Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 16

„Hotel Kap Farvel". Den lavere tilbyg- „Hotel Kap Farvel", igdlo puklnex, så-
ning til venstre er cafeteria. merdliussoK, tåssa cafeteria.
Skal De bo
på hotel i
København
Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking,
det moderne hotel i den gamle ramme,
billige vinterpriser, særpris for langtids-
ophold indtil 15. maj 1968.
Bestil venligst pr. brev eller telegram.
Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590.
HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550
Nu kan også DE blive ejer af en
ivdh'taoK pigilersinauvat
JOHNSON
Johnson er kendt for sin store driftsikkerhed, der bringer Dem frem i al slags
vejr. Johnson dækker ethvert behov, da den findes i 21 forskellige modeller.
Johnson ilisimaneKarpoK ingerdlaserigdlulnarnine pivdlugo, silalo xanor-
dlOntt Ikaluarpat ingerdlåslnauvåtit. Johnsonip pissariaKartitaussut sQtdlOnlt
sapfngilai 21 -nik åssigTngitsunik modelleKarame.
Reservedele og service i Grønland.
Kalåtdiit-nunane reservedelit iluarsagagssatdlo.
Skal Deres Johnson efterses eller repareres, enten i den 2-årige garanti-
periode eller senere, behøver De ikke sende motoren til Danmark. Johnson,
ved F. V. Hein A/S, har som den første oprettet egen servicestation med
reservedele og specialværktøj i Godthåb, og vore instruktionskurser vil i
år blive gentaget og udvidet.
Spørg efter Johnson hos Grønlandske Handel, vore andre forhandlere eller
direkte hos
Johnsoniutit misigssornexåsagpat iluarsarnexåsagpatdlOntt ukiune mardlung-
ne KularnavérKusigaunerata nalåne kingusingnerussumilunit Danmarkimut
nagsiånexarnigsså pissariaxångilax. Johnsonip, F. V. Hein A/S avxutigalugo,
sujugdlerpåjuvdlune Kalåtdlit-nunåne iluarsaissarfik nangminerissane reser-
vedeligssautilik såkuligdlo NQngme pilerslsimavå, ilitsersuivdlutalo kursuse-
Kartitsissarnivut ukiox månåtaox nangerxingnexåsåput agdlinexåsavdlu-
tigdlo.
Grønlandske Handelime niorxutexartuvtlnilo avdlane Johnson aperxutigiuk,
imalunit aperiuk.
F. V. HEIN A/S
BREDGADE 75 — KØBENHAVN K.
BROCHURE PA GRØNLANDSK KAN REKVIRERES.
betale sig at
lille hotel
Det kan
have et
men man skal være på tæerne hele tiden, siger fru Grethe Pedersen, „Hotel
Kap Farvel", Nanortalik.
Tekst og foto: HANS JANUSSEN
Mange rejsende i Grønland ved, hvor hjælpeløs man er, når man kommer til
et sted uden et hotel eller et gæstehjem og skal til at finde ud af, hvor man kan
sove og spise. De seneste års store rejseaktivitet har dog gjort det muligt at
etablere hoteller eller gæstehjem i nogle af Vestkystens byer. De fleste af dem
er ganske vist små og ret primitive, men det er afgjort et plus, at man i dag kan
sikre sig logi og kost mod betaling uden at skulle spørge måske tilfældige og for
én fremmed familie om lov til at bo hos dem.
STARTEDE MED CAFETERIA
Det et år gamle „Hotel Kap Farvel"
i Nanortalik har ti dobbeltværelser, en
spisestue til ca. 40 personer og andre
faciliteter af ikke overvældende di-
mensioner, men det er stort nok ti} det
øjeblikkelige behov. Under vort besøg
på hotellet var ejeren, tømrermester
Jens A. Pedersen, i Danmark, men
hans kone, fru Grethe Pedersen, der
leder hotellet, viste os rundt og for-
talte om hotellets tilblivelse.
Tømrermester Jens A. Pedersen kom
til Grønland i 1946 og var ansat som
tømrerformand i Godthåb fra 1947 til
1953. I 1950 blev de gift — fru Grethe
Pedersen havde boet i Godthåb siden
1945 — og i 1954 kom de til Nanortalik,
hvor Jens A. Pedersen virkede som
tømrerformand indtil 1959. Dette år
forliste „Hans Hedtoft", og en af pas-
sagererne var en privat tømrermester
fra Nanortalik. I disse år var man så
småt begyndt at udbygge Nanortalik,
og tømrerformand Jens A. Pedersen
startede som privat tømrermester, byg-
gede et hus og kom i gang med at op-
føre huse både i Nanortalik og i di-
striktet. I 1960 byggede han et værk-
sted og huse til sin udsendt arbejds-
kraft.
Senere købte han et cafeteria, der
var opført af træbarakker fra Nar-
ssarssuax, for ca. 100.000 kr. — Det
var begyndelsen til vor hotelvirksom-
hed. Til at begynde med blev den
bortforpagtet, og den var åben hver
eftermiddag mellem kl. 14 og 17. Hver
onsdag og fredag aften var der dans,
og gæsterne kunne købe kaffe, pølser
og sodavand. Så begyndte min mand
at sysle med tanker om selv at bygge
et lille gæstehjem — eller hotel, om
man vil. Han tegnede selv bygningen
og sendte tegningerne både til GTO i
København og myndighederne i Godt-
håb. Tegningerne blev godkendt, og
min mand fik erhvervsstøttelån til
byggeriet, siger fru Grethe Pedersen
og fortsætter:
— Byggeriet blev sat i gang i 1965,
og bygningen blev først fuldført i
1966, da min mand måtte udføre ar-
bejdet i fritiden sammen med sine
folk, fordi de var så meget engageret
i boligstøtte-byggeriet.
