Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 24

Mæslinger er farlige
for ufødte børn
Undersøgelser af mæslingeepedimierne i Grønland viser for første gang,
at mæslingevirus kan forårsage aborter og misdannelser
Det har i mange år været kendt, at kvinder, der i begyndelsen af deres svan-
gerskab smittes med røde hunde, har en øget risiko for at få handicappede børn.
En dansk undersøgelse har nu for første gang vist, at det ikke blot er dette syg-
domsvirus, der er farligt. Også kvinder, der smittes med mæslinger i den første
trediedel af svangerskabet, løber en stor risiko for at fostret skades.
Kun halvdelen af de børn, der ram-
mes af denne infektion inden for de
første 13 uger efter undfangelsen, når
at leve længere end til et-års alderen.
Hertil kommer, at nogle af børnene le-
ver med medfødte misdannelser.
HIDTIL UKENDT SYGDOM
Undersøgelsen er foretaget af over-
læge Uffe Sagild, mens han var chef
på den medicinske afdeling på lands-
hospitalet i Godthåb. Arbejdet er ud-
ført sammen med lægerne C. Sand
Jespersen og Jørgen Littauer, fortæl-
ler „Politiken". Når det har været mu-
ligt at klargøre disse farer ved mæs-
lingeinfektioner, skyldes det, at denne
sygdom er ny på Grønland. I den øv-
rige verden har de fleste kvinder væ-
ret smittet med mæslinger, før de kom
i den fødedygtige alder, og det har
derfor været meget vanskeligt at til-
vejebringe materiale, der kunne give
sikre beviser for, at mæslingevirus er
farlig for de ufødte.
X Grønland har man først i de se-
nere år haft mæslingeepidemier. Når
en befolkning ikke er blevet immun
gennem smitte i barnealderen, ram-
mes alle, både voksne og børn, af den.
I årene 1954-62 er ved forskellige
lokale epedimier 6237 grønlændere
blevet smittet. Lægerne har ved en
efterundersøgelse gjort op, hvem af
disse patienter, der var gravide under
epidemierne, hvor langt de var henne
i deres svangerskab, og hvordan det
er gået børnene, der på undersøgelses-
tidspunktet var 1-9 år.
FORØGET ABORTHYPPIGHED
Man har på grund af registrering
af fødsler og aborter samt den sikre
diagnosticering af sygdomstilfældene
haft solide oplysninger at gå ud fra.
161 kvinder blev smittede under epi-
demierne, og 33 befandt sig i de før-
ste tre måneder af svangerskabet, da
de blev smittet. Sandsynligvis har en
del flere kvinder været gravide i denne
periode, men de har ikke selv været
klar over det, og de har opfattet den
abort, der indtraf, som en normal men-
struation.
Af de 33 kvinder, om hvem man
sikkert ved, at de var gravide, abor-
terede en trediedel inden for de første
tre måneder af deres svangerskab.
Normalt skal man ikke vente mere end
6 pct. aborter. Der er således tale om
en stærkt forøget aborthyppighed.
MISDANNELSER OG
HØJERE DØDELIGHED
22 af de børn, der blev født uanset
mæslingeinfektionen under de første
tre måneders fostertilstand, er blevet
undersøgt af lægerne. Man rettede op-
mærksomheden mod øjensygdomme,
døvhed, tandmisdannelser og med-
fødte hjertesygdomme. Da man ikke
har haft tilstrækkelig mulighed for at
konstatere høreskader og lettere gra-
der af nedsat intelligens, kan de skete
skader være større, end tallene viser
i øjeblikket. Tre af de undersøgte,
d. v. s. 14 «/o havde misdannelser. Et
barn, der døde to timer efter fødslen,
og som var blevet smittet med mæs-
linger en måneds tid ind i svangerska-
bet, var blevet født med kun ét øje.
