Atuagagdliutit - 26.05.1966, Side 20

igdlume
ningiunut
Spiralen så naturlig
som en tandplombering
Den nye formand for Forbruger-
rådet i Danmark, Camma Larsen-Le-
det mener i en udtalelse til Politiken,
at det nye svangerskabsforebyggende
middel, spiralen en dag vil have løst
hovedparten af de problemer, man
kæmper med nu. Spiralen vil blive
en lige så naturlig ting som en tand-
plombering — og den vil være udvik-
let, så enhver, også helt unge, kan
bruge den.
Camma Larsen-Ledet har som med-
lem af svangerskabsudvalget alle ti-
dens problemer med teenagegravidi-
teter, for tidlige ægteskaber og abor-
ter inde på livet. Hun håber, at det
i første omgang vil lykkes at kæmpe
--------'----------------
REJSEGRAMMOFONER
brugfe - med 10 grammofonplader
OKalugfartut angaldléfagkaf
afornikuf — OKalugtartuvdlo
nutai 10
85,00 kr. + nagsiunerata akla llångut-
dlugo tigunerane akiligagssångordlugit
nagsiunekåsåput
Kr. 85,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
_________________________________-J
retten til undervisning i prævention
for alle igennem i Folketinget og siger
om sit syn på den fremtidige udvik-
ling indenfor familiemønstret bl. a.
EN FROSTBOKS TIL ALLE
Arbejdstiden vil blive på fem timer,
og langt flere kvinder vil være ude-
arbejdende. Derfor vil husholdningen
være gennemrationaliseret. Gamle ti-
ders forrådskammer i hjemmet vil
genopstå i form af frostbokse, der
fyldes op engang om måneden. For-
søgene med bestråling af grøntsager
vil til den tid være så langt fremme,
at der f. eks. kan købes „nye“ kartof-
ler og blomkål året rundt.
Husholdningens opgaver vil være
fordelt mellem samtlige medlemmer
af familien — og med den langt større
fritid vil en ting som madlavning for
manges vedkommende være en fælles
hobby. Camma Larsen-Ledet tror ikke
på kollektivhuse og fælleskøkkener —
simpelthen fordi hun synes, at masse-
fabrikeret middagsmad og dampkogte
kartofler er en rædsom ting, som man
ikke vil tolerere i en tid med en langt
højere levestandard end nu.
Model 646
kavåjaussaK
nukagpiar-
Kamut
angumutdlo
12-inik ukiulingmut
angissuserdlo 50
atortugssai: EDELWEISS.
nuerssautit nr. 3 ama 3‘/i
åtatit arfinigdlit
::nalunit nuerssautit aminerulårtut si-
lingnerulårtutdlQnit sukangåssusigsså
maligdlugo.
nuerssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kilariamerit 14-it agdlalersugkat 5 cm naligåt.
anglssusek..................
12-lnlk uk. anglss. 50
nuerssagagssaK atugagssaK ...................
tunugsså:
nuerssautlnik nr. 3-nik ..............................
autdlartitsigit nuerssautitdlo 10-t KSruårtumtk (silåm.
1, ilungm. 1) nuerssariardlugit nuerssautit 3 Vs-inut
taorseriardlugit åssilissagssaK åssilivdlugo nuerssaler-
dlugo (åssilissagsaK maligdlugo kisitsigit, KerKane iga-
laussakåsangmat). KumuinaK nangiguk ....................
mik taklssuseicalemeranut. talilerflgssånutdlo ima ilå-
ngartllerdlugo: sujugdlit slsamat igdlugtut inårKåriar-
dlugit, nuerssautlp autdlartlnere tamaisa 1-lmik llå-
ngartardlugit ...........................................
ngomerånut. tåuko atautslkut infikit.
sågsså såmerdleK:
autdlartitsigit ......................................
Kllarlarneritdlo ........................................
