Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 5

sten forbliver på Grønland, og at en
passende del af pengeomløbet passerer
tre-fire omsætningsled, inden pengene
går til Danmark.
Da Grønland ikke er noget enestå-
ende tilfælde i denne verden med hen-
syn til tilpasnings- og udviklingspro-
blemer, er der gode erfaringer at hente
andre steder, måske særlig på de sam-
funds-psykologiske områder.
De grønlandske håndværksmestres
forhold har flere gange været omtalt
i dagspressen og er eksempler på det
mindre erhvervslivs forhold.
En sådan mester, hvis han med rette
kan kaldes mester erhvervsmæssigt
set, har kun een kunde, GTO (Grøn-
lands Tekniske Organisation, drevet
af staten) i den by, hvori han har
slået sig ned. Een leverandør, K.G.H.
(Den Kgl. Grønlandske Handel). —
Mestrene får tildelt opgaverne i stør-
relse og omfang efter GTOs skøn.
Mestrene synes således ganske af-
hængige af GTO og KGH som en art
„fæstere". Af dette forhold udvikles
ikke noget egentligt selvstændigt en-
treprenørerhverv.
Er en dansk mester ked af sine for-
hold, lukker han butikken og tager
hjem.
Det angives, at der i øjeblikket fin-
des ca. 170 af disse mindre entrepre-
nører. En mindre del af disse er grøn-
lændere. Efter erfaringer fra Vest-
Europas forhold kan der formentlig
eksistere 700-1000 håndværksmestre
på Grønland under den nuværende
konjunktur.
Der findes virkelig dygtige grøn-
landsk-fødte mestre.
GTOs tilsynsråd har en betydelig
indflydelse, og det bør forventes, at
et initiativ tages, for at hustyperne på
Grønland afpasses efter det grønland-
ske samfunds forhold, herunder også
undersøgelse af mulighederne for at
udvikle en grønlandsk byggeform, der
kan sikre etablering af egentlige, selv-
stændige bygmestre, som i de danske
landdistrikter.
Et orienterende billede af et moder-
ne fiskerisamfunds sammensætning
med de forskellige lokale erhverv kan
fås ved sammenligning med de nord-
jyske fiskeribyer. Her er mindre end
10 pct. søgående fiskere.
Det vil sige ca. 2500 fiskere på Grøn-
land med 2-300 søgående helårs-far-
tøjer, afhængigt af størrelsen.
I øjeblikket er der på Grønland ca.
200 søgående fiskere med ca. 50 far-
tøjer samt 500 små, delvis åbne både
der fisker på fjordene et halvt år.
Den grønlandske befolknings pro-
blemer i dens overgangsperiode svarer
til vanskeligheder, der findes andre
steder, vanskeligheder, der må for-
stås og i videst mulig udstrækning
tages hensyn til og afbødes ved mulig
vejledning og uddannelse.
Der må skabes muligheder for, at
den grønlandske befolkning selv kan
finde veje til et produktionsliv, og
meget tyder på, at de kan, hvis de får
mulighederne.
Grønland af i dag kan ikke siges at
have noget egentligt samfund, det er
vel nærmest en „institution", hvor be-
folkningen tager del i arbejdet som
arbejdere og funktionærer.
Om boligbyggeriet i Grønland kan
summarisk siges, at det er muligt at
bo i beskedne boliger og sejle med
moderne trawlere, men ikke forsvar-
ligt at bo i „skyskrabere", når man
kun fisker fra åben bad i ca. seks må-
neder.
☆
Ved sammenligning med befolk-
ningsproblemer i de store lande med
millionbefolkning er vor opgave relativ
let.
Der findes 35.000 indbyggere på
Grønland. Dette svarer til, hvad der i
Jylland bor nord for Frederikshavn.
På Grønland findes kun eet homo-
gent folk. I andre udviklingsområder
ude i verden findes ofte inden for et
begrænset samfund vidt forskellige
folkeslag og racer med forskellige reli-
gioner, sprog og kultur, kaster og
stammer og måske med ældgammelt
fjendskab og rester af en europæisk
koloniperiode.
