Atuagagdliutit - 13.04.1967, Qupperneq 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat
sisamångorneK 13. april 1967
Nr. 8
Bolignød tvinger Grønlandsfly
til at indskrænke flyvningen
Kan ikke skaffe tilstrækkeligt stationspersonale på grund af boligmangel
— Næppe bedring før begyndelsen af 1968.
Personalemangel forårsaget af bolignød har tvunget Grønlandsfly til at ind-
skrænke trafikflyvningen. Ruteflyvningen om søndagen er indstillet, og på
hverdage flyves der så vidt muligt kun mellem kl. 9 og kl. 18. Umiddelbart
er dette en reduktion på ca. 15 pct. af den mulige kapacitet. Det behøver dog
lkke at betyde en nedskæring af transportkapaciteten. Derimod kan der blive
lale om længere ventetid, både for passagerer og for post. — Patientflyvningen
Vll ikke blive berørt af indskrænkningen.
Grønlandsfly har ikke følt sig for-
anlediget til at give offentligheden
Meddelelse om begrænsningen i trafik-
-Vningen. Forespørgsler desangående
er dog blevet besvaret bekræftende, og
Man har endvidere oplyst, at årsagen
11 dette skridt er personalemangel.
. Sagen blev bragt frem af handels-
Mspektør Holten Møller, der erfarede
°M de indførte begrænsninger i mid-
an af marts og underrettede KGH i
y-øbenhavn rned anmodning om at
arelægge sagen for Grønlandsflys be-
dyrelse. KGH er repræsenteret i sel-
skabets bestyrelse ved vicedirektør
Magnus Jensen.
M'LLIONINVESTERING bør ud-
nyttes
..Der er her tale om en væsentlig
reduktion af en i forvejen utilstræk-
kelig kapacitet'1, udtalte handelsin-
spektøren. „Passagertrafikken stiger
årligt med 20—25 pct. Sdr. Strømfjord
blev sidste år passeret af 18.000 passa-
gerer og den indførte begrænsning af
flyvningen kan godt medføre en større
belastning af hotellets kapacitet. Vi
kan også blive nødt til at øge skibstra-
fikken på Sdr. Strømfjord. Efter sejl-
planen skal kun „UmånaK" anløbe
Sdr. Strømfjord een gang ugentligt
til sommer. Det ville blive en ret kost-
bar historie også at indsætte „Kunu-
nguaK“, og desuden ville det med-
føre mindst et døgns forsinkelse for
„KununguaK“s øvrige passagerer".
„Man må håbe, at Grønlandsfly fin-
der en anden løsning på sit personale-
problem. Staten har investeret mange
millioner i flyvningen, og det er me-
ningsløst, at den kapacitet, man der-
ved har opnået, ikke skal blive ud-
nyttet i fuldt omfang", sluttede han-
delsinspektør Holten Møller.
DRØFTELSE PÅ BESTYRELSES-
MØDE
Grønlandsfly i Godthåb har henvist
alle spørgsmål i sagen til direktør
Valdemar Lauritsen, der indtil for få
dage siden opholdt sig på Bahama-
øerne, men nu er i København og
regner med at komme til Godthåb i
morgen, og til vicedirektør i SAS
Emil Damm, der er formand for be-
styrelsen for Grønlandsfly A/S.
Emil Damm oplyste i en telefon-
samtale sidste fredag, at han endnu
ikke havde modtaget en redegørelse
om sagen fra Grønlandsfly i Godthåb.
Selskabets bestyrelse havde ikke væ-
ret underrettet om indskrænkningen
i trafikflyvningen, der efter Emil
Damms mening krævede bestyrelsens
samtykke. Han mente dog ikke, at
ledelsen i Godthåb havde overskredet
sine beføjelser.
„Årsagen til flytrafikkens ind-
skrænkning er mangel på stations-
personale", oplyste vicedirektør
Damm. „Grønlandsfly har længe lidt
under personalemangel på dette om-
råde, og den nuværende stab er ikke
(Fortsættes side 3).
tiunavtme ukiordlugssuaK
tamatumunåkut nunavtxne ukiunera imåinåungeKaoK. igdloKar-
fingne apussuait angatdlånermut akornutaoKaoK, Kujatånilo sa-
vauteKarneK angnertumik erKUgauvdlune
1966—67-ime ukiunera nunavtxne Kanutigårtumik imåinåungitsorssuvoxc. uåu-
Matine kingugdlerne sila unerisimångeicaojc anorerssuartartorssuvdlune apexca-
lunilo. sinerissap ueruane igdlonarfingne apussuaxc angatdlånermut akornutao-
kdoic. Nuginarme apumik nivagtitsinexc novemberip 1-iånit aprilip 1-iånut ake-
KarsimavoK 345.000 kr-nik. Kujatåne savauteKarneu angnertumik erKugauvoK.
lVl9kat sitdlimatit nungutdluinalerput, savårxcatdlo inorartut ilait toKuinarta-
riaKartarsimåput arnait assagtuniardlugit.
