Atuagagdliutit - 27.10.1966, Side 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmgss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Københavns-redaktion:
journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum, telefon 84 58 94
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement ............ kr. 37,50
Løssalgspris ............. kr. 1,50
pissartagaxarneK uk........kr. 37,50
pisiarinenarnerane ....... kr. 1,50
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI
Nungme sinerissap
kufatdliup naniteriviane
naKitigkat
GODTHÅB
Et vigtigt skridt
J, F. — Grønlands første private pen-
geinstitut så dagens lys fornylig. Op-
rettelsen af Bikubens filial er et vig-
tigt skridt mod privatiseringen i Grøn-
land. Det er en nydannelse, der bety-
der, at der nu i Grønland åbnes ad-
gang til at søge lån ad privat vej.
Dette har hidtil ikke været muligt i
Grønland.
Oprettelsen af et privat pengeinsti-
tut vil medføre en række ændringer
for de grønlandske sparere og lån-
tagere. Mens den statsdrevne spare-
kasse kun har én rentesats, har den
private sparekasse fire rentesatser.
Med en privat sparekasse er der i
Grønland indført et nyt statussymbol.
Nu kan man oprette en checkkonto.
Den private sparekasse betyder og-
så, at man nu i Grønland kan søge lån
på samme vilkår som i Danmark. De
dyre lån, som man hidtil har været
afskåret fra at få i Grønland, er nu
en realitet. Det er en udvikling, som vi
ikke kan løbe bort fra, hvis samfunds-
funktionerne i Grønland skal normali-
seres.
At der er behov for et privat penge-
institut heroppe, synes tilstrømningen
i de første dage efter filialens åbning
at bekræfte. Hidtil har der ikke været
gjort større fremstød for at stimulere
sparelysten i Grønland. I takt med de
forøgede indtjeningsmuligheder er det
nødvendigt at oplyse folk om opsparin-
gens betydning. Penge er stadig et ret
svævende begreb for mange grønlæn-
dere. Det må være et privat penge-
instituts opgave gennem oplysning at
sprede kendskabet til, hvordan et pen-
geinstitut arbejder og om, hvordan
man kan bruge pengene på den mest
fornuftige måde.
Tilstedeværelsen af et privat penge-
institut vil medføre en aflastning for
de statsinstitutioner, der har med pen-
ge at gøre. Kæmnerinstitutionerne i
Grønland er i dag overbebyrdet med
arbejde. Det gælder ikke mindst kæm-
nerkontoret i Godthåb. Alene det, at
lønudbetalinger og udbetalinger af de
sociale ydelser i Godthåb overtages af
Bikubens filial, vil betyde en mærkbar
lettelse i arbejdspresset på kæmner-
kontoret.
Der er grund til at hilse Bikubens
initiativ velkommen. Det er det første
skridt til en normalisering af penge-
markedet i Grønland.
sujuariarneK pingårtOK
J. F. nunavtine privatimik aningau-
sserivik sujugdleK Kanigtukut atuler-
poK. sparekassip Bikubenip Nungme
ingmikortortaKalernera sujumut av-
dloriarneruvoK pingårtOK, nunavtine
privatimik ingerdlatsiartornigssap tu-
ngåtigut. taima nutåmik pilersitsini-
kut måna nunavtine privatit avKuti-
galugit taorsigagssarsiniartoKarslnå-
ngorpoK, månamut tamåna ajornarsi-
magaluardlune.
privatimik aningausseriveKalerneK
nunavtine sipågaicartunut taorsigag-
ssarsiniartunutdlo avdlångutinik ar-
dlalingnik nagsataicartugssauvoK.
sparekasse nålagauvfiup ingerdlatå a-
tausinarmik erniaKartineKarpoK, spa-
rekassile privatimik ingerdlataK åssi-
gingitsunik sisamanik erniaKartitsiv-
dlune. privatimik sparekassip nunav-
tine atulerneratigut akimåssut nutåK
nunavtinut ericuneKarpoK, tåssa ag-
dlagfigssiat atordlugit akilisinauler-
neK.
