Atuagagdliutit - 26.05.1966, Side 23

Arsfesttaler og skolepolitik!
Der er ved at blive skabt tradition
for, at hovedtalen ved seminariets
årsfest skal rumme aktuelle kultur-
politiske betragtninger.
Det var tilfældet i fjor, da radio-
fonichef Frederik Nielsen talte om
faren ved at miste det nationale sær-
præg, og i år bemærkede man lige-
ledes „kulturen": Folketingsmand
Knud Hertling reserverede en stor
Part af sin festtale til polemik mod
skolelovsforslaget.
Man forstår godt, at d’herrer fest-
talere netop griber en lejlighed som
årsfesten! Der er „offentlighed på“,
man bliver udførligt refereret i pres-
sen, og man har et betydeligt udsnit
af Grønlands ungdom i tale. Det er
blot ærgerligt, at årsfestens særlige
karakter forhindrer, at der kommer
en debat i gang på stedet om de frem-
satte tanker.
Trods det sene tidspunkt skal jeg
her komme ind på nogle af de af hr.
Hertling fremsatte bemærkninger.
Særlig interessant var udtalelsen
om, at man måske ikke ved udarbej-
delsen af en skolelov for Grønland
burde se så afgørende på, hvad der er
gældende i den danske skole i øvrigt,
men lægge vægt på, hvad der passer
til Grønlands sociale og kulturelle
stade.
Uddannelsesrådet nedfældede i sin
tid i beretningen til G-60 følgende (se
Betænkning fra Grønlandsudvalget af
1960, bilag 5, side 200):
„Ved udarbejdelsen af et uddannel-
sesprogram for Grønland er rådet gået
ud fra den forudsætning, at unge i
Grønland bør have mulighed for at
gennemgå den uddannelse, der må
anses for påkrævet for at give dem
de nødvendige forudsætninger for på
lige fod med andre at kunne opnå
arbejde og stillinger såvel i Grønland
som i den øvrige del af riget."
Mig bekendt har dette synspunkt
hidtil i det store og hele været aner-
kendt som „god latin" både i offent-
ligheden og i landsrådet.
Det er da lidt af en begivenhed, når
Nordgrønlands folketingsmand udta-
ler sig, som han gør. Forstår man ham
ret, er han talsmand for, at der even-
tuelt slækkes på uddannelseskravene
til de unge grønlændere, således at
der i den kommende skolelov lov-
fæstes dem muligheder for mindre
krævende eksaminer end de danske!
Da man i lærerkredse ret ofte har
givet udtryk for de store vanskelig-
heder, der er med at føre et bredt
udsnit af skoleungdommen heroppe
frem til en dansk realeksamen, så er
det ret sandsynligt, at hr. Hertlings
synspunkt i en vis forstand vil vinde
gehør i lærerkredse. Men et andet
spørgsmål bliver, hvad Knud Hert-
lings vælgere siger!
Som det vil være de fleste bekendt,
førte folketingsmanden i sin tid sin
valgkampagne i høj grad på kampen
for „ligeret" på alle områder. Det sy-
nes at skæmme konsekvensen i hans
politiske linje, når han nu på det
skolepolitiske område er villig til at
knæsætte „særlige grønlandske ud-
dannelsesformer" .
Hr. Hertling gik endvidere ind for,
at børnehaveklasserne udbygges mest
muligt, idet han fandt, at der burde
sættes kraftigt ind over for den til-
syneladende omfattende skoleumoden-
hed, der hersker blandt grønlandske
børn. Her støttede folketingsmanden
sig på resultater af stedfundne moden-
hedsprøver, som vist oprindeligt er
bragt ind i skoledebatten af Grøn-
lands Lærerforening. Knud Hertling
kan således også i det stykke påregne
lærernes sympati, uanset at strengt
videnskabelige naturer vil hævde, at
arbejdet med modenhedsprøver her-
oppe endnu er for uafklaret og for
lidt efterprøvet til, at man kan frem-
lægge offentlig rapport.
