Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 16
Modstanden
er ikke
mod Inuit-partiet
så stor mere
Det er åbenbart gået op for vore modstandere, at Inuit-partiet ikke vil
så splid eller nærer løsrivelsestanker, udtaler partiets formand, program-
sekretær Ulrik Rosing, der ser optimistisk på det kommende valg.
Det er sandsynligt, at tillægsmandatordningen vil træde i kraft for det histo-
riske valg i foråret 1967. Det var på Inuit-partiets henvendelse, at spørgsmålet
om tillægsmandatordningen blev gravet frem. Ved folketingsvalget i 1964 fik
partiet mere end trediedelen af samtlige stemmer. Hvis partiets stilling ikke er
blevet svækket siden valget for to år siden, må man regne med, at partiet får
mindst et og sandsynligvis flere tillægsmandater i det nye landsråd. Det er dog
muligt, at partiet opnår kredsmandater i enkelte valgkredse.
Da Inuit-partiet blev oprettet for to
år siden, blev det betegnet som et
dødfødt paradoksparti. Udviklingen
synes imidlertid at have gjort de
pessimistiske udtalelser om partiets
eksistensmuligheder til skamme. I den
forløbne tid har partiet befæstet sin
position i befolkningen, og der findes
i dag kredse af Inuit-partiet i Egedes-
minde, Sukkertoppen, Godthåb og Kø-
benhavn, og man forbereder oprettel-
sen af kredse i Holsteinsborg og Ja-
kobshavn.
Inuit-partiet har ganske vist ikke
så mange medlemmer, men der er
mange, som støtter partiet uden at
være medlem. Indførelsen af til-
lægsmandatordningen vil give det
næste landsrådsvalg ekstra spæn-
dingsmoment. Alt kan ske — til
fordel for Inuit-partiet.
fortsat arbejde for forståelse, sam-
arbejde og gensidig respekt mellem
grønlændere og danske i Grønland.
Nu ser det ud til, at modstanden
mod partiet er ved at blive svækket.
Det er åbenbart gået op for vore mod-
standere, at de har misforstået par-
tiets formål.
— Man sagde også, partiet var kom-
munistisk.
— Denne påstand kan vi ikke lade
være med at smile ad. Partiet lægger
vægt på, at privatiseringen i Grøn-
land fremmes så meegt som muligt.
Så vidt jeg ved, harmonerer privati-
sering ikke med kommunistisk tanke-
gang. Alene af den grund er det helt
irrelevant at stemple partiet som kom-
munistisk.
SEJR FOR INUIT-PARTIET
— Vi er glad for, at partiets hen-
vendelse om tillægsmandatordningens
gennemførelse har båret frugt, ud-
taler Inuit-partiets formand, program-
sekretær Ulrik Rosing. Fra andre or-
ganisationers side havde man tidligere
rejst dette spørgsmål i landsrådet, men
uden resultat. Vi betragter det som en
sejr for partiet, at man nu vil gen-
nemføre tillægsmandatordningen.
— Der var megen modstand mod
Inuit-partiet, da det i sin tid blev op-
rettet.
— Det var der. Man troede, at der
var tale om en revolutionsbevægelse,
der ville så splid mellem to befolk-
ningsgrupper, et parti, der havde løs-
rivelse fra Danmark til formål. — I
virkeligheden betragter partiet det
som sin fornemste opgave at styrke
det gode forhold mellem danske og
grønlændere ved at udjævne de kun-
stige forskelle, man har skabt mellem
de to befolkningsgrupper. Partiet vil
LØNFORSKELLEN BØR OPHÆVES
— Partiet lægger stor vægt på, at
lønforskellen mellem danske og grøn-
lændere udjævnes?
