Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 11

ORØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, Godthåb . Tlf. 1083 Postgiro 6 85 70
akissugss. årxigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement .............. kr. 37,50
Løssalgspris ............... kr. 1,50
pissartagaKarneK uk.........kr. 37,50
pisiarineKarnerane ......... kr. 1,50
TRYK: SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI . GODTHÅB
Nungme sinerissap
kufatdliup naKiteriviane
naKitigkat
Kritik mellem venner
J- F. Landsrådets kritik af Ministe-
riet for Grønland for at smøle med
sagerne har givet anledning til en
række kommentarer i den danske
Presse. „Information" skriver, at det er
beklageligt og bedrøveligt, at det nye
landsråds debut på de mere selvstæn-
dige meningers arena skulle få et så
klodset forløb, at Ministeriet for Grøn-
land med god ret kan spørge: „Hør
venner, hvad er egentlig meningen
med dette her? Ved I ikke, at kritik
anstændigvis kræver dokumentation"?
„Kristelig Dagblad" skriver i en
kommetar:
„Det kan ikke være naturligt at
skabe en kløft mellem det grønlandske
folk og Ministeriet for Grønland og
Den kongelige grønlandske Handel, og
i det hele taget de statsorganer, som
er ganske nødvendige for at opbygge
°g på mange områder også admini-
strere det grønlandske samfund. Der
vil altid være fejl at rette, men der er
Ingen grund til at så mistro og stive
en naturlig og berettiget national selv-
bevidsthed af med kunstige midler".
Man kan godt forstå, at Grønlands-
nainisteren føler sig ilde berørt og er
overrasket af den fremsatte kritik. Så-
dan føles det som regel at blive kriti-
seret. Landsrådets kritik af ministeriet
er imidlertid ikke et enestående til-
fælde. Landsrådet har tidligere adskil-
lige gange rejst kritik såvel mod grøn-
landsministeriet som mod KGH og
GTO. Så sent som i 1963 udtalte et
J. F. nunavtinut ministereKarfiup su-
Hagssanik påmårussissarneranik lands-
rådip issornartorsiuinera Danmarkime
avisinit Kavsinit navsuiauteicarfigine-
KarsimavoK. „Information" agdlagpoK
aj ussårnardlunilo nakeriatdlangnarton
landsrådip nutåp nangminérsinaune-
ruvdlune isumanik sarKumersiteri-
savdlune autdlartinera ima tordlagti-
gingmat, agdlåt nunavtinut ministere-
Karfik pissutigssaKardlune ima aperi-
ssariaKalersitdlugo: „arrå, ikingutit,
sulenaisiuna? nalugavsiuk issornartor-
siuineK iluamik pisagune ugpernar-
sautigssaKartariaKartOK? “
„Kristeligt Dagblad" navsuiautigi-
ssamine agdlagpoK:
„pissusigssamisortunaviångilaK kuv-
nermik pilersitsiniåsagåine, kalåtdlit
inuiait Kalåtdlit-nunånutdlo ministe-
reKarfiup taimatutdlo KGH-ip nåla-
OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUNAERUTIT
Den 24. august 1967 er følgende optaget
i aktieselskabsregisteret:
„Grønlandsbanken, Aktieselskab", hvis
formål er at drive handelsvirksomhed i
Grønland. Selskabet har hovedkontor i
Godthåb, Grønland; dets vedtægter er af
26. maj 1967. Den tegnede aktiekapital ud-
gør 4.500.000 kr., fordelt i aktier på 1000 kr.
Og multipla heraf. Aktiekapitalen er fuldt
indbetalt. Hvert aktiebeløb på 1000 kr. giver
1 stemme efter 3 måneders noteringstid.
Aktierne lyder på navn. Bekendtgørelse til
aktionærerne sker i „Berlingske Tidende",
„Statstidende" samt „Grønlandsposten". Sel-
skabets stiftere er: „Den Danske Land-
mandsbank", Aktieselskab, Holmens Kanal
12, „Aktieselskabet Kjøbenhavns Handels-
bank", Holmens Kanal 2, „Privatbanken i
Kjøbenhavn, Aktieselskab", Børsgade 4,
„Andelsbanken, Andelsselskab med begræn-
set Ansvar", Vesterbrogade 4 A, „De danske
Provinsbankers Forening", Nybrogade 10,
„Københavnske Bankers Forening af 1920",
Amagerbrogade 25, alle af København. Be-
styrelse: Driftsleder Martin Nedergaard,
murermester Povl Brandt, købmand Ane
Mariane Jensine Holm, aUe af Godthåb,
Grønland, stiftamtmand Poul Hugo Lund-
steen, Amts-gården, Nykøbing F. Besty-
relsessuppleant: Entreprenør Apollo Hans
Kristian James Lynge, Godthåb, Grønland.
