Atuagagdliutit - 13.04.1967, Blaðsíða 16

Giver Grønlands Radio
for lidt oplysning?
En redegørelse fra radiofonichef Frederik Nielsen
I sidste nummer af A/G (nr. 7, 30/3
1967) stod at læse, at Grønlandsrådet i
forbindelse med en behandling af
spørgsmålet om oplysningstjenesten i
Grønland også var kommet ind på
Grønlands Radios oplysningsvirksom-
hed og her var nået til den konklu-
sion, at folkeoplysningen i radioen er
sparsom. Grønlandsrådets sekretariat
havde foretaget en analyse af radio-
udsendelserne i vinterhalvåret 1965—
66 for at finde frem til antallet af op-
lysende udsendelser på grønlandsk
vedrørende aktuelle samfundsbetonede
emner og måtte konstatere, at resul-
tatet var nedslående. Sekretariatet
regnede nemlig ud, at der i gennem-
snittet sendes højst 20 minutters ak-
tuelt samfundsstof om dagen på grøn-
landsk,— „når man ser bort fra radio-
avisen og aktuelt kvarter", som det
hedder i rapporten. Det giver — ifølge
sekretariatet — kun 4 pct. af den sam-
lede sendetid. I Danmarks Radio udgør
aktuelle opysende udsendelser 11 pct.,
siges det til sammenligning.
Såvidt rapporten fra Grønlandsrå-
dets sekretariat. Men som jeg allerede
overfor Radioavisen har udtalt, er jeg
både forbavset over og finder det
mærkeligt, at Grønlandsrådets sekre-
tariat ikke har gjort sig den ulejlighed
at forhøre sig hos Grønlands Radio an-
gående spørgsmålet. Var oplysningen
om det ikke kommet i A/G, havde vi
antagelig endnu været uvidende om,
at Grønlandsrådet har haft Grønlands
Radios programmæssige virksomhed
til behandling!
I min udtalelse til Radioavisen lo-
vede jeg at fremkomme med en mere
detaljeret kommentar. Dette løfte ind-
fries her:
Radioens medvirken i den alminde-
lige oplysningstjeneste i Grønland be-
Deres ur
er i gode hænder hos os ..
Vort moderne reparationsværk-
sted modtager gerne Deres ur
eller brille til reparation.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ..
sutdlivivtine moderniussume na-
lunaerKutårKat issarussatitdlu-
nit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvet 1 - Lemvig
tragter jeg som noget centralt i radio-
foniens arbejde, og vore programmer
tilrettelægges udfra dette synspunkt.
Vi søger i den ugentlige programlæg-
ning at placere udsendelser „med
spæk på“, d. v. s. oplysende, belæ-
rende, orienterende udsendelser, som
vi enten får udefra eller selv produ-
cerer.
Hvad er oplysende udsendelser?
Spørgsmålet er svært at besvare,
og svaret er ofte afhængig af den ad-
spurgtes interesser. Et eksempel: Kan
litterære oplæsninger regnes med til
oplysende udsendelser? Ikke alle. Men
gennem oplæsninger i radioen får lyt-
terne mulighed for en oplysende til-
egnelse af de kulturelle frembringel-
ser, som både vort eget land og den
øvrige verden skaber. Det samme kan
siges om den lødige musik. Som skab-
ninger af ånd har vi et behov på disse
områder.
Grønlandsrådets sekretariat har be-
grænset sin opfattelse af radioens op-
lysning til udsendelser, „der på oply-
sende måde behandler et aktuelt emne
enten vedrørende de særlige grønland-
ske forhold (for hele landsdelen eller
lokalt) eller vedrørende politiske eller
samfundsmæssige forhold i den øvrige
del af verden".
Denne kategori er altså — ifølge
sekretariatets analyse — opgjort til
ca. 4 pct. af den samlede sendetid.
Det er ikke selvforsvar, når jeg her
udtaler den formening, at procenten
er sat altfor lavt. En løselig sammen-
ligning mellem sekretariatets opgørel-
ser og vore egne vedrørende et par af
månederne i det halvår, analysen be-
handler, siger mig, at sekretariatet
ikke har regnet med visse grupper af
udsendelser, som så afgjort bør hen-
regnes til de samfundsoplysende. Jeg
tænker her på skoleradioudsendelser,
som aflyttes af mange voksne. Jeg
tænker på det ugentlige „Eftermid-
dagsmagasin" for husmodre og jeg
tænker på en ugentlig udsendelse som
„Dagbogen". Alle disse udsendelser er
på grønlandsk, men selvom sekreta-
riatet i sine beregninger kun har med-
taget de grønlandsksprogede udsen-
delser, bør det dog fremhæves, at de
mange grønlændere, der kan dansk,
kan hente god oplysning i de dansk-
sprogede udsendelser, som også er en
naturlig betjening af vore ikke grøn-
landsksprogede landsmænd.
