Atuagagdliutit - 27.10.1966, Qupperneq 23

Ædelstene fra Grønland
Blandt de sidste nye ædelstensfund,
der blev forelagt på Den 11. internatio-
nale Gemmelogkonference forleden i
Barcelona, blev der fra dansk side
vist flere interessante nyfundne grøn-
landske mineraler fortæller Berling-
ske Aftenavis, f. eks. den helt særpræ-
gede og meget smukke cyclamenfar-
vede tugtupit —• betegnet således efter
stedet, hvor den er fundet, Tugtup
agtakorfia, Sydgrønland.
Det er en meget spændende sten med
sjældne egenskaber, blandt andet en
fantastisk flourescens. Holder man
denne sten i et mørkt rum og giver
den ultraviolette stråler, lyser den op
i orangegult som en fuldmoden abri-
kos. Men ikke nok med det! Endnu et
langt minut efter de ultraviolette strå-
lers ophør skinner den nu selvlysende
sten i mørket med et stærkt fosfores-
cerende skær.
Men først og fremmest har tugtupi-
ten sine dagklare fortrin ved et fint
nuanceret, changerende farvespil, der
med de rød-lilla toner på kølig isbjerg-
hvid bund er som en slags musik i far-
ver, et fint afstemt akkompagnement
til netop den rosacyclamen-lilla farve-
skala, moden boltrer sig i for øjeblik-
ket.
Det store spørgsmål er nu, om man
vil kunne finde tilstrækkelig meget af
dette ny mineral. Man håber det, for
denne ædelsten bringer nye farvemu-
ligheder frem, som vil virke fornyende
både som inspiration for smykke-
kunstneren og smykkebæreren.
FENALÅR — EN GAMMEL
NORSK RET
I gamle dage kendte man tre måder at
opbevare mad på: det var saltning, tørring
og rygning. Men siden dybfryseren er kom-
met til, er man gået mere og mere bort
fra disse metoder.
Men hvorfor ikke gå tilbage til de gamle
opbevaringsmåder ved at tilberede et fena-
lår. der nærmest er en blanding af alle tre
forsøg. Fenalår laves af fårekød og det er
en meget gammel norsk ret. Mon ikke de
gamle vikinger havde både to og tre fena-
lår med i madkurven, når de drog ud på
de lange krigstogter?
Nu i slagtetiden er udvalget stort og man
tager en stor fårekølle, der lægges i en
saltlage, der består af:
3 kg salt,
10 1 vand,
J/t kg stødt melis.
Lagen koges op og skummes. Når den
er kold, lægges fårekøllen ned i den, pas
på at lagen dækker kødet hele tiden. —
Efter to døgn tages køllen op og hænges på
et tørt og luftigt sted i ca. to måneder.
Skal fenalår ryges, gøres det efter at
køllen har hængt til tørre i to-tre dage.
Den skal så hænges i kold røg tre-fire
timer. Det med rygningen er en smagssag.
Selv synes jeg den gode fåresmag kommer
bedst til sin ret i et u-røget fenalår.
Går De igang med at tilberede fenalår
nu, kan De nå at blive færdig til juli Har
man fenalår i huset, har man altid noget
godt at byde uventede gæster.
Når fenalår skal serveres, begynder man
at skære på toppen og skiverne må være
meget tynde. Uden en god, skarp kniv
kommer man ingen vegne. Kødet kan bru-
ges og serveres som pålæg. Røræg med
purløg og ristet franskbrød smager ud-
mærket til. Eller prøv at spise dét som i
gamle dage — med fladbrød. Skal man
skylle det ned med noget, må det være
øl. — Velbekomme.
Nanna Grann-Meyer.
KRUM-KAGER
3 dl havregryn — 100 g.
200 g sukker,
‘/i dl sirup,
150 g smeltet smør,
■/• dl fløde,
75 g hvedemel,
Vi strøget tskf. bagepulver.