Direktør: Gustav Robert Grønborg, Godt-
håb, Grønland. Selskabet tegnes af to med-
lemmer af bestyrelsen i forening eller af
to direktører i forening eller af en direktør
i forening med et medlem af bestyrelsen,
ved afhændelse og pantsætning af fast
ejendom af to medlemmer af bestyrelsen i
forening med en direktør. Prokura er med-
helt: Jørgen Benny Ulriksen og Ulla Ulrik-
sen hver for sig i forening med enten et
hiedlem af bestyrelsen eller direktøren.
Jørgen Hertling.
landsrådsmedlem, at talemåden med,
at det var så svært at skaffe bevillin-
ger til fangerdistrikterne, ligefrem var
blevet en dårlig vane inden for Mini-
steriet for Grønland.
Den tidli'gere rejste kritik har aldrig
i danske blade været opfattet som „en
negativ kritik, der er udsprunget af
en grønlandsk selvhævdelse". Det er
en misforståelse og udtryk for over-
følsomhed, hvis den rejste kritik ud-
lægges på den måde.
Grønlænderne bekender sig til sam-
hørigheden med Danmark. Det sagde
landsrådets valgte formand klart og
tydeligt ved landsrådets åbning. Her er
det for en gangs skyld en meningstil-
kendegivelse, der ikke er udsprunget
af hjernen på „en vis journalist i en
af Vesterbros sidegader", men en kon-
statering, der deles fuldt ud af det
grønlandske folk.
Forholdet mellem Danmark og Grøn-
land skal ikke være så skrøbeligt, at
det ikke kan stå for svære rystelser,
udtalte radiofonichef Frederik Nielsen
engang. Den rejste kritik hører ikke
engang under denne kategori. Det er
forkert at tale om „hårde ord i sep-
tember" i forbindelse med landsrådets
kritik.
Vi er landsmænd og venner, som
Erling Høegh sagde i sin åbningstale.
Vi må ikke være blinde for, at en be-
rettiget kritik sommetider kan være
med til at rense luften og styrke bån-
dene i et godt venskab.
gauvfiuvdlo sulissussivisa avdlat, ka-
låtdlit inoKatigit ineriartortineKarne-
rane pissariaKardluinartut, akornåne.
kukunernik årKitagssaxartuåsaoK, pi-
ssutigssaKångilardle tatigingninginer-
mik siaruarterisavdlune inuiaKatigig-
tutdlo ingminut tatigineK iluagtitåri-
nikut avKutigssiusavdlugo."
tupingnångilaK nunavtinut ministe-
re narrujumisimangmat tupigutsagsi-
mangmatdlo issornartorsiuineK piv-
dlugo, issornartorsiorneKardlunimiuna
taima misiginartartoK. landsrådile
pernåumik ministereKarfingmik issor-
nartorsiuingilaK. landsråde sujorna-
gut KavsériaKalune issornartorsiui-
ssarsimavoK nunavtinut ministereKar-
fingmik taimatutdlo KGH-mik GTO-
migdlo. 1963-ime landsrådimut ilau-
ssortat ilåt OKauseKarpoK nunavtinut
ministereKarfiup ilerKupalåliutinarsi-
magå encartortuardlugo, piniartoKar-
fiussune aningaussat atugagssat aku-
erssissutiginiarnerat KanoK ajornaku-
sortigissoK.
sujornatigut issornartorsiuissarneK
Danmarkime avisine isumaKartine-
KarsimångisåinarpoK „igdluinarsiortu-
mik issornartorsiuinertut, kalåtdlit
ingmingnut nivtarsåuniarnerånit pi-
ssuteKartutut." påsinerdluineruvoK a-
juatdlajåssutsimutdlo erssiutauvdlune,
landsrådip issornartorsiuinera taima
isumaKartineKåsagpat.
kalåliussugut Danmarkimut ataner-
put iluarårput. taimatut erssenugtigi-
ssumik paitsugagssåungitsigissumigdlo
OKarpoK landsrådip Kinigkamik suju-
ligtaissua landsrådip angmagaunera-
ne. tamatumanipoK isumaK „avisilior-
tup kiavdlunit umåme ulivkårutainik
aniatitsineringiså," påsissardle, kalåt-
dlit inuiait tamåkerdlutik akuerssor-
dluagåt.
