Atuagagdliutit - 13.04.1967, Blaðsíða 14

Far og datter
— dygtig6 kunstnere
Aron Kleist og hans 19-årige datter Cecilie, Julianehåb, horer til de fineste
billedskærere i Grønland i dag.
Tekst og foto: Peter Frederik Rosing.
everton det er den vi Uan IV
mild og god i piben dagen lang!
everton ila mamatc
-ptkunaih, pitsak xatsundnge!
5228
Når talen falder på fremstilling af
grønlandske skulpturarbejder, tænker
man på ældre mænd, der laver hus-
flid for at tjene lidt ved det. Men der
findes også grønlandske kvinder, der
laver skulptur. En af dem er den 19-
årige Cecilie Kleist, Julianehåb. For
tre år siden begyndte hun at skære
figurer i ben og tand. I dag er hun
en af de dygtigste i Grønland på dette
felt.
Hendes far, Aron Kleist, var oprin-
delig fanger og fåreholder, men efter
et sanatorieophold har han været nødt
til at finde et mindre krævende job.
Så begyndte han at lave husflid. Det
var i 1962. Der var ingen kunstnere
i familien, men Aron Kleist og hans
datter må have anlæg. Deres skulp-
turarbejder er ikke blot husflid, men
kunst af fremragende kvalitet.
FIGURER FRA SAGNENE
Cecilie Kleist har flere søskende,
men hun er den eneste, der har fattet
interesse for faderens nye erhverv.
Der er ingen tvivl om, at Cecilie har
specielle anlæg for fremstilling af
skulpturarbejder. Hendes byfæller si-
ger, at hun i dag har overgået sin far
på dette område.
Cecilie fortæller, at hun øvede sig
i tre måneder, før hun for alvor tog
fat på skulpturarbejdet. Siden har hun
arbejdet sammen sin far. I dag er hun
kendt som en habil kunstner langs
kysten, og hun får mange bestillinger.
De to kunstnere har en ganske spe-
ciel arbejdsmåde. Intet bliver over-
ladt til tilfældighederne. Deres figu-
rer er hentet fra sagnene, og for at
få bedre grundlag, har de ladet sagn
optage på bånd. Nu har de en anselig
samling sagn, optaget på bånd. De har
også fået lavet fotografier af deres
figurer som et slags katalog. De fører
også regnskab over salget. Der er in-
gen tvivl om, at de har en betydelig
indtægt af deres kunst.
VIL UDDANNE ELEVER
Far og datter har et værksted i et
lokale på loftet, som samtidig tjener
som soveværelse. Huset er blevet for
trangt, fortæller de, men i nær frem-
tid får de et nyt hus med et værksted
i kælderen. Så håber de, at deres pro-
duktion bliver større, når de samti-
dig får bedre redskaber. Når de får
et rigtigt værksted, har Aron Kleist
planer om at uddanne unge interesse-
rede i fremstilling af skulpturer.
Far og datter er ikke de eneste
kunstnere i familien. Moderen, Ju-
dithe Kleist, er også kendt som en
dygtig syerske. Hun laver meget
smukke skindtasker og får bestilling
fra hele kysten.
Den dygtige kunstnerfamilie har
fået en anerkendelse fra foreningen
„Grønlandsk Kunst", der har tildelt
far, mor og datter hver et diplom for
fremragende arbejder i grønlandsk
folkekunst. På foreningens initiativ
rejser Cecilie Kleist til Danmark til
sommer for at gøre studier.
MEGET PRODUKTIVE
Cecilie og hendes far sidder dagen
lang i deres værksted og laver figu-
rer i kaskelottand. Til råbehandling
bruger de elektriske bor, men al fin-
pudsning foregår i hånden. De er me-
Skulpturene af sagnfigurer viser en im-
ponerende sans for materialets mulig-
heder.
get produktive. På een måned kan de
nå at bearbejde 100 kaskelottænder.
Cecilie Kleist er fast besluttet på at
ernære sig af sin kunst alene. Dette
er glædeligt. Hun er et fremragende
talent, hvis muligheder langtfra er
udtømte.
Aron Kleist er i dag en af de dygtig-
ste billedskærere i Grønland. Her ses
han i sit værksted i færd med at be-
arbejde en hvalrostand.
Aron Kleist uvdlumfkut nunavtlne Ki-
peruissartut pikoringnerpåt ilagåt. tå-
ssa sånavingmine aorrup tQgåvanik
KiperuissoK.
Økonomiinspektør — Grønland
Til seminariet og realskolen i Godthåb søges absolut velkvalificeret
medarbejder som økonomiinspektør med tiltrædelse ca. 1. juni 1967.
Erfaring fra tilsvarende arbejde inden for f. eks. skole- eller hospitals-
væsenet eller højere økonomisk uddannelse vil være en forudsætning.
Pågældende må i samråd med rektor kunne varetage den økonomiske
forvaltning, tilsyn med bygninger, lokaler, inventar m. v. samt tilsyn med
det lokale personale.
Skolen omfatter en kostafdeling med ialt 201 pladser. I denne forbin-
delse findes moderne udbygget økonomiafdeling og vaskeri samt et bety-
deligt lokalt ansat personale.
Familie kan medtages. Der findes umøbleret bolig med moderne be-
kvemmeligheder til rådighed for ikke-hjemmehørende ansøger. Stillingen
vil blive aflønnet efter kvalifikationer.
Skriftlig ansøgning med udførlige oplysninger om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse indsendes til:
Skoledirektøren for Grønland, Box 72, Godthåb, Grønland.
