Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 24

nunanut avdlantxt mngassumezngit
Canadas franske minoritet
Fransk-canadierne ønsker at bevare deres særpræg, men de drømmer ikke
om at være de Gaulles 5. kolonne.
Præsident de Gaulles patetiske udråb „Leve et frit Quebec“ og hans flam-
mende patriotiske tale til Quebecs fransktalende indbyggere, der førte til en
brat afslutning af hans officielle besøg i Canada i slutningen af juli, har ud-
over fransk-canadiernes forbigående jublende hyldest til de Gaulle næppe haft
positive virkninger. Visse ekstreme elementer kan måske være blevet opmuntret,
men det fransk-canadiske forhold har lidt alvorlige skade, og de Gaulle selv
har lidt et umådeligt prestigetab. Og fransk-canadiernes sag har det ikke gavnet.
Millioner af børn kan
aldrig spise sig mæt, og
den kroniske underernæ-
ring resulterer i varige
hjerneskader og nyresyg-
domme, frygter lægerne.
mérKat millioniligpagssuit
Kårsitdlardlutik nerlngi-
såinarput, nakorsatdlo år-
dlerKutigåt sanigorsima-
juartuarnerup kinguneri-
sagai Karatsåkut ajoKusi-
gaunerit tartulungneritdlo
atajuartugssat.
En halv milliard
mennesker sulter
I mange udviklingslande er levnedsmiddelproduktionen lavere i dag end
for 30 år siden.
Mere end 30 millioner mennesker i verden får ikke middagsmad i dag. De får
heller ikke aftensmad. De er en lille del af de 300—500 millioner i mange lande,
der ikke får mad nok.
Verden havde i 1966 3,346 milliarder mennesker, og ifølge videnskabsmænd
vif der være dobbelt så mange ved næste århundredskifte. Hvert år dør mindst
tre millioner mennesker af sult. 1 år har det været særlig galt i den indiske
stat Bihar, hvor mange millioner sultende mennesker har været uden vand
STÆRKE MODSÆTNINGER
Den franske befolkningsgruppe i Ca-
nada udgør omkring 30 pct. af Canadas
befolkning, men om de Gaulle havde
tænkt sig, at denne betydelige gruppe
i Canada i dag repræsenterer Fran-
krig, må han foretage en omvurdering,
for ganske vist taler disse mennesker
fransk, ligesom deres land i sin tid
bar navnet Ny-Frankrig, men bortset
fra sproget er svælget mellem de
fransktalende canadiere og vore dages
franskmænd meget stort.
Det er rigtigt, at der har bestået og
stadig består stærke modsætninger
mellem fransktalende og engelsktalen-
de i Canada. Det er en spænding mel-
lem to kulturer og to livsformer, der
ikke let forenes, men som dog har bi-
draget til at give den nu 100-årige na-
tion visse impulser.
Franskmændene kom først til Ca-
nada og slog sig ned ved St. Lawrence-
floden. De fik et godt fodfæste og
grundlagde allerede i begyndelsen af
1600-tallet byerne Montreal og Quebec
som handelscentre. Englænderne var
næsten ligeså hurtige, og århundreders
rivalisering mellem de to folk uddy-
bede modsætningerne.
Spiritus spillede en vigtig rolle ved
køb af pelse fra indianerne. Fransk-
mændene kom med cognac og eng-
lænderne med den simplere rom. Rom-
men vandt, fordi den var billigere.
Alligevel klarede Ny-Frankrig, som
landet kaldtes, sig forholdsvis godt
trods en svigtende interesse fra hjem-
landet, der under de franske konger
var mest interesseret i at få så mange
penge hjem til Frankrig som muligt.
FIK STATSGARANTI I 1774
England og Frankrig vogtede skin-
sygt på hinanden i den nye verdensdel.
Der udkæmpedes kolonikrige de to
magter imellem. Frankrig var ikke
ligefrem heldig og måtte sluttelig ved
Paris-freden i 1763 afstå Canada, et
land, der næsten var 100 pct. fransk.
Franskmændene i Canada fik ved Que-
bec-loven af 1774 udformet et slags
Magna Charta, så den britiske regering
garanterede deres sprog, kultur, reli-
gion og retspraksis.
England handlede klogt med denne
garanti, der gjorde, at xranskmænuene
lorDiev loyaie, også da ue forenede
stater proklameredes. Hvor let kunne
de ikke have gjort læiles sag mod de
andre stater, aer løsrev sig fra det
engelske styre. 1 så laid havde Canada
i aag været en del af USA. Måske
så den allerede den gang kulturelt
henseende så uafhængige folkegruppe
en større fare ved det store forbund,
der utvivlsomt ville have udvisket de-
res særpræg.