Danmarkip nunavtalo akornåne pi-
ssutsit ima Kajangnartigisångitdlat,
angnertumik aulaterneKarunik tåssa
ajaluinartugssauvdlutik, radiop pi-
ssortå Frederik Nielsen sujornåk o-
KarpoK. issornartorsiuineK måne pine-
KartoK taimatutdlunit issigissagssåu-
ngilaK. kukuneruvoK landsrådip issor-
nartorsiuinera pivdlugo OKåsagåine,
såkortOKissut OKautsit måna anine-
Karsimassut.
nunarKatigigpugut ikingutigigdluta-
lo, sordlo Erling Høegh angmainermi-
ne OKartoK. arajutsisimåsångilarput
issornartorsiuineK pissutigssaKartoK
ilåne silåinarmik salissarmat ikingu-
tigitdlo akornåne Kilerutinik nukig-
torsaissarmat.
Længere ferie
for skolebørn?
Da Jørgen Olsens forslag i lands-
rådsmødet i forrige år om forlængelse
af skolebørns sommerferie blev ta-
get op igen i år, udtrykte formanden
ønsker om, at landsrådet tager stil-
ling til sagen næste år, efter at have
hørt skoledirektionens udtalelse. Jør-
gen Olsen kunne tilslutte sig dette.
I formandens redegørelse for tidli-
gere sager blev det bl. a. nævnt, at for-
slaget var blevet forelagt skoledirek-
tionen over Grønland, og at skoledi-
rektionen havde svaret, at den ikke
for sit vedkommende vil kunne gå ind
for en generel forlængelse af skolens
sommerferie.
Marius Abeisen sagde bl. a., at
spørgsmålet om antallet af skoledage
ikke var afgørende, da kvaliteten af
lærerne og effektiviteten af undervis-
ningen har størst betydning for under-
visningens resultater. Når klapmyds-
fangsten i Nanortalik kommune starter
om foråret, rejser nogle af skolebør-
nene sammen med deres forældre ud
til fangstpladserne, selv om skolefe-
rien ikke er begyndt endnu. Særlig
i de mindre pladser benytter man sig
af denne fremgangsmåde, og når en
del af skolebørnene er væk, kan det
ofte synes det bedste at lukke skolen.
Lars Chemnitz sagde, at børnene
bliver læsetrætte i slutningen af sko-
leåret, og når eleverne ikke er modta-
gelige, bliver lærernes kræfter spildte.
Hvis sommerferien ikke kan forlæn-
ges, må ferien starte tidligere end den
gør i dag, fordi foråret er mest solrigt.
Jørgen Olsen og Marius Abeisen
henstillede, at den eventuelle forlæn-
gede sommerferie bliver benyttet til
kurser for lærerne.
Ministeriet for Grønland har hen-
vendt sig til Norge, Sverige, Finland,
Island og Færøerne. Af svaret fra Is-
land fremgår det bl. a., at en del skole-
børn stadig holder sommerferie fra tre
til seks måneder. Da skoledirektionen
over Grønland har nævnt, at man vil
have opmærksomheden henledt på
eventuel gennemførelse af feriemæs-
sige særordninger for såvel de nord-
lige fangerdistrikter som fåreholder-
distrikterne i den sydlige del af lan-
det under hensyn til de særlige er-
hvervsforhold i disse områder, kan det
forventes, at skoleferien bliver for-
længet for en del af de grønlandske
skolebørn. Jørgen Olsen krævede ellers,
at sommerferien i Grønland burde
være længere end på Island, i be-
tragtning af den lange og mørke grøn-
landske vinter.
Julius Olsvig
K’asigiånguane kommunalbestyrelsime
sujuligtaissusimassoK, niuvertoK Julius Ols-
vig Kanigtukut ajunårpoK. kisimitdlune
autdlarsimavoK umiatsiåmik 15 fodsiling-
mik. angnertårnik ujardlerneK kingunenå-
ngitsorpoK, taimågdlåt umiatsiåva inugta-
KångitsoK navssårineKarpoK kapisilingnut
Kagssutine unerKassoK Keicertat Agpat er-
Kane.