Gryn, sukker og sirup blandes sammen,
og heri hældes det smeltede, lidt afsvalede
smør, fløden, mel og bagepulver. Dejen rø-
res hurtigt ensartet og sættes på en plade,
der er smurt godt, med to teskeer. Giv
hver kage god afstand, da de skal have lov
til at flyde ud. Bages ved svag varme, 175
grader 1 7-8 minutter, til kagerne er gyld-
ne. Afsvales et lille øjeblik på pladen, in-
den man skærer hver kage løs med en
kniv og krummer den over en smal kage-
rulle eller skaftet af en træske, rundt
skal det helst være. Når kagerne er gen-
nemkolde, gemmes de i en kagekasse, og
de er sprøde og dejlige.
CHOKOLADEMUFFINS
125 g smør eller margarine,
150 g sukker,
2 æg,
2 spskf. kakao,
l‘/i strøget tskf. bagepulver,
revet skal af 1 appelsin,
V* dl kold stærk kaffe,
175 g mel.
Smør og sukker piskes, heri kommes de
hele æg, kakao, bagepulver samt revet
appelsinskal og til sidst kaffen, der røres
i skiftevis med melet. Dejen røres hurtigt
sammen — husk: rør aldrig for længe, efter
at melet er kommet i. Dejen fordeles i vel-
smurte muffinsforme — linseforme kan
også anvendes — og bages i ovnen ved 225
grader i 12 minutter.
Kagerne løsnes fra ovnen, og når de er
kolde, kan de evt. overtrækkes med flor-
sukkerglasur.
I et foredrag på gemmolog-konfe-
rencen fortalte gemmologen, hofjuve-
ler Ove Dragsted om mulighederne i
det hele taget for at finde nyt ædel-
stensmateriale på Grønland, men skil-
drede også mere detaljeret den dejlige
tugtupit, der netop opfylder de tre af-
gørende krav, man stiller til en
ædelsten: hårdhed, skønhed og vel-
egnethed til slibning.
erdlingnartut
ujarKat
Kalåtdlit-nunane
Barceloname Kanigtukut nunat ta-
malåt ujaragsiortartuisa 11-gssanik
atautsimérssuarneréne danskit tungå-
nit ardlagdlit nutåmik navssåt soku-
tiginartut Kavsit takutlneKarsimåput,
taima oKalugtuarpoic avise Berlingske
Aftenavis, sordlo ujarak KaKutigor-
dluinartoK kussanartorujugssuaK Tug-
tupit — taima taineKarsimavoK Kuja-
tåne navssårineKarsimagame nuname
Tugtup agtakorfia-nik atilingme.
ujarak tåuna KaKutigordluinartumik
alutornarssuseKarpoK, avdlångorarto-
rujugssuarnik pissuseKarsinaugame.
tårtumititdlugo tungussangassunik ki-
ngorninigtarpoK abrikositutdlo inerit-
dluarsimassutut sungårtungortardlu-
ne. taimaiginångilardle! tungussanga-
ssunik Kingornerme kingorna minute
Kångiutordlo ujarak tåuna isumami-
nik KåumartarpoK ingnerulassorssu-
arnik KingorneKalerdlune.
tugtupit-ivdle alutornautigineruvai
Kaumassumititdlune Kalipautigissane
tamalårpagssuit, KåKoringmik tunga-
veKardlutik augpaluartussarput ku-
ssanartoru j ugssuarmik avdlångorar-
neKardlutik, sordlume nipilerssorneK
Kalipautinut tugtinarneKartoK.
månale aperKuterujugssuvoK augti-
tagssaK tåuna nutåK KanoK agtigissoK
navssågssaunersoK. neriutigineKarpoK
angnertuvdlune navssågssåusassoK,
tåssame ujamap erdlingnartup tåu-
ssuma xalipautit nutåt takutingma-
git pinersausiortartunut pinersautinig-
dlo atuissumut nutarterissussugssauv-
dlutik.
