Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 18

OFFICIELLE MEDDELELSER
NALUN AE RUTIT
inungnut Kalåtdlit-nunåne Danmarkivdlo ilåne avdlame aulajangersumik najuga-
Kartunut najugaKarsimassunuidiunit åmalo Danmarkip ilåne avdlame Kalåtdlit-
nunånilo atauartumik najugaKalersunut najugaKaleratdlartunutdlunit nakorsaissar-
neK il. il. pivdlugo sygekasseKarnermut direktoreKarfingmit kaujatdlaisitaK 15.
juni 1967-imit.
Kalåtdlit-nunåta ministereKarlia amalo
Danmarkime sygekassit peKatigigfisa e-
Kiterfé peKatigit (De samvirkende central-
foreninger af sygekasser i Danmark) isu-
maicatiginiarérdlugit inuit aulajangersumik
Kalåtdlit-nunane najugagdlit sivisumigdlu-
nit atorfigdlit nåparsimalernigssamut sit-
dlimasissarfingmut ilångunekarnigssåt piv-
dlugo ama inuit taimåitut Danmarkip ilå-
ne avdlame najugaKaratdlarnermingne nå-
parsimanermingne ikiorneKarnigssåt piv-
dlugo amalo sygekassinut akuerineicarsi-
massunut iluaKutigalugo ilaussortat (ny-
dende medlemmer) Kalåtdlit-nunånlner-
mingne nåparsimanermingne ikiornekar-
tarsinaunerat aulajangersagkat atåne ag-
dlagsimassut aulajangersarneKarput:
1. atauartumik avdlame najugaKalerneK
inuk aulajangersumik Kalåtdlit-nunåne
najugaKardlunilunit sivisumik atorfeKar-
toK taimaitdlunilo Kalåtdlit-nunåne nakor-
saKarfingne nåparsimavingmisimaneK, na-
korsarneKarsimaneK il. il. pivdlugit akiliu-
taussartugssanik nalunaenlme 24. juli 1951
imérsume *) maleruarKussane pineaartoK
nunap ilånut nungnermine sygekassimut
ilångusinautitauvoK uvdlormit ndgfingmi-
nit tamåkissunik pisinautitauvfeKardlune,
nungnermit kingusingnerpåmik sapåtip a-
kunere arfinigdlit Kångiutinagit sygekassi-
mut ilånguneKarnigssamik Kinuteaarune.
pivfigssautitaK Kulåne taineaartoK Kångiu-
terérsoK nungneruvdle kingorna ukioa a-
tausea Kångiutinago sygekassimut ilångu-
neKarnigssamik KinuteKartoKarpat Kinute-
Karnerup kingorna sapåtip akunere arfi-
nigdlit aitsåt Kångiugpata nåpersimanerme
ikiorneKarsinauneK il. il. atorsinaulisaoK.
sygekassimut nålagauvfingmit akuerine-
Karsimassumut iluaKutigalugo ilaussortat
Kalåtdlit-nunånut ndgtut Kalåtdlit-nunåne
nakorsaKarfingne nåparsimavingmisima-
neK, il. il. pivdlugit akiliutaussartugssanik
nalunaerut 24. juli 1951-lmérsoK •) nåper-
tordlugo Kalåtdlit-nunånut nungnerming-
nit ernlnaK ikiorneKamigssamingnut pisi-
nautitåuput.
2. nunaKarfigissaK piglnardlugo Kåumatit
pingasut sivnerdlugit sivisussusilingmik
najugauaratdlarneK
inuit iliniagaKarniartut imalunlt Kalåt-
dlit-nunåne nålagauvfingme sulivfingming-
nit sulingivfeKaratdlartut åssigissånigdlu-
nit nunap ilåne Kåumatit maligtuinait pi-
ngasut sivnerdlugit uningassugssat Kalåt-
dlit-nunane najugaKéinaraluarunigdlunit
sygekassimut akuerineKarsimassumut ilå-
nguneKarsinåuput ikiorneKarnigssaming-
nut pivfigssamik utai'KivfeKaratik. tikiner-
mik kingorna sapåtip akunere arfinigdlit
Kångiutinagit ilånguneKarnigssamik Kinu-
teKarsimagunik. taimatut ilångiineKarsi-
nauneK atiingilaK nunap ilåne uninganer-
me nåparsimanerme ikiorneKarnigssaK su-
j unertarineKarpat.