Julius Olsvig K’asigiånguane atarKissao-
KaoK, suliniardluarsimaKalune rejerniarne-
rup piorsaivfigineKarnerane igdloKarfiuv-
dlo rejelerivfigtårnerane, pingåruteKarsi-
maKalunilo K’asigiénguit sukaKissumik i-
neriartorneråne.
Julius Olsvig Danmarkime nåpajagssa-
tut illniarsimavoK. kingorna KGH-me K’a-
sigiånguane formandingorpoK, atorfingmit-
dle tunuarsimavdlune niuvertarfiutine ig-
dlOKarfingme privatit niuvertarfit angner-
påt ilatut sujumukartisimassane isumagi-
sinau j umavdlugo.
Julius Olsvig KaKutigortumik inutsialag-
ssuvok ikinguterpagssualik, mana tåussu-
minga maKaississugssanik.
Jfilut
Tidligere kommunalbestyrelsesformand,
købmand Julius Olsvig. Christianshåb, for-
ulykkede fornylig under fiskeri. Han var
alene taget ud i en 15 fods glasfiberjolle.
En omfattende eftersøgning gav intet re-
sultat. Man fandt kun hans tomme båd,
hængende ved et laksegarn i nærheden af
øen Agpat.
Julius Olsvig var en agtet borger i Chri-
stianshåb. Han har været meget aktiv i
forbindelse med rejefiskeriets udbygning
og etableringen af byens rejefabrik og har
i det hele taget spillet en stor rolle i Chri-
stianshåbs hurtige udvikling.
Julius Olsvig var oprindeligt uddannet
som bødker i Danmark. Senere blev han
formand hos KGH i Christianshåb, men
trak sig tilbage fra sin stilling for at hellige
sig sin købmandsbutik, som han drev frem
til en af de største private butikker i byen.
Julius Olsvig var et menneske af den
rigtige støbning med en stor vennerskare,
der vil savne ham.
Jfilut.
Vandgang
En lille finsk amfibiefly, der var
chartret af Kryolitselskabet „Øresund",
kæntrede forleden under en storm,
mens det var fortøjet i Godthåb havn.
Først da stormen adskillige timer se-
nere var løjet tilstrækkeligt af, kunne
flyet bringes på ret køl igen ved hjælp
af en kran. Det skal nu til eftersyn
i Europa.
MERE SMIDIG ARBEJDSGANG
GTO har hidtil ladet de fleste op-
gaver løse i København, hvor der er
lettere adgang til arbejdskraft, og hvor
boligproblemet ikke som i Grønland
belaster organisationens budget. Dette
har medført en tung arbejdsgang i
Grønland. GTOs ledelse vil nu øge byg-
gelederkontorernes kompetence, så
flere afgørelser kan træffes på stedet.
Det vil gøre arbejdsgangen mere smidig.
Det er derimod ikke hensigten at
udvide de lokale byggetjenester, så de
i højere grad end hidtil kan påtage sig
projekteringsopgaver. I stedet skal
projekteringen overdrages private ar-
kitekt- og ingeniørfirmaer i Grønland.
GTO vil søge at tilskynde til udbyg-
ningen af denne branche i Grønland.
GTO vil arbejde hen imod efterhån-
den kun at have koordinerende funk-
tioner. En lang række opgaver, der før
eller siden kan overtages af andre,
skal tilrettelægges således, at det vil
lette en udskillelse fra GTO. Det fore-
slås således, at institutioner skal kun-
ne få gennemført mindre reparations-
og vedligeholdelsesarbejder uden om
GTO, at instiutionerne ikke længere
skal være pligtige til at benytte GTO
som teknisk rådgiver, og at KGH selv
skal gennemføre mindre anlægsarbej-
der med sin nuværende stab af tekni-
kere og håndværkere. Endvidere vil
GTO arbejde henimod, at flere byer
får en by ingeniør. I øjeblikket er der
kun en byingeniør i Godthåb.
