Atuagagdliutit - 26.05.1966, Page 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiul 106-iat
sisamångomex 26. maj 1966
Nr. 11
Statsministeren
til Grønland
Statsminister Jens Otto Krag med frue samt grønlandsminister Carl P.
Jensen besøger Grønland på en 10 dages tur fra 10. til 21. juni.
For første sang siden 1948 får Grøn-
land i denne sommer et officielt be-
søg af en statsminister. Den 10. juni
starter statsminister Jens Otto Krag,
ledsaget af sin hustru, fru Helle Virk-
ner Krag, og af departementschef
Eigil Jørgensen på en 10 dages grøn-
landsrejse. Samtidig med statsministe-
ren kommer grønlandsminister Carl
P. Jensen på besøg, ledsaget af depar-
tementschef Erik Hesselbjerg og mi-
nistersekretær Christian Jensen.
Det er anden gang i den nyere tid,
at Grønland byder en statsminister
velkommen på et officielt besøg. På
grund af den politiske uro i Mellem-
østen måtte daværende stats- og
udenrigsminister H. C. Hansens grøn-
landsrejse i sommeren 1958 afbrydes,
endnu før besøgene i de grønlandske
byer begyndte. Daværende grønlands-
minister Kai Lindberg gennemførte
dengang besøget alene, hvor han mød-
tes med landsrådet og foretog ind-
vielsen af Grønlands Radios nye byg-
ning i Godthåb.
Det første officielle statsminister-
besøg i 1948 blev skelsættende i Grøn-
lands historie. Siden kong Christian
den Tiende og dronning Alexandrine
°g de to prinser besøgte Grønland i
1921, havde ingen gæst fået en så
hjertelig velkomst, som den, der blev
statsminister Hans Hedtoft til del, da
han besøgte Grønland i 1948. Det var
i landsrådets samling i 1948, at Grøn-
lands Landsråd gav statsminister Hans
Hedtoft et håndslag, en bemyndigelse
til den danske regering til at foretage
store og betydningsfulde ændringer i
grønlandspolitikken.
Hans Hedtofts besøg i Grønland
varslede om en ny tid, og det gav
direkte anledning til nedsættelse af
den store Grønlandskommission, hvis
betænkning førte til folkeafstemnin-
gen i 1953, der gav Grønland status
som en ligeberettiget del af det danske
rige.
Ruten langs kysten
Statsministerbesøget denne gang
falder uden for landsrådets samling,
men modtagelsen vil ikke blive min-
dre hjertelig af den grund. Grønland
glæder sig til at hilse på statsministe-
ren og hans frue.
Rejsen er tilrettelagt af Ministeriet
for Grønland og starter den 10. juni
fra København med fly direkte til
Thulebasen, hvorfra man, hvis vejret
tillader det, pr. helikopter vil foretage
en afstikker til det nye Thule.
Næste dag går turen til Sdr. Strøm-
fjord, hvor man efter et kort ophold
fortsætter rejsen om bord i inspek-
tionsskibet „Ingolf". Skibet vil anløbe
Holsteinsborg, Godhavn, Jakobshavn,
Christianshåb, Egedesminde, Sukker-
toppen, Godthåb — hvor der foruden
besøget i byen er afsat en dag til en
tur ind i fjorden med besøg på ud-
stederne dér — videre til Frederiks-
håb, Arsuk, Grønnedal, Ivigtut,
Julianehåb og Nars sax. Grønlands-
besøget skal slutte i Narssarssuax,
hvorfra de to ministre med deres følge
tirsdag den 21. juni flyver tilbage til
København.
Det er meningen, at søværnets nye
chef, viceadmiral S. S. Thostrup, skal
ledsage ministrene. Repræsentanter
for presse, radio og fjernsyn skal
sejle med et andet af søværnets skibe,
formentlig „Hvidbjørnen". Hvor man-
ge journalister og fotografer fra Dan-
mark, der kommer med, og hvem det
bliver, er endnu ikke endelig afgjort.
Men det er sikkert, at en medarbej-
der fra Radioavisen i Godthåb og fra
„Grønlandsposten" vil blive inviteret
med.
Kommunalbestyrelsen i Nanortalik
har ytret skuffelse over, at Nanortalik
ikke er inddraget i rejseplanerne og
telegrafisk anmodet om, at ministrene
vil lade byen indgå som led i deres
rejserute. Det lader sig desværre ikke
gøre, da statsministeren ikke kan afse
mere tid til rejsen.
„Det vigtigste er vel også, at stats-
ministeren får et indtryk af Grønlands
problemer i almindelighed", erklærer
Erik Hesselbjerg. „Det er ikke så vig-
tigt, at statsminitseren får indblik i
de enkelte kommuners specielle pro-
blemer. Desuden vil Nanortalik jo få
besøg af Grønlandsrådet midt i
august."
statsministere nulialo tikeråsåput
statsministere Jens Otto Krag nulialo ama nunavtinut ministere
Carl P. Jensen nunavtine angalåusåput uvdlut Kulit sivisutigi-
ssumik junip 10-ånit 21-ånut.