sygekassimut akuerineKarsimassumut i-
luaKutigalugo ilaussortat Kalåtdlit-nunane
åssigissånik uninganermingne Kalåtdlit-
nunåne nakorsaKarfingne nåparsimaving-
misimaneK, nakorsarneKarsimaneK il. il.
pivdlugit akiliutaussartugssanik nalunae-
rut 24. juli 1951-imérsoK *) nåpertordlugo
tikinermingnit nåparsimanermut il. il. i-
kiorneKarnigssamingnut pislnåuput.
3. Kåumatit pingasut inordlugit sivisussu-
silingmik najugaKaratdlarneK
nåparsimanermut sitdlimaslssarnermik i-
natsime § 41 nåpertordlugo socialministerip
aulajangersarsimavå inuit Kalåtdlit-nunå-
ne nakorsaKarfingne nåparsimavingmisi-
maneK, nakorsarneKarsimaneK il. il. piv-
dlugit akiliutaussartugssanik nalunaerut 24.
juli 1951-imérsoK *) nåpertordlugo Kalåt-
dlit-nunåne aulajangersumik najugaKar-
nermingne nåparsimanermingne ikiorne-
Kartugssaussut il. il. nunap ilåne avdlame
uninganermingne tåssångåinaK nåparsima-
lernermingne imalunlt atauartumik nå-
pautimik tåssångåinaK ajornerulemeråne
nunaKarfigissamingne sygekassimit ikior-
neKartugssaussut. avdlatigut piumassari-
ssat måkua atorput:
pineKartup ernlnardluinaK nåparsimaner-
me ikiortariaKalerniariarune kingusingner-
påmigdlo nakorsiarsimanerme kingorna i-
malunit nåparsimavingmut unigtineKar-
nerme kingorna sapåtip akunere mardluk
Kångiugpata nunaKarfigissamine sygekas-
simut nåparsimanine nalunaerutigisavå.
pineKartOK sygekassimut nangminérdlu-
ne sågfigingnigsinausimångigkune nangmi-
nerdlo aningaussartutit akilersimagunigit
Danmarkivik Kimagtinago taorserneKar-
nigssåt KlnutigissariaKarpå.
piumassarineKarpat pineKartup Kalåtdlit-
nunåne najugaKarnine atauartumigdiunlt
sulinine nalunaerumilo taineKartume § 1-
imut ilaunine sygekassimut ugpernarsar-
tariåKarpå.
nåparsimanerme ikiorneKarneK tåssau-
vok sygekassimut ilaussortat kassimut i-
lerKoreraussat nåpertordlugit ingmikortu-
nut A-nut ilaussortaussut nåparsimaner-
mingne pissariaKartumik ikiortariaKarne-
rånut Ikiutit.
sygekassimut ugpernarsarneuarpat pine-
KartOK ima angitigissumik aningaussarsia-
KartoK Danmarkivingme aulajangersumik
najugaKarnermine ilaussortat ingmikorto-
Karfianut B-mut ilånguneKartugssauvdlu-
ne, tauva sygekassip ikiusavå ilerKorerKU-
ssane maligdiugit naussortanut ingmlkor-
tunut tåukununga Ikiuisinaunermlsut.
tamatuma Kanos issusersiornigssånut a-
tugagssatut sygekasse pisinautitauvoK pi-
neKartup ukiumut aningaussarsiane angi-
ssusiånik ilumdrdlune ugpernarsainigsså
piumassarisavdlugo.
