Atuagagdliutit - 17.03.1966, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladtorlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50 Hungme sinerissap
Løssalgspris ............. kr. 1,50 kujatdliup naniteriviane
pissartagaxarnex uk........kr. 37,50 naKitigkat
pisiarinexarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
nunavtme aviseKarneK
angmassumik OKatdlineK
7- F. aviseKarneK inuiaKatigit ine-
riartorneråne pingåruteKartorujug-
ssuvok. tamåna måna sarKumiuneKar-
simavoK Påmiut avisiånit åma inge-
niør Eigil Heckscherimit. kingugdleK
aperivoK KanoK sivisutigissumik A/G
atatitariaKåsanersoK, kalåtdlit avisi-
nit kiserdluinarme Kalåtdlit-nunåt
tamåkerdlugo siåmarsinaussutut, tå-
ssa nålagauvfingmit landskassimitdlo
angnertumik tapivfigineKartarnine
pissutigalugo. sok A/G sagdliutine-
Kåsava avisérKaningarnit, måssa avi-
sérKat inuiaKatigingnut suniutåt A/G-
naingarnit mingnerungikaluartoK?
Heckscher aperaoK.
aviséncat ingerdlåneacarput kajumi-
ssutsimik sulinerinåkut. kialunit avi-
sérKanik sangmissaKarsimassup nalu-
ngilå, suliarinerat ingerdlåniarnerat-
dlo KanoK ajornartorsiutigssaKarnar-
tartigissoK. avisérKat sulissoKångit-
dlat avisiliortunik iliniarsimassunik,
taimåikaluartordle avisérKat ukiune
kingugdlerne nersortariaKartumik nå-
naagsissaKarsimåput, aj ornartorsiutit
pissariaKalivigsimassut OKaluserissag-
ssatut sarKumiutarsimagamikik, nu-
narput tamåkerdlugo OKatdlisigineKa-
lersitdlugit. avisérKat inuiaKatiging-
nut suniuteKarnerat sugdluginiarne-
'KarsinåungilaK, avisencanigdlo pissa-
HaKartitsineK agdliartuinartugssau-
vok igdloKarfit piorsaivfigineKamerat
PeKatigalugo.
nunavtine nutåme kukussutaussut
angnerpårtaråt, nutåmik åncigssussi-
neic peKatigalugo angnertumik suli-
niartoKalersimångingmat inungnik
kåumarsainiardlune. uvdlumikut a-
lornartorsiutit ilarpagssue pissuteKar-
Put „uvdlut nutåt“ penugsårtumik
PiarérsarneKarsimånginerånik. tama-
tumuna avisit angnertumik suliagssa-
Karput Kåumarsainerup tungåtigut
inungnik avKutigssiussinigssamut,
nianamutdle nunavtine avisit suliag-
ssartik nåmagtumik ingerdlåniåsav-
dlugo periarfigssaKarsimångitdlat. a-
visiliortuvingnik sulissugdlit avisit
amerdlanerulerpata angnerussumig-
taoK avKutigssaKalersugssauvoK nu-
narput pivdlugo igdluinarsiungitsu-
mik tusardlissalemigssamut.
uvdlumikut nunavtine tamanut
angmassumik oKatdllnigssap tungå
issigalugo pissutsit OKitsungeKaut. a-
jornakusortorujugssuvoK avisimut,
sordlo A/G-tut itumut uvdlut 14 Kå-
ngiukångata aitsåt sarKumersartumut,
OKatdllnermik pilersitsiniåsavdlune.
nunaKarfit siamasingnerssuat pissuti-
galugo avisip nunaKarfingnut avdla-
nut nagsiuneKartarnera sivisussaKaoK,
ajornartorsiutdlo tamåna sule anigor-
neKarsimångilaK, nauk månåkut av-
KutigssaKartitsiniarnermut tungassut
pitsångorsaivigineKarsimagaluartut.
pissutsit taimåititdlugit sancumiussat
nutautitdlugit OKatdlisigineK åjorna-
Kaut, atuartume tamåko soKutigiung-
naersimaslnaussarmatigik, aklsavdlu-
tik periarfigssaKatualerångamik.
ukiut Kulit Kångiugpata, imaKalu-
nime sujorKutdlugo, igdloKarfingne
angisune ineriartortiniagaussune avi-
sit uvdlut tamaisa sannimersartut
pissariaKartineKalersimassugssåuput.
