Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 12

Fremtidens fiskemetoder
Lys- eller lydsignaler, syntetiske dufte og kemiske stimulanser tages i
brug i fremtidens fiskeri. — Langiinefiskeriet mekaniseres. — Nye typer
trawl, der fisker mere end dobbelt så meget som sædvanlige typer, og
trådløse sendere på trawlene benyttes allerede for at effektivisere
taljer. Det har dog vist sig vanskeligt
at få agnpåsætningen så sikker som
ønskeligt. Derfor har han omkonstru-
eret hele maskinen, og dette arbejde
er nu nærmest afsluttet.
fiskeriet.
Mens vi i Grønland diskuterer, om vi skal have havgående langlinekuttere
kun i åbentvandsområdet eller også i den sydlige del af kysten, arbejder flere
nationer med at effektivisere fangstmetoderne. FAOs europæiske hovedkvarter
i Rom regner i sin nyligt offentliggjorte rapport med, at det inden for en periode
på omkring en halv snes år skulle være muligt at indføre følgende nye former
for fangst i forbindelse med havfiskeri:
NYE METODER
Ved hjælp af sonar bliver det muligt
at følge fiskestimer på op til tre sø-
mils afstand fra bådene, og fangsten
vil foregå ved, at pumper på en gang
suger stimen til sig og om bord i
bådene. Ved hjælp af elektriske im-
pulser bliver det muligt at fange fisk
som i en fælde og tvinge dem ind i
nettene. Hele fangsten dræbes der-
efter med stærkstrøm. Fiskeri efter
f. eks. tunfisk kommer til at foregå
ved hjælp af elektriske kroge, der
dræber fisken i det øjeblik, den bider
på. En fordel ved at dræbe fiskene
med elektricitet er bl. a., at man her-
ved skulle kunne undgå den sidste
sprællen — den sprællen, der forringer
fiskekvaliteten.
Rapporten, der er blevet citeret i
„Tidsskrift for Ingeniør- og Bygnings-
væsen“, nævner bl. a., at det i frem-
tidens fiskeri vil være rimeligt at
vente, at lys- eller lydsignaler tages i
brug for at lokke fskestimerne til
bådene. Også syntetiske dufte, kemiske
stimulanser, udsendelse af skrig, der
normalt afgives af stimernes fødedyr
eller byttedyr, som vil lokke eller
skræmme stimerne mod bådene, tæn-
kes anvendt.
Hvad angår selve fiskefartøjet, reg-
ner FAOs eksperter med, at dette i
fremtiden ikke alene bliver udstyret
med de redskaber, der i forbindelse
med ovennævnte vil være i stand til
at sørge for fangsterne, men også
med datamaskiner, som kan lære alt
om fiskeri — herunder hvordan fisken
opspores, fanges, forarbejdes og ned-
fryses.
LANGLINEFISKERIET MEKANISERES
I Norge forsøger man bl. a. på at
mekanisere langlinefiskeriet. Ved den
10. nordiske fiskerikonference, der
fandt sted i år i Helsingfors, kom den
norske videnskabelige konsulent Einar
Sola i sit foredrag ind på langline-
fiskeriet og sagde i følge „Fiskets
Gang“ bl. a.:
Spørgsmålet om mekanisering af
linefiskeriet er nu taget op i sin fulde
bredde, og med støtte af offentlige
midler vil man forsøge at få alle led
i linefiskeriet mest muligt mekanise-
ret og tilpasset hinanden.
I første omgang vil man koncentrere
sig om agning og sætning af liner,
fordi dette er en vigtig og arbejds-
krævende operation, og fordi der alle-
rede eksisterer et patent, som synes
at kunne danne et godt grundlag for
udviklingen af en tilfredsstillende
agne- og sættemaskine, fortalte Einar
Sola videre. Han har forsøgt at bruge
patentet som det er, blot ved at for-
bedre en del konstruktionsmæssige de-
Maskinen kræver ganske vist, at
linen er opspolet og krogene indsat i
magasiner. De kan altså ikke arbejde
med liner direkte fra de sædvanlige
baljer. Dette reducerer maskinens
nytteværdi en del, men den vil alli-
gevel kunne medføre en betydelig let-
telse af arbejdet om bord på line-
bådene.