I det hele taget er sekretariatets
procent-udregning skæv derved, at
den sker på basis af den samlede sen-
detid, hvori er medregnet både grøn-
landsk- og dansksprogede udsendelser.
Var antallet af „aktuelle, oplysende
samfundsbetonede udsendelser" blevet
beregnet i forhold til det samlede an-
Mm tf $n>
anGlI
ANGLI llugdlex pitsaussox
silåinarlgsarfit atortugssalt H
silåinarigsarncrmut atortonarflt
umiarssuit slliinarigsarfe
sllilnarmlk klssartumik supSrutit
ikumatitsivlt suporutait
VENTILATIONSMATERIEL
VENTILATIONSANLÆG
SKIBSVENTILATION
^VARMEVENTILATORER
fe KEDELBLÆSERE
Leverandør
Grønland
tal grønlandsksprogede udsendelser,
ville procenten bive en ganske anden.
Og her halter også sammenligningen
med Danmarks Radio, hvis udsendel-
ser jo dog kun er på eet sprog.
Endelig finder jeg det mærkeligt, at
sekretariatet „ser bort fra radioavisen
og aktuelt kvarter". Disse udsendelser,
som ganske vist har særskilt redak-
tion, indtager en betragtelig del af
udsendelsestiden og beskæftiger sig jo
netop med de emne-områder, Grøn-
landsrådets sekretariat efterlyser.
Sekretariatet beskæftiger sig også
med spørgsmålet om kvalificeret ar-
bejdskraft til oplysningsarbejdet i
Grønland. Lad mig være ærlig: i den
nuværende situation, hvor Radiofo-
niens medarbejderstab er så lille, og
hvor vi modtager meget lidt stof ude-
fra, var vi kommet i konstant stof-
nød, hvis talestoffet udelukkende
skulle være på grønlandsk!
Der skal oplysning og orientering
i radioen, og det er der. Men man skal
heller ikke overdrive. Lytterne skal
jo ikke bare lytte, — de skal også have
en rimelig tid til at fordøje stoffet.
Først da får den enkelte radioudsen-
delse værdi. Vi må ikke trætte lyt-
terne. Vi ved, at der lyttes intenst til
radioens udsendelser — navnlig på de
mindre steder rundtom i Grønland.
Flere oplysende udsendelser om for-
skellige væsentlige samfundsbetonede
emner på een enkelt aften kan blive
for meget af det gode. Udsendelser kan
komme til at „kvæle" hinanden, pro-
grammet kan få et „kedeligt" præg.
Radiofonien skal sørge for at give lyt-
terne de udsendelser, de har behov
for, og samtidig tage hensyn til lyt-
ternes ønsker. Det viser sig jo, at be-
hov og ønsker ikke altid er identiske!
Radiofonien har sin vigtige place-
ring i oplysningsarbejdet i Grønland.
Men det er ikke gjort alene med ra-
dioudsendelser. Dersom radioen vir-
kelig skal leve op til forventningerne
om en ideel oplysningsfaktor, så må
de nødvendige hjælpemidler tages i
brug, og så bliver det et spørgsmål om
arbejdskraft, dygtighed, penge og tid.
Jeg tænker her bl. a. på sådan noget
som grundbøger på grønlandsk, udgi-
vet af radiofonien i forbindelse med
udsendelsesserier i radioen. Tilegnel-
sen af det oplysende stof lettes ved
øjets brug, altså et samvirke mellem
det sete og det hørte.
Arbejdskraft, dygtighed, penge og
tid, ja. Må jeg her endnu engang give
udtryk for min skuffelse over den
passivitet, som den kreds af kloge og
erfarne mennesker vi kunne kalde
Grønlands intellektuelle lægger for
dagen overfor Radiofonien. Der burde
komme mange flere foredrag, cause-
rier eller andre udsendelser udefra,
men mange af de intellektuelle grøn-
lændere har svigtet radioen.