Det uafhængige USA skulle få alvor-
lige følger for de franske canadier, for
nu flygtede alle de englændere, aer
ønskeae at forblive loyaie mod konge-
riget, til Canada. Det betød en farlig
uavidelse af de engelske befolknings-
elementer, og de nyankomne fandt sig
dårligt til rette med Quebec-loven.
FORENET AF KRIGEN MOD USA
Krigen mod De forenede Stater i
1812 skulle samle de to befolknings-
grupper mod en fælles fjende. Under
ledelse af en fransktalende general til-
føjedes USA det store nederlag ved
Chateauguay. Men enigheden varede
ikke ved. Modsætningerne var for
store, og en slags fransk-canadisk na-
tionalisme udvikledes, en nationalis-
me, der den dag i dag ønsker et fransk
Canada, der i religiøs hensende do-
mineres af den katolske kirke.
Når det var tilfældet, at de franske
canadiere kæmpede særlig tappert i
kampen mod USA, skyldtes det for en
stor del, at båndene til Frankrig helt
var afskåret. De franske canadiere
havde kun Canada, mens den britiske
befolkning skottede til muligheden for
at rejse hjem til Storbritannien.
De franske canadiere har aldrig lagt
skjul på deres modvilje over for med-
lemsskabet af det britiske statssam-
fund. Såvel under første som under
anden verdenskrig har den lokale re-
gering i Quebec opfordret befolknin-
gen til at unddrage sig militærtjene-
sten. „Hvorfor kæmpe for England?"
At kæmpe for Frankrig kom aldrig
på tale.
KIRKEN ER RYGRADEN
Mens kirken i Frankrig blev sva-
gere og svagere, så den ikke mere do-
minerer staten, er det i det franske
Canada gået den modsatte vej. Kirken
besidder en magt, der er ganske ene-
stående, selv sammenlignet med syd-
europæiske lande. Det er kirken, der
er rygraden i det franske Canada, en
kirke, der på alle samfundslivets om-
råder har den afgørende indflydelse og
som ved sin stærkt konservative hold-
ning har været afgørende for den iso-
lation, befolkningen befinder sig i.
Den franske befolkningsgruppe i
Canada er procentmæssigt svagt vok-
sende. Det er en bemærkelsesværdig
kendsgerning, når det tages i betragt-
ning, at næsten al indvandring nær-
mest som en selvfølge kommer den
engelsktalende del til gode. Tilmed er
Quebec-provinsen overbefolket, hvor-
for en stor udvandring har fundet sted
såvel til andre canadiske provinser
som til USA.
De franske canadiere har ligefrem
tradition for stor frugtbarhed. De store
børneflokke har været symbolet på
denne befolkningsgruppe, der har gjort
det til et mål at kunne hævde sin
egenart trods det manglende kultur-
fællesskab med det gamle Frankrig.
VIL DOMINERE, IKKE DELE
Udvandringen har dog voldt pro-
blemer. De franske canadiere, der er
rejst til USA, hvor man regner med,
at der findes et par millioner menne-
sker, der stammer fra det franske
Canada, er tabt for hjemlandet. Stort
bedre har det ikke været for de fami-
lier, der er rejst til engelsktalende pro-
vinser. Gradvis mister de sprog og
særpræg og går op i den øvrige be-
folkning.
Udvandringen kan ikke negligeres.
Den er nødvendig, men myndighederne
i Quebec har fundet på råd og har
organiseret udvandringen til andre
provinser, så den sker i store grupper,
der slår sig ned på samme sted og her
er i stand til under den medbragte
præsts ledelse at bevare franskheden.
Hele byer og distrikter i fremmede
provinser er på den måde blevet
franskdominerede og giver disse om-
råders parlamenter bekymringer.
Den meget flittige og dygtige, men
ikke videre fremskridtsvenlige fransk-
canadier er i almindelighed ikke sepa-
ratist. Han ønsker ikke noget delt Ca-
nada, men forbedringer som udmel-
delse af det britiske statssamfund, og
drømmer ellers sine drømme om et
fransk-katolsk domineret Canada.
i mange måneder.
Kvæget har stået lydløst på mar-
kerne under den hede, tørre sol og er
kun skind og ben. Men de er landsby-
befolkningens eneste indtægtskilde.
Den indiske regering meddelte for-
leden, at nødforsyningerne af levneds-
midler formentlig må nedskæres, ho-
vedsagelig på grund af lukningen af
Suez-kanalen.
