Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 20

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 20
Grønlands fugleliv kræver beskyttelse Uforsvarlig myggebekæmpelse med D.D.T. udgør en alvorlig fare, er- klærer dansk fugleekspert. — Den grønlandske havørn er det vigtigste fredningsproblem i dag. Der er i Grønland mange aktuelle fugle- og naturbeskyttelsesproblemer, hvis løsning kræver en mere udbredt interesse for den grønlandske natur og mere omfattende undersøgelser af det grønlandske fugleliv. Det vigtigste frednings- problem er i dag bevarelsen af den grønlandske havørn. Bestanden er meget lille, og en yderligere decimering vil være en alvorlig trussel for fuglens fore- komst i Grønland, hedder det i det sidste nummer af Dansk Ornithologisk For- enings blad „Feltornithologen“. De optællinger, Christian Vibe og Harry Madsen foretog af havømebe- standen i begyndelsen af 1950’erne, bør snarest gentages, og der bør snarest gøres en indsats i Grønland for oplys- ningen om, hvor vigtigt det er at be- skytte denne fugl, hedder det i en ar- tikel af læge L. Ferdinandsen. JAGT I YNGLETIDEN Dansk Ornithologisk Forening har fra ingeniør Svend Christensen i Søn- dre Strømfjord modtaget rapporter, hvoraf det fremgår, at der er to aktu- elle beskyttelsesproblemer ved basen: Dels er jagt i yngletiden tilladt, dels foregår der myggebekæmpelse med D.D.T.-stoffer. Disse problemer findes ikke alene ved Søndre Strømfjord, skriver L. Ferdinandsen. Jagten på indlandsfug- le — både gæs og ænder i yngletiden synes særligt at foregå omkring mili- tærbaserne, og det ser ud til, at det udelukkende er danske, der driver denne utiltalende jagt. Grønlænderne færdes ikke meget inde i landet på denne årstid, og amerikanerne må slet ikke drive jagt i Grønland. Det virker på europæerne meget be- synderligt, at denne form for jagt er tilladt, når man ved, at jagt på fugle i yngletiden er særligt belastende for fuglebestanden, samt at der i dag slet ikke drives jagt på denne årstid hver- ken i Nordeuropa eller i Nordamerika. UFORSVARLIGT AT BRUGE D. D. T. Myggebekæmpelsen med D.D.T.- stoffer foregår ikke alene omkring Søndre Strømfjord, men skal foregå også omkring de danske militære etab- lissementer ved Grønnedal og Narssar- ssuaK. En sådan — ikke erhvervsbe- grundet — anvendelse af D.D.T.-stof- fer over store områder af den grøn- landske natur må i dag anses for at være helt uforsvarlig. Alle de mange oplysninger, der fore- ligger om disse stoffers giftvirkning i naturen, peger udelukkende henimod, at D.D.T.-stofferne slet ikke bør an- vendes i det fri og slet ikke, når der ingen erhvervsøkonomiske interesser er forbundet dermed. D.D.T.-stofferne nedbrydes meget langsomt i jorden, og stofferne udskilles næsten ikke fra de pattedyr og fugle, der har optaget dem i deres organisme. Selve giftvirk- ningen på pattedyr og fugle forløber meget snigende og er vanskelig at kon- statere med sikkerhed uden efter me- get indgående og kostbare undersø- gelser. erKorniagagssat Serie nutån mana autdlarnerpoK. autdlarKautanit ilauniarit! kingusingnerussukut erKorniagag- ssat pigssarsiarineK ajornakususåput. 6-igssanik makitsinermut 177-it ångutingitsorsimåput, kisiåne agdlagartanik mana nag- sineKåsåput. erKuiniaKataussugssat nutåt erngerdlugit tuniuneKartugsså- ngordlugit piniarsinauvait, kisiåne amerdlåssusiat kigdlenarpoK. agdlagartat ilivitsut akenarput kr. 46,00 agdlagartat agfaussut kr. 24,80. erKugagssat angnerssåt: V4 million kroner erKugagssat katitdlutik 40.000 migss. makitsinernut nalunaerssut Kåumatine 6-ine 2,50. erKuiniarnigssamut pilerssår ut agdlagartanutdlo torKorsivik ilångutdlugit nagsiuneKåsåput. erKuiniainermut ilaussutorKat uvdlune måkunane nagsiortor- neKarput seriemut nutåmut akilérKussissumik ilalingmik. Landbrugslotteriet Ny serie begynder nu. Vær med fra starten! Senere er lodsedler svære at skaffe. 