privatimik sparekasseicalernerup ki-
ngunerisavåtaoK taorsigagssarsiat tu-
ngaisigut DanmarkimisordluinaK piu-
mavfigineKartalernigssaK. taorsigag-
ssarsiat akitsutinik erniarKortut, må-
namut ilisimaneKångikaluartut, åma
nunavtine atorneicartugssångorput.
tamåna ineriartorneruvoK Kimarrati-
gisinåungisarput nunavtine inoKatigit
akornåne pissutsit sujuarsimassunut
nalerKukiartusagpata.
privatimik aningausserivik måne a-
torfigssaKartineKartoK erssinguatsiar-
poK Bikubenip ingmikortortåta ang-
marneranit uvdlut sujugdlit ornigar-
neKardluarsimaKingmat. månamut
nunavtine angnertumik suliniartoKar-
simångilaK sipågaKarnigssaK pileriså-
rutigalugo. akigssarsiorfiusinaussut
angnertusiartortitdlugit pissariaicaler-
sugssauvoK inuit påsitiniåsavdlugit i-
levKågaKarnerup pingåruteKarnera-
nik. sule kalåtdlit ardlaKartut akornå-
ne aningaussat pivdlugit påsisimang-
ningneK angnertungilaK. privatimik
aningausseriviup suliagssarissariaKar-
på KåumarsaineK avKutigalugo inuit
påsitiniåsavdlugit aningausseriviup
suleriausianik åma KanoK ilioråine a-
ningaussat silatusårnerussumik ator-
neKarsinaunerånik.
privatimik aningausseriveKalerneK
OKilisautaussugssauvoK nålagauvfiup
sulivfeKarfinut aningaussanik sang-
missaKartunut. nunavtine kæmnere-
Karfit uvdlumikut angnertorujugssu-
armik suliagssaKarput, pingårtumig-
dlo taimåipoK Nungme kæmnereKar-
fik. akigssarsiat ikiutisiagssatdlo tu-
niuneKartarnerisa Bikubenip ingmi-
kortortaKarfianit tiguneKarnigssåinåt-
dlunit misingnartumik oKilisaissug-
ssauvoK Nungme kæmnereKarfingme
suliagssarpagssuarnik.
pissutigssaKarpoK Bikubenip sulini-
arnermik takutitsinera tikitdluarKU-
savdlugo, tamåname avdloriarneruvoK
sujugdleK nunavtine aningaussat tu-
ngaisigut ingerdlatsinerup pissusig-
ssamisoriartornigssånut.
Udnævnelser
Det meddeles, at der ved kgl. resolu-
tion er foretaget følgende udnævnel-
ser:
Regnskabsinspektør i 23. lønnings-
klasse Per Yde-Andreasen er ved kgl.
resolution af 9. august 1966 udnævnt
til regnskabsinspektør i 25. lønnings-
klasse i Grønland fra den 1. august
1966 at regne.
Kæmner i 21. lønningsklasse Eigil
Rindvig er ved kgl. resolution af 9.
august 1966 udnævnt til kæmner i 23.
lønningsklasse i Grønland fra den 1.
august 1966 at regne.
Kæmnerne i 20. lønningsklasse
Johannes Termansen og Jørn Frederik
Wiirtz er ved kgl. resolution af 9.
august 1966 udnævnt til kæmnere i
23. lønningsklasse i Grønland fra den
1. august 1966 at regne.
Kæmner i 20. lønningsklasse Poul
Orla Pedersen er ved kgl. resolution
af 9. august 1966 udnævnt til kæmner
i 21. lønningsklasse i Grønland fra
den 1. august 1966 at regne.
Overassistent Jens Simonsen er ved
kgl. resolution af 25. august 1966 ud-
nævnt til fuldmægtig i 16. lønnings-
klasse i Grønland i henhold til lov nr.
