Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 24

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 24
Mæslinger er farlige for ufødte børn Undersøgelser af mæslingeepedimierne i Grønland viser for første gang, at mæslingevirus kan forårsage aborter og misdannelser Det har i mange år været kendt, at kvinder, der i begyndelsen af deres svan- gerskab smittes med røde hunde, har en øget risiko for at få handicappede børn. En dansk undersøgelse har nu for første gang vist, at det ikke blot er dette syg- domsvirus, der er farligt. Også kvinder, der smittes med mæslinger i den første trediedel af svangerskabet, løber en stor risiko for at fostret skades. Kun halvdelen af de børn, der ram- mes af denne infektion inden for de første 13 uger efter undfangelsen, når at leve længere end til et-års alderen. Hertil kommer, at nogle af børnene le- ver med medfødte misdannelser. HIDTIL UKENDT SYGDOM Undersøgelsen er foretaget af over- læge Uffe Sagild, mens han var chef på den medicinske afdeling på lands- hospitalet i Godthåb. Arbejdet er ud- ført sammen med lægerne C. Sand Jespersen og Jørgen Littauer, fortæl- ler „Politiken". Når det har været mu- ligt at klargøre disse farer ved mæs- lingeinfektioner, skyldes det, at denne sygdom er ny på Grønland. I den øv- rige verden har de fleste kvinder væ- ret smittet med mæslinger, før de kom i den fødedygtige alder, og det har derfor været meget vanskeligt at til- vejebringe materiale, der kunne give sikre beviser for, at mæslingevirus er farlig for de ufødte. X Grønland har man først i de se- nere år haft mæslingeepidemier. Når en befolkning ikke er blevet immun gennem smitte i barnealderen, ram- mes alle, både voksne og børn, af den. I årene 1954-62 er ved forskellige lokale epedimier 6237 grønlændere blevet smittet. Lægerne har ved en efterundersøgelse gjort op, hvem af disse patienter, der var gravide under epidemierne, hvor langt de var henne i deres svangerskab, og hvordan det er gået børnene, der på undersøgelses- tidspunktet var 1-9 år. FORØGET ABORTHYPPIGHED Man har på grund af registrering af fødsler og aborter samt den sikre diagnosticering af sygdomstilfældene haft solide oplysninger at gå ud fra. 161 kvinder blev smittede under epi- demierne, og 33 befandt sig i de før- ste tre måneder af svangerskabet, da de blev smittet. Sandsynligvis har en del flere kvinder været gravide i denne periode, men de har ikke selv været klar over det, og de har opfattet den abort, der indtraf, som en normal men- struation. Af de 33 kvinder, om hvem man sikkert ved, at de var gravide, abor- terede en trediedel inden for de første tre måneder af deres svangerskab. Normalt skal man ikke vente mere end 6 pct. aborter. Der er således tale om en stærkt forøget aborthyppighed. MISDANNELSER OG HØJERE DØDELIGHED 22 af de børn, der blev født uanset mæslingeinfektionen under de første tre måneders fostertilstand, er blevet undersøgt af lægerne. Man rettede op- mærksomheden mod øjensygdomme, døvhed, tandmisdannelser og med- fødte hjertesygdomme. Da man ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at konstatere høreskader og lettere gra- der af nedsat intelligens, kan de skete skader være større, end tallene viser i øjeblikket. Tre af de undersøgte, d. v. s. 14 «/o havde misdannelser. Et barn, der døde to timer efter fødslen, og som var blevet smittet med mæs- linger en måneds tid ind i svangerska- bet, var blevet født med kun ét øje. Ingen af de børn, hvis mødre blev smittet med mæslinger i svangerska- bets første 4 uger, har overlevet 1 års alderen. I gruppen 5-8 uger er 33 °/o døde, mens dødeligheden blandt dem, der blev smittet 9-13 uger ind i svan- gerskabet, kun var 7 "/o. Spædbørnsdødeligheden i Grønland var i 1961 6,6 ®/o. Den gennemsnitlige dødelighed blandt de inficerede børn lå på det dobbelte. Yderligere er der blandt de kvinder, der blev inficeret i de første to trediedele af svanger- skabet, sket dobbelt så mange fødsler før tiden som normalt. Dette kan må- ske tages som udtryk for, at det ind- trængende virus har forårsaget en mo- derat fosterskade, der ikke har resul- teret i død eller misdannelse. Den schweiziske Bulova-urfabrik har nu udviklet et nyt armbåndsur, det såkaldte Accutron-ur, der har en nøj- agtighed på 99,9977 "/o, hvilket vil sige, at det højst kan afvige 1,9872 sekunder pr. døgn. Dette er opnået ved at bygge uret efter et helt nyt princip — med en stemmegaffel som frekvensnormal og uden et urværk i almindelig for- stand. Accutron-uret drives af et kvik- sølvbatteri med en spænding på 1,35 volt og en strømstyrke på 75 milliam- pere, et ret almindeligt batteri, der f. eks. også anvendes i høreapparater. Kviksølvbatteriet holder spændingen langt bedre end almindelige batterier — i 95 o/o af den tid, det kan anvendes, varierer spændingen mindre end 1 “/o. Dette er meget vigtigt, da stemmegaf- len i uret yderst nøjagtigt skal fore- tage 360 svingninger i sekundet. Stemmegaflen er Accutron-urets hjerte. Den holdes i konstant vibration Laboratorier til GGU? — Vi har et problem, som i stigende grad presser på for at blive løst, og det er vor mangel på