Atuagagdliutit - 13.04.1967, Blaðsíða 10

Spiritusmisbruget igen
På sidste ordinære mode behandlede
landsrådet spørgsmålet om spiritus-
misbrug i almindelighed og hjemme-
brygning i særdeleshed. Det var før-
ste gang, at problemet var genstand
for så dybtgående drøftelse i lands-
rådet. Jeg er fuldstændig enig med
Lars Ostermann og de andre lands-
rådsmedlemmer, der fandt det nød-
vendigt med gennemgribende foran-
staltninger for at begrænse spiritus-
misbruget.
Nu må man for alvor sætte ind for
at bekæmpe brygning af dårligt øl.
Mange uheldige sider i udviklingen
kan føres tilbage til overdreven ny-
delse af dårligt øl. Det kan man ikke
længere se gennem fingre med. Dårligt
øl har mange gange været årsag til
tragedier og ulykker med dødelig ud-
gang.
Der er ikke længere grund til, at
hjemmebrygning tillades. Vi har pils-
nere og spiritus, som skulle kunne
overflødiggøre fremstilling af dårligt
øl. Landsrådet har været længe om at
finde ud af, at det bedste var at ind-
føre totalforbud mod hjemmebryg-
ning.
Under spiritusdebatten sidste efter-
år viste det sig, at nogle af landsråds-
medlemmerne var betænkelige ved, at
man indførte totalforbud mod hjem-
mebrygning. Argumenterne herfor var
forskellige. Enkelte landsrådsmedlem-
mer mente, at det bliver svært at for-
syne de små udsteder med pilsnere og
spiritus. Det kunne ikke undgås, at de
små steder udgik for sådanne forsy-
ninger. Og hvad så? Folk er jo så op-
findsomme, når det gælder spiritus.
Det er ikke sundt for det grønland-
ske samfund, at man fortsat skal have
adgang til at købe spiritus og malt og
humle. Den billigste form for spiritus
er absolut malt og humle. Hjemme-
brygning er så nem, at enhver kan
klare det i løbet af ganske kort tid.
Et kilo malt koster i dag kun 9 kro-
ner, og det er nok til at fremstille
store mængder spiritus. Det er i grun-
den meget mærkeligt, at seks flasker
pilsnere (stubby) kun koster 10,20 kr.
Alkoholindholdet i seks flasker pils-
For halv- eller helårspermissionssøgende
er 5 værelses villa med opholdsstue 41 2 mtr. med pejs, carport og udhus,
beliggende i Holbæk direkte til fjorden til leje fra omkring 1. nov. i år
og indtil 18 måneder frem. Husleje 850,00 kr. pr. måned. Henvendelse
til
telegrafbestyrer Leo Christiansen, Godthåb.
Elever til sundheds-
medhjælperuddannelse
Sundhedsmedhjælperskolen ved Egedesminde sygehus
søger elever pr. 1/8 1967.
Uddannelsen varer 3 år. De to første år foregår ved
Egedesminde sygehus og det tredie ved et andet sygehus.
For at kunne optages kræves der følgende:
Eleven skal være fyldt 17 år samt have et godt helbred,
være pligtopfyldende og interesseret i arbejde blandt
mennesker. Der kræves endvidere 9 års skolegang samt
et år i huset eller et ophold på husmoderskole.
Nærmere oplysninger om uddannelsen og sundheds-
medhjælpernes arbejdsforhold o. s. v. kan fås ved henven-
delse til den lokale distriktslæge, oversygeplejerske eller
landslægeembedet, hvor ansøgningsskemaer også kan fås.
Ansøgning sendes til landslægeembedet i Godthåb.