168 af 27. maj 1964 om statens tjeneste-
mænd i Grønland fra den 1. august
1966 at regne.
Assistent William Peter Wistoft er
ved kgl. resolution af 25. august 1966
hdnævnt til fuldmægtig i 16. lønnings-
klasse i Grønland i henhold til lov nr.
168 af 27. maj 1964 om statens tjeneste-
mænd i Grønland fra den 1. august
1966 at regne.
Skansen nedlagt
Udstedet Skansen på Disko var de-
finitivt nedlagt den 27. august. Samt-
lige beboere var da flyttet og KGH.s
varelager fjernet.
Udstedets nedlæggelse havde været
forberedt gennem nogle år.
Aktiekøbstilskud
Den nye erhvervsstøttebekendtgø-
relse åbner mulighed for at yde stats-
tilskud til køb af aktier i grønlandske
produktionsanlæg, oplyste formanden
under landsrådets af Ricard Petersen
foranledigede drøftelse af fremgangs-
måden ved privatisering.
Ricard Petersen foreslog, at staten
ved privatisering skulle sikre sig halv-
delen af aktierne, der senere skulle
udbydes til befolkningen. Derigennem
kunne man sikre grønlænderne ind-
flydelse på produktionsanlæggenes
drift.
Peter Heilmann bemærkede, at den-
ne fremgangsmåde var blevet fulgt
Åndemanerens konebåd
Museet i Godthåb har fornylig er-
hvervet en konebåd, der har tilhørt
åndemaneren Maratse fra Øsfgrøn-
land. Det drejer sig om en meget
smukt bygget båd på 30 fod. Ma-
ratse's konebåd skal sammen med
Store OHo's konebåd, som museet
også har erhvervet, placeres i gede-
stalden, der nu ved frivillig arbejds-
kraft føres tilbage til sin oprindelige
skikkelse. Gedesfalden har i en år-
række huset museets samlinger. Def
er det første ’ bindingsværkshus i
Grønland, opført i årene 1730—40.
Her ses eleverne på fagskolen
transportere Maratse's smukke, men
desværre knapt så velholdte kone-
båd, Store OHo's konebåd, der er
mindre end Maratse's, men megef
velholdt, ligger nu på et pakhus i
Godthåb. Den skal hentes til sit bli-
vende sted, når restaureringen af
gedesfalden er tilendebragt.
hidtil på eksporterhvervets område, og
derfor kunne han ikke se nogen grund
til at drøfte forslaget. Alibak Josef-
sen oplyste, at Sukkertoppens befolk-
ning ikke havde været interesseret i
at købe aktier i byens fiskefabrik, for-
di KGH forinden havde oplyst, at fa-
brikken ikke kunne forrente sig. Der
burde være mulighed for statstilskud
til fabriksdrift i lighed med tilskud-
det til kuttere, mente han.
Formanden fremhævede den øgede
interesse, der fra privat side vises den
grønlandske fiskeproduktion. Senest
har der meldt sig en interessent til
rejefabrikken i Jakobshavn. Dette ty-
dede på et vendepunkt i det grøn-
landske erhvervsliv, erklærede han.
angåkup umid
Nungme katerssugausiviup Kanig-
tukut pigssarsiarisimavå Tunume angé-
korssup Maratsip umiå, sanavdluagao-
KissoK 30 fodinik fakissusilik. kater-
ssugausiviup åma pigssarsiarisimavå
Orforujup umiå, tåukulo mardluk
inigsstneKartugssauput savaussausi-
vingmut. igdlo fauna nunavtine Kar-
masigssianik tugssanik Keråtarkusig-
kanik igdluliat sujugdlersaråt 1730-p
åma 1740-p akornåne sanåK. måna ig-
dlo kajumissutsimik sulissoKardlune
pissuserdlåmisut ilisiniarneKarpoK Ka-
vane iluanilo Kissuit kingorna Kag-
dliutigisimassaj piardlugit.