Nu er skolelovsdebatten som så
mange andre offentlige debatter rig
på tilsyneladende selvmodsigelser. Fra
den kreds af unge grønlændere i
Danmark, som Knud Hertling synes
at hente megen inspiration fra, lyder
der gang på gang bemærkninger om,
at forsøgsundervisningen med udeluk-
kende dansk i de to første skoleår
ikke kan anbefales, da den ikke har
været videnskabeligt bearbejdet.
Børnehaveklasser synes imidlertid at
være velegnede til øjeblikkelig ved-
tagelse i folketinget, trods det at man
i Danmark stadig betegner børnehave-
klasserne som værende på forsøgs-
stadiet.
Vel, lad dette lille kuriosum være,
hvad det vil! De fleste vil nok mene,
at børnehaveklasser i hvert fald ikke
kan være andet end gavnlige, omend
børnehavebørnenes skoleudvikling
aldrig er blevet videnskabeligt bear-
bejdet.
Men det må fra skolens side slås
fast, at der skal være tale om vel-
organiserede børnehaveklasser med
gode lokaleforhold. Og der skal være
tænkt på boliger til de nødvendige
børnehavelærerinder.
I denne forbindelse såvel som på
andre punkter, hvor det nye skole-
lovsforslag betyder store udgifter, er
det vigtigt, at folketinget og ikke
mindst de grønlandske folketings-
mænd sikrer sig garanti for, at der
er midler for hånden til lovens effek-
tuering.
Det er før set, at skolepolitikere
først og fremmest har interesseret sig
for at lave en ideel lov „på papiret".
Hvordan den kunne og skulle føres
ud i livet, var noget, man først be-
gyndte at spekulere på bagefter.
Til illustration af dette forhold kan
nævnes, at de københavnske læreres
blad netop i vinter har gjort opmærk-
som på, at der, hvis man kræver
ideelle lokaleforhold, faktisk mangler
42 skoler i byen København, samt at
hvis den nuværende byggerytme hol-
des, vil der gå 100 år, før den nødven-
dige skoleudbygning er sket.
For nogle år siden fremsatte en
lærer i „atuarfit ilagitdlo" (Skole og
Kirke i Grønland) forslag om, at un-
dervisinngspligten i Grønland først
burde begynde i det år, hvori barnet
fylder 8.
Forslaget blev dengang mødt med
tilbageholdenhed! Måske fordi man
fandt, at der kunne lægges noget
atuarfigtigut ingerdlatsineK
iliniarfigssup ukiumortumik nag-
dliutorsiornerane oKalugiartarnerne
ilerKuliuneKalerpoK kulturip politi-
kimut tungassortånik taissariaKalersi-
massut erKartortardlugit.
taimatut pissoKarpoK sujorna ra-
diup pissortåta Frederik Nielsenip er-
Kartormago inuiaKatigissutsikut ing-
mikukajåK pissutsip ånaineKarsinau-
nera, ukioK månalo åma folketingimut
ilaussortap Knud Hertlingip angner-
toKissumik encartorpå atuarfit piv-
dlugit inatsisigssamut sujunersut.
påsineK ajornångilaK oualugiartut
tåuko mardluk iluagtiniarsimangmå-
ssuk ukiumortumik nagdliutorsior-
neK! taimatut OKalugiautit avisine ra-
diumilo ilånguneKarajugtarput, oKa-
lugiautitdlume tungassarput Kalåt-
dlit-nunåne inusugtut ilarpagssuinut,
uvgornarpordle ukiumortumik nag-
dliutorsiornerme OKalugiarnerup ing-
mikut itunera pissutigalugo tamatu-
mane eruarsautit sarKumiuneicartut
angnertunerussumik OKatdlisigineKar-
neK ajormata.
måna kingusigkaluartumik Knud
Hertlingip sarKumiussaisa ilait OKau-
seKarfigilårniarpåka.
