Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 11

Atuagagdliutit - 27.10.1966, Blaðsíða 11
GRØNLANDSPOSTEN akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94 Annonceekspedition: Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K. Telefon Minerva 8666 Årsabonnement ............ kr. 37,50 Løssalgspris ............. kr. 1,50 pissartagaxarneK uk........kr. 37,50 pisiarinenarnerane ....... kr. 1,50 TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI Nungme sinerissap kufatdliup naniteriviane naKitigkat GODTHÅB Et vigtigt skridt J, F. — Grønlands første private pen- geinstitut så dagens lys fornylig. Op- rettelsen af Bikubens filial er et vig- tigt skridt mod privatiseringen i Grøn- land. Det er en nydannelse, der bety- der, at der nu i Grønland åbnes ad- gang til at søge lån ad privat vej. Dette har hidtil ikke været muligt i Grønland. Oprettelsen af et privat pengeinsti- tut vil medføre en række ændringer for de grønlandske sparere og lån- tagere. Mens den statsdrevne spare- kasse kun har én rentesats, har den private sparekasse fire rentesatser. Med en privat sparekasse er der i Grønland indført et nyt statussymbol. Nu kan man oprette en checkkonto. Den private sparekasse betyder og- så, at man nu i Grønland kan søge lån på samme vilkår som i Danmark. De dyre lån, som man hidtil har været afskåret fra at få i Grønland, er nu en realitet. Det er en udvikling, som vi ikke kan løbe bort fra, hvis samfunds- funktionerne i Grønland skal normali- seres. At der er behov for et privat penge- institut heroppe, synes tilstrømningen i de første dage efter filialens åbning at bekræfte. Hidtil har der ikke været gjort større fremstød for at stimulere sparelysten i Grønland. I takt med de forøgede indtjeningsmuligheder er det nødvendigt at oplyse folk om opsparin- gens betydning. Penge er stadig et ret svævende begreb for mange grønlæn- dere. Det må være et privat penge- instituts opgave gennem oplysning at sprede kendskabet til, hvordan et pen- geinstitut arbejder og om, hvordan man kan bruge pengene på den mest fornuftige måde. Tilstedeværelsen af et privat penge- institut vil medføre en aflastning for de statsinstitutioner, der har med pen- ge at gøre. Kæmnerinstitutionerne i Grønland er i dag overbebyrdet med arbejde. Det gælder ikke mindst kæm- nerkontoret i Godthåb. Alene det, at lønudbetalinger og udbetalinger af de sociale ydelser i Godthåb overtages af Bikubens filial, vil betyde en mærkbar lettelse i arbejdspresset på kæmner- kontoret. Der er grund til at hilse Bikubens initiativ velkommen. Det er det første skridt til en normalisering af penge- markedet i Grønland. sujuariarneK pingårtOK J. F. nunavtine privatimik aningau- sserivik sujugdleK Kanigtukut atuler- poK. sparekassip Bikubenip Nungme ingmikortortaKalernera sujumut av- dloriarneruvoK pingårtOK, nunavtine privatimik ingerdlatsiartornigssap tu- ngåtigut. taima nutåmik pilersitsini- kut måna nunavtine privatit avKuti- galugit taorsigagssarsiniartoKarslnå- ngorpoK, månamut tamåna ajornarsi- magaluardlune. privatimik aningausseriveKalerneK nunavtine sipågaicartunut taorsigag- ssarsiniartunutdlo avdlångutinik ar- dlalingnik nagsataicartugssauvoK. sparekasse nålagauvfiup ingerdlatå a- tausinarmik erniaKartineKarpoK, spa- rekassile privatimik ingerdlataK åssi- gingitsunik sisamanik erniaKartitsiv- dlune. privatimik sparekassip nunav- tine atulerneratigut akimåssut nutåK nunavtinut ericuneKarpoK, tåssa ag- dlagfigssiat atordlugit akilisinauler- neK. privatimik sparekasseicalernerup ki- ngunerisavåtaoK taorsigagssarsiat tu- ngaisigut DanmarkimisordluinaK piu- mavfigineKartalernigssaK. taorsigag- ssarsiat akitsutinik erniarKortut, må- namut ilisimaneKångikaluartut, åma nunavtine atorneicartugssångorput. tamåna ineriartorneruvoK