laboratorier, siger direktør Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Grønlands geologiske Undersøgelser, til „Ugeoversigten", der udgives af Ingeniør-Sammenslutningen. Direktø- ren fortsætter: Vore undersøgelser i felten i Grøn- land må følges op med omfattende la- boratorieundersøgelser hjemme. Ofte optræder mineraliseringerne i forbin- delse med geologiske former, som van- skeliggør en udnyttelse, og vi må der- for sætte videnskabeligt ind for at finde brugbare metoder. Vi arbejder sammen med Københavns Universitet på at få klaret vore lokale problemer, men det haster med at finde frem til en løsning. Der kan ikke være tvivl om, at mi- nedrift er af største betydning for hele Grønlands økonomi og for hele det grønlandske samfund. I 1960 blev der således solgt for over 30 mili. kr. mine- raler fra Grønland, kryolit fra Ivigtut og bly og zink fra Mestersvig. Samme år blev der af grønlandske produkter, fisk, rejer, lammekød m. m. solgt for — så vidt jeg erindrer — ca. 27 miil. kr. Der er praktisk talt ikke brugt penge til specifik mineral-eftersøg- SMÅ OG FARLIGE Ud over de tre sikre tilfælde af misdannelse har lægerne mistanke om hjertesygdomme hos yderligere to børn, hvis mødre fik mæslinger i be- gyndelsen af svangerskabet. Misdan- nelserne i øvrigt drejede sig om svære tanddeformiteter og læbe-ganespalte. Undersøgelsen gør det værd at læg- ge vægt på den fare, som andre virus- infektioner eventuelt kan være for fo- stret, når moderen rammes af dette smitstof under de første måneder af svangerskabet. Virus er de mindste af smitstofferne, kun ca. en hundred- tusindedel af en millimeter store. Man kender ca. 200 sygdomsfremkaldende viras, hvoraf en trediedel er skadelige for mennesker og dyr. Foruden mæs- linger og røde hunde fremkaldes f. eks. influenza, børnelammelse, fåre- syge, kopper og mange andre mere sjældne sygdomme af virus. af impulser, den får via to elektro- magneter, og dens svingninger over- føres til urets visere ad mekanisk vej. Stemmegaflens svingningstal kan re- guleres af nogle vægte, der altså også kan bruges til at justere urets gang med. En af de store fordele ved Accutron- uret er, at det ganske vist kan gå nøj- agtigt, men i så fald vil forandringen være konstant. Denne egenskab har bl. a. medført, at man gør brug af det nye ur inden for USAs rumforskning, f. eks. ved kontrollen med de jordom- kredsende satelliter. Så vidt man i dag ved, har kun temperaturforandringer indflydelse på urets nøjagtighed. For hver 5 grader, temperaturen stiger eller falder, vil uret tabe eller vinde et sekund pr. døgn. Dette er en uundgåelig følge af, at metallet i de enkelte dele udvider sig ved varme og trækker sig sam- men ved afkøling. ning. Det, vi laver, må først og frem- mest betragtes som en geologisk kort- lægning. Samtidig bruges der flere hundrede miil. kr. til udvikling af fi- skeri og fiskeindustri og i øvrigt til udbygning af det grønlandske sam- fund. — Minedrift i Grønland skulle have muligheder for at blive en øko- nomisk god forretning, men der kan ikke blive tale om minedrift, før der investeres tilstrækkeligt i eftersøg- ning og mineetablering. SØGER 1,5 MILLION — De fik afslag på ansøgning om penge til en ekspedition til Østgrøn- land. Hvad så med dette område? — Vi søger på ny om penge, ca. 1,5 mili. kr. I dag ligger Østgrønland hen uden videnskabelig aktivitet fra dansk side, borset fra Eigil Knuths arbejde i Nordgrønland. Samtidig er der fra udlandet en stor forsknings- mæssig interesse for Østgrønland. Jeg synes derfor, at vi også bør være med fra dansk side. Dertil kommer jo, at der allerede er fundet mineraliserin- ger ved Scoresbysund, som vi interes- serer os for. Kunne vi udføre et kort- lægningsarbejde sammen med Geodæ- tisk Institut, så vil der dermed være skabt et arbejdsgrundlag for private mineselskaber. VOLVO OPFYLDER ALLE KRAV TIL STYRKE OG KVALITET BÅDE NÅR DET DREJER SIG OM PERSONVOGNE OG LASTVOGNE BROCHURE OG SPECIALPRISLISTE FOR GRØNLAND SENDES UDEN FORBINDENDE W(OTO. SOMMER UPLANDSGADE 70 KØBENHAVN S TELEGRAMADR.: AUTOSOMMER ukiut tamaisa ingnerup igdlut ardlaligssuit pi- satait ilångutdlugit nungutitarpai. ikuatdlag- tornikut pigissatit tamåkivigdlugit ånaisinau- vatit; ikuatdlagtornigssamutdle sitdlimaserti- simaguvit nutånik pisårtornigssamut akigssa- Kåsautit. ikuatdlagtfirnigssamut sitdlimasertiniartut kæmnerip ikiorsfnauvai. månåkorpiaK tama- tuminga otcaloicatiginiaruk. KGL. BRAND KØBENHAVN Forsikring i Grønland siden 1882 Kalftldlll-nunine 1882-lm!t sltdlimastssartoK Stemmegaffeluret har uhørt præcision Det elektrisk drevne armbåndsur kan højst vinde eller tabe to sekunder i døgnet Indtil for en halv snes år siden var alle armbåndsure stort set konstrueret ens — med en fjeder som energikilde og en uro som frekvensregulator. En for- bedring kom med kviksølvbatteriet, der kunne gøres så lille, at et armbåndsur kunne gå ved elektricitet. De første ure af denne art kom i 1957, men det blev hurtigt klart, at de ikke repræsenterede et virkeligt fremskridt: De var ikke mere nøjagtige end fjederdrevne ure. 24

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.