sygekassimut nålagauvfingmit akuerine-
Karsimassumut iluaKutigalugo ilaussortau-
ssut Kalåtdlit-nunåne najugakaratdlarner-
mingne tåssångåinaK nåparsimalernerming-
ne ajutornermingnilunit imalunit atauar-
tumik nåpautimiK tåssångåinaK ajorneru-
lerneråne nåparsimanermingne ikiorneKar-
nigssamingnut il. il. pisinautitåuput, Ka-
lutdlit-nunåne nakorsaKarfingne nåparsi-
mavingmisimaneK, nakorsarneKarsimaneK
il. il. pivdlugit akiliutaussartugssanik na-
lunaerut 24. juli 1951-miérsoK kingusingner-
påmik avdlångortlneKartOK 29. oktober
1960, tak. Nalunaerutit A, 1960, Klip. 65
nåpertordlugo Kalåtdlit-nunåne aulajanger-
sumik najugaKartut imalunit sivisåmik su-
lissussut ikiorneKarsinauneråtut.
ingmikortoK tåuna maligdlugo pivfig-
ssaK pineKartup aulajangersumik nunaKar-
figissaminut autdlarsinaulernera Kånger-
dlugo nåparsimanerme ikiuineKarsinåungi-
laK, tamatumane oKautigineKåsavdlune nå-
parsimanerme ikiorneKarnermut il. il. Ka-
låtdlit-nunånit Danmarkip ilåne avdlamut
imalunlt pårdlagtuanik angalaneK ilåu-
ngingmat.
sygekassinut nåparsimanermut sitdlima-
sissarnermut inatsime § 20 a nåpertordlugo
angalanerme nåparsimanermut sitdlimasi-
sitsissartunut ilaussortat angalanermingne
aningaussartutit pissariaKartut matutisi-
nåusavait.
uningagatdlarneK nautsorssiltigisinausi-
méngisat pissutigalugit Kåumatit pingasut
sivnerdlugit sivisussuseKåsagpat ingmikor-
tume 2-me maligtarissagssat atorneKarsi-
nåusåput. inuit Kalåtdlit-nunåne aulaja-
ngersumik najugagdlit sygekassimit piv-
figssamik utai'KivfeKaratik aitsåt ikiorne-
Karsinaulisåput uninganeK utancisåinau-
gatdlartumik sivisunerussugssaussoK påsi-
neKarniariarpat Danmarkivingmutdlo tiki-
nerup kingorna Kåumatit pingasut Kångiu-
neråne kingusingnerpåmik uvdlut 14 Kå-
ngiutinagit sygekassimut ilånguneKarnig-
ssamik KinuteKartoKarpat.
nåparsimanerme ikiorneKarneK il. il. su-
juline agdlagsimassut nåpertordlugit tuniu-
neKarsinåungilaK umiartortunut nåparsi-
manermingne ikiortariaKalernermingne u-
mlartortunut inatsit nåpertordlugo ikior-
neKartugssautitaussunut.
nåparsimanermisaoK ikiorneKarneK il. il.
tuniuneKarsinåungilaK aulisartunut umiar-
tortunutdlunit utarKisåinaugatdlartumik
Kalåtdlit-nunåne nunamltunut, pineKartut
Kalåtdlit-nunåta ministereKarfiata imaifl-
nlt handelip akiligånik angalångigpata.
inuit Kalåtdlit-nunåne såkutoKarfingne
uningagatdlartut maligtarissagssat sujuli-
nltut maligdiugit taimågdlåt nakorsamit
il. il. ikiorneKarsinåuput tåssångåinavigsu-
mik nåparsimalerunik.
nåparsimanerup il. il. kinguneranik pine-
KartOK ajoKusissumit taorsivigineKartug-
ssaugune pissortaKarfingmit maleruagag-
ssiat sujuline agdlagsimassut maligdiugit
nåparsimanermut ikiutinik il. il. akilissug-
ssaussumit KinuvigineKarune pissugssauvoK
taorsivigineKarnigssamik piumassarissaK
tåssunga pissagssångortisavdiugo tåussuma
nåparsimanerme kinguneranik akigssaiau-
tigisimassaisa angerKatåinik.
kaujatdlaisitap matuma påsineKarnigsså-
nik nalornissorutit, tamatumunga ilångut-
dlugo Savalingmiut pivdlugit aperautausi-
naussut, sygekasseKarnermut direktørimut
sarKumidneKåsåput.
sygekasseKarnermut direktørenarfik,
15. juni 1967.
