Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 10

f
en mand, der vidste, hvad han ville
— og han kendte også sit eget værd.
Han var besjælet af en trang til at
gøre noget for sine landsmænd og støt-
tedes heri af sine alsidige interesser.
Han udgav grønlandske sagn på grøn-
landsk, han var medoversætter af Det
Nye Testamente, han var medarbejder
ved den dansk-grønlandske ordbog,
og sådan kunne man blive ved.
Når man nævner Kristoffer Lynges
betydning, er der et felt, hvor han har
gjort en pionergerning. Det er Grøn-
lands Radio. Allerede i 1930’erne, mens
han sad i landsrådet, gjorde han sig til
talsmand for igangsættelsen af en ra-
diofoni i Grønland, og det var ham en
glæde og tilfredsstillelse, da den før-
ste grønlandske radiofoni så dagens lys
i begyndelsen af 1942, midt i den sid-
ste verdenskrig, under isolationen fra
Danmark. Han blev den første radio-
fonileder, hans stemme hørtes i de
områder hvortil radioens udsendelser
nåede, og lytterne elskede Kristoffers
stemme.
De store administrative ændringer i
Grønland efter den sidste verdenskrig
bevirkede, at Kristoffer Lynge fore-
trak at flytte til Danmark. Det skete
i 1952. Sin virksomhed i selve Grøn-
land sluttede han som medlem af den
store Grønlandskommission, hvor han
så sine egne ideer blive gjort til vir-
klighed. Efter at være kommet til Dan-
mark fortsatte han arbejdet for Grøn-
lands Radiofoni, idet han ledede den
grønlandske afdeling i Danmarks Ra-
dio indtil for få år tilbage. Det var
Kristoffer en stor glæde at kunne
være med til indvielsen af den nye
grønlandske radiofoni i 1958, hvor
han naturligt blev en af hovedtalerne.
Kristoffer Lynges helbred svække-
des efterhånden; i det sidste år klagede
han over en begyndende hjertelidelse.
Han vidste, hvor det bar hen. Jeg be-
søgte ham den 12. september om af-
tenen i hans hjem i Odensegade, dagen
før jeg skulle rejse tilbage til Grøn-
land, og dengang vidste vi begge, at
det var sidste gang, vi var sammen.
Jeg tager ikke fejl, når jeg siger, at
Kristoffer Lynge er kendt i hele Grøn-
land. Vi takker Kristoffer for hans
arbejde for vort land og hans betyd-
ning i udviklingen, og som landsmand
og ven. Og vi vil i ærbødighed sige:
Æret været hans minde.
DAN-NORMO semi DIESEL
leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik,
2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit
- 4-nik cylinderiligtut.
DAN-NORMO
Større KRAFT på mindre PLADS
DAN-NORMO
nukik angnerussoK inigssame ming-
nerussume
DAN-NORMO
Lettere BETJENING bedre
ØKONOMI
DAN-NORMO
suliarinerat OKinerussoK sipårnarne-
russoK
DAN-NORMO
har hydraulisk omstyring og kobling
DAN-NORMO
hydrauiiskimik nikitauteuarpoK kob-
lingeKardlunilo
DAN-NORMO
har fuldautomatisk regulering af
indsprøjtningsspidserne
DAN-NORMO
Kitserartue automatiskimik Kitserar-
tarput
H/s Motorfabriken DAN
Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR
Vælg DAN-NORMO til den nye båd.
Kineruk DAN NORMO pujortulérkamut nutåmut.
Det helt store katalog
over indspillede lydbånd, kun kr.
5,00 + porto, der godtgøres ved køb
af bånd. Beløbet kan indbetales på
giro 5963.
Arne Jensen, Box 189, Esbjerg.
En fortjenstfuld skikkelse
Ved redaktør Kristoffer Lynges død, udtaler radiofonichef Frederik Nielsen:
Ved Kristoffer Lynges død er en af
de mest kendte og fortjenstfulde skik-
kelser i Grønland gået bort.
Kristoffer Lynge var født den 26.
november 1894, og altså på vej til at
blive 73 år, da han døde. Kristoffer
Lynges barndoms-, ungdoms- og mand-
domstid repræsenterede en periode,
en mærkbar overgang fra det gamle
til det nye, et interessant og begiven-
hedsrigt tidsafsnit, som Kristoffer
Lynge gennemlevede og levede med i.
Som så mange andre tilbragte han sin
tidlige barndom under ringe kår. Han
måtte tidligt begynde at klare sig selv,
der blev ikke en gang tid til en ud-
dannelse på seminariet, hvor der ellers
nok skulle have været plads til en
begavet dreng som Kristoffer. Han
blev sat i lære på seminariets gamle
bogtrykkeri, og han blev fundet egnet
til at blive sendt til Danmark på ud-
dannelse, og opholdt sig således i Dan-
mark fra 1914 til 1917, altså under den
første verdenskrig. Hans tid som fore-
gangsmand faldt i årene fra 1922 til
1952, hvor han ledede statens bogtryk-
keri og var redaktør af Atuagagdliutit,
samtidig med at han indtog mange
betydningsfulde tillidserhverv.