177 nåede ikke at komme med til 6. trækning, men vil få sedler sendt nu. Nye spillere kan bestille sedler til straks levering, men an- tallet er begrænset. Prisen for hele sedler er kr. 46,00 For halve sedler kr. 24,80 Største gevinst: lU million kroner Ialt ca. 40.000 gevinster. Trækningsliste i 6 måneder ialt 2,50. Spilleplan og opbevaringsmappe medsendes. Gamle spillere får i disse dage automatisk sendt postopkræv- ning for den nye serie. S. N. LARSEN aut. kollektion Nørrebrogade 185, København N. De bedes sende .... Stk. 1/1 sedler 46,00 .... Stk. 1/2 sedler 24,80 Samt gevinstliste 2,50 Jeg har sendt penge på postanvisning. Jeg ønsker at betale på efterkrav + kr. 2,00 Navn:................................. Adresse:............................... Man skal derfor opfordre alle be- stemmende politikere og myndigheder til, at jagten på indlands fuglene i Grønland snarest forbydes, samt at der slet ikke bliver anvendt D.D.T. eller stoffer med lignende virkning til myg- gebekæmpelsen i Grønland, hedder det i „Feltornithologen". GRUNDIG FUGLEFORSKNING I samme nummer af bladet giver dr. phil. Finn Salomonsen en oversigt over den grønlandske fugleringmærkning. Grønland er et af de arktiske områder, hvis fugleliv er bedst kendt, og det skyldes for en stor del, at de grøn- landske fugle har spillet og stadig spiller en betydningsfuld økonomisk rolle. Udforskningen af det grønlandske fugleliv går tilbage til Hans Egede, der opholdt sig 15 år i landet og efter- hånden erhvervede sig et ikke ringe kendskab til fuglene. Siden hans tid har mangfoldige embedsmænd regi- streret Vestkystens og den sydlige østkysts fugleliv, mens videnskabelige ekspeditioner har taget sig af nord- østkysten og til dels nordkysten. Den faunistiske udforskning af Grønland må i vore dage siges i det store og hele at være afsluttet, selv om opdagelsen af de store kolonier af is- Folketingsmand Knud Hertling vil på Grønlandsrådets møde i november gå ind for, at Østgrønlands unge flyt- tes til Vestkysten. Knud Hertling ud- taler til dagbladet „BT“, at befolk- ningskoncentrationen i Angmagssalik distrikt har medført en vinterarbejds- løshed på 50—60 pct., fordi man ikke kan beskæftige tilflytterne. „Østgrønlands problemer skal ikke som Vestgrønlands løses ved befolk- ningskoncentration", siger folketings- manden. „Tværtimod. De små fanger- samfund må bevares, men de kan ikke optage overskudsbefolkningen". Efter Knud Hertlings mening bør der sættes ind på to punkter: For det første må det undersøges, hvor der måger på nordøstkysten for et par år siden viser, at man stadig kan vente sig overraskelser. Det sker også ret hyppigt, at der dukker en art op, som ikke tidligere er truffet i Grønland, men disse tilfældige gæster har dog ikke så stor videnskabelig betydning, skriver Finn Salomonsen. BLISGÆSSENES VINTERKVARTER TRUES AF DRÆNINGSPROJEKT En oversigt viser, at der fra 1946 til og med 1965 er ringmærket ialt 89.258 fugle omfattende 44 arter i Grønland. Heraf er 5947 fugle genfanget i Grøn- land og 595 uden for Grønland. Langt de fleste meldinger om grøn- landsk-mærkede fugle, der er blevet skudt i udlandet vedrører blisgæs. Størstedelen af disse fugle synes at overvintre på de store strandenge om- kring Wexford i det sydøstlige Irland, og det er derfor nærmest en katastro- fe, at disse områder nu med irsk stats- støtte skal drænes og derved ødelæg- ges som vinterkvarter for blisgæssene, hedder det i „Feltornithologen". Landsrådet er opmærksom på dette problem og har under den sidste sam- ling