KularnångeratarslnauvoK avisit tai-
manikugssamut atassugssat aningau-
ssatigut ingmingnut ingerdlåslnauler-
nigssåt anguneKalersimåsassoK, uv-
dlumlkutdle nunarput tamåkerdlugo
ångutartugssamik avisimik ingerdlat-
slsagåine tapivfigineKarneK plngit-
sorneKarslnåungilaK. aningaussat atu-
gagssångortitat erKarsautiglsagåine
ineriartornerup ilå tamåna åma pui-
gortariaKångilaK. inoKatigit Kåmuna
perKigsutut OKautigineKarslnausså-
ngitdlat naKisimaneKångitsumik isu-
manik sarKumiussinigssamut periar-
figssaKånglkångamik. , apencut taima
pingårtigissoK pissortat Karssupinar-
tariaKångilt.
Bladvirksomheden i Grønland
7. F. Bladvirksomhed er en meget væ-
sentlig faktor i samfundets udvikling.
Denne virksomhed er nu bragt i søge-
lyset af Frederikshåb-bladet „Pujor-
siut“ og af ingeniør Eigil Heckscher.
Sidstnævnte spørger, hvor længe A/G
bør opretholdes som absolut eneste
grønlandske blad, der har mulighed
f°r at nå ud til hele Grønland takket
være de store offentlige tilskud. Hvor-
for skal A/G favoriseres frem for
lokalbladene, skønt lokalbladenes sam-
fundsmæssige betydning ikke er min-
dre end landsdelsbladets, spørger han.
Lokalbladenes ’ virksomhed hviler
udelukkende på frivilligt initiativ.
Enhver, der har haft med lokalblade
at gøre, ved, hvilke store problemer,
der knytter sig til fremstillingen og
driften af disse blade. Der er ingen
uddannede journalister ved lokal-
bladene, men til trods herfor har
fokalbladene i de senere år gjort en
Prisværdig indsats ved at tage en
række aktuelle problemer op til drøf-
telse, der har fået genklang i den
offentlige debat heroppe. Lokalblade-
ts samfundsmæssige betydning kan
*kke undervurderes, og behovet for
fokalblade vil vokse, efterhånden som
byerne udbygges.
En af de største fejltagelser i det
U-ye Grønland er, at man ikke sam-
tidig med igangsættelsen af nyordnin-
gen har startet en storslået folkeoplys-
uing. Mange af de store problemer,
man i dag må Slås med, skyldes, at
»den nye tid“ ikke er blevet grundigt
forberedt. Her er det bladenes store
Kalåtdlit-nunåne angmassumik o-
Katdlinigssamik ilalerissut — ukioK
måna A/G nr. 5-ip sancumemerata
kingornagut — nuånårutigisagunarpåt
påsigamiko A/G-ip åridgssuissua isu-
maKatitårisimagigtik, tåssa landsråd-
ip sujuligtaissoKalernigssånik OKat-
diinigssamik, agdlautigissat pingår-
nerssåne erKartorneKartumut tunga-
titdlugo.
imaKale neriugtoKarsinaugaluartoK
sarKumissumik oKatdlinigssamik år-
Kigssuissup kajumigsårinera åma av-
dlanut, taimatutdle pingårtigissunut
tungatitariaKaraluartOK, tamånale er-
Kåisångikaluaråinilunit OKatdlinigssa-
mik kajumigsårut tupåtdlangnaiå-
ngitsungiiaK. erKaimassariaKarporme
A/G ukiune kingugdlerne angmassu-
mik oKatdiiserKussinermik Kanordlu-
nit angnikitsigissunguamik ilaKarsi-
mångingmat, åndgssuissoK tamatu-
munga akuerssårniarsimångivigdlune.