En fryse-hæktrawler
En ny norsk hæktrawler „Ole Wi-
rum“ er blevet leveret til rederiet
A/S Frysetrål i Kristianssund. Båden,
der har fået navn efter Norges første
trawlerpioner, er en nyskabning på
sit område. Fangsten skal rundfryses
om bord og viderebearbejdes på land,
skriver det norske blad „Fiskaren" og
fortsætter bl. a.:
Skibet er 55 meter langt, 10 meter
bredt, og dybden fra trawldækket er
6,80 meter. Alle mandskabsrum er pla-
ceret foran, mens maskinen, der er på
1400 HK og giver skibet en fart på 13
knob i ballast og 12,5 fuldt lastet, er
installeret agterude.
Fra trawldækket føres fangsten
straks ned under dæk, hvor den bliver
Norges hidtil
største linebåd
Norges hidtil største linebåd, „Ha-
darøy", der er på 170 fod, fisker i
disse dage i de grønlandske farvande
på sin jomfrutur. Den er på 695,37
bruttotons og kan laste 500 tons salt-
fisk, 150 tons frosne varer og omkring
60 tons tran. Alt fiskeaffald hakkes
og fryses til dyrefoder. Derfor har
båden to fryserum og en nedfrysnings-
tunnel.
Det 140 nr2 store arbejdsdæk er
overbygget, og et varmluftanlæg hol-
der arbejdstemperaturen på arbejds-
dækket. Hovedmotoren er på 1100 HK.
Besætningen på 24 mand bor agter i
tomandslukafer.
Værftet, der har ombygget „Ha-
rarøy" fra hvalbåd til linebåd, skal
ombygge en anden hvalbåd på 177
fod. Denne båd skal overtages i sep-
tember af „Hadarøy“s rederi.
Køb hos specialisten
- direkte fra fabrik:
PAPIR
POSER
PAP
Ingen ordre er for lille.
Rekvirer vore specielle ordre-
kort og indsend Deres bestillin-
ger på disst Vi betaler portoen.
Altid et velassorteret lager til
konkurrencedygtige priser.
A/S DANSK PAPIRVAREFABRIK
Ranfzausgade 62—64
København N
Repræsenteret ved:
B. Ingerslev Petersen,
Rm\nersgade 11. København K.
renset. Fire pladefrysere med en kapa-
citet på 20 tons rundfrosset fisk i døg-
net er også placeret dér. Et langskibs
transportbånd fra vaskemaskinen
„fodrer" fryserne. En luge i produk-
tionsdækket fører de frosne blokke
direkte ned i et fryserum på 500 ku-
bikmeter. Det er beregnet til at kunne
tage ca. 470 tons blokf rosset fisk, og
rummet er isoleret for minus 25 gr-
celsius. I forkanten af produktions-
dækket er der plads til 60 tons salt-
fisk, og i agterkanten er der monteret
et dampkogeri for tran.
Der er fem énmandslukafer for of-
ficerer, seks tomands- og to fire-
mandslukafer, to messer foruden ka-
bys, køle- og fryserum for proviant,
vaskerum og tørrerum.
Med „Ole Wirum" har fryseindu-
strien fået et nyt middel for tilførsel
af fersk råstof. Derfor har forbere-
delserne på land været lige så store
som på søen. Trawleren er skabt i
nært samarbejde med et af de store
fryserier i Kristiansund, og dette har
måttet anskaffe specialmaskiner for
at kunne tage imod fangsterne. I før-
ste række drejer det sig om et op-
tøningsanlæg for fisken, som bringes
i land. En af fordelene ved at bear-
bejde rundf rossen fisk videre er, at
arbejdsstaben og maskineriet sikres
en jævnere beskæftigelse. Blokkene
med fisk kan lagres og kan bearbejdes
under perioder uden råstof-tilgang.
Det er meningen, at „Ole Wirum"
skal fiske i de grønlandske farvande.
Torskefiskeriet
i årets 1. kvartal
KGHs rapport over torskeindhand-
lingen i årets første kvartal er ikke
opmuntrende. Indhandlingen til KGHs
produktionssteder er ganske vist ste-
get med 340 tons i forhold til samme
tidspunkt året før, men da indhandlin-
gen til Godthåb Fiskeindustri A/S
(inkl. Fiskenæsset) er gået tilbage med
349 tons, er der tale om tilbagegang ]
torskefiskeriet for hele Grønland i
forhold til fangsterne sidste år.
Det ustabile vejr og den stærke
kulde, der prægede marts måned gav
ikke fiskerne store chancer for fangst-
Godthåb Fiskeindustri forøgede tor-
skeindhandlingen i marts måned med
130 tons til 665 tons (med hoved, uden
indvolde), Julianehåb med 72 tons til
232 (+87 tons i forhold til indhandlin-
gen i årets første tre måneder i fjor),
Frederikshåb med 35 tons til 159 tons
(+ 97), NarssaK med 32 tons til 99
tons (~ 3), Angmagssalik med 31 tons
til 84 tons 50), Sukkertoppen med
14 tons til 452 tons (+ 189), Nanortalik
med 12 tons til 27 tons (+ 15) og Godt-
håb ligeledes med 12 tons til 30 tons
(-+ 25). Torskeindhandlingen på 30
tons til Holsteinsborg i årets første
måned er stadig ikke forøget.
I forhold til 1966 er der i år tale
om en tilbagegang på 0,4 pct., i f°r"
hold til 1965, 1964, 1963 og 1962 er der
tale om fremgang på henholdsvis 133,9,
245,2, 145,2 og 54,3 pct.
Linebådenes andel af totalfangsten.
526 tons eller 29,6 pct.
14