Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.04.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 13.04.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 13. april 1967 Nr. 8 Bolignød tvinger Grønlandsfly til at indskrænke flyvningen Kan ikke skaffe tilstrækkeligt stationspersonale på grund af boligmangel — Næppe bedring før begyndelsen af 1968. ¦Personalemangel forårsaget af bolignød har tvunget Grønlandsfly til at ind- skrænke Irafikflyvningen. Ruteflyvningen om søndagen er indstillet, og på "¦verdage flyves der så vidt muligt kun mellem kl. 9 og kl. 18. Umiddelbart er dette en reduktion på ca. 15 pet. af den mulige kapacitet. Det behøver dog ke at betjyde en nedskæring af transportkapaciteten. Derimod kan der blive a'e om længere ventetid, både for passagerer og for post. — Patientflyvningen vu ikke blive berørt af indskrænkningen. Grønlandsfly har ikke følt sig for- anlediget til at give offentligheden Meddelelse om begrænsningen i trafik- øvningen. Forespørgsler desangående er dog blevet besvaret bekræftende, og rnan har endvidere oplyst, at årsagen *1 dette skridt er personalemangel. . Sagen blev bragt frem af handels- "ispektør Holten Møller, der erfarede °ni de indførte begrænsninger i mid- ^n af marts og underrettede KGH i København med anmodning om at forelægge sagen for Grønlandsflys be- styrelse. KGH er repræsenteret i sel- abets bestyrelse ved vicedirektør Magnus Jensen. JJC'LLIONINVESTERING BØR UD- NYTTES »Der er her tale om en væsentlig reduktion af en i forvejen utilstræk- kelig kapacitet", udtalte handelsin- spektøren. „Passagertrafikken stiger årligt med 20—25 pet. Sdr. Strømfjord blev sidste år passeret af 18.000 passa- gerer og den indførte begrænsning af flyvningen kan godt medføre en større belastning af hotellets kapacitet. Vi kan også blive nødt til at øge skibstra- fikken på Sdr. Strømfjord. Efter sejl- planen skal kun „UmånaK" anløbe Sdr. Strømfjord een gang ugentligt til sommer. Det ville blive en ret kost- bar historie også at indsætte „Kunu- nguaK", og desuden ville det med- føre mindst et døgns forsinkelse for „KununguaK"s øvrige passagerer". „Man må håbe, at Grønlandsfly fin- der en anden løsning på sit personale- problem. Staten har investeret mange millioner i flyvningen, og det er me- ningsløst, at den kapacitet, man der- ved har opnået, ikke skal blive ud- nyttet i fuldt omfang", sluttede han- delsinspeklør Holten Møller. DRØFTELSE PÅ BESTYRELSES- MØDE Grønlandsfly i Godthåb har henvist alle spørgsmål i sagen til direktør Valdemar Lauritsen, der indtil for få dage siden opholdt sig på Bahama- øerne, men nu er i København og regner med at komme til Godthåb i morgen, og til vicedirektør i SAS Emil Damm, der er formand for be- styrelsen for Grønlandsfly A/S. Emil Damm oplyste i en telefon- samtale sidste fredag, at han endnu ikke havde modtaget en redegørelse om sagen fra Grønlandsfly i Godthåb. Selskabets bestyrelse havde ikke væ- ret underrettet om indskrænkningen i trafikflyvningen, der efter Emil Damms mening krævede bestyrelsens samtykke. Han mente dog ikke, at ledelsen i Godthåb havde overskredet sine beføjelser. „Årsagen til flytrafikkens ind- skrænkning er mangel på stations- personale", oplyste vicedirektør Damm. „Grønlandsfly har længe lidt under personalemangel på dette om- råde, og den nuværende stab er ikke (Fortsættes side 3). nunavtine ukiordluessuaK tamatumunåkut nunavtine ukiunera imåinåungeKaoK. igdloKar- fingne apussuaK angatdlånermut akornutaoKaoK, Kujatanilo sa- vauteKarneK angnertumik erKugauvdlune 1966—67-ime ukiunera nunavtine Kanutigortumik imdindungitsorssuvoK. Kdu- aUne kingugdlerne sila unerisimångeicaoK anorerssuartartorssuvdlune apeKa- Urnlo. sinerissap KerKane igdloKarfingne apussuaK angatdlånermut akornutao- ook. Nuginarme apumik nivagtitsinen novemberip 1-iånit aprilip 1-iånut ake- arsimavoK 345.000 kr-nik. Kujatåne savautexarneK