Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 23

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 23
Ædelstene fra Grønland Blandt de sidste nye ædelstensfund, der blev forelagt på Den 11. internatio- nale Gemmelogkonference forleden i Barcelona, blev der fra dansk side vist flere interessante nyfundne grøn- landske mineraler fortæller Berling- ske Aftenavis, f. eks. den helt særpræ- gede og meget smukke cyclamenfar- vede tugtupit —• betegnet således efter stedet, hvor den er fundet, Tugtup agtakorfia, Sydgrønland. Det er en meget spændende sten med sjældne egenskaber, blandt andet en fantastisk flourescens. Holder man denne sten i et mørkt rum og giver den ultraviolette stråler, lyser den op i orangegult som en fuldmoden abri- kos. Men ikke nok med det! Endnu et langt minut efter de ultraviolette strå- lers ophør skinner den nu selvlysende sten i mørket med et stærkt fosfores- cerende skær. Men først og fremmest har tugtupi- ten sine dagklare fortrin ved et fint nuanceret, changerende farvespil, der med de rød-lilla toner på kølig isbjerg- hvid bund er som en slags musik i far- ver, et fint afstemt akkompagnement til netop den rosacyclamen-lilla farve- skala, moden boltrer sig i for øjeblik- ket. Det store spørgsmål er nu, om man vil kunne finde tilstrækkelig meget af dette ny mineral. Man håber det, for denne ædelsten bringer nye farvemu- ligheder frem, som vil virke fornyende både som inspiration for smykke- kunstneren og smykkebæreren. FENALÅR — EN GAMMEL NORSK RET I gamle dage kendte man tre måder at opbevare mad på: det var saltning, tørring og rygning. Men siden dybfryseren er kom- met til, er man gået mere og mere bort fra disse metoder. Men hvorfor ikke gå tilbage til de gamle opbevaringsmåder ved at tilberede et fena- lår. der nærmest er en blanding af alle tre forsøg. Fenalår laves af fårekød og det er en meget gammel norsk ret. Mon ikke de gamle vikinger havde både to og tre fena- lår med i madkurven, når de drog ud på de lange krigstogter? Nu i slagtetiden er udvalget stort og man tager en stor fårekølle, der lægges i en saltlage, der består af: 3 kg salt, 10 1 vand, J/t kg stødt melis. Lagen koges op og skummes. Når den er kold, lægges fårekøllen ned i den, pas på at lagen dækker kødet hele tiden. — Efter to døgn tages køllen op og hænges på et tørt og luftigt sted i ca. to måneder. Skal fenalår ryges, gøres det efter at køllen har hængt til tørre i to-tre dage. Den skal så hænges i kold røg tre-fire timer. Det med rygningen er en smagssag. Selv synes jeg den gode fåresmag kommer bedst til sin ret i et u-røget fenalår. Går De igang med at tilberede fenalår nu, kan De nå at blive færdig til juli Har man fenalår i huset, har man altid noget godt at byde uventede gæster. Når fenalår skal serveres, begynder man at skære på toppen og skiverne må være meget tynde. Uden en god, skarp kniv kommer man ingen vegne. Kødet kan bru- ges og serveres som pålæg. Røræg med purløg og ristet franskbrød smager ud- mærket til. Eller prøv at spise dét som i gamle dage — med fladbrød. Skal man skylle det ned med noget, må det være øl. — Velbekomme. Nanna Grann-Meyer. KRUM-KAGER 3 dl havregryn — 100 g. 200 g sukker, ‘/i dl sirup, 150 g smeltet smør, ■/• dl fløde, 75 g hvedemel, Vi strøget tskf. bagepulver. Gryn, sukker og sirup blandes sammen, og heri hældes det smeltede, lidt afsvalede smør, fløden, mel og bagepulver. Dejen rø- res hurtigt ensartet og sættes på en plade, der er smurt godt, med to teskeer. Giv hver kage god afstand, da de skal have