Atuagagdliutit - 13.04.1967, Blaðsíða 22

CIA-USAs spøgelsesregering
Den amerikanske efterretningstjeneste er en stat i staten — 15.000 med-
arbejdere og et milliardbudget — Hundrede succes’er for hver fiasko, hæv-
der CIA. *
Umiddelbart efter mørkets frembrud hver aften kører en stor, sort limousine
i svimlende fart tolv kilometer fra en stærkt bevogtet bygning dybt inde i Vir-
ginias skove til Det hvide Hus i Washington.
1 bilen befinder sig de hemmelige efterretninger, som i dagens løb er indsam-
let af efterretningsagenter — de såkaldte „ånder" fra den centrale, amerikan-
ske efterretningstjeneste CIA.
Dagens informationer hidrører fra
en stab på 15.000 medarbejdere i og
uden for USA. Materialet samles og
gennemarbejdes i en otte etagers be-
tonbygning i nærheden af Langley i
Virginia, inden det hver aften over-
rækkes præsident Lyndon B. Johnson
i Det hvide Hus.
Foruden den daglige rapport findes
en „varm linie", som forbinder efter-
retningstjenestens hovedkontor direk-
te med præsidentens embedsbolig. Så-
ledes kan CIA til enhver tid sætte sig
i forbindelse med præsident Johnson
og overbringe ham de seneste nyheder
fra hele verden.
PENGE MOD KOMMUNISME
CIA er i øjeblikket genstand for
skarp kritik på grund af afsløringerne
af, at organisationen økonomisk har
understøttet studenterorganisationer,
fagforeninger og journalistforbund i
USA og udlandet som et led i kam-
pen mod kommunismen.
Det var imidlertid ikke en afslø-
ring af CIA som sådan, men en af-
sløring af CIA’s metoder, og førende
amerikanske kommentatorer har på-
peget, at forholdene var kendt i USA,
inden de blev en sensation i verdens-
pressen.
Det er heller ikke første gang, CIA
kritiseres. Organisationens tidligere
leder, Allen Dulles — der i otte år
var indehaver af chefposten — sagde
engang, at folk først lægger mærke
til CIA, når organisationen begår en
virkelig brøler.
Det gør den med mellemrum, og en
væsentlig del af kritikken har det
sigte, at CIA gennem tyve år har til-
kæmpet sig en position som en stat
i staten — en spøgelsesregering af
usynlige mænd, hvis metoder og po-
litik ofte har været i skærende kon-
trast til den officielle amerikanske.
PEARL HARBOURS LÆRE
Organisationen oprettedes, efter at
svigtende efterretningsarbejde havde
muliggjort det japanske luftangreb på
den amerikanske Stillehavsbase i Pearl
Harbour i december 1941. Et halvt år
senere etablerede præsident Roosevelt
den militære efterretningstjeneste
OSS.
OSS eksisterede krigen ud, men op-
løstes så af præsident Truman, der i
stedet skabte den nationale efterret-
ningstjeneste NINA, der skulle ind-
samle, behandle og koordinere efter-
retninger fra agenter verden over.
En arvtager til det oprindelige OSS
— en central efterretningsgruppe med
det formål at indsamle oplysninger
— blev ligeledes oprettet; men efter
tyve måneders forløb forsvandt også
den.
I dens sted skabtes i 1947 det nu-
værende Central Intelligence Agency,
CIA, med admiral Roscoe Hillen-
koetter som organisationens første le-
der.
SKIFTENDE LEDERE
Hillenkoetter bestred posten som
chef for CIA indtil oktober 1950, hvor
han afløstes af en af den senere præ-
sident Dwight D. Eisenhowers stabs-
chefer under anden verdenskrig, ge-
neral Walter Bedell Smith.
Smiths funktionstid blev også tre-
årig, idet han erstattedes af davæ-
rende udenrigsminister John Foster
Dulles’ broder, Allen Dulles, i 1953.
Under Dulles blev CIA’s verdensom-
Gøtha
tæpper..
Skønhed
og kvalitet —
Vi har storf lager i Frihavnen,
og vore tæpper er derfor fri for fold og omsætningsafgifter.
— Vi sender gerne i udvalg — skriv biof til os i hvilken
retning Deres ønsker går m. h. f. prislag, sførrelse og farver.
Gotha
Gothersgade 43, København K.
Specialforretning for ægte tæpper.
— derfor er der
bedre træk i Cecil . . I
— taimalngmat Cecil
mltdluarumlnar-
neruvoK . . I
Cecil er altid
ensartet rullet . . 1
Cecil åsslgtamik tamatigut
ImuslmassarpoK . . I
En lille pause ... en hyggelig sludder ... Ild på en Cecil: Den er
altid perfekt rullet af fyldige, mættende blended-tobakker . . .
... så er der tid til en Cecil
suliungnaltslameK . . . OKalOKatlgfirujornerK . . . Cecil kukutdlugo:
tamatigut lmuvdluarslmassannat tupanit pltsavingnit, akflrdluag-
kanlt.
— og sd kan
man smage den
gode tobak 1 Cecil . . 1
— Cecllip tupartå pitsaK
maluglnekarsi-
nauvoK .. I
... Cecilitornigssamut pivfigsséngorpoK
CIA’s hovedkvarter i Langley, Virginia.
spændende spionagenet yderligere ud-
bygget — og under Dulles begik CIA
nogle af sine største fadæser.