FULD BELÆGNING HELE SOMMEREN
— Til at begynde med havde vi
en bestyrer til at forestå driften af
hotellet. Men da det kneb med at
få det til at give økonomisk ud-
bytte, besluttede jeg at drive det
selv. Fra april i år har vi haft så
at sige fuld belægning hele tiden.
Det er jo højsæson. Efter den korte
tids erfaring kan jeg sige, at det
godt kan betale sig at drive et lille
hotel her i byen. Man skal dog være
på tæerne hele tiden.
— Det sker af og til, at vi bliver
overbelagt og må rede op i daglig-
stuen. Vi serverer mad både til hotel-
lets gæster, til folk, der kommer hver
dag — de ansatte hos private hånd-
værksmestre — og en gang imellem til
et større eller mindre antal af den
lokale befolkning. Vi har en delvis
spiritusbevilling, d. v. s. hotellets gæ-
ster kan få serveret spiritus, når de
spiser mad om aftenen. Vi har ikke ret
til at servere spiritus i vort cafeteria,
der har plads til knap 100 gæster.
Fru Grethe Pedersen er ene om at
lave maden. To damer en ansat til ren-
gøring, vask m. m. og en ung mand
som tjener.
— Jeg var ellers bange for, at jeg
ikke ville kunne klare arbejdet, da jeg
ikke har en egentlig uddannelse. Som
13-årig blev jeg konfirmeret hjemme i
Sukkertoppen og blev barnepige hos
en lægefamilie. Efter at have været
barnepige i to år, blev jeg kivfax.
Indtil jeg blev gift, virkede jeg som
kivfax hos skiftende lægefamilier, og
det er hos dem, jeg lærte at lave mad,
siger fru Grethe Pedersen og slutter:
— Da jeg blev barnepige i 1940,
tjente jeg otte kr. om måneden, og
den højeste løn som kivfax -— 35 kr.
om måneden — fik jeg under opholdet
i Godthåb. Når man tænker på, at vi
arbejdede under meget ringere kår,
end hvad man er blevet vant til i dag
— vi skulle f. eks. optø vand fra va-
skekedlen og baljer, når vi skulle
vaske tøj — kan man ikke lade være
med at undre sig over, at mange af
de unge piger, man kan få fat på i
dag, er ustabile. De har dog fået ord-
nede forhold og bedre løn, og mange
tekniske hjælpemidler har gjort deres
arbejde lettere end i vores tid som
kivfat. Men hovedsagen er vel, at vi
lærte ikke alene at føre hus, men også
at få vor lille løn til at strække så
langt som muligt.
Fru Grethe Pedersen
Klimaforværring
Meget tyder på, at der i disse år er
ved at ske en ny klimaforværring i
Grønland, fremgår det af en disputats,
som cand. mag. Anker Weidick fra
GGU har fået antaget. Hans afhand-
ling skildrer de grønlandske gletchers
opførsel i de ca. 15.000 år, der er gået
siden den sidste istid.
Anker Weidick påviser i sin afhand-
ling, at de grønlandske gletchere ikke
mere trækker sig tilbage, som det har
været tilfældet, mens klimaforbedrin-
gen stod på. Nu svulmer gletcherne
og samler nye kræfter, og det kan
næppe vare længe før de atter be-
gynder at glide frem, hvad der samti-
dig betyder en klimaændring til det
værre.
Mangler skibe til inspektion
„Vi har for få skibe", siger chefen
for det danske søværn, viceadmiral
S S. Thostrup som svar på lands-
rådsformand Erling Høeghs kritik af,
at der mangler inspektionsfartøjer i de
grønlandske farvande.
„Vi er helt klar over, at der burde
være et skib ved Grønland året rundt,
og vi ville hellere end gerne udføre en
mere effektiv inspektionstjeneste", si-
ger søværnschefen. „Men vi har fire
inspektionsfartøjer, hvoraf de to om
sommeren foretager opmålinger. Ind
imellem skal skibene til København,
og på grund af presset er det lettere at
gennemføre inspektion ved Færøerne,
der ikke ligger så langt væk. Vi kan
ikke gøre det bedre, når vi ikke har
flere skibe".
Byplanarbejde
frem til 1975
I sin rapport til landsrådet om by-
planarbejdet oplyser GTO, at arbejdet
er sat igang for en række byers ved-
kommende med størst vægt på åbent-
vandsbyerne, men også omfattende Ju-
lianehåb, Narssax, Nanortalik, Ege-
desminde og Jakobshavn. Formålet er
dels at fremlægge planer for udvik-
lingen frem til 1975, dels at se på nye
byudviklingsområder, hvortil der har
været benyttet luftfotografering. Ialt
70 pct. af byplanarbejdet er iøvrigt nu
overdraget private byplankonsulenter.
^ ^ Den gyldne, N,
S smidige OMA margarine \
/ er lige velegnet til bordbrug
f og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine!
OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo
nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo
éssigingmik piukunarpoxl oxautigiuk atex:
/
U