angnertumik erKugauvoK. Vl9kat sitdlimatit nungutdluinalerput, savårKatdlo inorartut ilait toKuinarta- TlaKartarsimdput arnait assagtuniardlugit. ukiordlugssuaK tåssa sule kipingi- aK måssa aprile KiterKutileraluartoK ^Pernarnialertarfialo nagdliukaluar- 0ic- anorerssuaK tupingnåinartumik i>ersertalik tamåssa sinerissap ilaru- JUgssuane atupoK mako agdlangne- Kartitdlugit. nåkartugssap agfangajå sUap pissusianik påsissaKarsinauju- avdluta Atuagagdliutiningånit såg- figisimavarput Nungme silasiorfeKar- fik akuerineKardlutalo misigssuatår- simavdlugit Kåumatine kingugdlerne pingasune silasiortarnerne nalunaer- ssugkat. tamåko katinere silasiorfing- me pigineKångitdlat, Københavnime silasiorfeKarfingme suliarineKartar- mata, silasiorfigdlume tåuna katiteri- nigssamut ukiunik tatdlimanik kingu- åutorsimavdlune. kisitsisit måne tai- neKartut taimaingmat erKortuvigtut issigineKarsinåungitdlat. silasiugkanit nautsorssorniarsima- ssavut maligdlugit xdumatine kingug- dlerne pingasune aput sialugdlo nå- kartut 286,6 mm-iusimåput. nunavta ilisimatutut misigssuivfigineKarneranit nalunaerutaussartut 1921-mingånérsut maligdlugit, ukiut 44 ingerdlanerdne nautsorssugkat tungavigalugit Nung- me sialuk aputdlo avguaicatigigsitdlu- go ukiumut nåkartartut 660 mm-iuput. tåssa ukiup Kdumataine sujugdlerne pingasune Nup igdloKarfiata perérsi- malerpå sialup aputiudlo ukioK tamåt nåkartugssap agfangajå. martse isseitaoK Nungme januar Kåumat aput sialug- dlo nåkartut 110,8 mm-iusimåput uv- dlut 14 nivtaivfiuvdlutik siagdlerfiuv- dlutigdhlnit, februarime 140,0 mm nå- karsimavoK uvdlut 19 nivtaivfiuvdlu- tik siagdlerfiuvdlutigdlunit, martsime 32,8 mm nåkarsimavoK uvdlune 19-ine. januarime uvdlut tatdlimat anor- dlersimavoK 7—8 anguvdlugo Kånger- dlugulunit såkortussusilingmik. fe- bruarime uvdlut arfinigdlit taima så- kortutigissumik anordlerfiusimåput martsimilo uvdlut Kulingiluat. Nungme januar Kåumat avguauati- gigsitdlugo issigsimavoK 4,4-nik, fe- bruar issigsimavdlune 9,3-nik martsilo 11,2-nik. 1921 sujorKutdlugo nautsorssugkat maligdlugit Nungme januare avgua- Katigigsitdlugo issigtarsimavoK 9,8- nik, februare 10,0-nik martsilo 7,8-nik. nunavta issaisangnerulernera må- nåkut atutoK taimaniJcut sule malung- niusimångikaluartoK, taimåitoK mart- se ukioK måna 1921 sujornagornit issingnerungåtsiarsimaKaoK. Børnene morer sig dejligt i de høje snedriver. mérKat apusinerssuarme tfngatdlagtår- tut nuånissaKaut. Hård vinter i Grønland Vinteren i år er en af de værste i mands minde. Enorme snemængder er til stor gene for trafikken i byerne. Fåreavlen i Sydgrønland er hårdt ramt. Vinteren 1966-67 er nok en af de hårdeste, man har oplevet i Grønland i man- ge år. I de seneste måneder har vejret været meget ustabilt og stormfuldt med megen nedbør. De enorme snemængder i de midtgrønlandske byer er til stor gene for trafikken. Alene i Godthåb har snerydningen fra 1. november til 1. april kostet 345.000 kr. Fåreavlen i Sydgrønland er hårdt ramt. Reserverne af foder er nu næsten brugt op. Mange fåreavlere er nødsaget til at aflive nyfødte lam for at skåne moderfårene. Det hårde vejr bliver ved ind mod midten af april, hvor foråret normalt så småt begynder at holde sit indtog. En orkan med næsten utrolig snefyg- ning raser over det meste af vestky- sten, mens disse linier skrives. 