Atuagagdliutit - 26.05.1966, Qupperneq 4

Betydeligt bedre år for
Godthåb Fiskeindustri
Åref udviste fiskeri- og regnskabsmæssig fremgang på ca. 900.000 kr.,
og der er grund fil af stille endnu større forventninger til 1966, som fik
en god start.
A/S Godthåb Fiskeindustri har holdt generaHorsamling i København. At
bestyrelsens beretning, der {remlagdes af selskabets bestyrelsesformand direk-
tør Hans C. Christiansen, fremgår det, at der i 1965 blev leveret ialt 4.412,9
fons råvarer til fileffabrikken i Godthåb mod 2.526,9 fons i 1964.
Råvarefordelingen fordeler sig som
følger: 3.641,6 tons torsk, 264,3 tons
hellefisk, 128,3 tons havkat, 59,9 tons
rødfisk, 1,5 tons helleflynder, 74,1 tons
rød lakseørred, 2,9 tons hvid lakseør-
red, 141,6 tons rejer og 94,0 tons sten-
biderrogn. Ialt 551 tons af disse rå-
varer er transporteret til Godthåb fra
Fiskenæsset.
At de nævnte råvarer, bortset fra
et salg i Godthåb, der androg 20.413
kr., er der fremstillet: 1.159.266 kg
torskefilet, 90.535 kg hellefiskefilet,
2.298 kg hellefisk, hel, færdigvare, 900
kg helleflynder, hel, færdigvare, 34.043
kg havkattefilet, 11.561 kg rødfiske-
filet, 73.700 kg skællaks, færdigvare,
4.300 kg rød laksørred, færdigvare,
2.600 kg hvid laksørred, færdigvare
(til lokalt salg), 31.585 kg pillede fros-
ne rejer, 52.000 kg saltet stenbider-
rogn, færdigvare, 250.000 kg minkfo-
der og 400 kg saltet laksørred.
Fiskemelsfabrikken har i 1965 fra
fiskerne indkøbt 940 tons angmagssat
og 706 tons industrifisk, hvortil kom-
mer affald fra filetfabrikken, der er
anslået til 1.156 tons. Heraf er frem-
stillet 466 tons fiskemel, hvis procent
af råprotein har svinget mellem 60,0
og 68,9.
For leverancer til filetfabrik og fi-
skemelsfabrik i Godthåb og til Fiske-
næsset har fiskerne for de råvarer,
der er indgået i produktion, fået ud-
betalt 3.396.463 kroner, som fordeler
sig på filetfabrikken med 2.541.824
kr. fiskemelsfabrikken med 143.507
kr. og Fiskenæsset med 582.132 kr.,
men hertil kommer fiskernes bonus-
tilgodehavende for lakseleverancer i
1965 med 129.000 kr. Ialt bliver dette
3.396.463 kr. mod 2.256.153 kr. i 1964
— altså en betydelig fremgang.
GODE LOKALE INDTÆGTER
Til de grønlandske arbejdere og de
færøske sæsonarbejdere i de tre virk-
somheder er der udbetalt ialt 1.373.870
kr. mod 810.747 kr. i 1964.
Den samlede udbetaling til fiskere
og arbejdere i 1965 androg 4.770.333
kr. mod 3.066.900 kr. i 1964 og 847.433
kr. i 1963.
Den 31. december 1965 var der pro-
duceret færdigvarer til en salgsværdi
af 8.671.588 kr., hvortil kom en vare-
beholdning pr. 1. januar 1965 på
397.775 kroner, i alt 9.069.363 kr.
r
i
i
i
i
i
i
i
i
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk.
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
I.
Grønlands-
pakning
fine tynde
uden reservoir
illngnut uvgQtlgsslor-
navérsårnlarif —
ABISip phjutai kisisa
atortåkit.
portat tamarmik Kav
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersfititaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit oxdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
USA er største aftager, nemlig for
ca. 4.579.000 kroner, herefter følger
Danmark med 2.561.513 kr.