taimaingmat piséutigssaKarpoK åridg-
ssuissoK uparuaivfigisavdlugo, tåssa
nangmineK — kisinangajangme —
aulajangertarå KaKugo Kalåtdlit-nu-
nåne angmassumik OKatdlineKåsassoK,
sunalo tamatumane sangmineKåsa-
SSOK.
erKartugagssat, iluaKutaussumik
angmassumik OKatdlisigineKarsinau-
ssut sujugdlersåt tåssa „Kalåtdlit-nu-
nåne angmassumik OKatdlinerme pi-
ssutsit såriarfigssatdlo OKatdlisigine-
Karnigssåt.“ pissusigssamisuginåsaga-
luarpoK aperKut måna kagdluåsav-
dlugo, tåssa KanoK sivisutigissumik
A/G atatineKartariaKarnersoK kalåt-
dlit avisiåtut atausinavigtut, nåla-
gauvfingmit landsrådimitdlo aningau-
ssatigut nåmagtunik taperserne-
Karnine pissutigalugo avisiliortutut
iliniarsimassunik sulissoKarsinaussu-
tut, kisalo Kalåtdlit-nunåt tamåker-
dlugo (Danmarkimutdlo) siaruarter-
neKarsinaussutut, aperKutiginago
nagsiussorneKarnera KanoK akisutigi-
ssok. apericutdlo måna åma tikineKar-
sinauvoK: Kaaugo avisérKat, pissortat
isumagssuineratigut, angmassumik o-
Katdlinerme peKatausinaunatik alå-
ngortamitututdlusoK inermingnit, su-
niuteKarsmåulemigssamut periarfig-
ssineKåsanersut. taimatutaoK erKar-
torneKarsinauvoK Kalåtdlit-nunåta
radioa nalericunersoK sarKumissu-
mik OKatdlivfiusavdlune, taimåisag-
patdlo såriarfigssarisinaussai iluaKu-
tiginiarneKåsanersut. kisalo erKartor-
neKarsinauvoK suna pissutaunersoK
avise Berlingske Tidende Kalåtdlit-
nunåne politikimut taima suniuteKar-
tigingmat, tamåna A/G-ip (månåkut)
årKigssuissuanit kussagineKarnane
agdlåt, aperKUtitdlume avdlarpagssuit
erKartorneKarsinéuput.
avdlarpagssuit åma sangmineKar-
tugssatut piukunauteKarsinåuput.
sancumissumigdle OKatdlineK Kalåt-
dlit-nunånut ericutisagåine, tamåna
avdlanik nutånik erKussinertutdle a-
ningaussartuterpagssuarnik nagsata-
KartugssauvoK. taimatut autdlarKåu-
mut nautsorssutigissariaKåsaoK tai-
mailiornigssaK piaiumårtoK isumanik
aulaj angiutinagkanik taimåisoring-
ningnemigdlo pigiliutlnagkanik ar-
dlalingnik.
Eigil Heckscher.
xularnångilaK Eigil Heckscherip
nuånårutigisagå A/G-ip årKigssui-
ssuanit isumaKatigineKardluarame
sujunersuteKarnermigut „Kalåtdlit-
nunåne sarKumissumik OKatdlinerme
pissutsit OKatdlisigineKarnigssånik".
åmåtaoK Eigil Heckscherip nuånå-
rutigisagunarpå påsiguniuk Kalåtdlit-
nunåne isumanik sarKumersiterineK
Atuagagdliutit kisermautaringikåt.
tåssauna avisérKat, suniuteKångitsu-
tut Heckscherip oKautigissaraluisa,
autdlarneråt aulisariutinik sujuligtai-
ssoKalernigssamigdlo OKatdlineK.
