Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Page 16

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Page 16
„Hotel Kap Farvel". Den lavere tilbyg- „Hotel Kap Farvel", igdlo puklnex, så- ning til venstre er cafeteria. merdliussoK, tåssa cafeteria. Skal De bo på hotel i København Flyt ind og hyg Dem på Hotel Viking, det moderne hotel i den gamle ramme, billige vinterpriser, særpris for langtids- ophold indtil 15. maj 1968. Bestil venligst pr. brev eller telegram. Telegram adr.: Vikinghotel. Telex 9590. HOTEL VIKING - BREDGADE 65 - MI 4550 Nu kan også DE blive ejer af en ivdh'taoK pigilersinauvat JOHNSON Johnson er kendt for sin store driftsikkerhed, der bringer Dem frem i al slags vejr. Johnson dækker ethvert behov, da den findes i 21 forskellige modeller. Johnson ilisimaneKarpoK ingerdlaserigdlulnarnine pivdlugo, silalo xanor- dlOntt Ikaluarpat ingerdlåslnauvåtit. Johnsonip pissariaKartitaussut sQtdlOnlt sapfngilai 21 -nik åssigTngitsunik modelleKarame. Reservedele og service i Grønland. Kalåtdiit-nunane reservedelit iluarsagagssatdlo. Skal Deres Johnson efterses eller repareres, enten i den 2-årige garanti- periode eller senere, behøver De ikke sende motoren til Danmark. Johnson, ved F. V. Hein A/S, har som den første oprettet egen servicestation med reservedele og specialværktøj i Godthåb, og vore instruktionskurser vil i år blive gentaget og udvidet. Spørg efter Johnson hos Grønlandske Handel, vore andre forhandlere eller direkte hos Johnsoniutit misigssornexåsagpat iluarsarnexåsagpatdlOntt ukiune mardlung- ne KularnavérKusigaunerata nalåne kingusingnerussumilunit Danmarkimut nagsiånexarnigsså pissariaxångilax. Johnsonip, F. V. Hein A/S avxutigalugo, sujugdlerpåjuvdlune Kalåtdlit-nunåne iluarsaissarfik nangminerissane reser- vedeligssautilik såkuligdlo NQngme pilerslsimavå, ilitsersuivdlutalo kursuse- Kartitsissarnivut ukiox månåtaox nangerxingnexåsåput agdlinexåsavdlu- tigdlo. Grønlandske Handelime niorxutexartuvtlnilo avdlane Johnson aperxutigiuk, imalunit aperiuk. F. V. HEIN A/S BREDGADE 75 — KØBENHAVN K. BROCHURE PA GRØNLANDSK KAN REKVIRERES. betale sig at lille hotel Det kan have et men man skal være på tæerne hele tiden, siger fru Grethe Pedersen, „Hotel Kap Farvel", Nanortalik. Tekst og foto: HANS JANUSSEN Mange rejsende i Grønland ved, hvor hjælpeløs man er, når man kommer til et sted uden et hotel eller et gæstehjem og skal til at finde ud af, hvor man kan sove og spise. De seneste års store rejseaktivitet har dog gjort det muligt at etablere hoteller eller gæstehjem i nogle af Vestkystens byer. De fleste af dem er ganske vist små og ret primitive, men det er afgjort et plus, at man i dag kan sikre sig logi og kost mod betaling uden at skulle spørge måske tilfældige og for én fremmed familie om lov til at bo hos dem. STARTEDE MED CAFETERIA Det et år gamle „Hotel Kap Farvel" i Nanortalik har ti dobbeltværelser, en spisestue til ca. 40 personer og andre faciliteter af ikke overvældende di- mensioner, men det er stort nok ti} det øjeblikkelige behov. Under vort besøg på hotellet var ejeren, tømrermester Jens A. Pedersen, i Danmark, men hans kone, fru Grethe Pedersen, der leder hotellet, viste os rundt og for- talte om hotellets tilblivelse. Tømrermester Jens A. Pedersen kom til Grønland i 1946 og var ansat som tømrerformand i Godthåb fra 1947 til 1953. I 1950 blev de gift — fru Grethe Pedersen havde boet i Godthåb siden 1945 — og i 1954 kom de til Nanortalik, hvor Jens A. Pedersen virkede som tømrerformand indtil 1959. Dette år forliste „Hans Hedtoft", og en af pas- sagererne var en privat tømrermester fra Nanortalik. I disse år var man så småt begyndt at udbygge Nanortalik, og tømrerformand Jens A. Pedersen startede som privat tømrermester, byg- gede et hus og kom i gang med at op- føre huse både i Nanortalik og i di- striktet. I 1960 byggede han et værk- sted og huse til sin udsendt arbejds- kraft. Senere købte han et cafeteria, der var opført af træbarakker fra Nar- ssarssuax, for ca. 100.000 kr. — Det var begyndelsen til vor hotelvirksom- hed. Til at begynde med blev den bortforpagtet, og den var åben hver eftermiddag mellem kl. 14 og 17. Hver onsdag og fredag aften var der dans, og gæsterne kunne købe kaffe, pølser og sodavand. Så begyndte min mand at sysle med tanker om selv at bygge et lille gæstehjem — eller hotel, om man vil. Han tegnede selv bygningen og sendte tegningerne både til GTO i København og myndighederne i Godt- håb. Tegningerne blev godkendt, og min mand fik erhvervsstøttelån til byggeriet, siger fru Grethe Pedersen og fortsætter: — Byggeriet blev sat i gang i 1965, og bygningen blev først fuldført i 1966, da min mand måtte udføre ar- bejdet i fritiden sammen med sine folk, fordi de var så meget engageret i boligstøtte-byggeriet. FULD BELÆGNING HELE SOMMEREN — Til at begynde med havde vi en bestyrer til at forestå driften af hotellet. Men da det kneb med at få det til at give økonomisk ud- bytte, besluttede jeg at drive det selv. Fra april i år har vi haft så at sige fuld belægning hele tiden. Det er jo højsæson. Efter den korte tids erfaring kan jeg sige, at det godt kan betale sig at drive et lille hotel her i byen. Man skal dog være på tæerne hele tiden. — Det sker af og til, at vi bliver overbelagt og må rede op i daglig- stuen. Vi serverer mad både til hotel- lets gæster, til folk, der kommer hver dag — de ansatte hos private hånd- værksmestre — og en gang imellem til et større eller mindre antal af den lokale befolkning. Vi har en delvis spiritusbevilling, d. v. s. hotellets gæ- ster kan få serveret spiritus, når de spiser mad om aftenen. Vi har ikke ret til at servere spiritus i vort cafeteria, der har plads til knap 100 gæster. Fru Grethe Pedersen er ene om at lave maden. To damer en ansat til ren- gøring, vask m. m. og en ung mand som tjener. — Jeg var ellers bange for, at jeg ikke ville kunne klare arbejdet, da jeg ikke har en egentlig uddannelse. Som 13-årig blev jeg konfirmeret hjemme i Sukkertoppen og blev barnepige hos en lægefamilie. Efter at have været barnepige i to år, blev jeg kivfax. Indtil jeg blev gift, virkede jeg som kivfax hos skiftende lægefamilier, og det er hos dem, jeg lærte at lave mad, siger fru Grethe Pedersen og slutter: — Da jeg blev barnepige i 1940, tjente jeg otte kr. om måneden, og den højeste løn som kivfax -— 35 kr. om måneden — fik jeg under opholdet i Godthåb. Når man tænker på, at vi arbejdede under meget ringere kår, end hvad man er blevet vant til i dag — vi skulle f. eks. optø vand fra va- skekedlen og baljer, når vi skulle vaske tøj — kan man ikke lade være med at undre sig over, at mange af de unge piger, man kan få fat på i dag, er ustabile. De har dog fået ord- nede forhold og bedre løn, og mange tekniske hjælpemidler har gjort deres arbejde lettere end i vores tid som kivfat. Men hovedsagen er vel, at vi lærte ikke alene at føre hus, men også at få vor lille løn til at strække så langt som muligt. Fru Grethe Pedersen Klimaforværring Meget tyder på, at der i disse år er ved at ske en ny klimaforværring i Grønland, fremgår det af en disputats, som cand. mag. Anker Weidick fra GGU har fået antaget. Hans afhand- ling skildrer de grønlandske gletchers opførsel i de ca. 15.000 år, der er gået siden den sidste istid. Anker Weidick påviser i sin afhand- ling, at de grønlandske gletchere ikke mere trækker sig tilbage, som det har været tilfældet, mens klimaforbedrin- gen stod på. Nu svulmer gletcherne og samler nye kræfter, og det kan næppe vare længe før de atter be- gynder at glide frem, hvad der samti- dig betyder en klimaændring til det værre. Mangler skibe til inspektion „Vi har for få skibe", siger chefen for det danske søværn, viceadmiral S S. Thostrup som svar på lands- rådsformand Erling Høeghs kritik af, at der mangler inspektionsfartøjer i de grønlandske farvande. „Vi er helt klar over, at der burde være et skib ved Grønland året rundt, og vi ville hellere end gerne udføre en mere effektiv inspektionstjeneste", si- ger søværnschefen. „Men vi har fire inspektionsfartøjer, hvoraf de to om sommeren foretager opmålinger. Ind imellem skal skibene til København, og på grund af presset er det lettere at gennemføre inspektion ved Færøerne, der ikke ligger så langt væk. Vi kan ikke gøre det bedre, når vi ikke har flere skibe". Byplanarbejde frem til 1975 I sin rapport til landsrådet om by- planarbejdet oplyser GTO, at arbejdet er sat igang for en række byers ved- kommende med størst vægt på åbent- vandsbyerne, men også omfattende Ju- lianehåb, Narssax, Nanortalik, Ege- desminde og Jakobshavn. Formålet er dels at fremlægge planer for udvik- lingen frem til 1975, dels at se på nye byudviklingsområder, hvortil der har været benyttet luftfotografering. Ialt 70 pct. af byplanarbejdet er iøvrigt nu overdraget private byplankonsulenter. ^ ^ Den gyldne, N, S smidige OMA margarine \ / er lige velegnet til bordbrug f og madlavning I — Sig navnet: OMA margarine! OMA margarine kultiussartalik akungnaitsordlo nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo éssigingmik piukunarpoxl oxautigiuk atex: / U

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.