruvoK toKunartut tamåko
nerissagssavtinut atorneKartarsi-
mangmata igavfivtinutdlo pissardlu-
tik uvagutdlo sianigissaKarata.
perKingnigssavtinik inussutigssa-
Karnigssavtinigdlo isumagingnigtut i-
kiortariaKarpåtigut erKortumik ilit-
sersordluta, inåssutigalugulo niorKu-
tigssat agdlagartaine puinilo nalu-
naertardlugo paornat nautitatdlo su-
mik suliarineKarsimanersut, åmalo
taimaisiomeKarnerat Kanga taimaiti-
neKarsimanersoK.
Tigerlever
inungnut 6-inut.
1 kg tugtup tingua
persille panertut kinisimassat alugssautit 2.
uvanitsoK atauseK angisoK (imalunlt uva-
nitsut panertut kinisimasimassat alug-
ssautit 6)
taratsut, Kasilitsut
imugssuaK avgorKigsågaK alugssautit 2
rasp nåkalagtigkat alugssautit 2.
tinguk såtungordlugo avgoruk taKai a-
meraussatdlo piardlugit, avgugkat nåkalag-
terivfiglkit taratsunik Kasilitsunigdlo åma-
lo persillemik uvanitsunik avgorKigsågka-
nik akulingmik Kagdlilårdlugit. tinguk tai-
matut akoKartitdlugo akunerup KerKata
migssåne uningatiguk.
margarine angisoK sujatsivingme kajor-
tiguk, tåssane tinguk kajortilertusaoK —
sujugdliutdlugo akoKångitsortå tauvalo nå-
kalagtigarta taimaisivdlune persille uva-
nitsumik akussaK margarinemut ikineKå-
savdlune.
tingtip Kåva kajortitdluarpat, kisiåne
Kerea sule aipåsagunardlune, tauva mar-
rarmut sujatsiviussartumut ikineKåsaoK
Kånutdlo kuineKåsåput sujatsiviup imaisa
sivnere, ilaliutdlugit Kasilitsut augpaluar-
tut (KivdlertOssamit), åma alugssautit 2
ImugssuaK avgorKigsågaK åma rasp nåka-
lagtigkat alugssautit 2.
punimernit Kånut ilineKåsåput, tauvalo
marraK sujatsivik kissarssumut kissardlu-
artumut ikineKåsaoK, tåssanitineKåsavdlu-
nilo tingtip nerissagssiap kussagtinigssåta
tungånut. taimaisigpat tinguk tamarme su-
jatdluarérsimåsaoK. kartoffelmosimik ilav-
dlugo nerineKåsaoK.
KaitorterKassut rejegdlit
KaKorterKassut titorfiup KerKanut Kala-
tlneKåsåput imermut kissartumut titorfik
ulivkåpgajagdlugo angissusilingmut alug-
ssauténcamut taratseriardlugit minutine
12-ine. 50 g mayonnaise uvanitsup agfånik
avgorKigsårkamik akulik KaKorterKassunut
nigdlulersunut akuliuneKåsaoK, tauvalo
ptigutanut 3—4-nut avguautdlugo. rejet 100
g migssait, piumassat nåpertordlugit Kag-
dliuneKåsåput.
Kvinder og politik
Når det gælder kvinder og politik,
er de fleste mænd stadig konservative
og fulde af fordomme, skriver „Sunday
Time Magazine", der har udarbejdet
en statistik over fordelingen af mænd
og kvinder i en række parlamenter.
Australien har 55 mænd i Over-
huset og 5 kvinder, 124 mænd i Under-
huset og ingen kvinder.
Belgien har 173 mænd i Overhuset,
2 kvinder, 202 mænd i Underhuset, 19
kvinder.
Storbritannien 951 mænd i Over-
fmial&t minutimut Kalaglartut
igfiat
ivif Kernertut
navguténcat
KapOssi&rKat
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
huset, 8 kvinder. I Underhuset 605
mænd, 25 kvinder.
Canada 96 mænd i Overhuset og 6
kvinder. Underhuset 261 mænd og 4
kvinder.
Ceylon 28 mænd og 2 kvinder i
Overhuset, 154 mænd og 3 kvinder i
Underhuset.
Frankrig 274 mænd i Overhuset og
5 kvinder. I Underhuset 482 mænd og
7 kvinder.
I Ghanas Underhus 104 mænd og 10
kvinder.
Indien 221 mænd i Overhuset og 15
kvinder. Underhuset 479 mænd og 34
kvinder.
Israel 351 mænd i Overhuset, 6 kvin-
der. Underhuset 605 mænd og 25 kvin-
der.
Holland: Overhuset 71 mænd og 4
kvinder. Underhuset 136 mænd og 14
kvinder.
Sydafrika: Overhuset 264 mænd og
1 kvinde. Underhuset 156 mænd og 4
kvinder.
Sverige: Overhuset 137 mænd og 14
kvinder. Underhuset 199 mænd og 33
kvinder.
USA: Overhuset 98 mænd og 2 kvin-
der. Underhuset 424 mænd og 11 kvin-
der.
Vesttyskland: Overhuset 45 mænd
og ingen kvinder. Underhuset 478
mænd og 43 kvinder.