1948-p kingorna åipagssånik nunar-
Vut aussamut tikerårneKåsaoK stats-
ministerimit. junip 10-åne Køben-
havnimit autdldsaoK statsminister
Jens Otto Krag, nulé fru Helle Virk-
ner åma departementschef Eigil Jør-
Qensen ilagalugit, uvdlune Kuline nu-
navtine angaldsavdlune. peuatigalugo
nunavtinut ministere Carl P. Jensen
ntaungndsaoK statsministere angala-
natigisavdlugo, ilagalugit departe-
mentschef Erik Hesselbjerg åma mi-
nisterip agdlagtua Christian Jensen.
ukiune nutaunerussune åipagssånik,
nunarput statsministerimit tikerårne-
Kartugssauvoic. statsministeriuvdluni-
0 udenrigsministeriussoK H. C. Han-
nen 1958-ime aussåkut nunavtinut ti-
teråraluarpoK, AsiårKamile erxigsi-
VitdliortoKarnera pissutigalugo anga-
anine kipitinartariaKarsimavdlugo,
nunavtine igdloKarfingnut tikerårnine
autdlarneriångitsoK. taimane nunav-
unut ministeriussoK Kai Lindberg ki-
sunitdlune angalavox, landsrådip a-
tautsimmerane najutdlune Kalåtdlit-
nunåtalo radiuata igdlutåva Nungmi-
toK atorxårtitdlugo.
statsministerimik tikeråmeKarneK
sujugdlex 1948-me pissox malungnau-
teKardlualersimavoK nunavta OKalug-
tuarissaunerane. kunge Christian ku-
lingata nuliatalo Alexandrinep erne-
risalo 1921-me tikerårnerisa kingorna-
tigut aitsåt taima angnertutigissumik
ilagsingnigtoKarsimavoK, 1948-me ti-
kerårtorigavtigo statsminister Hans
Hedtoft, taimane landsrådip atautsi-
minerane statsminister Hans Hedtoft
agssaisigut exitdlugulusoK landsrådip
piginautipå danskit nålagkersuissue
nalunaerfigerxuvdlugit, nunavtine nå-
lagkersuinikut angnertunik pingåxi-
ssunigdlo avdlångutexartitsinigssaK
akuerssornexartoK.
Hans Hedtoftip nunavtine tikerår-
nera ilimasårivos uvdlunik nutånik
pilersugssanik, tamånalo avxutaor-
piarpoK nunarput pivdlugo atautsimi-
titarssuit pilersineKarnerénut, tåuko
isumaliutigssissutåta kingunerissånik,
1953-ime Danmarkime inungnik taisi-
sitsinikut, nunarput Danmarkip nåla-
gauvfianut ilångutitauvdlune naligiti-
taussoK.
sinerissame angatdlavigssat
tamatumundkut statsministerip ti-
kerårnigssåta nalåne landsråde kater-
ssutugssdungilaK, taimåikaluartordle
KularissariaKdngilaK tikitdluarKune-
Karnigsså sujugdlermernit mingneru-
sdngitsoK. nunavta nilanåra statsmi-
nisterimik nulianigdlo ilagsingning-
nigssaK.
angalanigssax nunavtinut ministe-
rexarfiup åricigssutarå, tikeråtdlo aut-
dlåsåput junip xulingåne Køben-
havnimit toricåinardlugo Pitugfingme
såkutoKarfingmut tingmisavdlutik,
tåssångånitdlo sila ajusångigpat heli-
kopterimik K’ånåmut ingerdlaniaru-
mårdlutik.
axaguane Kangerdlugssualiåsåput,
tåssanilo uningalåriardlutik autdlar-
Kisavdlutik sinerissamik nåkutigdll-
ssumik „Ingolf“imik. umiarssup tiki-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Blikstille, klar og høj himmel med
kølighed i luften. Det er forår i Grøn-
land. Endnu er fjeldsiderne gullige og
uindbydende efter vinterens dvale,
men snart vil græsset grønnes på
fjordenes skråninger, og atter vil lan-
dets navn komme til sin ret i en kort
sommer.
Billedet viser sagnfjeldet Pisigsarfik
(Bueskyftefjeldet) i Godthåbsfjorden.
Et grønlandsk sagn fortæller, at en
nordbo og en eskimo kappedes om
at være dygtigst til at skyde med bue
fra toppen af dette fjeld. Skydeskiven
var et stort renskind, som blev spændt
ud på en lille ø ved fjeldets fod. Der
skulle skydes tre gange, og taberen
skulle styrtes ned ad fjeldet.
Med den tredie pil ramte eskimoen
plet, mens nordboen fejlede alle tre
gange. „Som han ville, blev nord-
boen styrtet ned ad fjeldet", fortæl-
ler sagnet, og den dag i dag hedder
fjeldet, Bueskyftefjeldet.
(Foto, éssilissox: Jørgen Fleischer).
xafsunganex, atdlårxigssuax puer-
xuåx. fåssa nunavtine upernåx. sule
sivingarngit asingåput nakernåipalug-
dlutigdlo, erininarsingitsordle kanger-
dluit xorsorxigsiumårput, kingumut-
dlo nunavta xavdlunåtut arxa naler-
xufilerumårpox, aussame sivikitsume.
åssiliax tåssa Pisigsarfik, Nup ka-
ngerdluane xéxarssuax, xangarssua-
råx xavdlunåfsiaup kalåtdlivdlo pisig-
sårdlutik unangmivfiaf. taimaifdluti-
ngåsTt kalåfdlit xavdlunåtsiaitdlo u-
pernåkuf nåpexatigitdlaramik xavdlu-
nåtsiait ilåt isumersimavox kalålex
ikingutigivdluagkane pisigsimik xå-
xarssup kårfanit unangmiumavdlugo,
erxorniagagssartik pangnerup amer-
ssua atåne xexerfånguamuf pågtor-
dlugo, ajorssartox xåxap ivnågut aja-
tåusavdlune.
pingajugssånik kalåfdlip amerssuax
xiterpiardlugo erxorpå, xavdlunåf-
siaup uniuaiginarå. „taima piumaga-
me xåxarssuakut åmuf igitauvox",
taimanernifdlo xaxarssup aterå Pisig-
sarfik.
FORÅR I GRØNLAND
nunavtine upernaK