atautsimérssuarnerme OKalugiartup,
erdlingnartunik niorKUteKartartup,
Ove Dragsted-ip Kalåtdlit-nunane u-
jancanik erdlingnartunik nutånik
navssågssaKarsinaunigssaK erKartor-
på, åmale OKalugtuarå sukumineru-
ssumik Tugtupit tåuna kussanartor-
ssuaK, tåussumame pigingmagit ujar-
Kamit erdlingnartumit piumassarine-
Kartartut: mångissuseK, kussanåssu-
seK åma manigsarneKarnigssamut pi-
ukunardluåssuseK.
kagiliat peiringassut
3 dl Ivsinglgagssat, 100 g, 200 g sukut,
Vs dl sirup, 150 g punek augtitaK, >/s dl
imuk (fløde) 75 g Kajussat, alugssautér-
Kap Kerka putdlagsautit.
ivsingigagssat, sukut sirupilo akulerune-
Kåsåput,. akuneKåsavdlutigdlo punermik
augtitamik nigdlorsilårsimassumik, imung-
mik, Kajussanik putdiagsautinigdlo. naKi-
tagaK åssigiårtumik tuaviortumik aulater-
neKåsaoK ikineKåsavdlunilo kågiliorfigssa-
mut tanitdluarsimassumut, alugssautérKa-
nik mardlungnik. kågiliagssat akuneKar-
titdluåsavatit siåriartorfigssaKarUtdlugit. u-
neKåsåput såkukitsumik kissarnilerdlugit,
175 gradinik minutine 7—8-ne, kågit, ka-
jortilernigssåta tungånut. nigdlorserneKat-
siaratdlåsåput, tauvalo kågit tamarmik ing-
mikut savingmik kångartineKåsåput kågi-
mutdlo manigsåumut imalunit Kajutap Ki-
ssup ipuanut pexitmeKåsavdlutik, peKitit-
sivigssaK ulamertusaoK. kågit nigdlorpata
kågisivingmut torKorneKåsåput, tauva Ke-
ratalårdlutik mamåsaKaut.
Chokolademuffins
125 g puneK imalunit margarine, 150 g
sukut, månit 2, alugssautit 2 kakao, a-
lugssautérKap åipå KerKa putdlagsautit,
appelsinap Kalipå aserortigaK atauseK,
3U dl kavfe kimigtoK nigdlertoK, 175 g
Kajussat.
puneK sukutdlo aulaterneKåsåput aku-
liutdlugitdlo månit ilivitsut, kakao, put-
dlagsautit appelsinavdlo Kalipå aserKorig-
sumik aserortigaK naggatåtigutdlo kavfe
nikitåutumik Kajussanut aulateruneKartå-
savdlune. naKitagaK tuaviortumik aulater-
neKåsaoK — erKaimajuk: sivisuvatdlåmik
aulateriniaKinak Kajussat akuliiineKarérpa-
ta. naKitagaK kågiliorfingnut tanitdluar-
simassunut siaruarneKåsaoK kissarssumilo
uneKåsavdlune 225 gradinik kissarnilerdlu-
go minutine 12-ine.
kågit kångartineKåsåput, nigdlorpatalo
flormelisimik KagdlerneKarsinåuput.
savap Kugtorå —
norgemiut nerissagssiatoKåt
nerissagssanik uningatitsissautsit pinga-
sut itsaK ilisimaneKarput: tåssa tarajorte-
rineK, panersineK pujorinerdlo. Kerititsi-
viuvdle sarKumernerata kingorna periaut-
sit tåuko atornérukiartuinarsimåput.