— Vi er af den opfattelse, at bor-
gere i samme rige må have adgang til
at få samme realløn for samme arbej-
de, uanset fødested. Derfor må føde-
stedskriteriet afskaffes. Man hævder
ganske vist, at der ikke findes noget
alternativ i denne sag, men det er
Inuit-partiet ikke enig i. Partiet øn-
sker fuldstændig ligestilling, også
hvad de almene samfundspligter an-
går. Et gnidningsfrit samarbejde kan
kun opnås, når de to befolkningsgrup-
per får samme goder og samme plig-
ter.
Partiet påpegede ved starten faren
ved den kløft mellem de to befolk-
ningsgrupper, som lønforskellen for-
årsager. Det skulle ikke undre mig,
om det er dette, der er årsag til den
misforståelse, at partiet nærede løs-
rivelsestanker.
Beskyt Dem mod kønssygdomme
DE BEDSTE OG SIKRESTE KONDOMER
HYMO LUXUS
■
KUN KRONER 14,00 FOR 36 STK.
Indsend kr. 14,80 (indbefatter forsendelsesomkostninger)
fil POSTGIROKONTO 4018.
SPECIAL-IMPORTEN A/S
Landemærket 7, København K.
Hundested Motoren
DEN MEST LYDSVAGE MOTOR
FÅ DEN LEVERET MED
3-BLADET OMSTYRBAR
SKRUE( som er specielf
egnef fil jagt på hvaler,
sæler og andre havpatte-
dyr.
Isskrueblade i alumini-
umsbronze er nu stan-
dardudstyr, kan også på
bestilling leveres med ud-
vendigf gummistøfteleje
omkring forenden af skruehovedet. Dette giver en lydsvag gang af
skrueakslen samtidig med, af denne understøttes ved kørsel i is.
mof6re nipikinerpåx
16—375 HK
pingasunik uluterneKarsinaussunik ulungnalingnik sarpilerdlugo piniar-
niaruk, tauva arfangniarnerme, puissiniarnerme milumassunigdlo imarmiu-
nik avdlanik piniarnerme atordluarsinaussangnik motoreKalisautit.
ulungnat sikusiutit aluminiumsbronzeussut måna sanaortugkane atorne-
Karput, ingmfkufdlo piniarneicartitdlugif sarpit niakussåta sujumuf isuafa'-
tungågut silafimikut gumminik lejigdlit pineKarsinåupuf. sarpit faimåitut
akselé nipikitsuararssuput sikusiortitdlunilo gummit lejit akselimut igdler-
sutåuput.
7. Hundested Motorfabrik
Hundested — Telegramadresse: Propelmotor
— Hvad siger partiet til, at føde-
stedskriteriet ikke blev drøftet på den
sidste landsrådssamling, selv om det
stod på dagsordenen?
— Vi forstår ikke, hvorfor dette
spørgsmål ikke blev behandlet i lands-
rådet. Man sagde ganske vist, at Jør-
gen Olsen rejste fra sit forslag, men
skyldes det nu dette alene? Vi synes,
at det går for langsomt med at løse
lønproblemet. Ved det nye Folketings
åbning for to år siden sagde Grøn-
lands-ministeren, at man ville arbejde
for afskaffelse af fødestedskriteriet.
Men hidtil er der ikke sket noget. Det
er nødvendigt, at man snarest afskaf-
fer den ordning. Alle er sikkert enige
om, at den gør mere skade end gavn.
KAPITALTILFØRSEL NØDVENDIG
— Hvilke problemer vil partiet tage
sig af foruden lønproblemet?
— Der er opgaver nok for et parti
i Grønland. Et af de mest påtrængen-
de opgaver, som partiet vil være med
til at løse, er boligproblemet, uddan-
nelse og produktionen så vel til eks-
port som til hjemmemarkedet. Partiet
har fremsat krav om, at den nuvær-
ende fremgangsmåde ved indhandlin-
gen af sælskind lægges om. Det ser
nu ud til, at dette vil give resultat.
Partiet støtter i øvrigt Erik Egedes
forslag om bearbejdning af fåreuld
og skind i selve Grønland.