Eksportafgifterne til den grønland-
ske konjunkturudligningsfond i perio-
den 1. 1. til 30. 6. 1965 betaltes med
43.247 kr.
Herefter omtaltes i beretningen de
to stålkuttere „David Olsen“ og „Carl
Egede", som Den kongelige grønland-
ske Handel indsatte i fiskeriet. De to
fartøjer indbragte fra begyndelsen af
august og året ud deres fangst, 589
tons råvarer til Godthåb foruden at de
leverede til KGH’s anlæg i Sukker-
toppen. Dette havde betydet en vel-
kommen forøgelse af råvaretilgangen,
men desuden havde de to linefartøjers
fiskeri virket inciterende på de grøn-
landske fiskere, således at disse i pe-
rioden fra 1. oktober til 31. december
leverede godt 800 tons råvarer imod
360 tons i samme periode sidste år.
Fabrikken i Godthåb havde haft
kontrakt med 22 indehavere af far-
tøjer over 20 fod om kontinuerligt
fiskeri til anlægget mod en bonus på
10 pct. til indhandlingsprisen på torsk.
De leverede i 1965 sammen med andre
grønlandske fiskere i alt godt 2.700
tons torsk mod 1500 tons i samme pe-
riode sidste år.
Fiskenæssets produktionsanlæg, for-
pagtet fra 1. april 1965, havde opfyldt
de stillede forventninger, idet der var
leveret 400 tons torsk foruden andre
fiskearter til forædling.
EKSPORTAFGIFTERNE
Formanden kom herefter ind på eks-
portafgifterne, idet han nævnte, at
man i 1965 havde indledt forhandlin-
ger med Ministeriet for Grønland og
KGH om muligheder for helt at få
ophævet eksportafgiften eller at få
den væsentlig reduceret. Forhandlin-
gerne havde resulteret i total op-
hævelse fra 1. 7. 1965.
Efter en kort omtale af el- og
vandafgifter, som i Grønland er tre
gange så høje som i det øvrige Dan-
mark, kom formanden ind på sidste
års resolution angående fjernelse af
restriktioner for fiskeri og landing.
Formanden sagde:
— „Den resolution, der blev ved-
taget på sidste generalforsamling an-
gående fjernelse af alle restriktioner,
der hæmmer eller umuliggør adgan-
gen til fiskeri ved Grønland og lan-
ding af fisk til grønlandsk område fra
Det
er kunst
at bygge
Som ved andre kunstarter lægger
man Inden for arkitekturen naturlig-
vis stor vægt pi det æstetiske —
Men lige si naturligt mi arkitekten
tage hensyn til de funktionelle og
praktiske kvaliteter. Og selv om det
færdige byggeri befragtes og kriti-
seres som en helhed, mi materialer
og byggemetoder altid udvælges
med største omhu. — Blandt andet
derfor vinder PHØNIX TAGDÆK-
NINGER stadig større Indpas I det
moderne byggeri. Sivel pi tegne-
stuer som pi byggepladser har man
indset, af der — alt taget I befragt-
ning — er mange arkitektonisk rig-
tige muligheder med PHØNIX TAG-
DÆKNINGER.
Det afbildede byggeri er
LOUISIANA
I Humlebæk.
Godthåb Fiskeindustri med kutter- Nup aulisagkanut sulivtigssuautå auli-
havnen. sariutinut umiarssualivigtalik.
danske fartøjer, der ikke er indregi-
streret i Grønland, hvis man inden
for rimelig og overskuelig tid skal
have mulighed for at skaffe de til
industrianlæggets rentable drift på-
krævede råvarer, blev tilstillet de
myndigheder, der behandler den nye
erhverslov for Grønland.
Problemet var af formanden for
Dansk Fiskeriforening, Henry Søren-
sen, blevet draget frem ved det grøn-
landske fiskerimøde på Christians-
borg, og selskabets bestyrelse benyt-
tede lejligheden til at fremhæve mi-
nisterens udtalelse på dette møde. Mi-
nisteren havde ifølge det stenogra-
fiske referat udtalt:
— Jeg takker, fordi jeg har fået
lejlighed til at deltage i dette møde,
som jo er af overordentlig stor be-
tydning, da det man her drøfter,, er
det grundlag, hvorpå Grønland skal
bygge sin fremtid.