Koruårtumtk nuerssardluglt silåm. 1, Ilungm. 1-imlk
autdlartitdlugit. slvnere ..............................
dobbelt perlestrikningimik såvata slnigssånik nuersså-
såput: nuerssaut li silåm. 1, ilungm. 1, tugdllane nuer-
ssarnera mallnardlugo. nuerssaut 3: ilungmut 1, sllå-
mut 1. nuerssaut 4: nuerssarnera mallnardlugo. tåuko
sivnerserautdlugit sinå tamåt nuerssåsaoK. nuerssautit
tatdlimåt nålerpat åtaserfigssaK sujugdleK sanåsaoK
(arflnlliusåput) sinåne: mardluk nuerssåkit, 4-t inåklt,
tugdlianllo autdlarterKigdlugit. Koruårtumik nuerssau-
tit 10-t nuerssarérpata nuerssautit 3 ‘/j-lnut taorseriar-
dlugit Kilarlamernut ...................................
agdlalersordlugo nuerssallsaoK, sårdleK Kåvanit llung-
mortardlugo maminganltdlo silåmSrtardlugo Kiimut
nåvdlugo. åtaserflt nuerssautinik 26-nlk akugtdssuse-
Kåsåput. tunuatut talilerfigsså llångartlsaoK. åtaserfik
klngugdleK inerpat nullå ilångartlllsaoK: maminganit
perlestrikning Inerpat 2-t silåmukåt atautslkortltdluglt,
tåuna nuerssautit sisamagssane nangltésaoK 13-eriar-
dlugo. tauva KiimulnaK nanglsaoK, talilerflgssåle ilå-
ngartertuardlugo 11-ngomerånut, tåukulo nåtitartumut
ndtdluglt.
sågsså talerpigdleK:
såmianut pårdlagtitdlugo åtaserfllernago nuerssåsaoK.
Kilariamerit ............................................
ngorpata sinåta åssinganik pukusuata slnigssånik........
mlk nuerssaeriardlutit inåmago unigtlnaruk, merssdt-
dlugo igdluanut katlkumårmat.
taligssai:
nuerssautlnik nr. 3-nik ..............................
autdlartitsigit nuerssautitdlo 16-init 20-nut KOruårtu-
mik nuerssariardlugit nuerssautit 3 V«-inut taorserdlu-
glt agdlalersordlugo nuerssalerdlugo, nuerssåume su-
jugdlerme Kilariamerit .................................
ingorteriardlugit. tauva kingoma nuerssautit 6-igssåne
igdlugtut atautsimik ilassardlugit .....................
ngornerånut, tallgssaK .................................
mik taklssuseKalerpat — taklssuserltlkumassaK tikig-
pago — tunuatut agdlai nalencatiglgsitdlugit iléngar-
tllisaoK. Kilariamerit .................................
Ingorpata tåuko atautslkut inåsåput.
katiternigsså:
agdlalersomere manigsuinångilnglniåsangmata ivssu-
sumik tungavilerdlutit naKllårlardlugo saneral talllo
merssoriardlugit, tale Ikutlklt. pukusuata sinå malung-
nångitsumik merssoriardlugo timltånut Ikuguk. åta-
serfé sinilioriardlugit åtasersoruk, merssomerilo na-
Kltdluglt.
= silåmut
X = ilungmut
350 500 g
109 145
37 40 cm
31 37
58 78-nik
52 68-it
6 10-t
51 67-inut
7 11-
18 20 cm-
44 61-inik
65 83-
91 127-
40 44 cm-
13 ^ 19-
Pudseservietter
til skoene
Snavsede sko er ikke pæne, men
uundgåelige, navnlig her i landet.
I USA har man længe kendt selv-
rensende pudseservietter, der er lavet
efter samme system som spritserviet-
ter til at friske hænder og ansigt op
med.
Nu laves skopudse-servietterne også
i Danmark under Instant Shoesshine
i folie-forede poser, der bevarer ser-
vietternes egenskaber. Møgbeskidte
sko bliver ikke som nye ved den
nemme behandling, men almindeligt
støv og let snavs gnides nemt af —
og imprægneringscremen er selvblan-
kende. En pakke med 10 koster 4,50 kr.
200.000 hår på hovedet
De parisiske kvinder har annekte-
ret parykken som en uundværlig del
af skønhedsplejen. Der sælges iflg.
Politiken i byernes by ca. 30.000 pa-
rykker om måneden — det svimlende
antal har til gengæld også påvirket
priserne i gunstig retning. Pariserin-
derne betaler mellem 400 og 700 kr.
for en paryk i ægte hår, hvor vi her-
hjemme kommer af med adskilligt
flere penge for den perfekte top-pry-
delse.