Maskinen, som er af enkel konstruk-
tion, og ikke særlig stor og derfor vil
kunne bruges af selv de mindste line-
de, baserer sig på sild og lignende fisk
som agn. Kapaciteten er indtil 120 agn
pr. minut, hvilket ved almindelig
torskeliner vil give en sættefart på
ca. syv knob. Der vil også blive gjort
forsøg med forskellige typer kunstige
agn, som giver muligheder for auto-
matisk tilførsel af agn til maskinen fra
agnmagasinet.
En fuldstændig og helt tilfredsstil-
lende mekanisering af linefiskeriet er
en så stor og kompliceret opgave, at
Einar Sola regner med flere års ar-
bejde, før den er endelig løst.
EN NY TYPE TRAWL
I Storbritannien har man konstru-
eret en ny trawltype, og der hævdes,
at den fisker mere end dobbelt så
meget som sædvanlige trawltyper. —
„Otere“, skovle, fem meter lange og
tre meter høje, med stålkroppe og
aluminiumsvinger som på et fly, er
kærnen i denne type trawl. De virker
som „drager" og tvinger kablerne til
trawlposen udad. Forskellen mellem
det nye system og det, som nu er i
brug over det meste af verden, er, at
det nye trawls skovle „flyver" femten
meter over havbunden, mens nuvær-
ende typers skovle holder sig nede på
Ny russisk drømmebil!
— den splinternye
JALTA
PRIS:
KR. 4800,— EXCL. FRAGT KR. 1265,—.
Import:
Darlov, Kbhvn. N.
Stor luftkølet motor på 900 ccm
— 4 takts, 4 cyl. topventilet
20 km på 1 liter benzin
Kort bundgear, præcis gearing,
sykroniseret, 4 gear
12 volt el-anlæg — Vekselstrøm (polarklima)
13" hjul — store bremser
Antirustbehandling til verdens
hårdeste vinter
Sovebeslag
Super effektivt varmeapparat med motor-
forvarmer til vinterstarf
Lave reservedelspriser
Service foreløbig i: hele Skandinavien,
Holland, Belgien og Østrig
Køb den nye laita som bil nr. 2, som
familiebil eller bybil
Jalta er helt igennem robust og solidt kon-
strueret, den er fiks, nærmest „italiensk"
i ydre og indre
Autoriseret JALTA-forhandler:
HOLSTEINSBORG AUTOSERVICE
v. Sv. Christensen
Til indenskærs fiskeri i Norge benyttes
bl. a. sjarken til fo mands besætning.
Det bliver endnu nemmere at fiske
med disse godt 20 fods både, når
langlinefiskeriet bliver mekaniseret.
Norgeme nunap iluane aulisarnerme
atorneKartuf ilagait sjarkinik taine-
Karfarfut mardlungnik inugtaKartartut.
fåuko isigkat 20 sivnilårdlugit takf-
ssusigdlit ningitagarssufiginerat sule
ajornångtnerultsaoK ningitagarssor-
nerme maskinaf atortorineKardlualer-
pata.
havbunden. Begge typer har til for-
mål at holde trawlposen åben samtidig
med, at de støtter tovene, som leder
fisken ind i posen.
Fordelene ved den nye type trawl
er, at man kan fæste et kabel fra
skovlene til toppen af posen for at
løfte den til 10-11 meter over bunden,
mens de konventionelle skovle drager
toppen ned, så den største højde blot
er 2,5 meter. Med den nye konstruk-
tion kan maksimumafstanden mellem
ledetovene også øges fra 55 til 110
meter. De fleste hæktrawlere kan be-
nytte den nye type trawl, men skovl-
og trawl-størrelserne må tilpasses
skibenes størrelser, skriver „Fiskaren".
TRÅDLØS SENDER
— Et af problemerne i trawlfiskeriet
er at vide, hvor højt eller hvor lavt i
vandet trawlen befinder sig i forhold
til fiskestimerne. For nogen tid siden
havde et japansk firma, Furuno, bragt
en ny opfindelse for pelagisk trawl.