SULT OG UNDERERNÆRING
Skønt der blev født 70 millioner børn
i 1965-66, er levnedsmiddelproduktio-
nen i verden forblevet uændret. I flere
udviklingslande, hvis befolkningstal
er steget katastrofalt, er levnedsmid-
delproduktionen den samme som før
anden verdenskrig. Hungersnøden har
to former: underernæring og suitetil-
stand. Sultetilstanden skyldes mangel
på føde og kalorier. Underernæring
kommer af mangel på vitaminer og
protein, selv om mennesker, der lider
af underernæring, måske får tilstræk-
keligt at spise til, at de ikke føler sult.
Underernæring, der optræder i flere
former, kaldes kwashiorkor. Det me-
nes, at størstedelen af de afrikanske
børn på et eller andet tidspunkt i de-
res liv lider af kwashiorkor. Børn, der
ikke får proteinrig mad, får store ma-
ver og skællet hud, og deres hår falder
af eller bliver lysere. Børn, der mang-
ler vitaminer, får beriberi eller pella-
gra, og deres hud bliver skællet. Hvis
deres føde ikke indeholder tilstræk-
keligt med vitaminer og protein, kan
deres knogler og tænder ikke udvikle
sig.
De langtrækkende virkninger af un-
derernæring og periodevis sultetil-
stand er endnu ikke klargjort. Men
læger frygter, at disse børn har fået
permanente hjerneskader og nyresyg-
domme, som først vil vise sig senere i
deres liv. Sultne børn er apastiske og
livløse, de sover meget, og hvis de er
så heldige, at de kan gå i skole, har
de svært ved at koncentrere sig om
opgaverne.
EN ALVORLIG TRUSSEL
Befolkningstilvæksten og levneds-
middelmangelen har fået flere stats-
ledere til at betegne sulten som ver-
dens alvorligste trussel næst efter krig.
Forskellen mellem de rige og de fat-
tige nationer er slående. Således er der
flere traktorer i England og Wales end
i hele Afrika. I Vesteuropa kan en ko
producere gennemsnitligt 56 liter mælk
om ugen, mens tallet for bl. a. den
afrikanske stat Uganda er under fem
liter.
Religiøse og sociale forhold forvær-
rer ofte suiteproblemet. I Uttar Pra-
desh i Indien er der flere aber end
mennesker. Men ligesom de hellige
køer må aberne ikke slagtes. De fleste
hinduer vil ikke spise oksekød og me-
ner, det er forkert at tage nogen form
for liv. Muhammedanerne vil ikke
spise svinekød, og mange risspisende
asiater kan ikke lide hvede og hirse.
VAND ER EN MANGELVARE
Også vand er en mangelvare mange
steder, hvor regnen er ligeså usikker
som de levnedsmidler, de pågældende
landes regeringer leverer som nødra-
tioner.
Og til slut kommer et væld af syg-
domme, foruden de tidligere nævnte.
I Bihar lider mange af kopper — i år
er der endnu flere koppetilfælde end
sidste år. I en lille landsby fortalte
landsbylederen, at omkring syv men-
nesker hver dag dør af kopper i hans
landsby.
I Bihar er der mange tusinde fattige,
der har ladet sig sterilisere for at få
den snes kroner, som regeringens fa-
milieplanlægningsudvalg tilbyder en-
hver — mand eller kvinde — der går
ind på at lade sig sterilisere eller
kastrere.
c. p.
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit 1/10-mut angmassarpoK perKumautigssatdlo
aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa niorKutigissardlugit.
taratsut angmagssuitdlo neKitagssat. iluarsagagssat tamarmik iluarsarnexarslnåu-
put. Imap itlssusianut Qgtortautit radaritdlo ilångutdlugit.
Fiskeristationen er åben 1. maj til 1. oktober og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild.
Stationen påtager sig alle arter reparationer også for ekko- og radaranlæg.
TELEGRAMADRESSE:
RAFADRON . FÆRINGEHAVN
14.45.00
Vi har fået postgirokonto — nr. 14. 45. 00 — så nu er det meget
lettere at sende penge til Grønlandsbanken.
De udfylder giroblanketten med navn, stilling, adresse og
beløb og anfører på bagsiden om De ønsker beløbet indsat på
check-konto, anfordring eller opsigelse og De hører omgående
fra os.
GRØNLANDSBANKEN A/S
Rentesatser: anfordring ................ 3 'U % p. a.
check-konto ............... 2 •/« p. a. 3 mdr. opsigelse ......... 5 V« % p. a.
(checkhæfte gratis) 6 mdr. opsigelse .......... 6 'U V« p. a.
24