Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 20

UDDANNELSESNYT
iliniartitaunermit nutarsiagssat
Redaktion:
P. Bo Christensen
sulissartut ilmiartitaussarnerat
kursuseKartitdlutik ånaissåinik. Ka-
noK agtigissumik akilemeKartarnerat
aula j angersimassumik maligtarissag-
ssasarpoK, angnerpåmigdle akiliuti-
gineKartartoK tåssa aningaussarsiari-
simassaraluisa 90 pct-iat. taimaing-
mat Danmarkime kursuseKartut ar-
dlaligpagssuit uvdlorrnut 50 kr-sissar-
put kursuseKarnermingne, måssa tai-
matut akigssarsiamikut sulinerming-
ne aningaussarsiartik angussångika-
luardlugo.
iliniarsimångitsunik kursuseKartit-
sissarneK iluagtisimaKaoK. 1960-ime
kursuseKarsimåput 1800, ukiuinilo
tugdline kursuseKartut imåiput:
1961 — 2400
1962 — 3900
1963 — 5000
1966-ime kalåtdlit sulissartut su-
jugdlit taimatut kursuseKartineKåså-
put, kingomalo måuna tusardliuneKå-
såput tamatumane ingmlkut pilersså-
rutaussut.
Kalåtdlit-nunåne Danmarkimilo su-
lissartut månamut mardlungordlugit
ingmikortineKartarsimåput tåssa ili-
niarsimassut ilmiarsimångitsutdlo.
ilmiarsimassut illniartlneKartarput
lærlingelove naj orKutaralugo ukiut
sisamat migssiliordlugit sivisutigissu-
mik, iliniarsimångitsutdlo ingmlkut
iliniartlneKartaratik. tåssa sulissartut
sule taimatut ingmikortineKartarput,
inuiaKatigingnile nutåliaussune ma-
lungnarsisimavoK iliniarneKångitsut
åma iliniagaKartariaKartut. taimaing-
mat Danmarkime 1960-ip kingorna-
gut ilungersortumik sulissutigineKar-
simavoK iliniarsimångitsut iliniarti-
taunigssåt, tamatumungalo atugagssa-
tut atuarfit Kavsit sananeKarsimav-
dlutik.
1966-ip ingerdlanerane kalåtdlit ili-
niartut sujugdlit atualersugssåuput
specialarbejderskoline tåukunane,
nautsorssutigineKarpordlo ukiut
ingerdlaneråne taimåitunik Kalåtdlit-
nunåne atuarfeKalerumårtoK.
kursuseKartarneK
sulissartut ilmiarsimassut sungiu-
sarneKartatnerat ukiut 100 ardlerdlu-
git pisoKåussuseKarpoK Kavsitigutdlo
pisoKalissutut OKautigissariaKalersi-
mavdlune. iliniarsimångitsut sungiu-
sarneKartarnerat nutauvdluinarpoK
sapingisamigdlo tamatigut entortu-
mik ingerdlåniarneKarsimavdlune, tå-
ssa tamatumane ilerKuliutmagkanik
peKångingmat. iliniartitsineK kursu-
sexamertut åndgssuneKarsimavoK
sap. ak. atautsimit pingasunut sivisu-
ssuseKarsinauvdlune. kursuse inerå-
ngat peKatausimanermut ugpemar-
saut tuniuneKartarpoK, tåssa Kaicissi-
simagåine. kursuseKarsimaneK avKU-
tigssaulersarpoK iliniarKingnigssamut,
ukiut Kavsit ingerdlanerine taimaili-
ortOKarsinaussardlune piumagune ili-
niarninilo iluaxutigissardlugo.
åssersutitut taineKåsaoK bygnings-
arbejderitut iliniarneK ima åncigssu-
neKarmat:
adgangskursus
bygningsarbejder I
bygningsarbejder II
bygningsarbejder III.
beton, forskalling, armering, mon-
taget specialmontage.
atuartitauneK
atuartitauneK ingerdlåneKarsinau-
vok unukut imalunit uvdlukut kursu-
seKarnikut, amerdlaneritdle iliniar-
nertik nåmagsissarpåt uvdlunerane
kursuseKarnikut. atuartitauneK inger-
dlåneKartarpoK atuagkat atordlugit
åmale agssagssorissanik sungiusarni-
kut. agssagssornermik sungiusarner-
me atortugssavit iliniutigineKartar-
put. taimaingmat atuarfit atortuler-
sordluagaoKaut motorinik, maskina-
nik bilinigdlo. atuartarissat agssag-
ssorissatdlo atautsikut ingerdlåneKar-
neratigut suniuteKaKissumik atuartit-
sineKartarpoK kursuseKartut amer-
dlanerrt malingnauvfigisinaussånik.