CIA’s nuværende leder er den 54-
årige Richard Helms, som opretholder
nær tilknytning til forbundspolitiet
FBI og andre regeringsorganisationer.
Helms havde været efterretningsagent
i et kvart århundrede og næstkom-
manderende i CIA inden sin udnæv-
nelse i fjor.
REGERINGENS STØTTE — M. M.
CIA dannedes som en slags bisid-
der for den amerikanske regering, men
gennem de forløbne tyve år har or-
ganisationen vokset sig udover de op-
rindeligt afstukne rammer.
Spioner og spionage kendes over-
alt, men bidragende til de store efter-
retningsorganisationers styrke er for-
mentlig den mentalitet, som kende-
tegner deres medarbejdere. Motivet til
at blive spion er sjældent en specielt
kanaliseret form for fædrelandskær-
lighed — det er oftere en illusionsløs
erkendelse af verden i dag som en gi-
gantisk politisk sammensværgelse. Det
er farefyldt at være spion, men risiko-
momentet presser gagen i vejret
MILLIARDER TIL RÅDIGHED
Den amerikanske efterretningsor-
ganisation beskæftiger omkring 15.000
agenter og administratorer verden
over, men det er en omhyggeligt be-
varet hemmelighed, hvor store midler
der står til Richard Helms og CIA’s
rådighed.
De disponible beløb er anslået til
fra een milliard dollars — knap syv
milliarder danske kroner — til adskil-
lige gange dette beløb. CIA’s finanser
administreres af præsidentens budget-
bureau — men CIA figurerer ikke på
budgettet.
Beløbene, som afsættes til efterret-
ningsvirksomheden, camoufleres som
forskellige poster under andre rege-
ringsorganer. Det er derfor umuligt
for den amerikanske offentlighed at
bedømme, hvor meget CIA koster
skatteyderne.
SKANDALØSE FIASKOER
CIA’s daglige arbejde foregår i det
dulgte, og resultaterne heraf kommer
kun til de indviedes kundskab — dette
gælder også succes’erne. Men de al-
vorlige fiaskoer kan vanskeligt holdes
skjult, og den opmærksomhed, de af-
føder, dølges kun slet, fordi organi-
sationens repræsentanter hævder, at
der for hver fiasko har været hun-
drede succes’er.
Blandt de mørke punkter i CIA’s
virke må først og fremmest nævnes
ClA-p Langleyme Virginiamltume pi-
ssortaKarfisa najugåt.
den totalt mislykkede invasion i Svi-
nebugten på Cuba i april 1961 under
præsident Kennedy. Mindre kendt er
det vel, at CIA mistolkede de øst-
tyske advarsler, som fremsattes forud
for opførelsen af Berlin-muren i au-
gust samme år.
CIA havde ligeledes ansvaret for
spionoverflyvningerne af Sovjetunio-
nen, som i 1960 førte til, at den ame-
rikanske pilot Gary Powers blev skudt
ned i en U-2-maskine over sovjetisk
territorium og stillet for retten i
Moskva.
Episoden førte blandt andet til et
sammenbrud af øst-vest-topkonferen-
cen i Paris.
Talsmænd for CIA påstår dog, at
spionageflyvningerne over Sovjetunio-
nen fandt sted i fire år uden afbry-
delser forud for U-2-affæren, at CIA
næsten på dato forudsagde, hvornår
Kina ville bringe sin første atombom-
be til eksplosion, og at CIA gennem
den sovjetiske spion Oleg Penkovskij
infiltrerede den herskende gruppe i
Kreml.
DISKRETION EN NØDVENDIGHED
Endvidere må det godskrives CIA
og USA, at debatten om efterretnings-
organisationens mål og midler mesten-
dels finder sted for fuld offentlighed.
Det vides betydeligt mindre om, hvor-
ledes eksempelvis det sovjetiske efter-
retningssystem KGB fungerer — og
om, hvordan man i Sovjetunionen be-
handler de fejl, KGB nødvendigvis må
have begået.
Det vakte bestyrtelse i Danmark, da
det for et par år siden i forbindelse
med debatten om de hemmelige karto-
teker kom for dagens lys, at efterret-
ningsvæsenet havde indlogeret sig i
et kontor på Vesterbro i København
bag det lidetsigende dørskilt „A. Niel-
sen, grosserer".
Det vakte også bestyrtelse, da det
afsløredes, at det amerikanske CIA
stod bag oprettelsen af reaktionære
politiske systemer i Mellemamerika
ved hjælp af økonomisk bistand og
en gennemgribende infiltration.
Overraskelsen er forståelig, men den
skyldtes fortrinsvis, at efterretnings-
tjeneste og spionage i sig selv er noget
skjult, illegitimt og mystisk dragende.
Man kan diskutere formålet med ef-
terretningsvæsener som sådan — men
eksisterer de, må deres virke nødven-
digvis være hemmelig.
Og deres eksistens må accepteres
som en væsentlig politisk magtfaktor,
der for CIA’s vedkommende berettiger
til betegnelsen „den amerikanske spø-
gelsesregering" — en stat i staten
USA.
Svendborg
A. E. SØRENSEN
REDERI
ukiorparu-
jugssuarne
kavfimik
pitsaussui-
narmik
niorKuteKar-
tarsimavugut!
god KAFFE
gennem
generationer
22