Ruth Christophersen,
forstanderinde.
sundhedsmedhjælperimut
iliniartugssarsiorneK
Ausiait nåparsimaviåne sundhedsmedhjælperigssanut
atuarfik augustip autdlarnautåne 1967-ime autdlartitug-
ssame iliniartugssarsiorpoK.
iliniarneK ukiune pingasune sivisussuseicåsaoK. ukiut
mardluk Ausiait nåparsimaviåne pisaoK ukiutdlo pinga-
juåne nåparsimavingme avdlame.
iliniartungornigssamut måko kinguline tainenartut piu-
massarineKarput.
iliniartugssaK 17-inik ukioKalerérsimåsaoK pernigdluar-
tusavdlune, tatiginartuvdlune inuitdlo akornåne sulinig-
ssamut soKutigissaKartuvdlune. piumassarineKarportaoK
ukiune 9-ne atuarfingmérérsimåsassoK taimatutdlo ukioK
atauseK igdlume sulerérsimåsavdlune imalunit ningiug-
ssat atuarfiånérersimåsavdlune.
iliniarnigssamut sundhedsmedhjælperitdlo taimaeKa-
tainigdlo suleriauseK nakorsamut nunaKarfigissamitumut,
oversygeplejerskimut nakorsauneKarfingmutdlunit påsi-
niaineKarsinauvoK iliniartungorniarnermutdlo agdlag-
tuivfigssamik pigssarsivfiusinauvdlune.
KinutigissaK Nungme nakorsauneicarfingmut nagsiune-
KåsaoK.
Ruth Christophersen,
forstanderinde.
nere er ingenting mod, hvad man kan
få ud af et kilo malt. Ved man dette i
grunden? Et kilo malt kan desuden
strækkes meget. Man kan have glæde
af det meget længe, blot ved at til-
sætte en ny portion humle.
Hvis man fortsat vil tillade salg af
malt og humle, må man forhøje pri-
serne på disse varer betydeligt, så de
kommer til at svare til andre alkoho-
liske drikke. Men det vil være endnu
bedre, at man øjeblikkeligt standser
udhandling af disse varer.
Ved standsning af udhandling af
malt og humle vil landskassen miste
en del af sine indtægter. Men det be-
tyder intet i sammenligning med, hvad
fortsat udhandling af disse varer kan
volde af ulykker i det grønlandske
samfund.
Lad os få en offentlig debat om dette
problem. Man kan ikke længere til-
lade, at tingene går deres skæve gang.
Anthon Jeremiassen,
AkunaK.
Kun på dansk?
Det har altid undret mig, at vi grøn-
lændere foretrækker at bruge danske
stednavne i Grønland. Vi adresserer
breve i Grønland på dansk, selv om vi
i daglig tale bruger de grønlandske
stednavne.
Brevstemplerne på posthusene er
også på dansk. Man bruger ikke de
grønlandske stednavne. Jeg synes det
er forkert. Man må respektere de
grønlandske stednavne, og efter min
mening skulle der ikke være noget i
vejen for, at man også officielt bruger
de grønlandske stednavne.
Hvad mener sprogudvalget om mit
forslag? Er det ikke et emne, som det
nye landsråd kan tage sig af? Jeg sy-
nes, at fordanskningen i Grønland er
ved at gå for vidt.
Julius Jakobsen,
Arsuk.
Den nye valglov
Der er sikkert mange vælgere i
Grønland, der ikke har kendskab til
valgloven. På valgdagen må valgloven
være fremme på afstemningsstederne.
Men det har ikke været tilfældet
hidtil.
Det er mit håb, at den nye valglov
må ligge fremme ved det kommende
valg, så vælgerne har adgang til at
studere den.
Johan B. Jensen,
K’agssimiut.
Kungmiut må udbygges
Det er gået op for myndighederne,
at det ikke kan nytte noget at opret-
holde steder, der ikke har økonomiske
forudsætninger.
