Atuagagdliutit - 26.05.1966, Qupperneq 10

Et års adoptivbarn i Danmark
At fjerne ca. 20 pct. af en bys skolebørn med den motivering, at man
er utilfreds med undervisningen, er at befragte som et nederlag for det
grønlandske skolevæsen.
Ifølge A/G nr. 7 udtalte landsråds-
medlem Jørgen Olsen dels en advarsel
om, at skoledirektionens uvilje mod
at gå ind for tanken om at sende 4.
og 5. klasseelever fra Holsteinsborg
ville fremkalde en kraftig reaktion,
der ville sætte sig spor flere år frem-
over — dels at forældrene til disse
børn burde have moralsk støtte fra
skoledirektionen.
Jeg synes sandelig, at skoledirek-
tionen giver den bedste moralske
støtte, der i denne situation kan gives,
ved at sige sin ærlige mening: at fra-
råde arrangementet bl. a. fordi man
mangler erfaringer for følgerne af
miljøskifte hos børn i den alders-
klasse og af hensyn til undervisning
på børnenes modersmål. Hvis skole-
direktionen havde tilrådet forældrene
trods vished om de nævnte risikomo-
menter, må handlingen betragtes med
skepsis om dens moralske acceptabi-
litet.
Et sådant arrangement som det, der
planlægges i Holsteinsborg med gode
forventninger om børns fremtidige
dygtighed, fordi de i tide har været
ude i den store verden (her på Vest-
fyn) bør være forældrenes privatsag,
der ikke behøver moralsk og økono-
misk støtte af skolens højeste instan-
ser, simpelthen fordi fordelen ved at
sende børn i den aldersklasse til Dan-
mark endnu er så tvivlsom, at det
ikke synes at være forsvarligt at ind-
blande hele samfundet. Jeg havde
også nær sagt, at sådanne arrange-
menter modarbejder det grønlandske
skolevæsen. At fjerne ca. 20 pct. af
en bys skolebørn med den motivering,
at man er utilfreds med resultaterne
af undervisningen i den lokale skole,
kan betragtes som et nederlag for det
grønlandske skolevæsen. Børnenes
lærere peger jo på danskundervisnin-
gens utilfredsstillende resultater og
påstår samtidig, at de børn, der ad
privat vej er sendt til Danmark, har
fået bedre forudsætninger for at klare
orienteringsfagene (stadigvæk ifølge
A/G). Skolen må have den målsæt-
ning at være den bedst egnede for de
grønlandske børn fra et andet miljø
og med et andet sprog, en anden kul-
tur, andre behov, en anden tanke-
gang — forudsætninger, som det er
svært for danske skoler at tage hen-
syn til. (Dette mål må nås. Måske
ville det være en god idé at udskifte
lærere i visse byer for at opnå bedre
resultater i orienteringsfagene). For
øvrigt må forældrenes stillingtagen,
der tilsidesætter det grønlandske
sprog, af skolevæsenet betragtes som
farlig, pædagogisk uforsvarligt og som
en alvorlig advarsel imod forældrenes
såre demokratiske ret til at bestemme,
hvilket sprog der bør anvendes ved
begynderundervisningen. Hvis man
har bare en anelse om, at forældrene
i en sådan grad stræber efter børnenes
fuldstændige beherskelse af det dan-
ske sprog for enhver pris, at insti-
tutioner, skoler m. m. i Grønland bli-
ver dårligere end ditto i Danmark, at
alt bliver ufuldkomment i Grønland,
og alt til gengæld opfattes som fuld-
komment i Danmark, og at kim de,
der ikke kan få moralsk, økonomisk
og åndelig velsignelse fra staten og
samfundet, fortsat må nøjes med at få
særlig grønlandsk dannelse, må skolen
og samfundet skride ind. Hvis ikke,
ender det hele sikkert med, at man
beder danskerne om at lære grøn-
landsk, så de kan lære grønlænderne
grønlandsk — og dermed tænker jeg
ikke blot på sproget — danskerne vi-
ser jo gerne evnen til at tage tingene
alvorligt. Sikken skandale for grøn-
lænderne!
Nej, det, det grønlandske skolevæ-
sen trænger mest til i dag, er sik-
kert forældrenes støtte og hjælp til
børn hjemmefra bl. a. ved at skabe
de bedst mulige betingelser for et
skolebarn bl. a. husorden; ikke ved
at sende barnet som adoptivbarn for
et år til Danmark, fordi der er bedre
vilkår i hjemmene hernede. At have
børn er, som forældrene ved, ikke
billigt, og de danske hjem, der gerne
vil have grønlandske børn et år uden
at modtage penge for det, fortjener at
få vist ærbødighed, og mon ikke den
ædleste form for belønning, der kan
vises for sådanne mennesker, er at
vise dem, at man er i stand til at
skabe nogenlunde lige så gode betin-
gelser for ens egne børn til trods for
„særlige grønlandske forhold" — så
at børnene ikke behøver at sendes
væk for at lære bedre — Danmarks
historie indtil 1814, markens dyr,
kridttiden, det fynske sprog på be-
kostning af modersmålundervisning,
der allerede er nedskåret i længde
med 2 år.