Alice Bruun
/Else Fahnøe
*) kingusingnerpåmik avdlångortlneKartOK
29. oktober 1960, tak. Nalunaerutit A,
1960, Klip. 65.
Grønlandske mønter
med indskrift Angmagssalik, Øresund, Ivigtut, Thule eller A. Gibbs og
Son købes.
Frovin Sieg . Glyngøre . Danmark
tuniniagaK
trawlere imagtitagéungitsoK 19,93 br. tons. Glyngørime sanåK 1955-ime.
2 cyl. 120 HK Grenaa Semi-diesel, 1961-imit pissoK. Atlas ekkolod, aut-
dlakåtitsissut tusartautdlo S. P. nutåK.
Til salg
Tørbundet trawler 19,93 br. tons. Bygge Gtlyngøre 1955. 2 cyl. 120 hk.
Grenaa Semi-diesel årg. 1961. Atlas ekkolod. Ny S. P. sender og mod-
tager.
Henning Karlsen, Søren Kannesvej 2, Grenaa, Danmark.
Længere debat om jagt-
og fiskeritilladelser
Ministeriet for Grønland er gået
med til landsrådets forslag om, at pri-
sen på jagt- og fiskeritilladelser sæt-
tes op fra 20 til 50 kr. Af hensyn til
turisterne har ministeriet ikke kunnet
godkende landsrådets indstilling om, at
jagt- og fiskeritilladelser kun blev
meddelt til personer, der forinden har
opholdt sig mindst seks måneder i
Grønland, og at tilladelserne i øvrigt
blev gjort betinget af, at ansøgere i
forvejen har et vist minimalt kend-
skab til udøvelse af jagt.
Niels Holm var enig med ministe-
riet, da han mente, at kravet om seks
måneders last ophold i Grønland ville
ødelægge den begyndende turisme.
Han understregede, at de fleste turister
køber jagt- og fiskeritegn for at drive
lystfiskeri.
Peter Heilmann fandt det ikke be-
tænkeligt at udstede jagt- og fiskeri-
tilladelser til turister, da de fleste af
dem er heroppe om sommeren, hvor de
fleste fugle er fredet.
Karl Skou undrede sig over, at
landsrådet kræver forskelsbehandling
mellem danskere og grønlændere, når
vi heroppe snakker så meget om lige-
stilling mellem de to befolkningsgrup-
per.
Jørgen Olsen gentog en del af, hvad
der blev sagt sidste år under denne
sags behandling. Skydevåben og am-
munition uclhandles i Grønland med
statstilskud. Tilskuddet gives for at
hjælpe grønlænderne. Men fremmede
fiskere køber hver sommer en stor
mængde skydevåben og ammunition,
og derved misbruges statens tilskud.
Mange danskere, der kommer herop,
køber også skydevåben, selv om de
ikke er fortrolige med behandlingen af
dem. Man må også først lære de mange
fredningsbestemmelser.
Niels Holm mente, at det såkaldte
misbrug af statens tilskud kan stand-
ses, hvis folk, der købte skydevåben
og ammunition, skal fremlægge en
attest fra folkeregistret, der dokumen-
terer, at vedkommende har boet i
Grønland i seks måneder.
Peter Heilmann pegede på, at tjene-
stemænd og udsendte med speedbåde
er blevet alvorlige konkurrenter for
de frie erhververe. De sælger deres
fangster til kantiner og sygehuse.