lov til at flyde ud. Bages ved svag varme, 175 grader 1 7-8 minutter, til kagerne er gyld- ne. Afsvales et lille øjeblik på pladen, in- den man skærer hver kage løs med en kniv og krummer den over en smal kage- rulle eller skaftet af en træske, rundt skal det helst være. Når kagerne er gen- nemkolde, gemmes de i en kagekasse, og de er sprøde og dejlige. CHOKOLADEMUFFINS 125 g smør eller margarine, 150 g sukker, 2 æg, 2 spskf. kakao, l‘/i strøget tskf. bagepulver, revet skal af 1 appelsin, V* dl kold stærk kaffe, 175 g mel. Smør og sukker piskes, heri kommes de hele æg, kakao, bagepulver samt revet appelsinskal og til sidst kaffen, der røres i skiftevis med melet. Dejen røres hurtigt sammen — husk: rør aldrig for længe, efter at melet er kommet i. Dejen fordeles i vel- smurte muffinsforme — linseforme kan også anvendes — og bages i ovnen ved 225 grader i 12 minutter. Kagerne løsnes fra ovnen, og når de er kolde, kan de evt. overtrækkes med flor- sukkerglasur. I et foredrag på gemmolog-konfe- rencen fortalte gemmologen, hofjuve- ler Ove Dragsted om mulighederne i det hele taget for at finde nyt ædel- stensmateriale på Grønland, men skil- drede også mere detaljeret den dejlige tugtupit, der netop opfylder de tre af- gørende krav, man stiller til en ædelsten: hårdhed, skønhed og vel- egnethed til slibning. erdlingnartut ujarKat Kalåtdlit-nunane Barceloname Kanigtukut nunat ta- malåt ujaragsiortartuisa 11-gssanik atautsimérssuarneréne danskit tungå- nit ardlagdlit nutåmik navssåt soku- tiginartut Kavsit takutlneKarsimåput, taima oKalugtuarpoic avise Berlingske Aftenavis, sordlo ujarak KaKutigor- dluinartoK kussanartorujugssuaK Tug- tupit — taima taineKarsimavoK Kuja- tåne navssårineKarsimagame nuname Tugtup agtakorfia-nik atilingme. ujarak tåuna KaKutigordluinartumik alutornarssuseKarpoK, avdlångorarto- rujugssuarnik pissuseKarsinaugame. tårtumititdlugo tungussangassunik ki- ngorninigtarpoK abrikositutdlo inerit- dluarsimassutut sungårtungortardlu- ne. taimaiginångilardle! tungussanga- ssunik Kingornerme kingorna minute Kångiutordlo ujarak tåuna isumami- nik KåumartarpoK ingnerulassorssu- arnik KingorneKalerdlune. tugtupit-ivdle alutornautigineruvai Kaumassumititdlune Kalipautigissane tamalårpagssuit, KåKoringmik tunga- veKardlutik augpaluartussarput ku- ssanartoru j ugssuarmik avdlångorar- neKardlutik, sordlume nipilerssorneK Kalipautinut tugtinarneKartoK. månale aperKuterujugssuvoK augti- tagssaK tåuna nutåK KanoK agtigissoK navssågssaunersoK. neriutigineKarpoK angnertuvdlune navssågssåusassoK, tåssame ujamap erdlingnartup tåu- ssuma xalipautit nutåt takutingma- git pinersausiortartunut pinersautinig- dlo atuissumut nutarterissussugssauv- dlutik. atautsimérssuarnerme OKalugiartup, erdlingnartunik niorKUteKartartup, Ove Dragsted-ip Kalåtdlit-nunane u- jancanik erdlingnartunik nutånik navssågssaKarsinaunigssaK erKartor- på, åmale OKalugtuarå sukumineru- ssumik Tugtupit tåuna kussanartor- ssuaK, tåussumame pigingmagit ujar- Kamit erdlingnartumit piumassarine- Kartartut: mångissuseK, kussanåssu- seK åma manigsarneKarnigssamut pi- ukunardluåssuseK. kagiliat peiringassut 3 dl Ivsinglgagssat, 100 g, 200 g sukut, Vs dl sirup, 150 g punek augtitaK, >/s dl imuk (fløde) 75 g Kajussat, alugssautér- Kap Kerka putdlagsautit. ivsingigagssat, sukut sirupilo akulerune- Kåsåput,. akuneKåsavdlutigdlo punermik augtitamik nigdlorsilårsimassumik, imung- mik, Kajussanik putdiagsautinigdlo. naKi- tagaK åssigiårtumik tuaviortumik aulater- neKåsaoK ikineKåsavdlunilo kågiliorfigssa- mut