Et eksempel herpå er kulminebyen
K’utdligssat, som man nu påtænker at
nedlægge, fordi kulproduktionen ikke
kan svare sig. Det tyder på, at man
nu vil koncentrere sig om steder, der
Unge vælgere
har også ansvar
Det varer ikke længe, før vi i Grøn-
land går til det historiske valg. Valget
til landsrådet er meget vigtigt. Lands-
rådet er det forum, der afstikker ret-
ningslinierne for udviklingen i Grøn-
land. Vi imødeser med spænding det
kommende valg, fordi landsrådet for
første gang skal udpege sin formand
blandt medlemmerne. Herved får
grønlænderne mulighed for et større
ansvar, når det gælder deres egne
anliggender.
Jeg tvivler ikke om, at de unge
vælgere også lægger vægt på det kom-
mende valg. Et landsrådsmedlem, der
har mere end 12 års erfaring, udtalte
engang, at enhver må kende sit med-
ansvar i det grønlandske samfunds ud-
vikling. Det er vigtigt, at de unge
vælgere tænker på disse ord nu op
mod valget.
På valgdagen har enhver stemmebe-
rettiget pligt til at bruge sin borger-
lige ret. De unge må vide, at det ikke
er personen, men hans eller hendes
politiske synspunkter, man skal have
i tankerne, når man afgiver sin stem-
me. Det kan ikke nytte at ræsonnere
som så: Ham eller hende plejer jeg at
stemme på, det vil jeg også gøre nu.
Vi skal ikke lade os vildlede af, hvad
andre menen. Stemmeafgivning er en
personlig handling. Man har kun at
holde sig til sin egen overbevisning,
når man afgiver sin stemme. Vi unge
må lære, at vi ikke må lade os lede
af personlige hensyn på valgdagen.
Jeg vil opfordre alle til at møde på
afstemningsstederne på valgdagen. Vi
unge må gøre vore synspunkter gæl-
dende ved at tage del i valget. Det nye
landsråd må gøre noget mere ved ung-
domsarbejdet. Derfor er det nødven-
digt, at de unge vælgere møder tal-
stærkt frem på valgdagen.
Hans Eliassen,
Frederikshåb.
Kok eller kogejomfru
Velkvalificeret kok eller kogejomfru søges til snarlig ansættelse. Hen-
vendelse: Rasmussen, Hotel Godthåb.
\mMMHAMLFØ/W
»Mim Hkulli* være blæksprutte« har De sikkert tit onskot nur De hnv-
do brug for ekslrahjælp. International HorvoBtors alsidige ontrepre-
normnskiner or naturligvis ikke blæksprutter, men deres lynhurtige
arbejdsgang giver Indtryk nf at do or 8 eller 10 urmot. En IH loador
loser Deres jordopgover fra det ojeblik De sætter starteren til. In-
gen tidsspilde ved forvurmnlng, do korer med dot samme og hole
tingen. Overbevis Dom ved on demonstration om at ingen kan humle
op mod disse skovlmnskinor.
Forlang venligst prospekt og kutalogmatorlalo.
B-100 LOADER. t\ 5° HK dift DJ] 0.765 m> 150 LOADER. G-cyl., 1,147 m*
■>
175 LOADER | 250 LOADER. J[* „
120 HK „ At n
6-cyl., 1,520 in3 1 6-cyl.. 1.911 m* 1
nj=C—c> \Jf& V>
I. H.-meerket har gennem generationer overalt på kloden været garanti for højeste kvalitet og service
m INTERNATIONAL HÅRMESTER
ORSENS KØBENHAVN
RINGSTED
A R H U S C
har økonomiske forudsætninger for
udbygning.
Men det er ikke tilfældet, hvad
Angmagssalik angår. Det er min op-
fattelse, at myndighederne som sæd-
vanlig handler uklogt, når de vil fast-
holde, at Angmagssalik skal udbyg-
ges.
Angmagssalik har 8-900 indbyggere
og er den største by i Østgrønland.