åmåtaordle Eigil Heckscher avdla-
tutdle tamatigut ilalerumavara, isu-
maminik A/G-ikut sarKumiussinig-
ssånut.
Jørgen Fleischer.
debat i Grønland er imidlertid, lige-
som indførelsen af så meget andet nyt,
forbundet med store omkostninger.
Således må man regne med, at den i
starten vil koste offentligheden en hel
del fordomme og illusioner.
Eigil Heckscher.
Det vil måske glæde Eigil Heckscher
at have fået en meningsfælle i A/G’s
redaktør, der tilfulde støtter Eigil
Heckschers forslag om en offentlig
drøftelse af „Vilkårene for offentlig
debat i Grønland,,.
Samtidig vil det måske glæde Eigil
Heckscher at vide, at „Grønlands-
posten" ikke har monopol på menings-
dannelsen i Grønland. Det var lokal-
bladene, som efter Heckschers mening
skulle føre en „skyggetilværelse", der
startede debatten om kutterne og om
formandsposten.
I øvrigt er Eigil Heckscher, som en-
hver anden, altid velkommen til at
komme med sine meninger i A/G’s
spalter.
Jørgen Fleischer.
A/G-IMIK PISSARTAGALINGNUT
A/G-mik pissartagagdlit ilisimati-
niarpavut 1966-ime akiliutigssaK piår-
nerpåmik isumaginiarKuvdlugo, tai-
måingigpat avdlatut ajornartumik pi-
ssartagaKarneK unigtitariaKåsagav-
tigo.
Atuagagdliutit.
ABONNEMENT 1966
Vi gør vore abonnenter opmærksom
på, at abonnementet for 1966 må be-
tales snarest mulig, da vi i modsat
fald vil blive nødsaget til at standse
leveringen af bladet.
„ Grønlandsposten“
Offentlig debat
opgave at formidle oplysning for fol-
ket, men hidtil har de grønlandske
blade ikke haft mulighed for at finde
deres rette plads i det nye Grønland.
Jo flere blade med fagfolk man har,
desto større mulighed har man for at
bringe en saglig orientering om Grøn-
land.
Vilkårene for offentlig debat i Grøn-
land er sandelig ikke lette i dag. Det
er meget vanskeligt at skabe en
offentlig diskussion med et blad, der
som A/G kun udkommer hver 14. dag.
De store afstande bevirker desuden,
at det tager lang tid at sende bladet
ud til andre byer. Dette problem er
ikke løst endnu selv med de forbed-
rede kommunikationsmidler. Aktuel
debat kan ikke komme til udfoldelse
under sådanne vilkår. Læserne kan
jo let have mistet interessen for de
emner, der er bragt på bane, inden
de omsider får mulighed for at rea-
gere.
Om ti år, måske før, vil der være
brug for dagblade i de store udvik-
lingsbyer. Det er ikke udelukket, at
de eksisterende blade til den tid vil
begynde at kunne svare sig økono-
misk. I dag kræves der offentlige til-
skud for at kunne drive et blad, der
når ud til alle i Grønland. Hvad be-
villinger angår, bør man ikke glemme
denne side af udviklingen. Et samfund
uden mulighed for at udtrykke sig
frit er et sygt samfund. Et så vigtigt
spørgsmål bør myndighederne ikke
overse.
Tilhængere af en offentlig debat i
Grønland kan efter udgivelsen af dette
års A/G nr. 5 glæde sig over at have
fået A/G’s reakdtør til meningsfælle
— i hvert fald hvad angår en debat
om landsrådets formandspost, som er
omtalt i bladets ledende artikel.
