Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 4

Grønlands erhvervsliv
Af Paul Marschall
j'\ISKUSSIONEN om Grønlands ud-
vikling har i den seneste tid på
forskellige områder nærmet sig nogle
af de meget centrale problemer i et
udviklingsarbejde.
Tidligere syntes diskussionen nær-
mest at omfatte det mere synlige og
vel særlig de sociale problemer.
Det i øjeblikket aktuelle problem i
forbindelse med eventuelt etablering
af en bank på Grønland giver nogle
af symptomerne på vanskelighederne.
Dette frister til medvirken for at
søge nogle af de mere uklare punkter
i Grønlands-sagen trukket frem.
Grønlands-minister Carl P. Jensen
opfordrede for nylig ved afslutningen
af folkeuniversitets kursus om Grøn-
land på Århus Universitet til at frem-
komme med positive, konstruktive for-
slag. Dette forsøges herved.
☆
Ved mit besøg på Grønland i 1964
for Grønlands uddannelsesråd blev
interessen for Danmarks særlige op-
gave i Grønland vakt. Senere ved en
omhyggelig gennemgang af det offent-
ligt tilgængelige materiale vedrørende
Grønland er interessen for at trænge
ind i problemerne stedse blevet større.
Hensigten hermed har været at
kunne drage en sammenligning mel-
lem det danske udviklingssystem og
de rige nationer og internationale or-
ganisationer anvender eller anbefaler.
De danske synspunkter synes på en
række væsentlige punkter at afvige
fra de tilgrundliggende hovedprincip-
per, so manvendes andre steder ved
udvikling i rige landes tilbagestående
områder (community development).
Hvis der skulle udvikle sig et sam-
fund i Grønland med produktions- og
erhvervsliv, så er det næsten på trods
af de internationalt anerkendte syns-
punkter.
Der synes ikke i øjeblikket at findes
noget stedligt grønlandsk erhvervsliv
i dette ords egentlige betydning, og
det må anses for tvivlsomt, om det vil
komme inden for de nuværende ar-
bejdsplaner.
Grunden er — blandt flere — at der
endnu ikke forekommer noget lokalt
økonomisk kredsløb, som er en forud-
sætning for en erhvervsaktivitet, og
der synes endnu ikke at være truffet
foranstaltninger til at sætte et sådant
kredsløb i gang.
Ved tilrettelæggelsen af et udvik-
lingsprojekt kræves en forudgående
nøje undersøgelse af området, dets
befolkning og dets erhvervsmulighe-
der, således at mulighederne for et
produktionslivs udvikling er tilstede,
og befolkningen kan få noget at leve
af.
Sådanne undersøgelser er blevet vel
gennemført for Grønlands vedkom-
mende, særlig i M. Boserups bog
„Økonomisk politik i Grønland".
Det grønlandske befolkningssam-
fund må herefter baseres på hoved-
erhvervet fiskeri, noget fårehold, ren-
jagt og sælfangst samt de hertil knyt-
tede bierhverv, der rent beskæftigel-
sesmæssigt vil komme til at omfatte en
ret stor del af befolkningen.
☆
I bred almindelighed vil et udvik-
lingsprojekt komme til at omfatte en
række særlige punkter som infrastruk-
rygEverton...!
nuånårusugkuvit
Everton pujortaruk
SKANDINAVISK TOBAKS KOMPAGNI
turen, produktionslivets udvikling,
handelens fremme, visse fælles insti-
tutioner, byggeri, sociale og kulturelle
institutioner m.v.
Det første af de nævnte punkter, in-
frastrukturen, omfatter det samfunds-
skelet, der skal bære samfundet med
dets erhvervsliv, m. v., det vil sige
veje, vandveje m. v., varetransport og
persontrafik mellem de forskellige
landsdele.
Dette første punkt synes ikke at
være tilstrækkelig udviklet på Grøn-
land.
Vest-Grønland består i dag af en
række meget små samfund spredte
byer (1000-5000 indbygere) og mange
udsteder.
For byerne er „nærmeste" nabo og
oplandsby" København, idet der endnu
ikke findes nogen regelmæssig, efter
fast fartplan opererende kysttrafik for
last og varer mellem byerne, og der-
for ikke noget samlet produktionsliv.
Dette er uheldigt set fra et udviklings-
synspunkt.
Der findes derimod i øjeblikket en
meget moderne, næppe helt gennem-
prøvet og derfor endnu usikker og dyr
helikopter-trafik med kæmpe-helikop-
tere, der ikke er beregnede for egent-
lig fragt og er for dyr for befolkningen
at rejse med. Der findes også nogle
togtningsfartøjer for varetransport til
udstederne og den meget flotte kyst-
båd MS Kunuguak, der ikke medfører
last og kun sejler om sommeren.
Før disse forhold forbedres, vil der
ikke kunne udvikles et samlet grøn-
landsk produktionsområde, og de nu-
værende samfund er for små.