tanitdluarsimassumut, alugssautérKa- nik mardlungnik. kågiliagssat akuneKar- titdluåsavatit siåriartorfigssaKarUtdlugit. u- neKåsåput såkukitsumik kissarnilerdlugit, 175 gradinik minutine 7—8-ne, kågit, ka- jortilernigssåta tungånut. nigdlorserneKat- siaratdlåsåput, tauvalo kågit tamarmik ing- mikut savingmik kångartineKåsåput kågi- mutdlo manigsåumut imalunit Kajutap Ki- ssup ipuanut pexitmeKåsavdlutik, peKitit- sivigssaK ulamertusaoK. kågit nigdlorpata kågisivingmut torKorneKåsåput, tauva Ke- ratalårdlutik mamåsaKaut. Chokolademuffins 125 g puneK imalunit margarine, 150 g sukut, månit 2, alugssautit 2 kakao, a- lugssautérKap åipå KerKa putdlagsautit, appelsinap Kalipå aserortigaK atauseK, 3U dl kavfe kimigtoK nigdlertoK, 175 g Kajussat. puneK sukutdlo aulaterneKåsåput aku- liutdlugitdlo månit ilivitsut, kakao, put- dlagsautit appelsinavdlo Kalipå aserKorig- sumik aserortigaK naggatåtigutdlo kavfe nikitåutumik Kajussanut aulateruneKartå- savdlune. naKitagaK tuaviortumik aulater- neKåsaoK — erKaimajuk: sivisuvatdlåmik aulateriniaKinak Kajussat akuliiineKarérpa- ta. naKitagaK kågiliorfingnut tanitdluar- simassunut siaruarneKåsaoK kissarssumilo uneKåsavdlune 225 gradinik kissarnilerdlu- go minutine 12-ine. kågit kångartineKåsåput, nigdlorpatalo flormelisimik KagdlerneKarsinåuput. savap Kugtorå — norgemiut nerissagssiatoKåt nerissagssanik uningatitsissautsit pinga- sut itsaK ilisimaneKarput: tåssa tarajorte- rineK, panersineK pujorinerdlo. Kerititsi- viuvdle sarKumernerata kingorna periaut- sit tåuko atornérukiartuinarsimåput. sorme periausitorKat misilisångilavut sa- vap Kugtorånik nerissagssiordluta misili- gutit tåuko pingasut atautsimortitdlugit suliatut oKautigineKarsinaussumik. savap Kugtorå taimatut suliaK norgemiut neri- ssagssiatOKarssuaråt. vikingitorKat sivisu- mik angalassugssauvdlutik sorssugkiartule- rångamik savat Kugtorainik mardlungnik pingasunigdlunit nagsataKartarsimånginer- pat? måna tOKorainerup nalåne Kinigagssat a- merdlaKaut. savap Kugtorå angisoK pigssar- siareriartigo imermutdlo tarajulingmut i- kivdlugo imatut akulingmut: taratsut 3 kg imeK 10 liter sioraussat kg. ikissivigssaK KalatineKåsaoK Kaliperniar- neKåsavdlunilo. nigdlorpat savap Kugtorå ikineKåsaoK. sianigiuk KUgtoraK morssusi- majuåinåsangmat. uvdlut unuatdlo mar- dluk Kångiugpata KUgtoraK KaKineKåsaoK nivingarneKardlunilo panertumut silåina- rigsumutdlo nivingatineKåsavdlunilo Kåu- matit 2 migssiliordlugit. KUgtoraK pujorneKåsagpat uvdlune mar- dlungne pingasunilunit panerserneKarérsi- måsaoK. tauva nivlngardlugo nigdlertumik pujortitsivigineKåsaoK nalunaerKutap aku- nerine pingasune sisamanilunit. iluameru- ti tsissut pujorissarsmåuput. uvangale nangmineK isumaKarpungalo savap Kugtorå savasungnitdluarnerussartoK pujomeKarsi- matinane. KUgtoraK måna piarérsalisagugko jutdle angumerisinåusavat! KugtorKamik taima l- tumik peKardlune tikeråt ilimagingisat pigssaKartitdluarnartarput. savap Kugtorå nerisineKalisagpat Kåvanit kigterneKalisaoK, kigtigkatdlo såtuarångu- såput. pitsaussumik ipigtumigdlo saveKå- ngikåine avguineK ajornaKaoK. neKe åma Kagdlersdtigssatut atorneKarsinauvoK. må- nit uvanitsugdlit igfiaK-KaKortordlo sikag- sarsimassoK igdlugisavdlugit ajungitdlui- narput. imalunit itsartordlugo misiligsiuk igfianik såtunik igdlulerdlugo. iggiseKåsa- gåine imiaK ajungineruvoK. — nerivdlua- rise. »Nu er det tid for vitaminer« Livol vitaminer indeholder A, 5 B, C og D-vitaminer port A/S »måna vitamini- torfiessa- i m s I livol! i ngorpoK« hba - Livol vifaminit akoKarpuf