286,6 MM NEDBØR PA TRE MÅNEDER For at få indblik i vejrforholdene, har Grønlandsposten henvendt sig til vejrstationen i Godthåb og fået lov til at studere de daglige observationer i årets tre første måneder. På stationen har man ikke en samlet oversigt, idet de månedlige oversigter udregnes på Meteorologisk Institut i København, og dér er man fem år bagefter med ud- regningerne. De samlede tal, som bringes her, står således alene for Grønlandspostens regning. Så vidt vi kan regne ud, har ned- børsmængden i Godthåb i årets tre første måneder været på 286,6 mm. Ifølge Meddelelser om Grønland år- gang 1921 var den gennemsnitlige år- lige nedbørsmængde i Godthåb på 660 mm, på grundlag af 44 års obser- vationer. Det vil altså sige, at næsten halvdelen af den årlige nedbørsmæng- de allerede er faldet i byen i januar, februar og marts. STRENG MARTS MÅNED I Godthåb var nedbøren i januar 110,8 mm med 14 nedbørsdage, i fe- bruar 140,0 mm med 19 nedbørsdage og i marts 32,8 mm med 19 nedbørs- dage. I januar har der været 5 dage, hvor vindstyrken nåede 7-8 eller derover. Februar havde 6 dage med storm af (Fortsættes side 3). ssaileidneK pissuvoK tingmissartortitsineK migdlisineKartariaKarsimangmat Grøn- landsflyp sulissunut inigssaKartitsinera pitsångungårnaviångi- laK 1968-ip autdlartinigsså sujoricutdlugo « igdlugssaileianeK apencutauvdlune sulissugssaileKinex pissutigalugo Grøn- landsflyp angatdldssinine angnikitdlisitariaKarsimavai. sapåme tingmissartor- titsineK. unigtineKarpoK uvdluinarnilo nal. 9—18 akornat sapingisamik K-ånger- navérsårneKardlune. tamåna tingmissartorjiusinaussup 15 pet-iånik migdlisit- sinerugaluarpoK, taimdikaluartordle angatdlåssisinaunermut angnikitdlissutau- ssariaKarane. kisidnile angalassut agdlagkatdlo utarKinerussalersinduput, tama- tumunale agtorneKartugssåungilaK ndparsimassunik angatdlåssineK. Trykkeri| "aKiteriv eder Anda Holm ved indgan- gen til trykkeriet. up nålagå Anda Holm naKiteri- vingmut isåriåne. Grønlandsflyp pissariaKartisimångi- lå tingmissartortitsinermik angnikit- dlilinerup tamanut nalunaerutigine- Karnigsså. ilumutdle taimåitoKamera aperKutigdlinertigut ugpernarsarne- KarsimavoK taineKardlunilo sulissug- ssaileKineK taimailiornermut pissutau- SSOK. tamåna sarKumiuneKarpoK handels- inspektør Holten Møllerimit. tingmi- ssartornikut angnikitdlissoKartoK Hol- ten Møllerip martsip KerKane tusara- miuk Københavnime KGH kalerrisi- mavå Kinuvigisimavdlugulo tamåna Grønlandsflyp bestyrelsianut sarKU- miuneKarKUvdlugo. tingmissartortitse- Katigit bestyrelsiåne KGH-ip sivnisso- rå vicedirektør Magnus Jensen. maungåinartinavérsårdlugit — nalunångilaK tingmissartortitsi- neK nåmångerérsoK migdlisineKangåt- siartugssaussoK, handelsinspektøre o- KarpoK. ilaussut ukiut tamaisa 20—25 pet-imik amerdleriartarput. Kanger- dlugssuaK sujorna ilaussunit 18.000- nit avKusårneKarsimavoK, tingmissar- tortitsineruvdlo angnikitdlisineKarne- ra Kangerdlugssuarme hotelime inig- ssaKartitsiniarnermut malungniutug- ssauvoK. åmåtaordle Kangerdlugssuar- mut umiarssuaKartitsissarneK angner- tusisitariaKalisavarput. pilerssårutau- ssut maligdlugit aussap ingerdlanera- ne „UmånaK" sapåtip akuneranut a- tausiåinardlune Kangerdlugssuåkor- tartugssauvoK. akisiisaKaoK åma „Ku- nunguaK" Kangerdlugssuåkortalisag- pat, tamatumale åma kingunerissug- ssauvå ilaussut avdlat mingnerpåmik akunernik 24-nik kinguåutortarnig- ssåt. — neriutigissariaxarpoic Grønlands- flyp sulissugssaileKinine avdlatut år- Kingnidsagå. nålagauvfik tingmissar- tortitsinerme miltiuninik ardlalingnik aningaussalisimavoK, nåmagindngit- dluinartugssauvordlo tingmissartortit- sinerme periarfigssaK tamatumuna anguneuarsimassoK tamdkissumik ilu- (Kup. 3-me nangisaoK) Det er mange år siden, der er faldet så store snemængder i Grønland som netop i denne vinter. Mange huse er næsten begravet i snedriverne, og det koster sved at holde indgangen fri. Der kan gå flere dage med sne eller frys- ning næsten uden ophold. Når døren er sneet til, er der ikke andet at gøre end at benytte vinduet, når man skal ud. Her ses telegrafbestyrer Leo Christian- sen ved indgangen til sin bolig. ukiut ardlaKalersut nunavtine ukioK måna aitsåt taima apitigaoK. igdlorpag- ssuit apusinernit matuneKangajagdlui- narsimåput isårissavdlo angmatiniamera kiagungnartoKartardlune. mato åpusima- gångat kisiåniuna igalåkut anivdlune. tåssa telegrafbestyrer Leo Christiansen igdlume isåriåne nivagtoK.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.