Hvad der har bestemt udviklings-
takten og tempoet på Grønland er ube-
kendt. Den synes voldsom med ver-
dens højeste investeringsrate på 100
pct. En investeringsrate på 30 pct.
anses normalt for at være stor, og det
regnes, at ved en endnu større investe-
ringsrate fremkommer sociale proble-
mer, netop af den art, som forekom-
mer i Grønland.
Ved et udviklingsprojekt er det
ønskeligt at have rådgivere for de
lokale politiske råd i økonomisk og
teknisk henseende, og at disse råd-
givere er til stede i området til stadig-
hed. Sådanne sagkyndige synes at
mangle på Grønland. Et banksystem
ville hjælpe meget.
Uddannelsen af de unge til et grøn-
landsk erhvervsliv synes at mangle et
realitetsbestemt grundlag og mål. Der
findes endnu ikke noget grønlandsk
erhvervsliv, og først når dette er fast-
lagt, vil det være muligt at give de
unge en uddannelse dertil.
Der synes i Grønlands-spørgsmålet
at være mange uklare punkter og
mange spredende kræfter.
De to råd, tilsynsrådet for GTO og
styrelsesrådet for KGH, har en meget
central placering og dermed en meget
betydelig indflydelse. Deres påvirk-
ning af udviklingsplanerne må derfor
følges med ganske særlig interesse i de
kommende år.
Ved overvejelse eller planlægning
angående et områdes økonomiske og
Peter Jensen foreslog en nedsættel-
se af portoen på pakkepost til og fra
Thule. Han henviste til de kun få
skibsbesøg om året til Thule, og da
pakhuskapaciteten er lille, er det
umuligt at få vare, folk ikke længe-
re kan undvære, i tilstrækkelig store
mængder. Følgen heraf er, at der re-
kvireres varer pr. luftpost, og por-
toen for en del af varerne beløber
sig til fem gange varens pris. Han
spurgte, om der ikke kan ske en ned-
sættelse af pakkepost-portoen, så at
beboerne i Thule kan få nogenlunde
samme vilkår med hensyn til vare-
forsyningen som på andre steder i
Grønland.
Formanden nævnte, at handelsin-
spektøren har svaret, at tilskuddet til
det grønlandske postvæsen er vokset
fra 1,2 mili. kr. i 1962 til 1,7 mili. kr. i
1965, og underskuddet ville vokse, hvis
der skal arrangeres noget særligt for
Thule. Handelsinspektøren har ikke
været vidende om, at Thule har væ-
ret underforsynet med varer. — For-
brugerudvalgene er de rette instan-
ser, når der skal klages over KGKs
drift, sagde formanden. Han var ban-
ge for, at andre afsidesliggende byer
kulturelle udvikling må der lægges
særlig vægt på etableringen af en lo-
kal beskæftigelse og et lokalt produk-
tions- og erhvervslivs opståen og ud-
vikling. Ligeledes at et passende lokalt,
økonomisk kredsløb med banker, lo-
kale institutioner og fornødne lokale
uddannelsescentre vil fremme den lo-
kale opsparing og medføre, at en del
af værditilvæksten tilbageholdes i om-
rådet.
En stærkt øget uddannelse af den
grønlandske befolkning er en af vore
fornemste opgaver, thi heri ligger for-
udsætningen for, at levestandarden
kan hæves, og de kulturelle og sociale
goder, der er uløseligt knyttet hertil,
kan nås.
Den grønlandske befolknings dyg-
tighed er af direkte økonomisk betyd-
ning på grund af de vanskelige natur-
forhold.
PAUL MARCHALL.
ville forlange at få samme behand-
ling, hvis luftpost-portoen for Thule
skulle nedsættes. Dette ville medføre
omkostningsstigninger for postvæse-
net, og der ville så ske enten en for-
højelse af statstilskuddet eller en for-
højelse af portoen i hele Grønland.
Peter Jensen krævede, at der bli-
ver opført pakhuse, der kan rumme
hele årets forbrug i Thule, hvis luft-
post-portoen ikke kan nedsættes. Han
foreslog, at fangere, der rekvirerer
reservedele, får en særordning.
Hans Lynge og Elisabeth Johansen
støttede Peter Jensens forslag om ud-
bygning af pakhusene i Thule.