Kristoffer Lynges styrke lå blandt
andet i, at han lige fra sin tidlige ung-
dom havde formået at tilegne sig det
danske sprog i en grad så han kunne
klare sig lige så godt på det som på
sit modersmål. Det lettede ham under
hans politiske virksomhed som medlem
af landsrådet og i kommunerådet,
hvor han kunne møde og samtale med
de danske på deres eget sprog. Det var
noget, der havde sin store betydning
den gang langt mere end nu. Han be-
nyttede også sine danskkundskaber i
oversættelsens og tolkningens tjeneste.
Sit eget blad, Atuagagdliutit forsynede
han med oversættelser fra dansk til
grønlandsk, og han udgav flere bøger
i oversættelse, deraf en hel del i form
af oplysende pjecer udgivet af folke-
oplysningsforeningen, som han var
medstifter af.
I det hele taget var Kristoffer Lynge
nersornartumik sulisimassoK
årKigssuissoK Kristoffer Lyngep toKunerane, radiop pissortå
Frederik Nielsen, OKauseKarpoK:
Kristoffer Lyngep tonuneratigut nu-
navtine angutit ilisimaneKardluartut
nersornartumigdlo sulisimassut ilåt
ånaivarput.
Kristoffer Lynge inungorpoK no-
vemberip 26-åne 1894, tåssalo ukioK
måna 73-inik ukioKalersugssaugaluar-
dlune. ukiut Kristoffer Lyngep mé-
rauvfé, inusugtuvfé inersimassuvfilo
téssåuput ukiut Kanganitsatut inuner-
mit nutåmik inunermut ikårsårfiussut,
ukiut pisimassuligssuit soKutiginarto-
Kangårtutdlo Kristoffer Lyngep inuv-
figalugitdlo peKatauvfigisimassai. tai-
mane avdlarpagssuit åssigalugit mé-
rarpiaunermine pigssarigsårtunge-
KaoK, piårtumigdlo ingminut pigssar-
siorniartariaKalersimavoK. taimåitu-
mik erKarsautigalugo tupingnaraluar-
poK iliniarfigssuarme iliniartungorsi-
mångingmatdlunit, Kularnångikaluar-
mat inusugtunguaK taima pouertigi-
ssok iliniartusimagaluarune angussa-
KardluåsagaluartoK. inusugtuarauv-
dlunile iliniarfigssup naidteriviane
taimane pisoitångorsimaKissume ilini-
artungorpoK, piginåussuseKardluarne-
ralo påsinarsiårmat 1914-ime Dan-
markimut iliniarKigkiartortineKarpoK,
Danmarkimipordlo 1914-imit 17-imut,
tåssalo taimane sorssungnerssup su-
jugdliup atuvfiane. inugtut piginau-
nertutut nutångorsaissututdlo ma-
lungnauteKardluarfigissainik OKautigi-
ssariaKarput ukiut 1922-mit 1952-imut.
ukiune tåukunane Kujatåta naKiteri-
viane pissortauvoK Atuagagdliutinut-
dlo åndgssuissuvdlune. suliamilo ta-
måkua saniatigut suliagssaKartine-
Kardlunilo nangmineK soKutigissami-
nik suliagssaKartuartarpoK.
Kristoffer Lyngep nakoKutaisa ila-
gåt danskit oKausinik atuisinauvdluå-
ssusia. inusugtunerminitdle ima pigi-
nautigilerérsimavoK danskit OKausé
nangmineK OKauserissamisut atorsi-
naulersimavdlugit. taima pisinaunine
suliamine iluaKutigeKå, mingnerungit-
sumik landsrådime kommunerådinilo
suleKataunermine, ilame nakussutao-
Kingmat taima suliaKartitdlune Kav-
dlunåt tåukua OKausé atordlugit sang-
misinauvdlugit OKalOKatigisinauvdlu-
gitdlo. taimane tamåna pingåruteKa-
KaoK, månamut nalendutdlugo kalåt-
dlit Kavdlunåtut pisinauvdluartut i-
kigtuinaungmata. Kavdlunåtordluarsi-
nauninilo åma atortarpå OKalugtau-
ssarnermigut nugterissussarnermigut-
dlo. Atuagagdliutit imersortarpai nug-
tigarpagssuarnik, tamåkulo saniatigut
nugtigkanik atuagkiaKarpoK mingne-
rungitsumik atuagårKanik Kåumarsau-
tigssiniaKatigit naKitertitarissartagåi-
nik. KåumarsautigssiniaKatigingnik
Kristoffer Lynge autdlarnéKatauvoK
ukiorpagssuarnilo suleKatausimavdlu-
ne.
Kristoffer Lynge piumåssusiligssu-
vok, nangminerdlo åma piginåussuse-
. Karnine ilisimårå tunåralugulo. kalå-
leKatime sulissunigssånik ilungersute-
KarpoK, taimåipordlume åma åssigl-
ngitsunik soKutigissaKartugame. ka-
låtdlit OKalugtuait kalåtdlit OKautsi-
migtut atuarsinaussait naKitertisima-
vai nangmineK itsarnitsanit katerssug-
kane, testamentitåp nugtendngneKar-
nerane suleKatauvoK, danskit OKausi-
nit kalåtdlit OKausinut ordbogiliame
årKigssueKatauvoK, taimalo taiguiv-
dluta Kristoffer Lyngep sangmissar-
pagssue taigorsinaugaluarpavut.