GTO FORTSAT UUNDVÆRLIG
Denne successive omlægning og ind-
skrænkning af GTOs virksomhed be-
tyder dog ikke, at organisationens dage
er talte. Under den principiel behand-
ling af GTOs fremtidige forhold kom
tilsynsrådet til den slutning,
at det fortsat er nødvendigt at opret-
kingussoK
tingmissartuaraK finlandimiut piat
orssugiagssioKatigingnit åtartomeKar-
simassoK ivsaK Nungme anorerssuat-
dlarmat umiarssualivingmitdlune ki-
nguvoK. anorerssuaK Kasumingmat
aitsåt makitineKarpoK kranerssuar-
mik. måna tingmissartuaraK Europa-
me iluarsåuneKartugssångorpoK.
holde GTO som en statsinstitution, idet
hovedparten af anlægsarbejderne i
Grønland stadig vil blive finansieret
af offentlige midler,
at der derfor må findes en central
statsmyndighed, der kan koordinere,
lede og føre tilsyn med de tekniske
arbejder, som udføres af de forskellige
offentlige myndigheder,
at det af hensyn til den fælles udnyt-
telse og udsendelse af arbejdskraft,
materialer og materiel må være mest
rationelt, at GTO forestår al anlægs-
virksomhed, der udføres for offentlige
midler, og
at GTO desuden indtil videre må dri-
ve en række tekniske virksomheder.
Grønlandske laksefiskere
får flere konkurrenter
De grønlandske skællaks-fiskere får
flere og flere konkurrenter. Ifølge
„Bornholms Tidende" deltager fire
kuttere fra Bornholm, fire færøske og
fire norske skibe i skællaks-fiskeriet
ved de grønlandske farvande i år.
Inden afrejsen fra Bornholm op-
lyste besætningsmedlemmerne ombord
på to af de bornholmske kuttere, at
de vil lande deres fangster i Nordafar.
Fangsten er på forhånd afsat til deres
forretningsforbindelse på Bornholm.
Det er tanken, at fangsten skal ned-
fryses og videresendes til Danmark.
Fiskerne har ikke tænkt på at lande
til KGH. De mener, at KGH betaler
for lidt for laksen, så lidt, at det kan
svare sig for dem at sælge til deres
forretningsforbindelser i Danmark,
selv om fiskerne selv må betale tran-
sporten af laksen fra Grønland til Kø-
benhavn med 4,50 kr. pr. kilo, hedder
det bl. a. i „Bornholms Tidende".
tuberkulose akiorniardlugo suliniartut tapersersukit
ft ft ft RADIOKUT FESTBLANKETIT ATORDLUGIT
BENYT TELEGRAFENS FESTBLANKETTER ft ft ft
derved støtter De tuberkulosebekæmpelsen i Grønland
LEJ BIL HOS BUKKEHAVE
Vi har en ny bil klar til Dem når De kommer på ferie. Ligegyldigt
hvor De lander. F. eks. Anglia de Luxe fra 200,— kr. om ugen. De kan
hos os leje bil med fri kilometer. Alle vore vogne er fuldt forsikrede til
kørsel overalt i Europa. — Eller vi kan sælge Dem en ny bil uden told
og afgifter, f. eks. VW Folkevogn til 8900,—, Anglia de Luxe til 8300,—
eller Volvo Amazone fra 11600,— kr. Skriv og fortæl om Deres kørsels-
behov og De får omgående, pr. airmail, et fint tilbud.
CHR.* BUKKEHAVE & SØN
Lerchesvej 11. P. O. Box 140, Svendborg, Danmark.
Tlf. (09) 2114 57, flere linier. Turistudlejning gennem mere end 40 år.
issornartorsiuineK ikmgutigit akornane
GTO vil nøjes med
at trække i trådene
En lang række opgaver skal overdrages private virksomheder og kommunale
myndigheder, mens GTO hovedsageligt skal fungere koordinerende.
Flere og flere af GTOs opgaver vil i de kommende år blive overdraget private
virksomheder og kommunale myndigheder i Grønland. Siden grønlandsministe-
riet i 1957—58 pålagde GTO at tage sig af alle tekniske opgaver i Grønland,
er der dels sket en kraftig udbygning af de private virksomheder, dels er der
fra kommunal side ytret stadig stærkere ønsker om at overtage en del af den
tekniske forvaltning. Den stærkt centraliserede ledelse fra København findes
derfor ikke længere naturlig, hedder det i en GTO-redegørelse til landsrådet.
1!