Det franske ugeblad Elle har regnet
ud, at 80 pct. af de kvinder, der har en
reservefrisure af ægte hår, kan takke
asiatiske medsøstre for det. Kvinderne
i Japan, Korea, Indien og Kina er
storleverandører til forfængelighedens
marked.
Når det drejer sig om hår, tegner
asiatiske kvinder sig for andre ver-
densrekorder. Hos et bestemt bjerg-
folk i Kashmir kan man på kvinder-
nes hoveder tælle 200.000 hår — uden
garanti for revisionen! Den resterende
del af verdens damer kommer sjok-
kende langt efter med kun 140.000
hår pr. hoved.
Når asiatisk hår bliver til pariser-
frisurer bruger man 150.000 hår pr.
paryk. Men de „ægte" parykker kon-
kurrerer med ditto i nylon, der er ad-
skilligt billigere at fremstille og tåler
mere. Som alt andet af nylon kan disse
parykker tåle vand — både når det
kommer fra bruser og himlens sluser.
niarkume nutsat
200.000-it
arnat parisimiut nujaussarssuit pi-
nersarnermingnut atungitsomeK sa-
pilersimavait. avise „Politiken" ma-
ligdlugo igdlonarfit igdloKarfiåne
Kåumåmut nujaussat 30.000 migssait
pisiarineitartarsimåput — taima amer-
dlatigileramik åma akitigut malung-
niusimåput. parisimiut amat nujau-
ssat nujavingnik sanåt 400 åma 700
krunit akornåne akilertarpait, kisiåne
Danmarkime pinersautigssat taimåi-
tut amerdlanerungåtsiaKissunik aki-
lerneKartardlutik.
franskit atuagagssiåta „Elle“-p
nautsorssorsimavå arnat nujavingnik
nujaussartårsimassut 80 °/o-isa asia-
miut arnaKatitik xutsavigissariaKa-
rait. arnat Japanime, Koreame, In-
diame Kinamilo kussanarnianut ta-
måkununga tunioraissuvdluartuput.
asiamiut amat nujaKarnerpåuput.
Kashmir-ime KåKarmiune arnat
200.000-inik nujaKarsinåuput — naut-
sorssorneKarneratale erKordluinarne-
ra ugpernarsarneKarsinaunane! silar-
ssuarmiut avdlat ikingnerujugssuar-
nik nujaicarput niarimme atautsime
140.000-inamik.
asiamiut nujait parisimiunut nut-
siuneKarångamik nujaussane atautsi-
ne nutsat 150.000-iussarput. kisiåne
„nujaussavit" unangmigdlerteKarput
nyloninik, tåssa nylonit suliarinere a-
kikinerugamik ninguneruvdlutigdlo.
nylonitut avdlatut ilivdlutik nujau-
ssiat tåuko imermut akiusinåuput —
uvfartitdlune sialungmutdlunit.
grOnlandske frimærker
brukte og ubrukte, kjopes kontant.
Send oppgave eller prover (utvalg).
ADOLF HAUGOM,
Gjovik, Norge.
DE NYE SKO
Sort og hvidt er dette forårs store
mode og ikke mindst den sorte lak
vinder stærkt frem. Modellen har
ovalt tåparti, sling-back og kraftig
set-back på 35 mm.
Kernertut KaKortutdlo upemag-
ssaK måna alutorineKaKaut, ming-
nerungitsumigdlo lak KernertoK
atugaujartOKaoK. iluserincKarput
angmalungajagtumik nflgdlit Ka-
jangnaitsunigdlo kingornatungigdlit
35 mm-imik.
Den lette gedigne travesko er ud-
ført i grafitfarvet ruskind kombi-
neret med samme farve kalveskind.
En let og bekvem travesko med
flexibel gummisål. Fås i flere far-
ver.
skut pisorujorutit OKitsut arner-
mik manilagtumik aKcrdlussaussa-
mik Kalipautilingmik nerssussup
piaråta amiata KalipauteKatånik
akussamik sanåuput. skut OKitsuv-
dlutigdlo iluartuput gummiussumik
nerumigtumik alOKardlutik. åssigi-
ngitsunik Kalipautigdlit pisiarine-
Karsinåuput.