For at sikre større beskæftigelse i
Grønland, er det nødvendigt med
kapitaltilførsel fra Danmark. Partiet
ved udmærket, at man er bange for,
at kapitaltilførsel vil medføre risiko
for en begrænsning af den lokale be-
folknings muligheder for at udfolde
eget initiativ. Efter min personlige
mening er der ingen grund til at være
bange for, at udviklingen skal gå i
den retning. Man må også tænke på
konkurrencens betydning i den for-
bindelse.
Når kapitaltilførslen er en realitet,
vil lysten til at tage konkurrencen op
med folk, der bosætter sig her i lan-
det, blive stimuleret hos den lokale
befolkning. I takt med, at den lokale
befolkning får flere penge mellem
hænderne, vil den få øgede mulighe-
der for konkurrence. Det vil medføre
en stigning i produktionen og dermed
i levestandarden. At sætte sig imod
kapitaltilførsel ville være det samme
som at spænde ben for sig selv.
Partiet støtter fuldt ud udviklingen
af fiskerierhvervet, men på den anden
side lægger partiet også vægt på, at
der sikres fangerne mulighed for at
videreføre deres gamle erhverv. Det
ville ikke være klogt at flytte alle
fangerne til åbentvandsområdet?. Også
i det moderne Grønland har fanger-
erhvervet sin berettigelse. Partiet vil
også arbejde for, at de sociale opgaver
i Grønland bliver løst på samme måde
som i Danmark. Heller ikke på dette
område bør der være forskel på Dan-
mark og Grønland.
GRØNLANDSK I FØRSTE KLASSE
— Partiet fremsatte en udtalelse
angående skolelovsforslaget i forbin-
Ulrik Rosing.
delse med skolelobsudvalgets besøg i
Grønland i dette efterår.
— Ja, der blev givet udtryk for, at
partiet slet ikke var enig med skole-
lovsforslaget med hensyn til det grøn-
landske sprogs placering i den grøn-
landske skole. Inuit-partiet lægger
vægt på, at danskundervisningen in-
tensiveres, men det må ikke ske på
bekostning af det grønlandske sprog.
Videnskabelige undersøgelser har vist,
at det er sundest for et folk, når der
gives undervisning i modersmålet fra
skolens begyndelse. Dette har hr.
Florander og dr. Brant givet udtryk
for. Partiet finder det meget vigtigt,
at der undervises i grønlandsk fra
første klasse i den grønlandske skole.
— Hvad mener partiet om forsla-
get til en ny erhvervsstøttelov for
Grønland?
— Partiet er enig i forslaget om, at
bopælskravet bør ophæves. Alle dan-
ske statsborgere må have samme ad-
gang til at udøve erhvervsvirksom-
hed i Grønland, uden skelen til, hvor
længe de har opholdt sig i landet. Det
er en misforståelse, hvis man i dette
tilfælde vil anvende fødestedskriteriet
med modsat fortegn. Det er min per-
sonlige mening, at enhver form for
forskelsbehandling vil være til skade
for de fælles bestræbelser.
Det er partiets opfattelse, at stats-
tilskuddet må gælde også for de min-
dre bådes vedkommende. Mange af
de førende grønlandsk fiskere har
startet i det små. Man må give de
unge fiskere mulighed for at arbejde
sig op. Det gælder ikke mindst skæl-
laksefiskeriet. Partiet er glad for be-
stræbelserne for anskaffelse af store,
søgående fiskerbåde. Man er imidler-
tid ikke tilfreds med ordningen om,
at. de fleste fiskerbåde anskaffes gen-
nem KGH. Fiskerne må have adgang
til at anskaffe sig fartøjer også uden
om KGH. Adskillige unge fiskere har
allerede erfaret, at det lader sig gøre
at købe fiskerbåde til en billigere pris
uden KGHs medvirken. -
DEN VALGTE FORMAND
— Mener partiet, at der sker æn-
dringer, når landsrådet får valgt for-
mand?