atuarfingne ardlaKaKissune taimatut
kursuseKartitsineKartarpoK, taimaing-
matdlo autdlarniutaussumik kursuse-
Kariardlune atuarfit tamåko Dan-
markimitut ardlåne avdlamut nug-
dlune avdlat kinguligssai iliniarneK
ajomångitdlat. kursuseKarnerme a-
ngussisimagåine ugpernarsåumik pi-
ssoKartarpoK, ugpemarsautitdlo ta-
måko mappinut katerssorneKartarput
KONTORASSISTENT SØGES
Til GTO’s kontor i Egedesminde søges mandlig eller kvindelig kontor-
assistent snarest.
Den pågældende skal være uddannet på kontor, fortrolig med tal-
behandling og have gode danskkundskaber.
Løn i henhold til GAS-overenskomsten.
Henvendelse til
Kontorlederen, GTO, Egedesminde.

I Anthon Berg's fornemme gaveæsker er hvert
enkelt stykke chokolade en udsøgt nydelse -
en kompliment til modtagerens gode smag...
ANTHON BERG
LEVERANDØR TIL DET
KONGELIGE DANSKE HOF

kingornamut nivtarneKarsinaorKUV-
dlugo iliniagaKarsimaneK.
ilmiarnerup pilerssårusiornera
kursuseKarnerne åssiglngitsune atu-
artitauneK pilerssårusiorneKartarpoK
iliniagagssanik åssigingitsunik påsisi-
mangnigtunit, månamutdlo iliniagag-
ssanut åssigingitsunut 22-nut tunga-
titdlugo udvalgiliortoKarsimavoK ili-
niartitaunerup pilerssårusiornigssånik
sulissutigingnigtunik. iluaKutaussoru-
jugssuvoK taimatut suliaKartut uv-
dluinarne sangmissaKartungmata ili-
niarneKartugssanik, taimailivdlune
isumangnaitdlisarneKartardlune nu-
tåliaunerpåmik. pilerssårutaussut ta-
marmik akuerineKartugssaussarput
sulissartut iliniarsimångitsut pivdlu-
git iliniartitaunermut rådimit.
kursuseKarnerme akigssarsiaK
kursuseKartut ilarpagssue inersima-
ssussarmata akigssarsiornermik su-
ngiussisimassut pilersuinermutdlo pi-
ssugssauvfeKartut, taorsivfigineKar-
tarput akigssarsiagssaraluamingnik
Undervisning i motorlære. En gruppe er samlet omkring et par motorer
og får forklaret indretningen. Det er typisk for uddannelsen af ikke-faglaerte,
at undervisningen foregår næsten uden bøger.
motorinuf tungassumik iliniartitsineK. moforif unguvdlugit igsåvdlutik iliniar-
tut navsuiåuneKarput motorit KanoK årKigssuneKarsimanerånik. sulissartunik
iliniarsimångitsunik iliniartitsinerme atuagkat atorneKarajungifdlat.
Uddannelsen af ikke-faglærte
Man har både i Grønland og i Dan-
mark hidtil delt arbejderne i faglærte
og ikke-faglærte. De faglærte blev ud-
dannet efter lærlingeloven og fik en
uddannelse på ca. 4 år, medens de
ikke-faglærte ikke blev uddannet.
Man deler stadig arbejderne i fag-
lærte og ikke-faglærte, men i det mo-
derne samfund har det vist sig, at
også de ikke-faglærte må have en
uddannelse. Man har derfor i Dan-
mark siden 1960 arbejdet meget ef-
fektivt med uddannelsen af ikke-fag-
lærte, og man har til dette brug byg-
get en lang række skoler i Danmark.
I løbet af 1966 vil de første grøn-
landske elever blive optaget på disse
specialarbejderskoler, og man må
regne med, at der ad åre vil blive
oprettet sådanne skoler i Grønland.
KURSUSSYSTEMET
Uddannelsen af faglærte er flere
hundrede år gammel og er på mange
områder sikkert forældet. Uddannel-
sen af ikke-faglærte er helt ny, og
man har på alle måder søgt at gøre
uddannelsen så rigtig som muligt, da
man ikke har skullet tage hensyn til
traditioner. Uddannelsen er bygget op
som kurser, der kan vare fra 1 til 3
uger. Når man har gennemgået et kur-
sus, får man bevis for deltagelse, hvis
man har klaret det. Deltagelsen i et
kursus giver normalt adgang til et vi-
deregående kursus, og man har således
opbygget en trinvis uddannelse, som
den ikke-faglærte arbejder kan gen-
nemgå i løbet af en årrække, lige-
som han kan standse på alle trin og
have gavn af sin uddannelse.