Kristoffer Lyngep pingåruteKarnera
erKartortitdlugo atauseK sagdliuniar-
dlunilusoK tåkutuåinarpoK autdlarni-
ssutut pilersisimasså, tåssalo Kalåt-
dlit-nunåne radiukut tusagagssianik
autdlakåtitsiveKalernera. ukiut 1930
ingerdlaneråne landsrådime ilaussor-
tautitdlune ilungersutigilersimavå Ka-
låtdlit-nunåne radiukut tusagagssia-
nik autdlakåtitsiveKartariaKarnera, ta-
månalo erKarsautauginarungnaerdlu-
ne ukiup 1942 autdlartinerane pingor-
mat Kristoffer Lyngeme nuånerdluni-
lo tugdlusimårnaKaoK. tåssalo taimane
soråsungnerssuaK kingugdleK atutile-
rugtortoK, Kalåtdlit-nunåta Danmark-
imit avigsårsimavfiane. sujugdliuvdlu-
ne radiume pissortångorpoK, nipå ra-
diup tusåneKarsinauvfiane tutsiutua-
lerpoK, nålaortartutdlo Kristoffip ni-
perssua tusarnarissaKåt.
sorssungnerssup kingugdliup soraer-
nerata kingorna nunavtine avdlå-
ngorneKalerneratigut Kristoffer Ly-
nge misigaoK Danmarkimut nugkune
pitsaunerutitdlugo, taimailiorpordlo
ukioK 1952. nunavtinitdle autdlartina-
ne suliane naggaserpå isumalioKati-
gigssuarnut Grønlandskommissioni-
mut ilaussortaugame, tåssalo isuma-
lioKatigingne tåukunane Kristoffer
Lyngep Kangale erKarsautigissarsima-
ssai pilersineKarputaoK. Danmarkimut
pinerme kingorna radiume sulinarpoK
tåssa Danmarkip radiuane Kalåtdlit-
nunåta radiuata sulivfeKarfia sujuler-
ssugarileramiuk taimåituvdlunilo u-
kiut Kavsinguit matuma sujorna tu-
nuarnine tikitdlugo. Kalåtdlit-nunåta
radiua nutåK 1958-ime atorKårtineKar-
mat Kristoffer Lynge ilauvoK taimåi-
tugssaugamilume OKalugiartut pi"
ngårnerit ilagalugit.
ukiune kingugdlerpiane Kristoffer
Lynge perKigkungnaeriartuinarpoK.
ukioK måna umåminik igpigissaKarta-
lemine OKautigissåinarpå, nalungilålo
sumut ingerdlavdlune. ivsaK Dan-
markimit autdlalerdlunga september-
ip 12-iåne unukut inåne isersimavara.
taimanilo mardluvdluta misiutagssåu-
ngitsumik nalungilarput naggåmik ta-
koKatigigtugut.
ima OKaruma kukusångilanga Kri-
stoffer nunavtine tamarme ilisarisi-
maneKardluartoK. Kalistorfe Kutsavi-
gårput nunavtine suliai ineriartorner-
mutdlo pingåruteKarnera pivdlugiti
taimatutaordlo inoKatitut ikingutitut-
dlo. tauva erKainiainerput ima nagga-
serdlarput: erKaineKarnera atarKinar-
tule.
aningaussatorKat
tapersmiutigssat
Kalåtdlit-nunavta ministereKarfia-
ta inåssutigisimavå kalåtdlit aningau-
ssait påpiarat avgornikutdlo fem miil-
kr-nik naligdlit unigtineKarKuvdlugit-
Peter Heilmannip sujorna sujunersuta
maligdlugo aningaussat landskassimit
pisiarineKåsåput aningaussanigdlo ka-
terssissartunut tuniniarneKåsavdlutik,
taimalo tuniniainerme aningaussat
pigssarsiarineKartut iluaKusiniardlune
tapersiniarnerne atorneKåsåput.
sujuligtaissoK landsrådime oKarpok
sujunersut Kalåtdlit-nunavta ministe-
reKarfianit nålagauvfiup aningausse-
rivigssuanut sarKumiuneKarsimassok-
Peter Heilmannip neriutiginerarpa
ministereKarfiup suliamine angussa-
Kardluarnigsså.
Hjælp mig
Jeg er en ung dansk pige, som gerne vil i huset på Grønland. Jeg er 18
år og har været i huset før. Jeg er glad for børn, kan lave mad, og er
vant til husgerning. Værelse skal være til rådighed, stor løn ingen be-
tingelse. — Min adresse:
Solveig E. Jensen, Bethaniagade 21, Herning — Danmark.
i"ISlmlW
Mandog
mand
imellem.
- nydelsens
højdepunkt
10