Ingen af de børn, hvis mødre blev
smittet med mæslinger i svangerska-
bets første 4 uger, har overlevet 1 års
alderen. I gruppen 5-8 uger er 33 °/o
døde, mens dødeligheden blandt dem,
der blev smittet 9-13 uger ind i svan-
gerskabet, kun var 7 "/o.
Spædbørnsdødeligheden i Grønland
var i 1961 6,6 ®/o. Den gennemsnitlige
dødelighed blandt de inficerede børn
lå på det dobbelte. Yderligere er der
blandt de kvinder, der blev inficeret
i de første to trediedele af svanger-
skabet, sket dobbelt så mange fødsler
før tiden som normalt. Dette kan må-
ske tages som udtryk for, at det ind-
trængende virus har forårsaget en mo-
derat fosterskade, der ikke har resul-
teret i død eller misdannelse.
Den schweiziske Bulova-urfabrik har
nu udviklet et nyt armbåndsur, det
såkaldte Accutron-ur, der har en nøj-
agtighed på 99,9977 "/o, hvilket vil sige,
at det højst kan afvige 1,9872 sekunder
pr. døgn. Dette er opnået ved at bygge
uret efter et helt nyt princip — med
en stemmegaffel som frekvensnormal
og uden et urværk i almindelig for-
stand.
Accutron-uret drives af et kvik-
sølvbatteri med en spænding på 1,35
volt og en strømstyrke på 75 milliam-
pere, et ret almindeligt batteri, der
f. eks. også anvendes i høreapparater.
Kviksølvbatteriet holder spændingen
langt bedre end almindelige batterier
— i 95 o/o af den tid, det kan anvendes,
varierer spændingen mindre end 1 “/o.
Dette er meget vigtigt, da stemmegaf-
len i uret yderst nøjagtigt skal fore-
tage 360 svingninger i sekundet.
Stemmegaflen er Accutron-urets
hjerte. Den holdes i konstant vibration
Laboratorier til GGU?
— Vi har et problem, som i stigende
grad presser på for at blive løst, og det
er vor mangel på laboratorier, siger
direktør Knud Ellitsgaard-Rasmussen,
Grønlands geologiske Undersøgelser,
til „Ugeoversigten", der udgives af
Ingeniør-Sammenslutningen. Direktø-
ren fortsætter:
Vore undersøgelser i felten i Grøn-
land må følges op med omfattende la-
boratorieundersøgelser hjemme. Ofte
optræder mineraliseringerne i forbin-
delse med geologiske former, som van-
skeliggør en udnyttelse, og vi må der-
for sætte videnskabeligt ind for at
finde brugbare metoder. Vi arbejder
sammen med Københavns Universitet
på at få klaret vore lokale problemer,
men det haster med at finde frem til
en løsning.
Der kan ikke være tvivl om, at mi-
nedrift er af største betydning for hele
Grønlands økonomi og for hele det
grønlandske samfund. I 1960 blev der
således solgt for over 30 mili. kr. mine-
raler fra Grønland, kryolit fra Ivigtut
og bly og zink fra Mestersvig. Samme
år blev der af grønlandske produkter,
fisk, rejer, lammekød m. m. solgt for
— så vidt jeg erindrer — ca. 27 miil.
kr. Der er praktisk talt ikke brugt
penge til specifik mineral-eftersøg-
SMÅ OG FARLIGE
Ud over de tre sikre tilfælde af
misdannelse har lægerne mistanke om
hjertesygdomme hos yderligere to
børn, hvis mødre fik mæslinger i be-
gyndelsen af svangerskabet. Misdan-
nelserne i øvrigt drejede sig om svære
tanddeformiteter og læbe-ganespalte.
Undersøgelsen gør det værd at læg-
ge vægt på den fare, som andre virus-
infektioner eventuelt kan være for fo-
stret, når moderen rammes af dette
smitstof under de første måneder af
svangerskabet. Virus er de mindste
af smitstofferne, kun ca. en hundred-
tusindedel af en millimeter store. Man
kender ca. 200 sygdomsfremkaldende
viras, hvoraf en trediedel er skadelige
for mennesker og dyr. Foruden mæs-
linger og røde hunde fremkaldes f.
eks. influenza, børnelammelse, fåre-
syge, kopper og mange andre mere
sjældne sygdomme af virus.
af impulser, den får via to elektro-
magneter, og dens svingninger over-
føres til urets visere ad mekanisk vej.