Rantzausminde Bådebyggeri
og Årefabrik
Telegramadr. „Sfrong" SVENDBORG
Præventivpillen får næppe
stor udbredelse i Grønland
Kernesundt dansk smør og ost
Jeg vil have, at min familie skal trives godt, der-
for giver jeg den smør og ost til morgenmad!
navdlunåt puniliåt imugssualiaitdlo per-
KingnarKisltsut
ilagissama perKigdluartunigssåt pingårteKåra, tai-
måitumik uvdlåt tamaisa punersortitdlugitdlo imug-
ssuartortitarpåka!
Mejeribrugets Hjemmemarkedsudvalg danskit imulerivfe
„Men vi nærer store forhåbninger til spiralen", udtaler landslæge dr.
med. Viggo Bech.
Præventiv-pillen til forebyggelse af
uønsket svangerskab er blevet god-
kendt af Sundhedstyrelsen i Danmark
og kan nu også fås i Grønland ved
henvendelse til en læge. Pillerne skal
tages regelmæssigt i en periode, hvor-
efter der indlægges en pause. I denne
pause indtræder menstruationen.
Mens pillerne ved korrekt anven-
delse giver en meget stor sikkerhed
mod svangerskab, kan det give ube-
hagelige overraskelser at glemme dem
blot en enkelt dag. Hvis pillerne ikke
tages strengt efter forskriften, vil de
blot skabe en falsk tryghedsfornem-
melse, der er så meget farligere, som
pillerne efter de hidtidige erfaringer
fremmer frugtbarheden.
„Derfor vil pillerne næppe heller få
særlig udbredelse i Grønland", er-
klærer landslæge dr. med. Viggo Bech.
„En læge vil næppe ordninere pil-
lerne, medmindre han er helt sikker
på, at de vil blive taget regelmæssigt.
Stort set kan jeg sige så meget, at når
en kvinde af sig selv henvender sig
til lægen for at få sine piller, må
man regne med, at hun er så ansvars-
bevidst, at pillerne vil virke efter hen-
sigten og være hende til virkelig
hjælp."
„Derimod nærer vi store forhåbnin-
ger til spiralen. Den er ganske vist
ikke helt så sikker som præventiv-
pillen, men til gengæld kan der ikke
sjuskes med den af glemsomhed eller
ligegyldighed.
Overlæge Erik Rosen fra Mødre-
hjælpen kommer til Grønland til juli
for at foretage omfattende undersø-
gelser i forbindelse med spiralens ind-
førelse. Resultatet af undersøgelserne
ventes at foreligge sommeren 1967.
Medmindre der dukker uventede fak-
torer op, regner vi med, at spiralen vil
blive almindeligt anvendt i Grønland",
slutter landslæge Viggo Bech.
(Se også artiklen om moderne anti-
konception under „Teknik og Viden-
skab").
LUK DØREN OP
for den syddanske sommer
Glæd Jer med os over
Jyllands evigt unge flora
Vore dekorationer af tørrede, naturlige blomster
forsendes over hele Jorden. De kan holde i mange år.
Smukke dekorationer og buketter, klokkestrenge på stof, mange forskel-
lige vægkranse og kranse til lys. Meget fine billeder.
Alle disse ting vil smykke Deres hjem.
Skriv efter vor udførlige prisliste — eller bestil en prøvesending. Mindste
beløb kr. 50,- pr. efterkrav.
Alle forsendelser sker i vand- og stødsikret emballage, pr. luftpost — og
vi betaler portoen.
Danmarkip aussånut mato magperuk
peKatigalufalo nuénårutigfkit
Jyllandlp naussue Qmaujuartut
naussunit panersigkanit pinensårutigssiautivut silarssuax tamåkerdlugo
nagsiuneKartarput, ukiorpagssuamilo atasinauvdlutik.
naussut panertitat eKitat kussanartut, ånoråminermik torxavigdlit, åssigi-
ngitsut kransiliat nanerutinutaoK atugagssiatut årmgssussat, pinerdluinar-
tut.
tamåko tamarmik igdluvsine alianaeKutaussugssåuput.
akit agdlagartånik piniarit — imalunit misiligutigssanik nagsericugit.
mingnerpåmik agdlagtitagssat akilerKårdlugit tigussagssat 50 kr.-nik ake-
Kåsåput.
nagsiussat tamarmik portomeKartarput masagsinaujungnaerdlugit singa-
jaitsungordlugitdlo, tingmissartukutdlo avmitå akeKångitsumfk nagsiune-
Kartarput.