Aftenskoene i foråret 66 er ofte
udført i guld-chevreau, her en smuk
model med t- og ankclrem kombi-
neret og en stilethæl på 60 mm.
unugsiutit upernagssåkut 1966-ime
ilait savaussap aminik kultiussaler-
sugkanik sanåuput. auna kussanar-
toK singernermigut sipernilik king-
meKardlunilo 60 mm-imik.
De festlige sko.
De festlige sko har lige sider og
stilethæle, når vi kommer op over
de 50 mm. Tåpartiet er fortsat den
smukke mandellæst, og der ses flere
og flere tåpartier i dobbelt mandel-
form. Til disse tåpartier anvendes en
lidt kraftig set-back hæl på 45—50
mm. Til aftenbrug ses meget platin-
guld chevreau og silkeruskind, samt
også her overvældende meget lak.
Dagens sko.
I alle danske kollektioner ses over-
vældende mange „bysandaletter", op-
lyser Dansk Skomoderåd. De fleste af
disse modeller har åben hæl og tå
(sling-back) og kraftige hæle og brede
tåpartier. Det ovale tåparti er stærkt
fremme i modebilledet, og det meget
brede og nærmest firkantede (carré)
findes i såvel de lettere som de so-
lidere spadseresko. Naturligvis er den
store Courré-mode også slået igen-
nem i de nye skomoder. Der er både
den åbne Courréges og den lukkede
Courréges, hvor der indsat en kon-
trastfarve i skind i det alleryderste
tåparti, efter at tåpartiet først er
afskåret. Meget smart og meget nyt.
Mange nye hæle findes til „dagens
sko". Vi ser mange skindbetrukne set-
back hæle og færre af de læderfiné-
rede hæle, som var stærkt domine-
rende i sidste sæson. Kraftige pom-
padourhæle, som vi har set på sko-
billeder fra Paris, vinder nu terræn
og findes i alle tykkelser og ofte i
kontrastfarve til skoen. Modellerne
har store lighedspunkter med de klas-
siske golfsko, og man ser mange kraf-
tige sømme og randsyningslignende
såler.
skut pinersut
skut pinersut naligingnik sanera-
Karput 50 mm-itdlo sivnerdlugit por-
tussuseicarångamik kingmerKortu-
ngortardlutik. nue mandelitut sule
kussanartumik iluseKarput, mandel-
iussanik nugdlit mardloKiussat takug-
ssauneruleralugtuinarput. taima itu-
nik nulingnut kingmit Kajangnaiku-
lugtut 45—50 mm-eriussut atorneicar-
tarput. unugsiutigigajungneKarneru-
vok savaussap amianik sanåt kultiu-
ssartagdlit Kivdlertutdlo åmalo måni-
sut iakilerujugssuit.
skut uvdlorsiutit
Danmarkime skut Kinigagssat ilar-
pagssue „igdloKarfingme aloxusiåu-
put," taima nalunaerput danskit skut
ilusigssåinut sujunersuissartue.
ilutsit tamåko amerdlanerssait ang-
måinartunik kingmeKardlutigdlo su-
junexarput Kajangnaitsunigdlo king-
meKardlutik siligtunigdlo noKardlutik.
nue angmalungajagtut sarKumilårto-
rujugssuput, siligtorujugssuitdlo &isa-
manik teKerKOKangajagtut pisorujo-
rutine Kajangnåinerussune OKineru-
ssunilo navssågssåuput. angmåinartu-
nik avssigkanigdlo amernik åssigi-
ngitsunik ilassanik noKutalingnik
navssågssaKarpoK. taimåitutdlo iluse-
rititatut nutåtut atornexaKaut. kussa-
naKaut nutaoicalutigdlo.
„skut uvdlorsiutit" kingmé nutåt
amerdlaKaut. kingmit amernik pug-
dlit amerdlaKaut amernigdlo ikialer-
sugkanik kingmigdlit sujorna atugao-
Kissut ikingneruvdlutik. kingmit Ka-
jangnaitsut skut åssingine Parisimit
pissune takussavut sarKuminerulera-
lugtuinarput navssågssauvdlutigdlo å-
ssigmgitsunik ivssussuseKardlutik ilå-
nilo skut Kalipautåta akerdlianik Ka-
lipauteKartardlutik.
20