— Det siges, at der ikke sker nævne-
værdige ændringer i starten. Det er
meget muligt, men efter partiets op-
fattelse kan grundlæggende ændrin-
ger ikke undgås på længere sigt. En
valgt formand for landsrådet vil be-
tyde, at grønlænderne får større ind-
flydelse, når det gælder deres egne
anliggender. Det har været partiets
mål fra starten. Hidtil har embeds-
mændene haft for meget at sige i
landsrådet. På dette punkt sker der en
ændring, når landsrådet får valgt for-
mand. En valgt formand får embeds-
mænd som rådgivere. Samarbejdet på
dette område vil medføre mere til-
fredsstillende resultater i varetagel- 4
sen af de grønlandske interesser.
— Hvordan bedømmer De partiets
chancer ved det kommende landsråds-
valg?
— Det er svært at sige, men vi
håber, at partiet opnår bedre resulta-
ter end ved valget til Folketinget for
to år siden. Dengang sejrede partiet i
Holsteinsborg valgkreds, men fik og-
så mange stemmer i Godthåb-kredsen.
Ingen kan spå, om stillingen holder
ved det kommende valg. Men vi er
optimistiske.
— Har man taget endelig stilling til,
hvem der stiller op fra partiet?
— Nej, endnu ikke, med ved parti-
kongressen i sidste måned blev det
bestemt, at jeg stiller op påny i syd-
kredsen, hvis valg til Folketinget
skulle blive aktuelt.
Julut.
Nyt stort passagerskib
i kysttrafikken i 1968
KGH chartrer for 10 år et skib til godt 200 passagerer, der netop er givet
i ordre.
Det københavnske rederi Northsea
har ved Svendborg Skibsværft kon-
traheret et passagerskib til den grøn-
landske kystfart, oplyser „Kristeligt
Dagbald". Efter afleveringen fra
skibsværftet skal skibet sejle for
KGH, der selv sørger for bemandin-
gen.
KGH har allerede på samme måde
chartret flere fragtskibe, men det er
første gang, bare boat-charter benyt-
tes for et passagerskib. Kontrakten
mellem Northsea og KGH skal løbe
over 10 år.
„Passagertrafikken i den grønland-
ske kystfart stiger med ca. 25 procent
om året, og vi har derfor gennem
længere tid undersøgt mulighederne
for at chartre et passagerskib", siger
vicedirektør Magnus Jensen til „Kri-
steligt Dagbald". „Det viste sig imid-
lertid uhyre vanskeligt. Passagerskibe
er i reglen konstrueret til en ganske
speciel fart, og ingen opfyldte de gan-
ske særlige krav, der stilles til skibe
i grønlandsfarten. Behovet for passa-
gerskib blev yderligere stærkt forøget,
da „TikeråK" brændte. Vi kom i for-
bindelse med rederiet Northsea, som
tilbød at lade bygge et passagerskib
til grønlandsfarten. Resultaterne af
disse forhandlinger er nu blevet, at
skibet er kontraheret ved Svendborg j
Skibsværft for aflevering 1. april
1968".
Skibet bygges med kraftig isfor-
stærkning til Lloyds højeste klasse
som et to-rums-skib, d. v. s., at det
vil kunne holde flydende selv med to
rum fyldt med vand. Passagerkapa-
citeten bliver noget større end „Ku-
nunguaK“s, d. v. s. køjepladser til 188
passagerer. Skibet vil desuden kunne
medføre et antal dækspassagerer.
KGH har ingen bevilling til selv
at lade bygge et så stort passagerskib.
PETERSEN, MØLLER & HOPPE
EDSVORNE SKIBSMÆGLERE
Etableret 1797
Indehavere: P. Fabriclus & J. Lemkow
Bredgade 34, København K.
Befragtning . Klarering angafdlassinek pajugtuinerdlo
Generalagenter for Hamburg-Amerika Linie
Generalagenter for Contrans, Hamburg — Containerudlejning.
• -søger De den fine tobaksnydelse - midt mellem cigaretten og cigaren...
16
i