Jeg er glad for Mads Lynges kom-
mentar i Radioavisen til Grønlands-
rådets kritik af Radiofonien, og jeg
er glad for, at samme kritik har givet
mig anledning til at fremkomme med
denne tilkendegivelse af mine syns-
punkter. Men lad mig slutte med at
citere kulturminister Bodil Koch, som
i en slutbemærkning til folketings-
mand Nikolaj Rosing i forbindelse
med dennes forespørgsel vedrørende
Grønlands Radio udtalte:
„Selv om vi begge véd, at der er
store problemer her, vil jeg dog gerne
personligt tilføje, at jeg ved at læse
de sidste beretninger fra Grønlands
Radio om arbejdet er forbavset over,
i hvilken grad man har kunnet give en
bred, saglig og også underholdsnings-
mæssig god orientering".
Frederik Nielsen.
FOD
FORMEDE
SKO
1 en lækker, behagelig kvalitet med
bied, usædvanlig slidstærk rågummisål.
Både små og store ledder kan li' den.
Børne str.
23—25 25—29 39—33
kr. 52,50 kr. 55,50 kr. 59,50
Dame str. 2—7: kr. 79,50.
Herre str.: 7‘/i—12: kr. 89,bo.
Selvfølgelig fuld returret Inden for 8
dage efter modtagelsen. Ønskes forsen-
delsen pr. fly, bedes ekstra luftpost-
takst betalt af modtager, 1 øvrigt porto-
fri forsendelse pr. postopkrævning.
Medsend venligst tegning
af fodens omrids, så er
De sikker på at få den
rigtige størrelse.
Q,
sp^ort
Rund model eller
fodret.
Naturhud: nature,
havarm«, sort.
Ruskind: havanna,
oliven, marine,
sandfarvet, post-
rød.
Send Deres ønsker 1 stør-
relse, skind og farve med
tydelig afsenderadresse til
Fælledvej 6, Kbhvn. N.
De medvirkende høstede et stort bi-
fald. Fra venstre doktor Larsen, Ina
Hansen, Jørgen Nielsen og kæmner
Helge Knudsen.
issigingnårtitsinerme peKataussut nuå-
narineKaKaut. såmerdlernit tåssa nakor-
sap Larsenip nulia, Ina Hansen, Jørgen
Nielsen ama kæmner Helge Knudsen.
Handlingen foregår i et hjem i New
York hos en skør, men sympatisk fa-
milie.
issigingnårtitsissut pisimassOtfneKarpoK
New Yorkime igdlut ilåne, pivdlingajaru-
jugssuarnik inulingme.
Salen i byens nye forsamlingshus var issigingnårtitsineKarKårmat Ausiait ka-
fyldt, da den nystartede forening for terssortarfigtåvat ulivkåvigpoK.
første gang præsenterede sig for publi-
kum med skuespillet: Du kan ikke tage
det med dig.
Amatørforening i Egedesminde
(Foto: H. F. Andersen)
Man er i Grønland ikke forvænt
med teaterforestillinger. Når der ende-
lig er noget, sker det på amatørbasis.
Nu har en kreds af borgere i Egedes-
minde dannet en amatørforening og
har som det første stykke opført skue-
spillet „Du kan ikke tage det med dig".
Stykket blev overvældende succes, og,
det lover godt for foreningen.
Foreningen har fået navnet „ImaKa“>
måske. Det er ikke oplyst, hvad nav-
net hentyder til. Den nystartede f°r'
ening har planer om at opføre andre
amatørforestillinger, og hente film;
foredrag eller anden form for under-
holdning til byen.
Ausiangne issigingnårtitsissarttit
nunavtine issigingnårtitsissartut Ka-
KutigOKaut, inutigssarsiutigalugo issi-
gingnårtitsissartoKångingmat, tamåko-
Katdlatuarångatdlo ukussarput kaju-
missutsimingnik issigingnårtitsiner-
mik ingerdlåssiniartut. måna Ausiang-
ne peKatigéKalersimavoK issigingnår-
titsissartunik, sujugdliutdlugo issi-
gingnårtitsissutigisimavdlugo Kavdlu-
nåtoK „Du kan ikke tage det med dig".
tåuna nuånarineKarsimaKaoK peKati-
gigfiuvdlo atåinarnigssånut isurnav-
dluarsårivdlune.
peKatigigfik atserneitarsimavoK «l~
maKa", suna pissutigigaluarnerdlugg
peKatigigfik autdlarnerdlåK pilerssa-
ruteKarportaoK avdlanik issigingnar-
titsissarnigssamik, filminik, oKaW'
giautinik alikusersutigssanigdlo av-
dianik norKaissarnigssamik.
SERIØST FIRMA
TIL
at varetage
salget af vore verdenskendte
SØMPISTOLER/BOREMASKINER
til befæstelser i beton, jern og tegl
SØGES
Billet mrk. 735 Grønlandsposten, Godthåb
16