ukiordlugssuaK tåssa sule kipingi-
ak måssa aprile KiterKutileraluartoK
^Pernarnialertarfialo nagdliukaluar-
°K- anorerssuaK tupingnåinartumik
Persertalik tamåssa sinerissap ilaru-
iugssuane atupoK måko agdlangne-
Kartitdlugit. •
nåkartugssap agfangajå
sUap pissusianik påsissaKarsinauju-
avdluta Atuagagdliutiningånit såg-
figisimavarput Nungme silasiorfeKar-
fik akuerineKardlutalo misigssuatår-
simavdlugit Kåumatine kingugdlerne
pingasune silasiortarnerne nalunaer-
ssugkat. tamåko katmere silasiorfing-
me pigineKångitdlat, Københavnime
silasiorfeKarfingme suliarineKartar-
mata, silasiorfigdlume tåuna katiteri-
nigssamut ukiunik tatdlimanik kingu-
åutorsimavdlune. kisitsisit måne tai-
neKartut taimaingmat erKortuvigtut
issigineKarsinåungitdlat.
silasiugkanit nautsorssorniarsima-
ssavut maligdlugit Kåumatine kingug-
dlerne pingasune aput sialugdlo nå-
kartut 286,6 mm-iusimåput. nunavta
ilisimatutut misigssuivfigineKarneranit
nalunaerutaussartut 1921-mingånérsut
maligdlugit, ukiut 44 ing er dianer åne
nautsorssugkat tungavigalugit Nung-
me sialuk aputdlo avguaKatigigsitdlu-

Børnene morer
snedriver.
mérKat apusinerssuarme tingatdlagtår-
tut nuånissaKaut.
Hård vinter i Grønland
Vinteren i år er en af de værste i mands minde. Enorme snemængder er til
stor gene for trafikken i byerne. Fåreavlen i Sydgrønland er hårdt ramt.
Vinteren 1966-67 er nok en af de hårdeste, man har oplevet i Grønland i man-
ge år. I de seneste måneder har vejret været meget ustabilt og stormfuldt med
megen nedbør. De enorme snemængder i de midtgrønlandske byer er til stor
gene for trafikken. Alene i Godthåb har snerydningen fra 1. november til 1.
april kostet 345.000 kr. Fåreavlen i Sydgrønland er hårdt ramt. Reserverne af
foder er nu næsten brugt op. Mange fåreavlere er nødsaget til at aflive nyfødte
lam for at skåne moderfårene.
go ukiumut nåkartartut 660 mm-iuput.
tåssa ukiup Kåumataine sujugdlerne
pingasune Nup igdlonarfiata perérsi-
malerpå sialup aputivdlo ukioK tamåt
nåkartugssap agfangajå.
martse isseKaon
Nungme januar Kåumat aput sialug-
dlo nåkartut 110,8 mm-iusimåput uv-
dlut 14 nivtaivfiuvdlutik siagdlerfiuv-
dlutigdlunit, februarime 140,0 mm nå-
karsimavoK uvdlut 19 nivtaivfiuvdlu-
tik siagdlerfiuvdlutigdlunit, martsime
32,8 mm nåkarsimavoK uvdlune 19-ine.
januarime uvdlut tatdlimat anor-
dlersimavoK 7—8 anguvdlugo Kånger-
dlugulunit såkortussusilingmik. fe-
bruarime uvdlut arfinigdlit taima så-
kortutigissumik anordlerfiusimåput
martsimilo uvdlut Kulingiluat.
Nungme januar Kåumat avguaKati-
gigsitdlugo issigsimavoK 4,4-nik, fe-
bruar issigsimavdlune 9,3-nik martsilo
11,2-nik.
1921 sujorKutdlugo nautsorssugkat
maligdlugit Nungme januare avgua-
Katigigsitdlugo issigtarsimavoK 9,8-
nik, februare 10,0-nik martsilo 7,8-nik.
nunavta xssaisangnerulernera må-
nåkut atutoK taimanikut sule malung-
niusimångikaluartoK, taimåitoic mart-
se ukioK måna 1921 sujornagornit
issingnerungåtsiarsimaKaoK.
Det hårde vejr bliver ved ind mod
midten af april, hvor foråret normalt
så småt begynder at holde sit indtog.
En orkan med næsten utrolig snefyg-
ning raser over det meste af vestky-
sten, mens disse linier skrives.
286,6 MM NEDBØR
PÅ TRE MÅNEDER
For at få indblik i vejrforholdene,
har Grønlandsposten henvendt sig til
vejrstationen i Godthåb og fået lov til
at studere de daglige observationer i
årets tre første måneder. På stationen
har man ikke en samlet oversigt, idet
de månedlige oversigter udregnes på
Meteorologisk Institut i København, og
dér er man fem år bagefter med ud-
regningerne. De samlede tal, som
bringes her, står således alene for
Grønlandspostens regning.
Så vidt vi kan regne ud, har ned-
børsmængden i Godthåb i årets tre
første måneder været på 286,6 mm.
Ifølge Meddelelser om Grønland år-
gang 1921 var den gennemsnitlige år-
lige nedbørsmængde i Godthåb på
660 mm, på grundlag af 44 års obser-
vationer. Det vil altså sige, at næsten
halvdelen af den årlige nedbørsmæng-
de allerede er faldet i byen i januar,
februar og marts.