Alibak Josefsen pegede på, at de ud-
sendte starter med at gå på jagt lige
efter deres ankomst. Det er dem, der
ikke aner noget om fredningsbestem-
melser. Nogle af dem omkommer, fordi
de ikke har kendskab til de grønland-
ske vejrforhold, og for andres vedkom-
mende etableres store eftersøgninger.
Elisabeth Johansen var imod kravet
om, at man skulle have haft fast bopæl
i seks måneder, før man kunne få
jagt- og fiskeritilladelse. Danske stats-
borgere skal have samme behandling
enten de er i Danmark eller i Grøn-
land. Lad de nye folk få udleveret
fredningsbestemmelser, og hvis de
overtræder dem, har vi myndigheder,
der kan standse dem.
Karl Skou: — Der er mange grøn-
lændere, der overtræder fredningsbe-
stemmelserne.
Niels Holm understregede, at lands-
høvdingeembedet i 1964 udsendte et
Skolebespisning for hele
Grønland fra næste år?
Landsrådet vedtog sidste år at be-
vilge 50.000 kr. til etablering af en
forsøgsmæssig skolebespisningsordning
i Godthåb med henblik på fremskaf-
felse af et grundlag til udarbejdelse
af et forslag til skolebespisning for
hele Grønland.
Porsøget i Godthåb har været vel-
lykket. Den eneste anke syntes at
have været, at madpakken, der inde-
holdt tre halve stykker, skulle have
indeholdt et eller to stykker mere.
Konstkonsulenten B. Esmark mener
dog, at tre halve stykker ma betrag-
tes som et fuldt forsvarligt tilskud.
Kostkonsulenten mener, at skolebe-
spisning med madpakker kan gennem-
føres i byerne. X bygder kan det blive
vanskeligt at gennemføre en ordning
med madpakke. Her foreslås det, at
der gives eleverne et stykke ost å ca.
35 gram samt en eller to skiver rug-
brød — gerne bart. Hertil kan eleverne
medbringe mælk hjemmefra.
Under forsøgsperioden i Godthåb fra
januar til 1. juni bestod madpakken
dagligt af ’/j stykke med leverpostej,
'l-i stykke med ost og Vs stykke med
varieret pålæg. Desuden er der med
mellemrum givet tilskud i form af Vi
eller et helt æble eller en hel gulerod.
Under forsøget i Godthåb blev der i alt
smurt 40.738 pakker å tre halve styk-
ker til en gennemsnitspris af 0,84 kr.
pr. pakke inklusive arbejdsløn. Om-
kostningerne kan dog bringes ned, når
— Hold fingrene væk fra
det, vi holder helligt?
Der faldt nogle drøje ord under
landsrådets behandling af forslaget
forrige år om at opretholde helligtre-
kongersdag som halv fridag.
Formanden foreslog, at landsrådet
udtaler, at ministeriets svar på rådets
henvendelse ikke bliver taget til efter-
retning. Ministeriet mente ikke, at
landsrådet kunne rette henstilling til
ministeriet i- et tjenestemandsanlig-
gende. Denne stillingtagen fandt for-
manden var tvivlsom. Han fandt, at
ministeriets svar i realiteten var en
afvisning af landsrådets flertalsafgø-
relse sidste år og ønskede nye for-
handlinger bl. a. med Kirkeministeriet.
Karl Skou: — Hvis jeg skal sige no-
get om sagen, vil jeg ikke gøre det som
præst, men som grønlænder. Medde-
lelsen om, at helligtrekongersdag er
blevet en almindelig arbejdsdag, blev
modtaget med chok heroppe. Sagen er
blevet behandlet i præstekonventet,
og her var man imod nyordningen. En
enig udtalelse fra menighedsrepræsen-
tationerne i hele Grønland udtrykte
ønsker om at bevare dagen som en
halv helligdag. Jeg har mest lyst til
at sige, at man skal holde fingrene
væk fra det, vi holder helligt!
skolebespisningen bliver generel og
man begynder at købe pålæg, brød
m. m. i store partier direkte fra Dan-
mark.