Jeg glæder mig over de danske
fiskeres indstilling til fiskeriet i Grøn-
land, men mener dog at kunne spore
en lille undertone, som vel nok må
ses på baggrund af de begrænsninger,
der er for fiskeriet for de ikke fast-
boende.
I de forhandlinger, man har haft i
de senere år, har de danske fiskerior-
ganisationer givet udtryk for betæn-
kelighed ved at de gældende restrik-
tioner skal opretholdes, og dette er
man i Grønland gjort bekendt med.
Vi har atter forhandlet om disse
spørgsmål i det folketingsudvalg, som
arbejder med de grønlandske fiskeri-
love. Da en del af dette fiskerimøde
optages på bånd og udsendes i radioen
i Grønland, vil det måske være nyt-
tigt at understrege de positive udtalel-
ser, der er kommet fra Henry Søren-
sen om, at de danske fiskere er enige
i, at der må tilvejebringes visse sær-
bestemmelser for at dække de grøn-
landske fiskeres interesser. Det er da
også disses synspunkter, der er kom-
met til udtryk i folketinget.
Forhandlingerne hernede i år er re-
sulteret i, at man vil forlænge den
nuværende lov endnu et år, og man
har derved givet tilslutning til et
ønske fra landsrådet, som gerne vil
have endnu et år til rådighed for nye
overvejelser i Grønland.
Jeg tror, at man i folketinget har
mulighed for at gennemføre en lov,
der helt vil tilgodese de interesser,
man har fra både grønlandsk og dansk
fiskeris side.
Selskabets bestyrelse sluttede heraf,
at der på politisk plan er en positiv
indstilling til dette problem, og for-
manden sagde, at dette også gælder
de grønlandske politikeres indstilling.
Formanden belyste dette ved at ci-
tere Grønlandsposten fra 15. april i
år, som bragte en udtalelse fra lands-
rådet om dette problem.
REGNSKABET
Om driftsregnskabet for 1965 op-
lystes, at selskabet endnu ikke har
modtaget endeligt byggeregnskab for
fiskemelsfabrikken, som ifølge en fore-
løbig opgørelse fra marts i år er op-
gjort til 4.620.534 kr. Det meddeltes,
at der på dette grundlag i 1965 var
foretaget afskrivninger på fiskemels-
fabrikkens bygninger, maskiner og in-
ventar med 216.003 kr. Endvidere var
der foretaget afskrivninger på filet-
fabrikken, maskiner, inventar og be-
boelsesbygninger med 553.025 kr. Ren-
terne af lån havde andraget 412.357
kr.. Afskrivninger og forrentning på
anlæggene med videre androg således
ialt 1.181.385 kr. På stiftelsesomkost-
ninger var afskrevet 16.794 kr. og
hensat 5.000 kr. til imødegåelse af
reklamationer.
Når driftsregnskabets indtægter på
kr. 8.760.104,35 herefter sammenholdes
med udgifterne på kr. 9.043.473,10
fremkommer der et underskud på kr.
283.368,75, som blev foreslået over-
ført til næste regnskabsår.
Skønt der altså således reelt er
tale om et underskud for 1965 på
283.368,75 kr., skal man dog hefte sig
ved, at regnskabet sammenlignet med
1964 udviser en forbedring på ca.
900.000 kr.
Tager man i betragtning, at en væ-
sentlig del af denne forbedring skyl-
des intensiveret fiskeri i årets sidste
måneder såvel af de nye linebåde som
af de grønlandske fiskere og hefter
man sig yderligere ved d^t forhold, at
der i perioden 1. 1. til 15. 4. i år, altså
1966, er tilført filetfabrikken godt
1200 tons råvarer mod 237 tons i sam-
me periode i 1965, så er der god grund
til at være optimistisk med hensyn til
Godthåb Fiskeindustri i 1966.
sic.
*>*■
ar
A\»
(P
OP

4