☆
Både, der er anvendelige til en så-
dan planmæssig kystfart, der skal gen-
nemføres hele året, naturligvis med
hensyntagen til is-forekomster, er til
rådighed, idet TikeraK Avuk og
AgdleK formentlig kan anvendes. Der
kunne være fast fart mellem Nanorta-
lik i syd, afsejling 2 gange ugentlig til
Jakobshavn i nord med passende op-
hold 4-8 timer ved byerne for last og
losning, og således at hver by passeres
af 2 både i nordgående og 2 i syd-
gående retning pr. uge. Disse både
skulle så sammen med de kommende
søgående fiskefartøjer vedligeholdes i
Grønland. Dette giver beskæftigelse til
det kommende grønlandske værft og
derved uddannelsesmuligheder.
Til belysning af en sådan kystrutes
betydning vil en sammenligning med
den jyske længdebane eller den nor-
ske kysttrafik være illustrerende.
En kystrute langs Vest-Grønland
med en eller flere transithavne, der
besejles af de store skibe fra Dan-
mark, kan blive rygraden i hele ud-
viklingspro j ektet.
Der kan siges betydelig mere om
dette spørgsmål, men foreløbig må den
i G. 60 betænkningen (Betænkningen
fra Grønlandsudvalget af 1960) bebu-
dede undersøgelse af spørgsmålet af-
ventes.
Det næste afsnit af infrastrukturen
indbefatter administrationen (denne er
i Grønland vel udbygget) samt skoler
og erhvervsuddannelse. Skolerne kan
vel næppe udvikles hurtigere. Der
gøres en betydelig indsats på dette
område, men erhvervsundervisningen
synes for minimal i en opbygnings-
periode.
Erhvervsuddannelses-mulighederne
på Grønland giver kun en tredjedel af
de muligheder, som unge har i de
mindst udviklede sogne af Jylland.
I tilbagestående områder i de rige
lande og også bag jerntæppet er der
sat meget ind netop på dette punkt.
Denne uddannelse omfatter eksem-
pelvis lærlingeuddannelse, skoling og
uddannelse af ufaglærte, fiskere, med-
arbejdere i servicefagene osv.
Uddannelsen må i første række tage
sigte på de særlige grønlandske for-
hold med mulighed for overgang til
det syddanske arbejdsmarked.
Der vil også på dette felt opstå
sprogvanskeligheder men ved prak-
tisk erhervsarbejde og i produktion
anses sprog-problemerne for mindre
end på kontorer. Det faglige sprog til-
egnes lettere i forbindelse med arbej-
det. Dette viser anvendelsen af uden-
landsk arbejdskraft såvel i USA som i
Europa.
☆
De sociale problemer særlig i be-
gyndelsen må nævnes, og dem må der
tages behørigt hensyn til.
Det sidste afsnit af infrastrukturen
kan omfatte post- og bankvæsen. Det
forekommer påfaldende ved sammen-
ligning med andre udviklingsprojek-
ter, gennemført i liberalistiske lande,
at der endnu ikke på Grønland er
etableret banker og et statsligt post-
væsen, muligt i samarbejde med lokale
postforvaltere.
De årlige bankberetninger ville være
værdifulde ved den videre udvikling
af området.
Det færøske samfund, der er af om-
trent samme størrelse som det grøn-
landske i dag, har 5 pengeinstitutter.
Erhvervsstrukturen i det kommende
Grønland vil formentlig komme til at
minde om den færøske. Det er svært
at se, hvorledes banker kan undværes
med deres regulerende og igangsæt-
tende funktioner, og det må anses for
temmelig umuligt at etablere det me-
get vigtige lokale økonomiske kreds-
løb uden pengeinstitutter.
Etablering af en sparebank, som
omtalt i G. 60-betænkningen, må være
påkrævet udviklingsmæssigt set for
ad denne vej at påbegynde en liberali-
sering af de nuværende forhold. Dette
er lige så nødvendigt som at bygge
kajer, skoler, sygehuse, kirker, butik-
ker, el-værker m. m.
Ved opgaver under FN spiller ban-
kerne en væsentlig rolle. Det grøn-
landske samfund bør på det nuværen-
de fremskredne tidspunkt tilpasse sig
et liberalt pengemarked.
Det udviste initiativ i G. 60-betænk-
ningen bør videreføres og vil sikkert
virke fremmende for det lokale grøn-
landske produktionsliv.
I forbindelse med sparebanken går
tankerne let til den svenske Post
Sparebanken, etableret i 1884 netop
for at hjælpe de små i de fattige om-
råder.
Et uafhængigt postvæsen med post-
sparekasse og en kommende spare-
bank kunne måske arbejde sammen.
Postsparekassen kunne overtage de
ca. 50 statslige sparekasser under
K.G.H. Derved opnås, hvad der fra
visse sider lægges megen vægt på, at
der haves 2 uafhængige pengeinstitut-
ter, virkende inden for et udviklings-
område.
☆
I et udviklingsarbejde kan ikke-
konventionelle synspunkter og frem-
gangsmåder ofte være påkrævede.