Stemmegaflens svingningstal kan re-
guleres af nogle vægte, der altså også
kan bruges til at justere urets gang
med.
En af de store fordele ved Accutron-
uret er, at det ganske vist kan gå nøj-
agtigt, men i så fald vil forandringen
være konstant. Denne egenskab har
bl. a. medført, at man gør brug af det
nye ur inden for USAs rumforskning,
f. eks. ved kontrollen med de jordom-
kredsende satelliter.
Så vidt man i dag ved, har kun
temperaturforandringer indflydelse på
urets nøjagtighed. For hver 5 grader,
temperaturen stiger eller falder, vil
uret tabe eller vinde et sekund pr.
døgn. Dette er en uundgåelig følge af,
at metallet i de enkelte dele udvider
sig ved varme og trækker sig sam-
men ved afkøling.
ning. Det, vi laver, må først og frem-
mest betragtes som en geologisk kort-
lægning. Samtidig bruges der flere
hundrede miil. kr. til udvikling af fi-
skeri og fiskeindustri og i øvrigt til
udbygning af det grønlandske sam-
fund. — Minedrift i Grønland skulle
have muligheder for at blive en øko-
nomisk god forretning, men der kan
ikke blive tale om minedrift, før der
investeres tilstrækkeligt i eftersøg-
ning og mineetablering.
SØGER 1,5 MILLION
— De fik afslag på ansøgning om
penge til en ekspedition til Østgrøn-
land. Hvad så med dette område?
— Vi søger på ny om penge, ca. 1,5
mili. kr. I dag ligger Østgrønland
hen uden videnskabelig aktivitet fra
dansk side, borset fra Eigil Knuths
arbejde i Nordgrønland. Samtidig er
der fra udlandet en stor forsknings-
mæssig interesse for Østgrønland. Jeg
synes derfor, at vi også bør være med
fra dansk side. Dertil kommer jo, at
der allerede er fundet mineraliserin-
ger ved Scoresbysund, som vi interes-
serer os for. Kunne vi udføre et kort-
lægningsarbejde sammen med Geodæ-
tisk Institut, så vil der dermed være
skabt et arbejdsgrundlag for private
mineselskaber.
VOLVO OPFYLDER ALLE KRAV
TIL STYRKE OG KVALITET
BÅDE NÅR DET DREJER SIG OM PERSONVOGNE OG LASTVOGNE
BROCHURE OG SPECIALPRISLISTE FOR GRØNLAND SENDES UDEN FORBINDENDE
W(OTO. SOMMER
UPLANDSGADE 70
KØBENHAVN S
TELEGRAMADR.: AUTOSOMMER
ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi-
satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag-
tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau-
vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti-
simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa-
Kåsautit.
ikuatdlagtfirnigssamut sitdlimasertiniartut
kæmnerip ikiorsfnauvai. månåkorpiaK tama-
tuminga otcaloicatiginiaruk.
KGL. BRAND
KØBENHAVN
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalftldlll-nunine 1882-lm!t sltdlimastssartoK
Stemmegaffeluret
har uhørt præcision
Det elektrisk drevne armbåndsur kan højst vinde eller tabe to sekunder
i døgnet
Indtil for en halv snes år siden var alle armbåndsure stort set konstrueret
ens — med en fjeder som energikilde og en uro som frekvensregulator. En for-
bedring kom med kviksølvbatteriet, der kunne gøres så lille, at et armbåndsur
kunne gå ved elektricitet. De første ure af denne art kom i 1957, men det blev
hurtigt klart, at de ikke repræsenterede et virkeligt fremskridt: De var ikke
mere nøjagtige end fjederdrevne ure.
24