STRENG MARTS MÅNED
I Godthåb var nedbøren i januar
110,8 mm med 14 nedbørsdage, i fe-
bruar 140,0 mm med 19 nedbørsdage
og i marts 32,8 mm med 19 nedbørs-
dage.
I januar har der været 5 dage, hvor
vindstyrken nåede 7-8 eller derover.
Februar havde 6 dage med storm af
(Fortsættes side 3).

igdlugssailexineK pissuvoK
tingmissartortitsineK migdlisineKartariaKarsimangmat Grøn-
landsflyp sulissunut inigssaKartitsinera pitsångungårnaviångi-
lan 1968-ip autdlartinigssa sujorKutdlugo
igdlugssaileKineK apemutauvdlune sulissugssaileKineK pissutigalugo Grøn-
landsflyp angatdlåssinine angnikitdlisitariaKarsimavai. sapåme tingmissartor-
titsineK unigtineKarpoK uvdluinarnilo nal. 9—18 akornat sapingisamik uånger-
navérsårneKardlune. tamåna tingmissartorfiusinaussup 15 pet-iånik migdlisit-
sinerugaluarpoK, taimåikaluartordle angatdlåssisinaunermut angnikitdlissutau-
ssariaKarane. kisiånile angalassut agdlagkatdlo utarKinerussalersinåuput, tama-
tumunale agtorneKartugssåungilaK nåparsimassunik angatdlåssineK.
rykkerileder Anda Holm ved indg
gen til trykkeriet.
aKiteriviup nålagå Anda Holm nakiteri-
vingmut isåriåne.
Grønlandsflyp pissariaKartisimångi-
lå tingmissartortitsinermik angnikit-
dlilinerup tamanut nalunaerutigine-
Karnigsså. ilumutdle taimåitoKarnera
aperKutigdlinertigut ugpernarsarne-
KarsimavoK taineKardlunilo sulissug-
ssaileKineK taimailiornermut pissutau-
SSOK.
tamåna sarKumiuneKarpoK handels-
inspektør Holten Møllerimit. tingmi-
ssartornikut angnikitdlissoKartoK Hol-
ten Møllerip martsip KerKane tusara-
miuk Københavnime KGH kalerrisi-
mavå Kinuvigisimavdlugulo tamåna
Grønlandsflyp bestyrelsianut sarKU-
miuneKarKUvdlugo. tingmissartortitse-
Katigit bestyrelsiåne KGH-ip sivnisso-
rå vicedirektør Magnus Jensen.
maungåinartinavérsårdlugit
— nalunångilaK tingmissartortitsi-
neK namångerérsoK migdlisineKangåt-
siartugssaussoK, handelsinspektøre o-
KarpoK. ilaussut ukiut tamaisa 20—25
pet-imik amerdleriartarput. Kanger-
dlugssuaK sujorna ilaussunit 18.000-
nit avKusårneKarsimavoK, tingmissar-
tortitsineruvdlo angnikitdlisineKarne-
ra Kangerdlugssuarme hotelime inig-
ssaKartitsiniarnermut malungniutug-
ssauvoK. åmåtaordle Kangerdlugssuar-
mut umiarssuaKartitsissarneK angner-
tusisitariaKalisavarput. pilerssårutau-
ssut maligdlugit aussap ingerdlanera-
ne „OmånaK" sapåtip akuneranut a-
tausiåinardlune Kangerdlugssuåkor-
tartugssauvoK. akisusaKaoK åma „Ku-
nunguaK" Kangerdlugssuåkortalisag-
pat, tamatumale åma kingunerissug-
ssauvå ilaussut avdlat mingnerpåmik
akunernik 24-nik kinguåutortarnig-
ssåt.
— neriutigissariaKarpoK Grønlands-
flyp sulissugssaileKinine avdlatut år-
Kingniåsagå. nålagauvfik tingmissar-
tortitsinerme milliuninik ardlalingnik
aningaussalisimavoK, nåmaginångit-
dluinartugssauvordlo tingmissartortit-
sinerme periarfigssaK tamatumuna
anguneKarsimassoK tamåkissumik ilu-
(Kup. 3-me nangisaoK)
Det er mange år siden, der er faldet
så store snemængder i Grønland som
netop i denne vinter. Mange huse er
næsten begravet i snedriverne, og det
koster sved at holde indgangen fri. Der
kan gå flere dage med sne eller frys-
ning næsten uden ophold. Når døren er
sneet til, er der ikke andet at gøre end
at benytte vinduet, når man skal ud.
Her ses telegrafbestyrer Leo Christian-
sen ved indgangen til sin bolig.
ukiut ardlaKalersut nunavtfne ukioK
måna aitsåt taima apitigaoK. igdlorpag-
ssuit apusinernit matuneKangajagdlui-
narsimåput isårlssavdlo angmatiniarnera
kiagungnartoKartardlune. mato åpusima-
gångat kisiåniuna igalåkut anivdlune.
tåssa telegrafbestyrer Leo Christiansen
igdlume isåriåne nivagtoK.