pingårtumik soKutiginarpoK OKar-
mat Kalåtdlit-nunåne atuarfit piv-
dlugit inatsisigssap suliarineKarnera-
ne Danmarkime tamatumuna pissut-
sit sagdliuneKarpatdlårtariaKångika-
luartut, pingårtineKartariaKaraluar-
tutdle Kalåtdlit-nunåne inoKatiging-
nut kulturimutdlo tungassut.
iliniartitsinermik råde G-60-imut
nalunaeruteicarsimavoK, G-60-ip isu-
maliutigssissutåne agdlagsimassunik
imåitunik:
„Kalåtdlit-nunåne iliniartitsinermut
tungassut suliarineKarneråne rådip
pingårtipå kalåtdlit inusugtut såriar-
figssaKartariaKartut pissariaKartumik
iliniartineKarnigssamut Danmarkime
iliniartitaussarnerup nalinganik tai-
mailivdlune periarfigssaKalisavdlutik
suliat atorfitdlo Danmarkimisut itut
ingerdlatilernigssånut."
ilisimassara nåpertordlugo isuma
tamåna ajungitsutut akuerineicarsi-
mavoK inungnit landsrådimitdlo.
KarssupinagagssåungilaK Avangnå-
ne folketingimut ilaussortair oitause-
Karmat atualerdlåt kalåtdlisut iliniar-
tarnigssanik pingårtitsivdlune. encor-
tumik påsisagåine Knud Hertling isu-
maicarpoK kalåtdlit inusugtut iliniar-
titauneråne piumassarineKartut mig-
dlilertariaKartut, tåssa soraerumértar-
nigssåne tåukunånga piumassarine-
Kartugssat danskinit piumassarine-
Kartunit åpasingnerusavdlutik.
iliniartitsissut akornåne tikuarne-
Kartåinarsimangmat måne inusugtut
Danmarkimisut realskolime soraeru-
mérsitarnerat ajornakusoKissoK, tau-
va ilimanarsinauvoK Hertlingip isumå
iliniartitsissunit tapersersorneKarsf-
naujumårtoK. aperKutdle avdla tåssa,
Hertlingip Kinersissue tamatumunga
KanoK OKauseKarumåsanersut!
sordlo amerdlanerit nalusångikåt
Hertlingip Kinigauniarnermine ang-
nertumik såkugisimavå tamatigut na-
ligititaulernigssaK. politikikut Hert-
lingip ingerdlatsinera mana Kuarsår-
nartoKalersutut ipoK atuartitsinikut
ingerdlatsinermut atatitdlugo akuer-
ssulermago kalåtdlit ingmikut (nåka-
nganerussumik) iliniartitaussalernig-
ssåt.
åmåtaordle Hertlingip akuerssorpå
børnehaveklassit sapingisamik pior-
saivfigineKarnigssåt, isumaKardlune
kalåtdlit atualerdlåt atuarnigssamut
sule pissutsimikut nåpertutilersarsi-
månginerat tamatumuna ajugauvfigi-
niartariaicartoK. tamatumane ugper-
narsautitut Hertlingip taivai iliniar-
titsissut peKatigigfiånit OKauserine-
Kartut. tamatumunåkutaoK iliniartit-
sissut tapersersuinigssåt Hertlingip
nautsorssutigisinauvå, måssa ilisima-
tutut misigssuinerup tungånit issigi-
sagåine OKartoicartariaKaraluartoK,
mérKat atualernigssamut nåmalersi-
massånginerånik misigssuinerit ang-
nikipatdlårtut tamanut angmassumik
nalunaerutigisavdlugit.
atuarfit pivdlugit inatsisigssamik
OKatdlinerme isumat ingmingnut a-
kerdlilersunguatsiaKaut. kalåtdlit inu-
sugtut avalagsimassut Hertlingip isu-
magssarsivfigisimag'unagaisa akornå-
nit oKartoKartåinarpoK ukiut sujug-
dlit mardluk KavdlunåtuinaK atuar-
titsineK inersussutigineKarsinåungit-
sok, tamåna ilisimatussutsikut tunga-
veKartumik suliarineKarsimånginame.