A, 5 B, C åma D-vifamminik — én tablet om dagen er nok issartagan atauseK uvdlormut nåmagpoK Strikkede og hæklede kjoler er i øjeblikket den helt store mode og de ligger i en rimelig prisklasse. Fløjl er vendt tilbage, d. v. s. jern- banetløjl, ofte kraftigt ritlet. Til dametøjet er de gennemgående farver i vinter klart rød og dyblilla. — Den lårkorte mode ser ud til at holde en sæson endnu, dog kun for de helt unges vedkom- mende. Ellers er længden moderat og kjolesømmen går til midt på knæet. kjolet nuerssagkaf nigsiagkatdlo månåkorpiaic atissarineKartorujug- ssuput, akisorssungitdlatdlo. utfnikussaK atulemgsimavortaoK, tåssa uttnikussaK KoruårtorujugssuaK. arnat atissåine ukioK måna atorne- Karneruput augpalugtoK åma tungujortoK augpaluartoK. — kjole naitsoK sérKut Kulautdlugit takfssusilik sule atoratdlarniarunarpoK, kisiåne inusugtuaråinarnut. kisiåne avdlat taktssusiat akungnagtu- vok, kjolevdlo åmut isuata Kugdlungnera sérKut KerKånTpoK. MODEL 693 niviarsiaricap ånoråva pingasunik ukiulingnut atortugssai: 250 g EDELWEISS sivnikoK Kallpaut avdla nuerssautérKat nuerssautdlo kåvInartoK nr. 2 */: ama 3 aminerulårtut silingnerulårtutdlunit su- kangåssusigsså maligdlugo. sigtartoK. nucrssarnigssåta sukangåssusigsså: Kllariarnerit 14-it 5 cm naligåt. kussanarKugåine sukangåssusigsså malerKlgsårtariakarpoK. nuerssåumik kåvlnartumlk nr. 3-mik 324-nik autdlartitsigit. 3 cm-imik silåmulnagka- mik nuerssaeriardlutit nuerssautip tugdlia peaivfigsså putulersordlugo nuerssaruk: nuer- ssagagssak Kilariålnardlugo, 2-t atautsikut. tauva 2 cm åma manigsulnarmik nuerssarKlg- dlugo. åssillssagssaK maligdlugo agdlalersoriardlugo manigsulnarmik 25 cm-lngomerånut Kumut nuerssaruk (takissuseritikumassat tikitdlugo). nuerssautip tugdliane ungisaok Ki- lariarnerit 2-t tugdlinut 2-nut nuerssaekatlgigtardluglt (atautslkdrtitardlugit) — 162-lngor- put — ungerérpat agdlagsså nuerssariardlugo tauva manigsulnarmik 5 cm nuerssariardlu- go unigssfinut igdlugtut Kilariamerit 8-t inåriardlugit unigtikatdlauk. taligssai: nuerssauténcanik 2'/,-nik 44-nik autdlartitserlardlutit 5 cm-imik Koruårtumik sinilioriar- dlugo nuerssautit 3-nut taorserdlugit manigsulnarmik nangiguk nuerssåume sujugdlerme akugtokatigingnik Kilariamerit 54-ingorteriardlugit, tauva 2 cm manigsulnarmik nuer- ssarKåriardlugo agdlagsså nuerssaruk, tåuna inerpat manigsulnarmik nangisaoK uniata nalåne 2-nik ilassardlugo 3 cm-imik akugtåssusilingmik 62-ingomerånut. 27 cm-imik ta- kissuseKalerpat (takissuseritikumassat tikigpago) ilaortomerata nalåne 8-t inåkit. igdlualo åssinganik nuerssardlugo. katiternigssa: taligssai timitånut ikutikit. tunuane Kiterdlit 2-t inåriardlugit tåuko nalåne nutånik 4- nlk autdlartitsigit (Kiorfigssai) manigsuinarmik nangiguk kativfisa nalåne 2-nik Kiperiar- dlugit atautslkortitdlugit tugdlilo åma 2-t atautsikårtitarcllugit nuerssaut avdlortardlugo 132-ngomerånut. tauva kaujatdlangnere tamaisa ilångartilisaoK 88-ingornerånut. ilångar- ternago nangiguk agdlalersordlugulo. agdlalersornera inerpat nuerssaut atauseK silåmui- naK tugdlialo ilungmdrdlugo sivnersarautdlugit nuerssardlugit ilungmut peKltdlune ag- dlåta sileKatånik. Kasungassumik inåruk. katitcrnigsså: naKitdluariardlugo atåne sinå ilungmut peKeriardlugo merssoruk. tunuane merssor- fingmik sanileringnik mardlungnik merssorfigeriardlugo Kernatigut kioruk sigtartulerdlu- gulo. nuilå ilungmut peKeriardlugo merssoruk. unilo merssordlugit nakerKigdlugo. tungavia X = Kalipaut avdla 23

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.