Kostkosulenten anbefaler en generel
skolebespisning for at standse det
store kiksespiseri og sodavandsdrikkeri
blandt børn i Grønland. Ifølge rap-
porter fra læger og tandlæger med-
fører dette varige skader på tænder
og i mundhule, og børnene mangler
appetit, når de skal spise sund mad.
Peter Heilmann sagde bl. a., at han
sidste år foreslog, at man indfører
skolebespisning alle steder, hvor det
er muligt at indføre den.
Formanden: — Det bliver nok først
til næste år, at vi kan indføre en ge-
nerel skolebespisning. Der er f. eks. en
række krav fra sundhedsmyndighe-
derne med hensyn til de lokaler, hvor
madpakkerne smøres og madvarerne
opbevares, som skal imødekommes.
Peter Heilmann understregede, at
skolebespisningen har været praktise-
ret både i Holsteinsborg og i Sukker-
toppen i to år. Han mente, at forsøgs-
perioden må have varet længe nok.
Formanden: — Det er for sent at
indføre en generel skolebespisning i
år. Skoleåret er begyndt. Der skal
rekvireres ting, der er nødvendige til
ordningen, og der skal skaffes kivfat.
Jeg foreslår, at landsrådets budget-
udvalg kontakter skoledirektionen og
undersøger mulighederne.
Torskefiskeriet
Totalindhandlingen af torsk pr. 15.
september var på 17.935 tons, en til-
bagegang på 1089 tons i forhold til
samme tidspunkt forrige år. Der var
indhandlet 11.580 tons til filettering
(-r- 522), 5799 tons til saltning (-4- 317)
og 556 tons til tørring (-4- 250).
Fiskeriets udvikling i de enkelte
distrikter ser således ud: Sukkertop-
pen: 4064 tons (+ 911), Godthåb Fi-
skeindustri, inkl. Fiskenæsset: 3923
(-4- 179), Holsteinsborg: 2051 (-4- 1268),
Julianehåb: 1918 (+ 331), Frederiks-
håb: 1696 (-4- 48), Egedesminde: 1555
(-4- 917), Nanortalik: 989 (+ 485), Nar-
ssaK: 655 (+ 2), Godthåb: 582 (-4- 133),
Angmagssalik: 266 (-4- 25), Jakobshavn:
138 (-4- 98), Godhavn: 50 (-i- 77) og
Christianshåb: 48 (-4- 73).
I forhold til 1966 og 1962 er der tale
om en tilbagegang på henholdsvis 5,7
og 30,9 pct., og i forhold til henholdsvis
1965, 1964 og 1963 er der tale om en
fremgang på henholdsvis 24,5, 58,0 og
5,8 pct.
Af indhandlingen i hele Grønland
udgjorde linebådenes andel 7,6 pct.
(1366 tons) mod 10,0 pct. (1902 tons) i
1966. Den totale tilbagegang i line-
bådenes torskeindhandling er 536 tons
eller 28,2 pct.
cirkulære til alle kommuner — efter
landsrådets henstilling — og opfor-
drede, at kommunerne lader fremstille
tryksager, der indeholder alle i kom-
munen gældende fredningsbestemmel-
ser. Opfordringen var tilsyneladende
ikke blevet fulgt.
Jørgen Olsen — Jeg kan ikke uden
videre købe skydevåben, når jeg kom-
mer til Danmark. Jeg må først have
en polititilladelse. Derfor kan man
ikke benytte ligestilling i denne sag.
Selv danskere, der kommer herop for
at drive fiskerierhverv, må løse jagt-
og fiskeritilladelse ved ankomsten til
Grønland. Så vil de grønlandske klager
forstumme.
Efter formandens forslag gik sagen
videre til fredningsudvalget.
TV-planer og
effektiv radio
Radioens fremtid planlægges.