sorme periausitorKat misilisångilavut sa-
vap Kugtorånik nerissagssiordluta misili-
gutit tåuko pingasut atautsimortitdlugit
suliatut oKautigineKarsinaussumik. savap
Kugtorå taimatut suliaK norgemiut neri-
ssagssiatOKarssuaråt. vikingitorKat sivisu-
mik angalassugssauvdlutik sorssugkiartule-
rångamik savat Kugtorainik mardlungnik
pingasunigdlunit nagsataKartarsimånginer-
pat?
måna tOKorainerup nalåne Kinigagssat a-
merdlaKaut. savap Kugtorå angisoK pigssar-
siareriartigo imermutdlo tarajulingmut i-
kivdlugo imatut akulingmut:
taratsut 3 kg
imeK 10 liter
sioraussat kg.
ikissivigssaK KalatineKåsaoK Kaliperniar-
neKåsavdlunilo. nigdlorpat savap Kugtorå
ikineKåsaoK. sianigiuk KUgtoraK morssusi-
majuåinåsangmat. uvdlut unuatdlo mar-
dluk Kångiugpata KUgtoraK KaKineKåsaoK
nivingarneKardlunilo panertumut silåina-
rigsumutdlo nivingatineKåsavdlunilo Kåu-
matit 2 migssiliordlugit.
KUgtoraK pujorneKåsagpat uvdlune mar-
dlungne pingasunilunit panerserneKarérsi-
måsaoK. tauva nivlngardlugo nigdlertumik
pujortitsivigineKåsaoK nalunaerKutap aku-
nerine pingasune sisamanilunit. iluameru-
ti tsissut pujorissarsmåuput. uvangale
nangmineK isumaKarpungalo savap Kugtorå
savasungnitdluarnerussartoK pujomeKarsi-
matinane.
KUgtoraK måna piarérsalisagugko jutdle
angumerisinåusavat! KugtorKamik taima l-
tumik peKardlune tikeråt ilimagingisat
pigssaKartitdluarnartarput.
savap Kugtorå nerisineKalisagpat Kåvanit
kigterneKalisaoK, kigtigkatdlo såtuarångu-
såput. pitsaussumik ipigtumigdlo saveKå-
ngikåine avguineK ajornaKaoK. neKe åma
Kagdlersdtigssatut atorneKarsinauvoK. må-
nit uvanitsugdlit igfiaK-KaKortordlo sikag-
sarsimassoK igdlugisavdlugit ajungitdlui-
narput. imalunit itsartordlugo misiligsiuk
igfianik såtunik igdlulerdlugo. iggiseKåsa-
gåine imiaK ajungineruvoK. — nerivdlua-
rise.

»Nu er det
tid for
vitaminer«
Livol vitaminer
indeholder A, 5 B, C og
D-vitaminer port A/S
»måna vitamini- torfiessa- i m s I livol! i
ngorpoK« hba -
Livol vifaminit akoKarpuf A, 5 B, C åma D-vifamminik — én tablet om dagen er nok issartagan atauseK uvdlormut nåmagpoK
Strikkede og hæklede kjoler er i øjeblikket den helt store mode og
de ligger i en rimelig prisklasse. Fløjl er vendt tilbage, d. v. s. jern-
banetløjl, ofte kraftigt ritlet. Til dametøjet er de gennemgående
farver i vinter klart rød og dyblilla. — Den lårkorte mode ser ud
til at holde en sæson endnu, dog kun for de helt unges vedkom-
mende. Ellers er længden moderat og kjolesømmen går til midt
på knæet.
kjolet nuerssagkaf nigsiagkatdlo månåkorpiaic atissarineKartorujug-
ssuput, akisorssungitdlatdlo. utfnikussaK atulemgsimavortaoK, tåssa
uttnikussaK KoruårtorujugssuaK. arnat atissåine ukioK måna atorne-
Karneruput augpalugtoK åma tungujortoK augpaluartoK. — kjole
naitsoK sérKut Kulautdlugit takfssusilik sule atoratdlarniarunarpoK,
kisiåne inusugtuaråinarnut. kisiåne avdlat taktssusiat akungnagtu-
vok, kjolevdlo åmut isuata Kugdlungnera sérKut KerKånTpoK.