Otto Lomholt . Bryrup . Danmark
FLY VE FERIE MED AERO-LLOYD BLIVER EN SIKKER SUCCES • FOR VI HAR STØRST ERFARING!
HVORHEN?-
MALLORCA
GRAN CANARIA
COSTA DEL SOL
GRØNLAND SICILIEN
Skt. Pederstræde 38 - K
Telt. Ml 4008 - Ml 3890
»rejsebureau ■■ m
Hvis landsrådsmedlem Jørgen Ol-
sens forannævnte advarsel bliver til
virkelighed, vil jeg denne gang, og
det er ikke hver gang, knæle foran
skoledirektionens fod for at vise min
ærbødighed for dens lyst til at be-
skytte børnenes vel. Trods meget, me-
get radikale tendenser kan den jo sige
STOP. Skolen er en samfundsinstitu-
tion og skal være et sted, hvor den
nye samfundsborger kan få den bedste
dannelse, der kan fås for at være
borger netop i det samfund, vedkom-
mende er medlem af, med mulighed
for at udvikle alle de specielle mate-
rielle og åndelige interesser. Det er
også derfor, danskerne og svenskerne
ikke behøver at forkaste deres sprog
til fordel for engelsk og spansk hvor
meget de end eksporterer til Amerika.
Skoledirektionen kan give forældre-
ne moralsk og økonomisk støtte ved
at forbedre rammen og indholdet af
skolen i Grønland. Det grønlandske
samfund bør gøre alt for at uddanne
grønlandske lærere i massevis. Nu har
vi fået et seminarium med samme
værdi som et seminarium i det øvrige
rige, nu mangler vi eleverne. Det må
være galt et eller andet sted, men
hvor? Det må vi opklare! Hvad siger
seminarielærerne? Hvad siger real-
skoleeleverne? Hvad siger tilskuerne?
Hvad siger befolkningen?
Og til sidst en lille hilsen til nogle
grønlandske lærere i Danmark — en
undersøgelse viste, at der ikke op-
holder sig så mange i Danmark, som
man troede. Men jeg synes, de er for
mange set med grønlandske øjne. Hil-
senen lyder: Go home „yankees"! Det
grønlandske samfund har også brug
for jer ... Så kan I jo i det mindste
skælde børnene ud på jeres eget mo-
dersmål, og det er sikkert sundt.
Hermed er bolden givet til forældre,
lærere, elever, de grønlandske lærere
i Danmark etc. Vil A/G være fodbold-
bane? Det tvivler jeg ikke på!
Jørgen Pjettursson.
Rekordpriser
for grønlandske
frimærker
KGH i København kunne fornylig
notere en rekordindtægt ved salg af
grønlandske frimærker som kilovarer.
I alt 70 partier å 200 gram usorterede
mærker fra adressekort m. m., d.v.s.
kun 14 kg i alt, var udbudt til salg.
Der var indgivet ca. 400 bud. Det
højeste var på 500 kroner for 200
gram, hvilket svarer til en kilopris af
2500 kroner. De grønlandske frimær-
ker må dermed sikkert betegnes som
en af verdens mest kostbare kilovarer,
skriver „Berlingske Tidende".
Kun 11 bud på under 400 kr. blev
antaget, og det laveste var på 386
kroner. Buddene var kommet fra
mange forskellige lande, og en del
partier blev solgt til USA, hvor in-
teressen for grønlandske frimærker er
steget betydeligt i de senere år. Dette
har sikkert medvirket til den stærke
prisstigning på frimærker fra Grøn-
land, der er et meget populært sam-
leområde.
Kilovarer af frimærker, der er så
sjældne på verdensmarkedet som de
grønlandske, er meget eftertragtede,
fordi man kan være heldig at få et
parti meget billigt i forhold til kata-
logprisen, d.v.s. den officielle verdens-
markedspris, der bestemmes af tilbud
og efterspørgsel. Katalogværdierne for
de små 200 grams poser, KGH solgte,
menes at variere fra små 1000 kr. til
over 2000 kr. Indtægten kommer
KGHs postvæsen til gode.
— hver dåse er fyldt
y med friskplukkede
C-vitaminrige ærter
— KivdlertQssat tamarmik
értanik C-vitamlneKardluar-
tunik nuniangniutå aicer-
dlortigaussunlk imaKarput
)

10