børnehaveklasseKarnerdle folketingi-
me erninaK akuerineitarsmaussutut
Hertlingip issigigunarpå, måssa Dan-
markime taimåitut misiliginarnertut
isumaKarfigineKaraluartut.
v amerdlanerit isumaKarsinaugunar-
put børnehaveklassit iluaicutåungit-
sorsinåungitsut, nauk taima atuarti-
neitarsimassut inerisimatigissusiat ili—
simatussuseK tungavigalugo påsi-
niaivfigineKarsimångikaluartoK.
atuarfiuvdle tungånit erssencigsar-
tariaKarpoK taimåitoKésagpat børne-
haveklassit iluarsartutdluarsimassa-
rianartut, ininik atuartitsivigigsårdlu-
ne åmale iliniartitsissugssat inigssa-
KartariaKardlutik.
tamatumuna avdlatigutdlume ang-
nertunik aningaussartutigssaKartug-
ssaungmat pingårpoK folketingip
mingnerungitsumigdlo kalåtdlit folke-
tingimut ilaussortat isumangnaitdli-
sainigssåt aningaussanik atugagsså-
ngortitaussoKarnigssånik.
imåitoKartåinarsimavoK atuarfing-
nut tungassunik politikerit erKarsau-
tåinarmikut inertardlugo sujunersutit
icanoK nåmagsineKarnigssåt, kingor-
nale aitsåt isumaliorKutigilersardlugo
tamåko KanoK ingerdlåneKarnigssåt.
åssersutitut taineKarsinauvoK Kø-
benhavnime atuagagssiane ukioK må-
na agdlautigineKarmat, ininik nåmag-
tunik atuartitsivigssaKåsagpat Køben-
havnime nangminerme atuarfit 42
amigautigineKartut, sanaortornerdlo
månåkutut ingerdlåneKåsagpat ukiut
100 Kångiugpata aitsåt atuarfigtigut
nåmagtumik piorsaineKarsinaujumår-
tOK.
Kalåtdlit-nunåne atuarfit ilagitdlo
pivdlugit atuagagssiame ukiut Kavsi-
nguit Kångiutut sujunersutigineKarsi-
mavOK mérKat atualertarnigssåt ait-
såt arfineK-pingasunik ukioKalerå-
ngamik. taimane sujunersut tunuarsi-
mårfigineKarsimavoK! imaKa isuma-
KartOKarsinaungmat tamåna åssigi-
ngisitsinertut issigissariaKartOK. ima-
Kale tamåna uvdlumikut avdlatut
isumaKarfigineKalersimasinauvoK må-
na OKatdlisigineKaKingmat mérKat
atualernermingne nåmalersimasså-
nginerat, Avangnånilo folketingimut
ilaussortap tikuarmago Danmarkime
pissutsinut tamatigut naligititaunig-
ssaK pingårnerungitsoK, sagdliutita-
riaKartordle inoKatigingnut nalerKU-
tumik atuartitsinikut ingerdlatsinig-
ssaK.
Kanortoruna atuarfit pivdlugit inat-
sisigssaK atuartitsinermut suniuteKar-
niarile taimailivdlune mérKat atua-
lernigssamut nåmalersimångitsut u-
kioK atauseK uarKissariaKartarsinåu-
savdlutik. tamatumuna iluamérsumik
aulajangissarnigssaK ajornakusorto-
rujugssusaoK, taimatutdle akerdliline-
rup akornusisångilå suliagssap nå-
magsineKarsinaunigsså.
mérKat poKitsut atualernigssamut-
dlo nåmalersimångitsut amerdlavat-
dlåt ukiune måkunane atualersarput,
tåukuvdlune nuånersuinåungitsumik,
tåssa atualerfigssamikut påsissardlu-
go pissagssatik artordluinaritik. ajor-
ssartitaunermik misigisimaneK soku-
tigissaerunerdlo tamatuma avdlatut
ajornartumik kingunerissugssauvai.