Som eksempel kan nævnes uddan-
nelsen af bygningsarbejdere, der er
opbygget således:
Adgangskursus.
Bygningsarbejder I
„ „ II
„ „ HI
Beton, forskalling, armering, mon-
tage, specialmontage.
UNDERVISNINGEN
Undervisningen kan foregå både på
aftenkurser og dagkurser, men de fle-
ste gennemfører uddannelsen på dag-
kurser. Undervisningen består både
af en teoretisk gennemgang og en
del praktiske øvelser. De praktiske
øvelser foregår med det rigtige ma-
teriale; derfor er skolerne meget rigt
udstyret med motorer, maskiner og
køretøjer. Ved at træne teori og prak-
sis samtidig får man en meget ef-
fektiv undervisning, som de fleste
kursister kan klare. Det samme kur-
sus gives på mange skoler, og man
kan derfor f. eks. tage grundkurset et
sted i Danmark, og de efterfølgende
trin andre steder. Hver gang man har
bestået et kursustrin, udleveres et kur-
susbevis, og disse beviser samles i en
mappe, så man senere kan bevise, at
man har fået en uddannelse.
PLANLÆGNING AF
UNDERVISNINGEN
Undervisningen på de forskellige
kurser planlægges af fagfolk fra de
forskellige brancher og foreløbig har
22 forskellige brancher nedsat udvalg,
der arbejder med undervisningspla-
ner. Det er en stor fordel, at det er
mennesker, der til daglig arbejder med
faget, der planlægger uddannelsen, da
man på den måde er sikker på, at det
Undervisning i jernbinding for jern- og betonarbejdere. Undervisningen
foregår i et værksted, hvor arbejderne lærer jernbinding ved af udføre
arbejdet.
savimerngif katiferneKarfarneranik iliniartitsineK. iliniartitsineK suidlivingme
ingerdlåneKarpoK sulissartut ajoKersuneKardlutik tamåko KanoK suliarinig-
ssanik.
POLITIBETJENTE SØGES
Til ansættelse under politiet i Grønland søges et antal politibetjente
med tiltrædelse snarest.
Ansøgerne, der må være fyldt 18 år, må være i besiddelse af gode
skolekundskaber og må kunne tale og skrive dansk. Under forudsætning
af, at ansøgeren skønnes at have de fornødne kvalifikationer kan der
efter 2—3 års praktisk tjeneste i Grønland forventes videre uddannelse
på politiskolen i Danmark med supplerende praktisk tjeneste ved politi-
stationerne i Danmark.
Ved ansættelsen aflønnes politibetjentene med begyndelseslønnen af den
for startens tjenestemænd i Grønland i lønningsklasse 1 c fastsatte løn
med fradrag af 4 pct., hvortil kommer rådighedstillæg årlig 480 kr. plus
grønlandsk procenttillæg, rejsegodtgørelse 900 kr. årlig samt fri uniform.
Under uddannelse i Danmark oppebærer politibetjentene samme løn
som politibetjente i Danmark, d. v. s. den for statens tjenesitemænd i
11. lønningsklasse fastsatte løn.
Efter bestået eksamen fra politiskolen aflønnes politibetjentene som
statens tjenestemænd i Grønland i 9. lønningsklasse, hvortil kommer et
polititillæg på 1800 kr. årligt plus grønlandsk procenttillæg. Der ydes
endvidere rejsegodtgørelse på 900 kr. årligt samit fri uniform.
Ansøgning indsendes til politimesteren gennem det stedlige politi, hvor-
fra ansøgningsblanket kan fås udleveret.
Jørgen Hertling.
altid er den mest moderne uddannelse,
man får. Alle planerne skal godkendes
af et uddannelsesråd for ikke-faglærte.
LØN UNDER KURSUS
Da mange af kursisterne er voksne
mennesker, der er vant til at tjene en
løn, og som har forsørgerpligter, be-
tales der erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste, medens arbejderen er på
kursus. Der er faste regler for, hvor
meget der kan udbetales, men det
højeste, der udbetales, er 90 pct. af
arbejdsfortjenesten. Det betyder, at
mange danske kursister får 50 kr. om
dagen for at gå på kursus, men de
vil alle kunne tjene mere ved at ar-
bejde.
Uddannelsen af ikke-faglærte er
blevet en stor succes. I 1960 var der
1800 kursister, 1961 2400, 1962 3900 og
1963 5000.
I 1966 kommer de første grønland-
ske arbejdere på sådanne kurser, og
der vil senere blive gjort rede for
disse særlige planer her i „Uddannel-
sesnyt“.
20