vedtaget en henvendelse til re- geringen om at søge det irske dræ- ningsprojekt standset. er mulighed for sælfangst, og befolk- ningen må flyttes ud til fangstområ- derne i det omfang, der er eksistens- muligheder. Derefter må der iværk- sættes en egentlig folkeflytning til Vestgrønland af de unge, der ikke har erhvervsmuligheder i Østgrønland. Efter folketingsmandens skøn vil det være nødvendigt at flytte 1200— 1300 mennesker fra Østgrønland. Han foreslår oprettet en særlig institution til at tage sig af de meget store proble- mer i forbindelse med folkeflytningen, idet han ikke mener, at de bestående organer kan klare problemerne ved siden af de store problemer, befolk- ningskoncentrationen i Vestgrønland frembyder. Politimester Jørgen Hertling Politimesteren, som formand for ædruelighedskommission Landsrådet har besluttet at opford- re politimester Jørgen Hertling til at påtage sig formandshvervet i den ædruelighedskommission, rådet ved- tog at nedsætte. Som medlemmer af kommissionen udpegede landsrådet Peter Heilmann og Ricard Petersen, der fik bemyndigelse til at sidde over valgperioden. Sammenslutningen for Blå Kors skal udpege et tredie med- lem, og ministeren for Grønland skal udpege tre sagkyndige som medlem- mer til kommissionen. Med hensyn til de øvrige foranstalt- ninger i forbindelse med bekæmpelsen af spiritusmisbruget blev rådet enige om, at forretningsudvalget bemyndi- ges til at iværksætte et midlertidigt forbud mod hjemmebrygning og sætte afgiftsforhøjelserne i kraft, så snart ministeriets godkendelse foreligger. Landsrådet skal nu på sit næste ordi- nære møde udfærdige en endelig spi- ritusvedtægt. T orskeindhandlingen Torskeindhandlingen til KGHs an- læg pr. 1. okt. er opgjort til 15,630 tons, en fremgang på 2818 tons i for- hold til indhandlingen — der er ud- trykt i tons torsk med hoved, uden indvolde — på samme tidspunkt sid- ste år. Holsteinsborg fører stadigvæk med en indhandling på 3480 tons, en fremgang på 1525 tons. De andre di- strikters indhandling er følgende: Sukkertoppen: 3060 tons (+ 335), Egedesminde: 2745 (+ 998), Frederiks- håb 1768 (+ 145), Julianehåb: 1623 (—r- 360), Godthåb: 747 (+ 2), Nanor- talik: 556 (-=- 22), Angmagssalik: 358 (-i— 78), Jakobshavn: 299 (+ 181), Christianshåb: 164 (+ 132), Godhavn: 135 (+ 28). Udover ovenstående er der til Godt- håb Fiskeindustri A/S (incl. Fiskenæs- set) indhandlet 4242 tons torsk med hoved uden indvolde pr. 1. okt. i år mod 2574 tons på samme tid sidste år. I forhold til 1965, 1964 og 1963 er der tale om en fremgang på henholdsvis 29,2%, 65,8% og 11,3%, men en til- bagegang på 27% i forhold til 1962. Linebådenes andel af totalfangsten er 2023 tons, eller 10,2%. Moderne fiskekutter sælges grundet svigtende helbred. 19 tons. 2 år gammel. Et tip top skib og moderne udstyret. El-start, el-varme, eccolod med hvid linie, radar, hydraulisk spil, hydrauliske styregrejer m. m. — et ønskefartøj for den kræsne fisker. Alle oplysninger fås hos „GRØNLANDSPOSTEN". Skibet kan leveres omgående. Billet mrk.: „FÆRING". indre! kussanavingmik pdrtugaK nut&mlk — lluanltoK Kangatut lla mamaKl Uingnut Klmagsartigit — atago misiliguk „Succes" angisdK tungujortumik pdllk, tu- ngusungnltdluångitsoK .... 2,70 kr. mikissOK tungujortumik pdllk. tu- ngusungnitdluångitsOK .... 1,35 kr. mikissOK augpalugtumik pdllk, 1- mulik .................... 1,35 kr. „Succes" nutåK Kå tunissutigdk, a- ngisdt, mikissut agsut tugdldtikit. Vs GALLE & JESSEN Leverandør til det kgl. danske hof Østgrønlands unge bør flyttes til vestkysten De små fangersamfund kan ikke optage befolkningstilvæksten, erklærer folketingsmand Knud Hertling. 20

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.