MODEL 693
niviarsiaricap
ånoråva
pingasunik ukiulingnut
atortugssai:
250 g EDELWEISS
sivnikoK Kallpaut avdla
nuerssautérKat nuerssautdlo kåvInartoK
nr. 2 */: ama 3
aminerulårtut silingnerulårtutdlunit su-
kangåssusigsså maligdlugo.
sigtartoK.
nucrssarnigssåta sukangåssusigsså:
Kllariarnerit 14-it 5 cm naligåt.
kussanarKugåine sukangåssusigsså malerKlgsårtariakarpoK.
nuerssåumik kåvlnartumlk nr. 3-mik 324-nik autdlartitsigit. 3 cm-imik silåmulnagka-
mik nuerssaeriardlutit nuerssautip tugdlia peaivfigsså putulersordlugo nuerssaruk: nuer-
ssagagssak Kilariålnardlugo, 2-t atautsikut. tauva 2 cm åma manigsulnarmik nuerssarKlg-
dlugo. åssillssagssaK maligdlugo agdlalersoriardlugo manigsulnarmik 25 cm-lngomerånut
Kumut nuerssaruk (takissuseritikumassat tikitdlugo). nuerssautip tugdliane ungisaok Ki-
lariarnerit 2-t tugdlinut 2-nut nuerssaekatlgigtardluglt (atautslkdrtitardlugit) — 162-lngor-
put — ungerérpat agdlagsså nuerssariardlugo tauva manigsulnarmik 5 cm nuerssariardlu-
go unigssfinut igdlugtut Kilariamerit 8-t inåriardlugit unigtikatdlauk.
taligssai:
nuerssauténcanik 2'/,-nik 44-nik autdlartitserlardlutit 5 cm-imik Koruårtumik sinilioriar-
dlugo nuerssautit 3-nut taorserdlugit manigsulnarmik nangiguk nuerssåume sujugdlerme
akugtokatigingnik Kilariamerit 54-ingorteriardlugit, tauva 2 cm manigsulnarmik nuer-
ssarKåriardlugo agdlagsså nuerssaruk, tåuna inerpat manigsulnarmik nangisaoK uniata
nalåne 2-nik ilassardlugo 3 cm-imik akugtåssusilingmik 62-ingomerånut. 27 cm-imik ta-
kissuseKalerpat (takissuseritikumassat tikigpago) ilaortomerata nalåne 8-t inåkit. igdlualo
åssinganik nuerssardlugo.
katiternigssa:
taligssai timitånut ikutikit. tunuane Kiterdlit 2-t inåriardlugit tåuko nalåne nutånik 4-
nlk autdlartitsigit (Kiorfigssai) manigsuinarmik nangiguk kativfisa nalåne 2-nik Kiperiar-
dlugit atautslkortitdlugit tugdlilo åma 2-t atautsikårtitarcllugit nuerssaut avdlortardlugo
132-ngomerånut. tauva kaujatdlangnere tamaisa ilångartilisaoK 88-ingornerånut. ilångar-
ternago nangiguk agdlalersordlugulo. agdlalersornera inerpat nuerssaut atauseK silåmui-
naK tugdlialo ilungmdrdlugo sivnersarautdlugit nuerssardlugit ilungmut peKltdlune ag-
dlåta sileKatånik. Kasungassumik inåruk.
katitcrnigsså:
naKitdluariardlugo atåne sinå ilungmut peKeriardlugo merssoruk. tunuane merssor-
fingmik sanileringnik mardlungnik merssorfigeriardlugo Kernatigut kioruk sigtartulerdlu-
gulo. nuilå ilungmut peKeriardlugo merssoruk. unilo merssordlugit nakerKigdlugo.
tungavia
X = Kalipaut avdla
23