Den består i en sender, der bliver pla-
ceret på trawlet. Denne sender signa-
ler til moderskibet, som registrerer
disse, og man kan aflæse, hvor traw-
let befinder sig i forhold til bund og
fisk. Denne opfindelse har været brugt
med stor held af flere norske trawlere,
ogås af havforskningen, skriver „Fis-
karen", der fortsætter:
Firmaet eksperimenterer nu med en
lignende, men forbedret udgave af
bundtrawl. Firmaets repræsentant,
elektroingeniør Takeyosgi Takashima,
der har besøgt Svolvær efter en tur
til Afrika, Las Palmas, Portugal og
Oslo, har fortalt til „Lofotposten", at
med den nye opfindelse kan man ikke
alene se, hvor trawlet, fisken og bun-
den befinder sig til hver en tid, men
man kan også følge med, når fisken
går ind i trawlet, og hvor mange fisk
der er i det. Senderen er trådløs og
ventes at komme på markedet om godt
et års tid.
Imialåi minutimul Kalagfartut
igfiat
ivif Kernertuf
navgutérKat
KapussiårKai
MINUT-ØLLEBRØD
Rugbrød
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUSSISK HAVFORSKNING
To russiske havforskningsskibe har
besøgt Tromsø i Norge, og chefforsker
om bord på det ene af skibene, „Akade-
mik Knipovich", J. Benko, har fortalt
„Fiskaren", at russisk havforskning
arbejder på langt sigt og har så langt
fra nogen fast ramme. Man foretager
ændringer, når det er nødvendigt, og
i dag drives arbejdet ved institutter
fordelt over hele landet. Grupperne
er underordent Fiskeridirektoratet i
Moskva og driver et intimt samarbej-
de. Et institut, der skal tage sig af
ferskvandsfiskeri, er også oprettet.
Otte moderne havforskningsskibe
samt tyve såkaldte rekognosce-
ringsskibe eller spejderfartøjer,
som konstinuerligt strejfer rundt
på verdenshavene, har man til
disposition i Murmansk. Om bord
på de førstnævnte fartøjer arbejder
topvidenskabsmænd, mens assisten-
ter tager sig af mindre forsknings-
opgaver.
To undervandsbåde havde drevet et
forsøgsfiskeri, ned til 200 meters
dybde, i sommer i Barentshavet. Fis-
ken blev fanget med specialfremstil-
let net. Når fiskeforekomsterne blev
fundet ved hjælp af avancerede ekko-
lod-, asdic- og sonarapparater, gik un-
dervandsbådene igennem fiskestimer-
ne. Nettene blev taget ind, når de var
fulde, og fangsterne blev opbevaret i
et specielt trykkammer. I følge bladet
tror Benko ikke, at en sådan metode
bliver en ny og mere effektiv måde at
fiske på. Man brugte undervandsbåde
— i øvrigt første gang — udelukkende
af videnskabelige årsager, og formålet
var at fange fisken i dens rette miljø
for at få svar på visse biologiske
spørgsmål.
Russisk havforskning arbejder under
meget gode økonomiske kår. Russiske
havforskere får det, de forlanger. —
Murmansk-forskerne har i indevær-
ende år en sum på ti miil. kr. at øse
af, udelukkende til forskningen. Skibe,
udstyr og mandskab betales over en
anden konto.
Forskere og deres assistenter udar-
bejder bl. a. langtidsprognoser over
havtemperaturer, fiskebestande og
næringsgrundlag i verdenshavene. —
Man har således fundet frem til over-
sigter til år 2000, og betegnende for
pålideligheden af disse prognoser er
det, at russiske trawlere så godt som
aldrig laver bommertrejser.
TV-ØJE GRANSKER
HAVBUNDEN I USA
I USA er man begyndt at granske
havbunden med et TV-øje. I følge
„Commercial Fisheries Abstracts" er
undervands-television blevet benyttet
til at undersøge havbunden i farvande-
ne ved Alaska for at konstatere even-
tuelle forekomster af krabber.
I løbet af tre ugers forsøg, som gik
ud på at bestemme brugbarheden af
undervands-televisionen, blev det
fastslået, at TV-kameraet kunne blive
manøvreret og stillet i fokus fra ski-
bet på dybder ned til 5000 fod. —
Ændringer i lysniveauet under vandet
blev justeret automatisk, således at
den korrekte linseåbning kunne opret-
holdes. Undersøgelserne blev gennem-
ført på 44 forskellige lokaliteter. Krab-
ber, søkrebs, fladfisk, torsk og andre
fisk blev observeret og fotograferet.
12