Sigurd Gudiksen,
K’utdligssat.
diskriminerende i det i den brede^. børn, der tydeligt falder igennem,
offentlighed. hvad evner og modenhed angår, kun-
Måske er klimaet for en ændring af
undervisningspligtens ikrafttræden
dog gunstigere i dag, hvor skole-
modenshedsproblemet er blevet så
stærkt aktualiseret, og hvor Nord-
grønlands folketingsmand meget kon-
tant har peget på, at det ikke altid
er matematisk nøjagtig ligestilling
med danske forhold, der er det af-
gørende, men derimod at finde en
skoleform, der passer til samfundet.
Det er i den tolvte time, at oven-
stående gamle forslag trækkes frem
og støves af. Måske er det illusorisk
at tænke sig det overvejet endsige
gennemført i folketinget, men gid det
dog kunne få lov at påvirke vort
skolesystem i nogen grad, sådan at
ne henvises til at vente et år med at
komme i skole. Man vil indvende, at
det kan blive meget vanskeligt at
træffe sådan afgørelse på forsvarligt
grundlag. Men denne indvending bør
ikke få lov at hindre sagens gennem-
førelse.
Alt for mange notorisk umodne og
svagt begavede børn får i disse år et
ugunstigt møde med skolen, når de
efter at være blevet, hvad man kalder
skolepligtige, konfronteres med skole-
opgaver, de slet ikke er i stand til at
klare. Nederlag og uinteresserethed
bliver de uomgængelige følger.
Sigurd Gudiksen,
K’utdligssat.
80 GTO-sommermænd i år
Skal med direktør Rosendahl i spidsen undersøge en lang række vigtige
projekter. — Inspektionsrejse med LO-repræsentant.
Mere end 80 ansatte ved GTO i
København og de tilsluttede arkitekt-
kontorer vil i de kommende måneder
besøge Grønland, fremgår det af en
oversigt over GTO’s inspektionsrejser
i 1966. Direktør Gunnar P. Rosendahl
vil i juni-juli besøge det meste af
Vestkysten og i august deltage i
Grønlandsrådets besøg fra Julianehåb
til Godthåb.
Fra organisationskontoret vil sek-
tionsingeniør Gravers Kjærgaard be-
søge Vestkysten for at undersøge mu-
lighederne for rationalisering af de
tekniske virksomheder. Sammen med
repræsentanter for LO vil fuldmæg-
tig Anders Jensen fra administrations-
afdelingen besøge bl. a. Julianehåb,
mens ingeniør I. Andersson i juli-
august vil inspicere indkvarterings-
lejre, kantiner og entreprenørpladser-
nes bygninger på Vestkysten, og in-
geniør E. Storgaard vil indsamle op-
lysninger om håndværkernes arbejds-
forhold.
Sektionsingeniør E. Høeg vil i juni
eller september foretage forberedende
undersøgelser i forbindelse med eta-
bleringen af offetnlige telefonanlæg i
Julianehåb, Frederikshåb, Sukkertop-
pen og Angmagssalik i 1967—68. In-
geniør Jørgen Voss skal bl. a. til Ang-
magssalik for at orientere sig på ste-
det og bedømme planerne om det
kommende tankanlæg i byen.
Arkitekt Vagn Thorsmark skal fore-
tage forarbejder vedrørende bolig-
byggeri i Sukkertoppen. Arkitekt Lise
Sonne Nielsen skal gennemgå de nu-
værende børneinstitutioners funktion
i samarbejde med institutionslederne,
bl. a. med henblik på projektering af
et børnehjem i Upernavik næste år.
Desuden skal hun gennemgå projektet
af et alderdomshjem i NarssaK.
FORBRUGERKRITIK AF SKOLERNE
Afdelingsarkitekt Per Koch skal
bl. a. gennemgå de nye skolebygninger
i byerne på Vestkysten for at indhente
kritik og kommentarer fra „forbru-
gerne" og de lokale GTO-ledere. I
Sukkertoppen skal afdelingsarkitek-
ten undersøge forslaget til opførelse
af et forsamlingshus, en kirke, en ung-
domsklub og en vuggestue på Radio-
fjeldet. Byggeriet ønskes påbegyndt
til næste år.