Kimarrati- gisinåungisarput nunavtine inoKatigit akornåne pissutsit sujuarsimassunut nalerKukiartusagpata. privatimik aningausserivik måne a- torfigssaKartineKartoK erssinguatsiar- poK Bikubenip ingmikortortåta ang- marneranit uvdlut sujugdlit ornigar- neKardluarsimaKingmat. månamut nunavtine angnertumik suliniartoKar- simångilaK sipågaKarnigssaK pileriså- rutigalugo. akigssarsiorfiusinaussut angnertusiartortitdlugit pissariaicaler- sugssauvoK inuit påsitiniåsavdlugit i- levKågaKarnerup pingåruteKarnera- nik. sule kalåtdlit ardlaKartut akornå- ne aningaussat pivdlugit påsisimang- ningneK angnertungilaK. privatimik aningausseriviup suliagssarissariaKar- på KåumarsaineK avKutigalugo inuit påsitiniåsavdlugit aningausseriviup suleriausianik åma KanoK ilioråine a- ningaussat silatusårnerussumik ator- neKarsinaunerånik. privatimik aningausseriveKalerneK OKilisautaussugssauvoK nålagauvfiup sulivfeKarfinut aningaussanik sang- missaKartunut. nunavtine kæmnere- Karfit uvdlumikut angnertorujugssu- armik suliagssaKarput, pingårtumig- dlo taimåipoK Nungme kæmnereKar- fik. akigssarsiat ikiutisiagssatdlo tu- niuneKartarnerisa Bikubenip ingmi- kortortaKarfianit tiguneKarnigssåinåt- dlunit misingnartumik oKilisaissug- ssauvoK Nungme kæmnereKarfingme suliagssarpagssuarnik. pissutigssaKarpoK Bikubenip sulini- arnermik takutitsinera tikitdluarKU- savdlugo, tamåname avdloriarneruvoK sujugdleK nunavtine aningaussat tu- ngaisigut ingerdlatsinerup pissusig- ssamisoriartornigssånut. Udnævnelser Det meddeles, at der ved kgl. resolu- tion er foretaget følgende udnævnel- ser: Regnskabsinspektør i 23. lønnings- klasse Per Yde-Andreasen er ved kgl. resolution af 9. august 1966 udnævnt til regnskabsinspektør i 25. lønnings- klasse i Grønland fra den 1. august 1966 at regne. Kæmner i 21. lønningsklasse Eigil Rindvig er ved kgl. resolution af 9. august 1966 udnævnt til kæmner i 23. lønningsklasse i Grønland fra den 1. august 1966 at regne. Kæmnerne i 20. lønningsklasse Johannes Termansen og Jørn Frederik Wiirtz er ved kgl. resolution af 9. august 1966 udnævnt til kæmnere i 23. lønningsklasse i Grønland fra den 1. august 1966 at regne. Kæmner i 20. lønningsklasse Poul Orla Pedersen er ved kgl. resolution af 9. august 1966 udnævnt til kæmner i 21. lønningsklasse i Grønland fra den 1. august 1966 at regne. Overassistent Jens Simonsen er ved kgl. resolution af 25. august 1966 ud- nævnt til fuldmægtig i 16. lønnings- klasse i Grønland i henhold til lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjeneste- mænd i Grønland fra den 1. august 1966 at regne. Assistent William Peter Wistoft er ved kgl. resolution af 25. august 1966 hdnævnt til fuldmægtig i 16. lønnings- klasse i Grønland i henhold til lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjeneste- mænd i Grønland fra den 1. august 1966 at regne. Skansen nedlagt Udstedet Skansen på Disko var de- finitivt nedlagt den 27. august. Samt- lige beboere var da flyttet og KGH.s varelager fjernet. Udstedets nedlæggelse havde været forberedt gennem nogle år. Aktiekøbstilskud Den nye erhvervsstøttebekendtgø- relse åbner mulighed for at yde stats- tilskud til køb af aktier i grønlandske produktionsanlæg, oplyste formanden under landsrådets af Ricard Petersen foranledigede drøftelse af fremgangs- måden ved privatisering. Ricard Petersen foreslog, at staten ved privatisering skulle sikre sig halv- delen af aktierne, der senere skulle udbydes til befolkningen. Derigennem kunne man sikre grønlænderne ind- flydelse på produktionsanlæggenes drift. Peter Heilmann bemærkede, at den- ne fremgangsmåde var blevet fulgt Åndemanerens konebåd Museet i Godthåb har fornylig er- hvervet en konebåd, der har tilhørt åndemaneren Maratse fra Øsfgrøn- land. Det drejer sig om en meget smukt bygget båd på 30 