tåssa fagskolime iifniarfuf Maratsip
umiå maKikat. Orforujup umiå Marai-
sip pianif mingneruvoK pårivdluagau-
neruvdlunile. måna tåuna kingugdleK
Nungme Kuerssuit ilånipoK, savau-
ssausiviuvdle suliarinera ineriarpaf
fåssunga inigssineKartugssauvdlune.
nerpit Kcrititat 33
millionisissutaussut
Det Grønlandske Fiskeri-Kompani
Aktieselskab, pigingneKatigit Kalåt-
dlit-nunavtine aulisagkanik niorKU-
tigssianik tuniniaissartut, generalfor-
samlingeKarsimåput. sujuligtaissoK, a-
ningausserivingmik pigingnigtOK Aage
v. Benzon oKarsimavoK 1965-ime ner-
pit Kerititat 33.617.551 kr-sissutigine-
Kartut, avise uvdlut tamaisa sarKU-
mertartOK „Børsen" nalunaerpoK. u-
kiume sujuliane tunissat 16.819.971
kr-sissutigineKarput.
tunitsivigineKarsimassut tåssa Ame-
rika, Tuluit-nunåt, Frankrig, Holland,
Belgien, Schweiz, Spania, Tyskland
kitdleK, Grækerit-nunåt, Sverige, Nor-
ge Finlandilo. tamatuma saniatigut
Danmarkime tunissat amerdlavdluar-
simåput.
akiligagssat akilerérnerisigut inger-
dlatsinerme nautsorssutit 332.373 kr-
nik sivneKartoruteKarput, sujorna siv-
neKartorutit 267.648 kr-ugamik.
KNAPP-imut tapissutit
landskassep 1967-imut atortitagssa-
mautaine 20.000 kr. ingmikortineKar-
simåput KNAPP-imut ingmikut itu-
mik tapissutigssatut. tamatumuna a-
kuerineKarpoK KNAPP-imit Kinutigi-
ssaK Erik Egede avKutigalugo sulissu-
tigineKartoK.
autdlarKautåne ingmikut nalunaer-
ssutitaKångitsumik tapissuteKarnig-
ssaK pineKaraluarpoK — KNAPP na-
lunaeruteKarsimångilaK aningaussat
sumut atorneKåsanersut — kisiåne
naggatårutaussumik OKaluserineKar-
nerine Erik Egedep sujunersutå akue-
rineKarpoK aningaussat atomeKåsa-
ssut atåssuteKamiardlune angalaner-
nut påsisitsiniainigssamutdlo. ukiup
aningaussanik atortitsiviussup nåne-
rane aningaussat sumut atomeKarsi-
manerat KNAPP-ip navsuiauteKarfi-
gissugssauvå.
forstanderertaK
Manitsume skoleinspektøriusimassoK
Jens Leth Ikastime ineKarfigitigalugo
niuvernermut tungassunik iliniarfig-
ssamut sujulerssuissugssatut torKarne-
KarsimassoK, Horsens Folkebladime
agdlautigineKarpoK, agdlagardlo ima
ilaKarpoK:
forstander Jens Leth Ikastime ine-
Karfigitigalugo niuvernermut tunga-
ssunik iliniarfigssamut pissortaunig-
ssamut piukunavigpoK, kalåtdlit inu-
sugtut niuvernermut tungassunik ili-
niartugssat atuarfingme tåssane ang-
nermik atuartineKartåsangmata.
WALKIE
TALKIE
10 transistor trådlos
sender og modtager med
stor rækkevidde.
Typegodkendt af Post-
og Telegrafvæsenet.
PRIS PR. SÆT (2 stk.)
KR. 625.-
5 ■/• ved forudbeta-
ling på giro 141640
Gencralrepræscntant:
RATEL RADIO
Baggesensgade 37,
Kbhvn. N. Tlf. 39 43 65
Brochure sendes omg.
mod svarporto.
Frosne fiskeriprodukter
solgt for 33 mili. kr.