Måske tør man håbe, at redaktørens
opfordring til offentlig debat vil ud-
strækkes til at gælde andre lige så
vigtige emner, men uanset dette er
opfordringen nok egnet til at vække
opsigt. Den må nemlig ses på baggrund
af, at A/G de senere år ikke med
redaktørens gode vilje har indeholdt
blot antydningen af en kim til offent-
lig debat. Der kan derfor være grund
til at henlede redaktørens opmærk-
somhed på, at han — og så nogenlunde
han alene — bestemmer, hvornår der
skal være offentlig debat i Grønland,
og hvad den skal dreje sig om.
Et af de første emner, man med
fordel kunne debattere offentlig, er
„Vilkårene for offentlig debat i Grøn-
land". Det vil da være nærliggende at
komme ind på spørgsmålet om, hvor
længe A/G bør opretholdes som abso-
lut eneste grønlandske avis, der som
følge af bestandig og rigelig offentlig
støtte kan aflønne joumalistuddannede
medarbejdere og kan have udbredelse
over hele Grønland (og Danmark)
uanset forsendelsesomkostningerne.
Man kan også komme ind på spørgs-
målet om, hvornår lokalbladene ved
myndighedernes bevågenhed skal hen-
tes ud af den tilværelse i skygge,
hvorfra de ikke magter at deltage i en
offentlig debat, på spørgsmålet om
hvorvidt Grønlands Radio egner sig til
at formidle offentlig debat, og om dens
muligheder i så henseende bør udnyt-
tes, på spørgsmålet om hvad der er
den egentlige årsag til, at et blad som
„Berlingske Tidende" har så stor ind-
flydelse på grønlandspolitikken, at det
falder selv A/G’s (nuværende) redak-
tør for brystet, og på mange andre
spørgsmål.
Masser af andre emner egner sig
umiddelbart. Indførelsen af offentlig
' : 1
ROSE’S
FørBt Rose’s 1 glasset og
efter behag gin, vodka
eller vand, og Kel så se-
kunderne til De føler
Dem som en anden —
forfrlsket og læsket.
Der er nemlig «n Rose
til enhver teret.
4 forskellige:
LIME - GRAPE - ORANGE - LEMON
ROSE's JUICE forfrisker
og læsker
ROSE's JUICE Imeruersaut
tuménguernartoK
Generalagentur: Hans Just, Kbh. 0.
Spil selv
tuberkulose akionlardlugo suliniarfuf tapersersuklt
-fr ft RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER -fr -fr -fr
derved sføtler De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
VI har alle populære musikinstrumenter 1
største udvalg — også brugte. */• års ga-
ranti på alle Instrumenter. Forlang vort
store, gratis, billedrige katalog.
nangmineK nipilerssorit
ilimagissangnit ajornånginasaval
nipilerssatit tamalårpagssult nuånarlne-
Kartut plgåvut — fima atornlkut. nlpller-
ssfltlt tamarmik uklup Kencanut Kularna-
vårKusigåuput — tåssa uklup Kenca Kångl-
ngitsoK aseroraluarpata akeK&ngltsumlk
llu arsartineKarslnåuput. agdlagtitsivigssau-
terput angnertfiK, akeicångitsoK éssillarta-
KaKissordlo (Inga plnlarniaruk:
MUSIKHUSET
Rådhuspladsen 1 — Århus C
GLYZERONA
- det mest velgørende
for huden
Føl den øjeblikkelige lindring
og beskyttende virkning, som
kun Glyzerona kan give huden.
Den bliver stærk og smidig,
fordi Glyzerona indeholder KA-
MILLE, HAMAMELIS og GLY-
CERIN, som stimulerer, fornyer
og blødgør.
- amermut
pitsaunerpaK
amermut ilorfåfdlangnartoK Gly-
zeronap kisime tuniusinausså
malugiuk.
ameK exaitdlissarpoK maigtu-
ngordlune Glyzerona akoKarmaf
KAMILLE-mik HAMAMELIS-
imik GLYCERIN-migdlo amer-
mik nutångorsaissumik Kitulisai-
ssumigdlo.
11