fod. Ma- ratse's konebåd skal sammen med Store OHo's konebåd, som museet også har erhvervet, placeres i gede- stalden, der nu ved frivillig arbejds- kraft føres tilbage til sin oprindelige skikkelse. Gedesfalden har i en år- række huset museets samlinger. Def er det første ’ bindingsværkshus i Grønland, opført i årene 1730—40. Her ses eleverne på fagskolen transportere Maratse's smukke, men desværre knapt så velholdte kone- båd, Store OHo's konebåd, der er mindre end Maratse's, men megef velholdt, ligger nu på et pakhus i Godthåb. Den skal hentes til sit bli- vende sted, når restaureringen af gedesfalden er tilendebragt. hidtil på eksporterhvervets område, og derfor kunne han ikke se nogen grund til at drøfte forslaget. Alibak Josef- sen oplyste, at Sukkertoppens befolk- ning ikke havde været interesseret i at købe aktier i byens fiskefabrik, for- di KGH forinden havde oplyst, at fa- brikken ikke kunne forrente sig. Der burde være mulighed for statstilskud til fabriksdrift i lighed med tilskud- det til kuttere, mente han. Formanden fremhævede den øgede interesse, der fra privat side vises den grønlandske fiskeproduktion. Senest har der meldt sig en interessent til rejefabrikken i Jakobshavn. Dette ty- dede på et vendepunkt i det grøn- landske erhvervsliv, erklærede han. angåkup umid Nungme katerssugausiviup Kanig- tukut pigssarsiarisimavå Tunume angé- korssup Maratsip umiå, sanavdluagao- KissoK 30 fodinik fakissusilik. kater- ssugausiviup åma pigssarsiarisimavå Orforujup umiå, tåukulo mardluk inigsstneKartugssauput savaussausi- vingmut. igdlo fauna nunavtine Kar- masigssianik tugssanik Keråtarkusig- kanik igdluliat sujugdlersaråt 1730-p åma 1740-p akornåne sanåK. måna ig- dlo kajumissutsimik sulissoKardlune pissuserdlåmisut ilisiniarneKarpoK Ka- vane iluanilo Kissuit kingorna Kag- dliutigisimassaj piardlugit. tåssa fagskolime iifniarfuf Maratsip umiå maKikat. Orforujup umiå Marai- sip pianif mingneruvoK pårivdluagau- neruvdlunile. måna tåuna kingugdleK Nungme Kuerssuit ilånipoK, savau- ssausiviuvdle suliarinera ineriarpaf fåssunga inigssineKartugssauvdlune. nerpit Kcrititat 33 millionisissutaussut Det Grønlandske Fiskeri-Kompani Aktieselskab, pigingneKatigit Kalåt- dlit-nunavtine aulisagkanik niorKU- tigssianik tuniniaissartut, generalfor- samlingeKarsimåput. sujuligtaissoK, a- ningausserivingmik pigingnigtOK Aage v. Benzon oKarsimavoK 1965-ime ner- pit Kerititat 33.617.551 kr-sissutigine- Kartut, avise uvdlut tamaisa sarKU- mertartOK „Børsen" nalunaerpoK. u- kiume sujuliane tunissat 16.819.971 kr-sissutigineKarput. tunitsivigineKarsimassut tåssa Ame- rika, Tuluit-nunåt, Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz, Spania, Tyskland kitdleK, Grækerit-nunåt, Sverige, Nor- ge Finlandilo. tamatuma saniatigut Danmarkime tunissat amerdlavdluar- simåput. akiligagssat akilerérnerisigut inger- dlatsinerme nautsorssutit 332.373 kr- nik sivneKartoruteKarput, sujorna siv- neKartorutit 267.648 kr-ugamik. KNAPP-imut tapissutit landskassep 1967-imut atortitagssa- mautaine 20.000 kr. ingmikortineKar- simåput KNAPP-imut ingmikut itu- mik tapissutigssatut. tamatumuna a- kuerineKarpoK KNAPP-imit Kinutigi- ssaK Erik Egede avKutigalugo sulissu- tigineKartoK. autdlarKautåne ingmikut nalunaer- ssutitaKångitsumik tapissuteKarnig- ssaK pineKaraluarpoK — KNAPP na- lunaeruteKarsimångilaK aningaussat sumut atorneKåsanersut — kisiåne naggatårutaussumik OKaluserineKar- nerine Erik Egedep sujunersutå akue- rineKarpoK aningaussat atomeKåsa- ssut atåssuteKamiardlune angalaner- nut påsisitsiniainigssamutdlo. ukiup aningaussanik atortitsiviussup nåne- rane aningaussat sumut atomeKarsi- manerat KNAPP-ip navsuiauteKarfi- gissugssauvå. forstanderertaK Manitsume skoleinspektøriusimassoK Jens Leth Ikastime ineKarfigitigalugo niuvernermut tungassunik iliniarfig- ssamut sujulerssuissugssatut torKarne- KarsimassoK, Horsens Folkebladime agdlautigineKarpoK, agdlagardlo ima ilaKarpoK: forstander Jens Leth Ikastime ine- Karfigitigalugo niuvernermut tunga- ssunik iliniarfigssamut pissortaunig- ssamut piukunavigpoK, kalåtdlit inu- sugtut niuvernermut tungassunik ili- niartugssat atuarfingme tåssane ang- nermik atuartineKartåsangmata. WALKIE TALKIE 10 transistor trådlos sender og modtager med stor rækkevidde. Typegodkendt af Post- og Telegrafvæsenet. PRIS PR. SÆT (2 stk.) KR. 625.