Der findes ingen produktionsanlæg i
byen, og der er heller ingen forud-
sætninger for produktion af nogen
art. I sommermånederne arbejder be-
boerne hos GTO eller KGH, men i
vintermånederne er der meget be-
grænset mulighed for beskæftigelse,
Hvad erhverv angår, er byen død og
har ingen fremtid for sig. Men ikke
desto mindre ofres der årligt mil-
lioner af kroner på byens udbygning-
Der kommer til stadighed mange til-
flyttere til byen fra distriktet. Hvad
skal disse mennesker dog lave?
Lidt nord for Angmagssalik findes
en by ved navn Kungmiut. Hvad tor-
skefiskeriet angår, er byen i en ri-
vende udvikling, og den kan blive
endnu større, hvis der bliver gjort
noget mere for at udbygge stedet.
Kungmiut er den eneste by i Øst-
grønland, der kan svare sig økono-
misk, men det ser man helt bort fra.
Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor Ang-
magssalik skal gå forud for Kungmiut
hvad udbygning angår. Hvis K’utdlig-
ssat skal nedlægges, må Angmagssalik
afgjort også flyttes til Kungmiut. Det
kan ikke nytte noget, at man kunstigt
opretholder Angmagssalik. Befolknin-
gen driver bare om, uden mulighed
for beskæftigelse.
I disse år bevilger Danmark mange
penge til opbygningen af Grønland, og
pengene må derfor bruges mere for-
nuftigt. De danske skatteborgere ma
have krav på at vide, hvad deres pen-
ge bliver brugt til i Grønland. Før
dette sker, kan man ikke forvente,
at man i Grønland bruger skattebor-
gernes penge mere fornuftigt og for-
målstjenligt.
Peter Ostermann,
Angmagssalik.
Kursus for
kommunefogeder
Under denne overskrift efterlyste
kommunefoged Laurits Olsen, Kangå-
miut, Sukkertoppen politidistrikt, 1
„Grønlandsposten“s nr. 6 for den l6-
marts 1967 et kursus for kommune-
fogeder, — og anførte herunder, at
der ikke hidtil har været afholdt så-
danne kurser.
Foranlediget heraf føler jeg trang
til at oplyse kommunefogeden °&
eventuelle andre interesserede om, at
det ikke er nogen ny ide, som kona-
munefogeden her har fremført,
der ved politiets foranstaltning og med
velvillig assistance af blandt andre
kæmnere, kredsdommere og læger har
været afholdt kommunefogedkurser 1
mange politidistrikter igennem de sid-
ste 5—6 år. I enkelte politidistrikter
afholdes sådanne kurser endog hvert
år, — bl. a. i Julianehåb, hvor under-
tegnede har forrettet tjeneste fra
1963—66.
Også i Sukkertoppen politidistrikt
har der været afholdt kommunefoged'
kurser (december 1964), — og jeg er
bekendt med, at politiet i Sukkertop-
pen påtænker at arrangere et nyt kur-
sus i indeværende år, idet jeg drøf'
tede dette med stationslederen alle'
rede i februar måned under inspek-
tion i distriktet.
Kommunefogedkurser er altå ikke
et ukendt begreb for de fleste korn'
munefogeder, — og er det formentlig
heller ikke for mange ikke direkte ih1'
plicerede, idet kurserne jævnligt har
været omtalt i såvel lokalbladene, som
i Grønlands Radioavis.
Politiassistent Jesper Jespersen,
Politimesterembedet.
Vi beklager dybt, at vi har begået
en grov oversættelsesfejl i Laurits O1'
sens læserbrev. Han skriver ikke no-
get om, at der aldrig har været al-
holdt kurser for kommunef ogedei,
men han efterlyser et fælles kursus
for samtlige kommunefogeder lang®
kysten. Et sådant kursus kunne eftel
Laurits Olsens mening blive arrange'
ret i en af byerne f. eks. i Godthåb-
Red-
Det helt store katalog
over indspillede lydbånd, kun kr-
5,00, der godtgøres ved køb af bånd-
Beløbet kan indbetales på giro 5963-
Arne Jensen, Bpx 189, Esbjerg-
10