Sektionsarkitekt H. Keller Jacobsen
fra KGH-sektionen skal bl. a. i
Jakobshavn undersøge konstruktions -
problemer i konservesfabrikken og i
Christianshåb gennemgå fabriks-
anlægget med henblik på projektering
af visse ombygninger samt studere
pakhuset i Egedesminde med henblik
på projektering af et pakhus i Suk-
kertoppen.
Arkitekt Ole Nielsen vil i Godthåb
præsentere skolemyndighederne for et
skitseprojekt til seminariet og drøfte
kirkebyggeriet i Christianshåb med
provst S. E. Rasmussen. Med central-
administrationen skal han drøfte pro-
blemer i forbindelse med alderdoms-
hjemmene i NarssaK, Umanak og
Christianshåb.
Dana-ekspedition til Grønland
for at undersøge laks og torsk
MÅSKE ENDELIG KLARHED OVER, HVORFRA LAKSENE KOMMER
I slutningen af juni kommer hav-
undersøgelsesskibet „Dana“ til Grøn-
land for i tre måneder at foretage
undersøgelser af forekomsterne af
laks, torsk og rejer i de grønlandske
farvande, oplyser „Kristeligt Dag-
blad".
Lakseundersøgelserne, der gennem-
føres sammen med torskeundersøgel-
serne, vil kaste lys over i hvor høj
grad det udbredte danske laksefisken
i de grønlandske områder skader den
samlede laksebestand i Nordatlanten.
Der har gennem flere år stået betyde-
lig strid i internationale fiskerikredse
om dette problem. Fra såvel norsk
som engelsk side er der for nylig ret-
tet kraftige angreb på det grønlandske
laksefisken. Det er blevet sagt, at
dette fiskeri virker hensynsløst over
for de nationer — Norge og England
— som årligt bruger millionbeløb til
opdræt af lakseyngel og kultivering
af laksevandløb, idet det er rigdom-
mene fra disse vandløb, de grønland-
ske laksefiskere udnytter.
HVIS LAKS ER DET!
Fra dansk side har man hidtil af-
vist disse påstande som uholdbare, og
man har understreget, at det lakse-
fisken, der drives under Grønland i
dag, ikke betyder en fare for de
enorme mængder af fisken, der findes
her, men at faren ligger i, at andre
lande får øjnene op for de store
fangstmuligheder og forsøger at drive
et ubehersket laksefisken.
„Dana“-undersøgelserne vil gøre
klart, i hvor høj grad fiskeriet ind-
virker på laksebestanden, og muligvis
også, hvorfra størstedelen af de grøn-
landske laks kommer. Det sidste er
også formålet med en række uden-
landske havbiologiske ekspeditioner,
der har fået tilladelse til at foretage
undersøgelser ved Grønland.
Formålet med de sideløbende tor-
skeundersøgelser er at danne sig et
indtryk af torskens vækstbetingelser
i de grønlandske farvande. Endvidere
ønsker man at få svar på en række
problemer i forbindelse med torskens
ynglepladser, og tilgangen af yngel
i disse områder skal ligeledes under-
kastes en grundig undersøgelse. Re-
sultaterne af undersøgelserne vil kun-
ne få stor betydning for såvel det nu-
værende grønlandske fiskeri som for
et eventuelt senere både dansk og
færøsk fiskeri under Grønland.
HØJ PRIS BETALES
for grønlandske mønter forsynet med
Indskrifterne Angmagssalik — Glbb-
sandson — Ivigtut — Thule.
Firma Hagerup, Livjægergade 39,
København 0.
Et bedre lydbånd til lavere pris
Import Frode Herlov & Co, Kbh. K
POUL ANDERSEN A/S
GRØNTTORVET 34
København Valby.
Tlgr. adr.: Groenparken.
Siaiskontr. lægge- og spisekartofler en gros.
Import - Export.
23