Oluf Høegh foreslog, at Peter Jen-
sens oplysninger bliver videresendt til
Ministeriet for Grønland.
Ricard Petersen mente, at KGH bør
afsende manglende reservedele til
bådmotorer gratis.
Formanden: — Vi orienterer Mini-
steriet og derigennem KGH om kla-
gerne over vareforsyningen af Thule.
Jeg vil bede Peter Jensen om at ak-
tivisere forbrugerudvalget i Thule,
men dette med pakhusene må vi no-
tere os, når vi skal diskutere inve-
steringsplanerne.
Thule underforsynet
med nødvendige varer
Nu er alle værdige
til at købe
på afbetaling
Kreditværdighedsudvalgene i for-
bindelse med KGHs afbetalings-
handel eksisterer kun i et års tid.
Ministeriet for Grønland har med-
delt, at udvalgene er annuleret
med virkning fra 1. oktober i år.
Under landsrådsmødet meddelte
formanden, at der ikke var beretning
fra Forbrugerrådet. Rådet havde ikke
holdt møde, da der ikke havde været
fremsendt sager til rådet.
Peter Heilmann sagde, at forbru-
gerudvalget i Godthåb havde sendt
nogle sager i september sidste år, og
da det ikke fik svar havde de sendt et
rykkerbrev i november. Der var hel-
ler ikke kommet svar på rykkerbrevet.
Formanden lovede at undersøge sa-
gen, og et stykke tid herefter kom
meddelelsen om, at kreditværdigheds-
udvalgene er blevet annuleret.
Som bekendt protesterede forbru-
gerudvalget i Godthåb mod oprettel-
sen af kreditværdighedsudvalgene. På
et ekstraordinært møde i forbruger-
udvalget var der enighed om, at man
ikke ønskede sig repræsenteret, da
man fandt det utiltalende, at et så-
dant udvalg dels skulle kunne få kend-
skab til folks økonomi og dels skulle
være medbestemmende om, hvorvidt
folk var værdige til at få en afbeta-
lingskontrakt.
Daværende overassistent Jens Si-
monsen havde protesteret imod, at
man skulle give oplysninger om folks
private forhold, da kommunalbesty-
relsens kasse- og regnskabsudvalg ud-
pegede et medlem til kreditværdig-
hedsudvalget.
Fra Frederikshåb sendtes en klage
over oprettelsen af udvalgene til om-
budsmanden, og nu, et år efter, har
klagerne båret frugt.
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
BIKUBEN
- Godthaabs ny pengeinstitut byder Dem velkommen...
Nup aningausseriviata nutap tikitdluarKuvatit...
Nu er BIKUBEN kommet til Godthåb - centralt placeret midt på Skibs-
havnsvej.
BIKUBEN er til tjeneste med alle forretninger, og har naturligvis både
døgnbox og selvbetjeningsdepot, hvor De kan opbevare Deres værdier.
Gennem regelmæssig opsparing i BIKUBEN kan De sikre Dem mulighed
for lån til uddannelse, etablering af egen forretning, til køb af hus og
indbo eller til andre ting, De ellers måtte udskyde anskaffelsen af.
Åbent daglig kl. 9-15
Lørdag kl. 9-12
Fredag tillige kl. 16-18
BIKUBEN måna Nungmut tikiusimavok — Kiterpasigsume inigsslsimavdlune Skibshavns-
vejip KerKane.
BIKUBEN suliagssanut aningaussanut tungassunuf tamanut kivfartortugssauvok, soruna-
lume lorKorsivigtaKardlune ama nangminérdlune isumagissagssanuf unmgatifsivigtaKardlu-
ne, tåukunane aningaussautitit erdligissalitdlo pårislnaugagkit. BIKUBENime ilerKussumik
sipågaKarfarneK avKutigalugo Kulariungnaersmauvaf faorsigagssarssinigssat ilmiarfitaunig-
ssangnut, pisinigssamuf igdlumik peKulinigdlo imalunit avdlanik laorsigagssarsislnaungiku-
vif pisiarinigssåt kinguartItariaKaraluagkangnik.
uvdlut tamaisa angmassarpoK nal, 9-15,
arfimngorneK nal. 9-12,
fatdlimångormkut angmassarportaok nal. 16-18.
5