Det Grønlandske Fiskeri-Kompagni
Aktieselskab har holdt generalforsam-
ling. Bestyrelsesformanden, bankier
Aage V. Benzon sagde ifølge dagbladet
„Børsen", at salget i driftsåret 1965 af
frosne fiskeriprodukter, som hører un-
der selskabets agentur for KGH, har
andraget 33.617.551 kr. Salget for for-
rige driftsår gav i alt 16.819.971 kr.
Eksporten er gået til Amerika, Eng-
land, Frankrig, Holland, Belgien,
Schweiz, Spanien, Vesttyskland, Græ-
kenland, Sverige, Norge og Finland.
Desuden har der været et godt salg i
Danmark.
Efter afskrivninger udviser drifts-
regnskabet et overskud på 332.373 kr.,
i fjor var overskuddet på 267.648 kr.
forstander Leth Gedved Seminaria-
me iliniartitsissutut soraerumérniku-
vok, iliniartitsissungorKårsimalerami-
lo ukiune arfineK-pingasune Køben-
havnime atuartitsissuvdlune. 1956-ime
Kalåtdlit-nunåliarpoK ilaKiitane ila-
galugit, autdlarKåumut Ausiangnit-
dlune kingornalo Manitsume. sujorna
uterpoK, uternermilo kingorna ilini-
andgsimavdlune ilåtigut Miinchenime
atuaKatausimavdlune.
Tunume inusugtut Kitånut
nugtertariaKarput
folketingimut ilaussortaie Knud Hertling tamatuminga sujuner-
suteKarniartoK grønlandsrådip atautsiminigssåne
folketingimut ilaussortau Knud
Hertling grønlandsrådip novemberime
atautsiminigssåne sujunersuteKarniar-
poK tunumiut inusugtut Kitånut nug-
tineKartarsinaunigssånik. Knud Hert-
ling avisimut „B.T“-imut oKauseuar-
poK Angmagssagdlup eruåne inuit e-
Kiterunerat kinguneuarsimassoK ukiu-
me angnertumik sulivfigssaileKissar-
nermik, tåssa nugtertut nåmagtumik
suliagssaKartineKångingmata.
„Tunume ajornartorsiutit Kitåne ili-
ornertut årKingniarneKåsångitdlat i-
nuit eKiterutineKarneratigut," Knud
Hertling oKarpoK. „akerdlianigdle ili-
ortoKartariaKarpoK. inoKatigit angni-
kitsut piniarnermik inutigssarsiute-
Kartut isumangnaitdlisaivfigissaria-
Karput, piniartoKarfiussutdle inue a-
merdliartortinarneKarsinåungitdlat."
Knud Hertlingip isumå maligdlugo
Tunume piniarneit isumangnaitdli-
saivfiginiardlugo åssigingitsutigut
mardlugtigut årKiniarneKartugssau-
vok. sujugdlermik mislgssuivfigineKå-
saoK Tunup ilaine sune piniarfigigso-
KarnersoK, tamåkunungalo såriarfig-
ssaKåssusiat nåpertordlugo inuit nug-
tertineKåsåput, tauvalo inusugtut Tu-
nume inutigssarsiornikut såriarfigssa-
Kångitsut Kitånut nugtertineKaliså-
put.
Knud Hertlingip migssingiussinera
maligdlugo pissariaKåsaoK inusugtut
1200—1300 Kitånut nugtertisavdlugit.
ingmikut sulivfeKarfingmik pilersit-
sinigssaK sujunersutigå nugtertunik
isumagingnigtugssamik, isumaKarame
ajornartorsiutit angnertoKissut tama-
tumane pilerumårtut imåinaK anigor-
niarneKarsinåungitsut.
Meget praktisk og varm herre-nylon
jakke, lang model med vatteret hætte
Findes i tiere tarver.
Forhandles af de forende private for
retninger på Grønland.
et
produkt
fra
tuberkulose aklonlardlugo sulinlartut taperserstiklt
☆ ☆ ☆ RADIUKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ^ ^ -fr
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen I Grønland
11