Radiostyrelsen har nedsat et „Plan-
lægningsudvalg for Grønlands Radios
udbygning og udvikling", der dels skal
undersøge mulighederne for en effek-
tivisering af radiofonien inden for de
nuværende rammer, dels skitsere en
langsigtet udvikling.
Under effektiviseringsbestræbelserne
vil man overveje en sammenlægning
af Radioen og Radioavisen for at spare
personale, og man skal ligeledes over-
veje og undersøge forsøgsvise tv-ud-
sendelser — og smertensbarnet ikke
at forglemme: Udvalget skal også un-
dersøge, hvordan man kan opnå en
bedre radiodækning.
Den langsigtede planlægning vil om-
fatte overvejelser vedr. dobbeltpro-
grammer, regulære tv-udsendelser og
en række personalemæssige og tek-
niske problemer med det formål at
gøre Grønlands Radio til en effektiv
faktor i oplysningens tjeneste.
Planlægningsudvalgets formand er
formanden for Radiostyrelsen, lands-
høvding N. O. Christensen, med radio-
fonichef Frederik Nielsen som næst-
formand. Fem medlemmer af udvalget
skal udpeges af landsrådet, et enkelt af
Grønlands Televæsen, og derudover er
skoledirektør Chr. Berthelsen, oplys-
ningskonsulent Lars Peter Olsen, re-
daktør Jørgen Benzon, radiofoniens
tekniske leder Kaj Sivertsen og konsu-
lent Erik Bahl udpeget til medlemmer.
Grønlands
Radio-Hjælpefond
Grønlands Radio-Hjælpefond har ek-
sisteret siden 1964. Det er en selv-
ejende institution, der arbejder efter
en vedtægt, der er stadfæstet af Mini-
steriet for Grønland. Formålet med
Hjælpefonden er udtrykt i vedtæg-
tens prg. 4:
„Grønlands Radio-Hjælpefonds op-
gave er at udlåne eller forære radio-
modtagere, på hvilke Grønlands radios
udsendelser kan modtages. Udlånet
eller foræringen sker i almindelighed
til husstande eller enkeltpersoner, der
på grund af sygdom eller alderdom og
ringe økonomiske kår ikke har mulig-
hed for selv at anskaffe sig radiomod-
tager, såfremt der ikke i husstanden
er andre, der har mulighed for at be-
tale en sådan".
Grønlands Radio-Hjælpefond klarer
sig ved egne midler, der er fremskaffet
ved tilskud fra Dansk Radio-Hjælpe-
fond og fra Grønlands radios ønske-
koncerter og ved frivillige bidrag. Da
det er usikkert, om Dansk Radio-
Hjælpefond vedblivende yder tilskud
(det har ydet 5.000 kr. tre år i træk),
må Grønlands Radio-Hjælpefond klare
sig ved hjælp af de midler, der er
skaffet til veje i selve Grønland og vil
derfor henvende sig til befolkningen,
foreninger og enkelte personer om at
sende bidrag til det velgørende fore-
tagende, som Grønlands Radio-Hjæl-
pefond er. Vi agter ikke at henvende
os til offentlige kasser med anmod-
ning om tilskud, da Grønlands Radio-
Hjælpefond bør være en „folkesag".
Vær med til at hjælpe Deres mindre
bemidlede landsmænd med at skaffe
dem gratis radiomodtagere. Hjælpe-
fondets adresse er Radiohuset, Godt-
håb.
Grønlands Radio-Hjælpefond har
uddelt 21 radiomodtagere i 1964/65,
23 stk. i 1965/66 og 26 stk. i 1966/67.
Regnskabet for 1966/67 udviste
16.251,20 kr. på indtægtssiden og
10.386,26 kr. på udgiftsiden. Beholdnin-
gen den 31. juli udgjorde 5.864,94 kr.
Bestyrelsen er ulønnet og består af
følgende: Landshøvdingen (formand),
folketingsmanden for 2. valgkreds,
landsformand for „Neriut" og radio-
fonichefen (forretningsfører).
Godthåb, september 1967.
Frederik Nielsen-
18