Desværre er kvinder lige så bekym-
rede for kvindelige politikere som
mænd. — Det viser en gallupunder-
søgelse i Amerika i fjor. Da var der
58 pct. af mændene, som nok kunne
tænke sig en kvindelig præsident, men
kun 42 pct. af kvinderne turde binde
an med sligt et eksperiment. En lig-
nende undersøgelse er foretaget i
Japan, hvor 24 pct. gik ind for at
stemme på kvindelige kandidater til
det japanske parlament, mens 76 pct.
foretrak mandlige.
arnat åma politik
arnat åma politik pineKalerångata
angutit amerdlanerssait sule isuma-
nik pigiliutinagkanik pissusiussunig-
dlo atatitsiniåinarumassarput, taima
agdlagpoK Sunday Time Magazine,
avisivdlo tåussuma inatsissartune å-
ssigmgitsune angutit arnatdlo ilau-
ssortaussut kisitsisingordlugit nalu-
naerssusiorsimavai.
Australiap overhusiane angutit 55
arnatdlo 5, underhusiane angutit 124
arnaKaranilo.
Belgiap overhusiane angutit 173 ar-
natdlo 2, underhusiane angutit 202 ar-
natdlo 19.
Storbritanien, overhusime angutit
951, arnat 8. underhusime angutit 605,
arnat 25.
Canadap overhusiane angutit 96
arnatdlo 6. underhusiane angutit 261
arnatdlo 4.
Ceylonip overhusiane angutit 28
arnatdlo 2. underhusiane angutit 154
arnatdlo 3.
Frankrigip overhusiane angutit 274
arnatdlo 5. underhusiane angutit 482
arnatdlo 7.
Ghanap underhusiane angutit 104
arnatdlo 10.
Indiap overhusiane angutit 221 ar-
natdlo 15. underhusiane angutit 479
arnatdlo 34.
Israelip overhusiane angutit 351
arnatdlo 6. underhusiane angutit 605
arnatdlo 25.
Hollandip overhusiane angutit 71
arnatdlo 4. underhusiane angutit 136
arnatdlo 14.
Sydafrikap overhusiane angutit 264
arnardlo 1. underhusiane angutit 156
arnatdlo 4.
Sverigep overhusiane angutit 137
arnatdlo 14. underhusiane angutit 199
arnatdlo 33.
USA-p overhusiane angutit 98 ar-
natdlo 2. underhusiane angutit 124
arnatdlo 11.
Vesttysklandip overhusiane angutit
45 arnaKaranilo. underhusiane angutit
478 arnatdlo 43.
arnatdle politikeriunigssånut ajora-
luartumik arnat angutitutdle årdler-
KUteKartigaut. — Amerikame sujoma
aperssuivdlune misigssuinerit tamåna
takutipåt. taimane angutit 58 procen-
tisa arnamik præsidenteKamigssaK
kigsautigisinausimagaluarpåt, arnat-
dle 42 procentinait arnamik præsiden-
teKardlune misilinigssaK kigsautiga-
lugo. taimatungajak itumik Japanime
misigssuineKarsimavoK, 24 procentit
Japanip inatsissartuinut arnat Kini-
gagssångortitugssat idnerumavait, 76
procentitdle angutit Kinerumavdlugit.
KØDKONSERVES
HAKKEBØF
LEVERPOSTEJ
BAYERSKE PØLSER
og alle de andre lækre mid-
dags- og frokostretter
NEK'IT ASERORTIGKAT BØFFIT
TINGUARK'AT
PØLSÉRK'AT
avdlatdlo nerissagssat
igdlingnartut uvdlo'icerKasior-
nermut Kagdlersugkanut
atortugssat
Danske Andels-Slagteriers
Konservesfabrik - Roskilde
Leverandør til Det kongelige
danske Hot
VW-KLEINBUSS
på grænseplader, nyeste campingmodel med diverse ekstraudstyr, til be-
boelse for 2 voksne og 2 børn tilbydes til overtagelse pr. 1. juli 1966.
Henvendelse: G. Kustosz, c/o P. Franibo, Ting skriv ervej 13, Kbhv. N. V.
JEG KAN LEVERE
brukte fiskefarkoster fra 20 til 150 fot, brukte båtmotorer i alle størrelser
fra 4 hk og oppover, hydr. wincher, lysaggregater etc., meget rimelige
priser. Vennligst skriv til:
Fa. Magnar Sjølie, Midtsandan, Norge.
EKSPEDIENT SØGES
Gode danskkundskaber nødvendige samt bestået handelsiskoleeksamen.
Kendskab til skilteskrivning og vinduespyntning en fordel.
Ansøgningen sendes skriftlig på dansk med oplysninger om tidligere
arbejdspladser og lønkrav til
Victors Magasin, Narssam
30 FODS DÆKSBÅD TIL SALG
Klinkbygget med tre køjepladser i lukaf forude. Rumindhold: lastrum
6,5 kubikmeter. Styrehus agter. 24 hk benzinmotor, 12 volt lysanlæg,
radiosender og -modtager, oppustelig gummibåd samt kosangasanlæg.
Alt i fineste stand. Prisforlangende 16.800 kr.
Henvendelse:
Egil Hansen, Nordafar, Færingehavn.
EVENTYRVOGNEN
Tidligere grønlandstømrer hjemvendt efter et års ophold i Spanien og
Afrika. På grund af selvstændig virksomhed sælger jeg denne fuldendte
til camping indrettede vogn med to køjer, tøjskab, køkkenbord med to
gasbrændere, vask med vandpumpe, køleskab m. m. og ståhøjde.
Mercedes 319 diesel, årg. 1960, totalvægt 3600 kg, fin stand, pris 9.500 kr.
Tømrermester Bent Andersen,
Malergården, Viby Sj,. Danmark.
23