- 5 ■/• ved forudbeta- ling på giro 141640 Gencralrepræscntant: RATEL RADIO Baggesensgade 37, Kbhvn. N. Tlf. 39 43 65 Brochure sendes omg. mod svarporto. Frosne fiskeriprodukter solgt for 33 mili. kr. Det Grønlandske Fiskeri-Kompagni Aktieselskab har holdt generalforsam- ling. Bestyrelsesformanden, bankier Aage V. Benzon sagde ifølge dagbladet „Børsen", at salget i driftsåret 1965 af frosne fiskeriprodukter, som hører un- der selskabets agentur for KGH, har andraget 33.617.551 kr. Salget for for- rige driftsår gav i alt 16.819.971 kr. Eksporten er gået til Amerika, Eng- land, Frankrig, Holland, Belgien, Schweiz, Spanien, Vesttyskland, Græ- kenland, Sverige, Norge og Finland. Desuden har der været et godt salg i Danmark. Efter afskrivninger udviser drifts- regnskabet et overskud på 332.373 kr., i fjor var overskuddet på 267.648 kr. forstander Leth Gedved Seminaria- me iliniartitsissutut soraerumérniku- vok, iliniartitsissungorKårsimalerami- lo ukiune arfineK-pingasune Køben- havnime atuartitsissuvdlune. 1956-ime Kalåtdlit-nunåliarpoK ilaKiitane ila- galugit, autdlarKåumut Ausiangnit- dlune kingornalo Manitsume. sujorna uterpoK, uternermilo kingorna ilini- andgsimavdlune ilåtigut Miinchenime atuaKatausimavdlune. Tunume inusugtut Kitånut nugtertariaKarput folketingimut ilaussortaie Knud Hertling tamatuminga sujuner- suteKarniartoK grønlandsrådip atautsiminigssåne folketingimut ilaussortau Knud Hertling grønlandsrådip novemberime atautsiminigssåne sujunersuteKarniar- poK tunumiut inusugtut Kitånut nug- tineKartarsinaunigssånik. Knud Hert- ling avisimut „B.T“-imut oKauseuar- poK Angmagssagdlup eruåne inuit e- Kiterunerat kinguneuarsimassoK ukiu- me angnertumik sulivfigssaileKissar- nermik, tåssa nugtertut nåmagtumik suliagssaKartineKångingmata. „Tunume ajornartorsiutit Kitåne ili- ornertut årKingniarneKåsångitdlat i- nuit eKiterutineKarneratigut," Knud Hertling oKarpoK. „akerdlianigdle ili- ortoKartariaKarpoK. inoKatigit angni- kitsut piniarnermik inutigssarsiute- Kartut isumangnaitdlisaivfigissaria- Karput, piniartoKarfiussutdle inue a- merdliartortinarneKarsinåungitdlat." Knud Hertlingip isumå maligdlugo Tunume piniarneit isumangnaitdli- saivfiginiardlugo åssigingitsutigut mardlugtigut årKiniarneKartugssau- vok. sujugdlermik mislgssuivfigineKå- saoK Tunup ilaine sune piniarfigigso- KarnersoK, tamåkunungalo såriarfig- ssaKåssusiat nåpertordlugo inuit nug- tertineKåsåput, tauvalo inusugtut Tu- nume inutigssarsiornikut såriarfigssa- Kångitsut Kitånut nugtertineKaliså- put. Knud Hertlingip migssingiussinera maligdlugo pissariaKåsaoK inusugtut 1200—1300 Kitånut nugtertisavdlugit. ingmikut sulivfeKarfingmik pilersit- sinigssaK sujunersutigå nugtertunik isumagingnigtugssamik, isumaKarame ajornartorsiutit angnertoKissut tama- tumane pilerumårtut imåinaK anigor- niarneKarsinåungitsut. Meget praktisk og varm herre-nylon jakke, lang model med vatteret hætte Findes i tiere tarver. Forhandles af de forende private for retninger på Grønland. et produkt fra tuberkulose aklonlardlugo sulinlartut taperserstiklt ☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ^ -fr derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland 11

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.