Det må anses for ønskeligt, at den
størst mulige andel af værditilvæk-
Scoresbysund har fået forsamlingshus
Huset er blevet opført i løbet af fire uger efter økonomisk støtte fra
forskellige sider
Scoresbysund har fået et forsam-
lingshus. Fælleshusets indvielse blev
overværet af bl. a. kaptajn Ejnar Mik-
kelsen, slægtningen, arkitekt Allan
Havsteen-Mikkelsen samt professor A.
Rosenkrantz, skriver „Ny Tid“, Ålborg,
der fortsætter bl. a.:
BIDRAGYDERNE
Det var en Ny Tid-medarbejder, nu
chefredaktør på dagbladet „Bornhol-
meren" i Rønne, Bent Øberg, som i
1963 fostrede ideen under debatten om
de kummerlige forhold i Scoresby-
sund. Tanken vandt bifald hos depar-
tementschef Eske Bruun.
I tiden efter 1963 iværksattes for-
skellige indsamlinger til Scoresby-
sund-huset. Lions Club i Ålborg ar-
rangerede forskelligt til fordel for hu-
set og kunne takket være strålende
indsats aflevere 30.000 kr. til formålet.
Ålborg kommune fulgte efter med et
beløb på 25.000 kr., og resten af de
135.000 kr., som fælleshuset i sig selv
har kostet, er tilvejebragt af kaptajn
Ejnar Mikkelsen, som ydede 10.000 kr.,
Scoresbysund kommune, som bevilge-
de 30.000 kr., J. Lauritzen-fonden, der
ligeledes gav 30.000 kr., og af Lions
Club i Sønderborg, som ofrede 10.000
kr. på den gode sag.
HUSET BLEV REJST AF
STEDETS BEBOERE
Selve huset er købt i Sverige
som typehus og fragtet til Scores-
bysund på Lauritzen-rederiets reg-
ning. Rejsningen er foretaget af
grønlænderne selv med bistand af
arkitekt Allan Havsteen-Mikkelsen
samt en tømrer, som fulgte med
transporten til Grønland.
Fælleshuset, der med fragten har
kostet 160.000 kroner, er opført ved
fangstedet Kaj Hope, 12 kilometer fra
Scoresbysund.
Det er 150 kvadratmeter stort, og
grønlænderne måtte egenhændigt slæ-
be de 50 tons materialer 300 meter fra
kysten op til byggepladsen i 40 meters
højde.
I) ii lun:
- system i Deres skønhe
Bliv smukkere med
DUBARRY, den dejlige
serie af cremer, skin-
tonics og modens nyeste
make-upl
plnernerulerumaguvit DUBARRY
atoruk, cremet pitsagssuit,
imerpalassoK amermut
saligut kmamutdlo pinersautit
pitsaunerpåt.
Alle var i sving. Selv de unge piger
sled og slæbte. Og på kun fire uger
var huset rejst.
Åbningsfesten og tiden, der siden er
forløbet, har til fulde understreget,
hvor glade grønlænderne er for huset.
Her er noget, der er deres eget. Her er
noget, de er fælles om. Her er noget, de
føler sig ansvarlige for.
Huset skal nok blive brugt.
Det største rum er et væi'ktøjslo-
kale, som er i flittig brug. I et køkken
kan fås forfriskninger, dog ikke spiri-
tus, som er forbudt.
Da huset kunne indvies, rejste grøn-
lænderne en flagstang med Danne-
brog — for egne, indsamlede midler.
Chrom-brydning
ved Fiskenæsset?
Der er hundreder af millioner tons
chrom ved Fiskenæsset. I år har geo-
logerne foretaget så omfattende under-
søgelser, at man nu er klar over, at
forekomsterne både strækker sig vidt
ud i de geologiske lag og går langt
ned i undergrunden, skriver Moen i
„Jyllandsposten" og fortsætter bl. a.:
Fra Grønlands geologiske Undersø-
gelser kommer der om kort tid en rap-
port om chromforekomsterne. Rappor-
ten offentliggøres verden over for at
indbyde de store minekoncerner til at
interessere sig for forekomsterne. Det
er den sikre opfattelse, at chromfore-
komsterne kan bære en omfattende
mineindustri, men der kan fra dansk
side intet siges om rentabiliteten på
længere sigt, da man ikke kender om-
fanget af de investeringer, som det vil
kræve at åbne mineanlæg og fabrikker
på stedet.
GGU’s direktør K. Ellitsgård-Ras-
mussen har fortalt bladet, at der er
mange hundrede millioner tons chrom
i Grønland. Forekomsten har 33-34
pct. chromindhold, mens resten hoved-
sagelig er jern, men der er 4-5 pct.
mere jern i forekomsten end i fore-
komster andre steder, hvor chrom
udvindes. Til gengæld indeholder mal-
men vanadium, som er et metal i slægt
med chrom, og som bruges til frem-
stilling af rustfrit stål. Vanadium fore-
findes fra 300 op til 3000 gram pr. ton
malm.
4