Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 1
'é^^cib I^'cotd GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångorneK 28. september 1967 Nr. 20 Lokalbladene bør have en chance Jeg nærer ringe interesse for at opretholde A/G som et offentligt blad. Jeg vil da også tro, at landsrådet på samme måde som jeg må føle et vist ubehag ved at repræsentere udgiverinteresser. Derfor bør A/G gå over til privat drift, udtaler Grønlandsministeren. Hver eneste abonnent på, statens Mad „Atuagagdliutit/Grønlandsposten" får i virkeligheden 17,50 kr. foræret af staten hvert år. Abonnementet ko- ster 37,50 kr. om året, men staten (og landskassen) yder et tilskud, der sva- rer til 55 kr. pr. abonnent. Dette skal ikke være en optakt til etl meddelelse om forhøjelse af abon- nementet, men „Grønlandspostene fremtid er sat under debat, dels af bladet selv gennem dets ledende ar- tikler om problemet, dels gennem di- skussionen i landsrådet, hvor der bl. a- har været forslag fremme om eta- dering af to landsblade — et for Nordgrønland, et for Sydgrønland. Men hvad siger den mand, der sid- der på pengekassen, grønlandsminister Carl P. Jensen? Det er ham, der skal ga til finansudvalget med ansøgningen orn tilskud fra statskassen til A/G — °g ansøgningen lyder i dette efterår åridgssuissoK Kr. Lynge nunavtine ilisimaneKardluartoK, år- KigssuissoK Kristoffer Lynge, toKuvon SePtemberip 19-iåne igdlumine Køben- navnimitume. Kristoffer Lynge KaKU- tigortumik suniuteKarsimavoK nunav- •tnit pisorKanit uvdlunut nutånut ikårsålernerme. 1922-mit 1952-imut Atuagagdliutine sulivOK, ukiut kingug- dlit 26 årKigssuissuvdlune Kujatåtalo naKiteriviane pissortauvdlune. Kristoffer Lyngep årKigssuissiingor- nermine Atuagagdliutit kalåtdlit isii- manik sarKumersiterivfingortipai. tai- niailiornine nuånarineKalissutigingilå, meriartorneruvdle takutipå erKortu- rnik iliorsimassoK. Kavsérpagssuartigut Kristoffer Lynge maligagssiuivdluar- tuvoK, Kavdlunåtutdlo pikorissutse ttuaicutigalugo kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne akunermiliutungordlune ilu- aKutaungårsimassoK. toKussumik erKainiaivdlune radiop Pissortå Frederik Nielsen normorume Uvane agdlagaKarpoK. Kristoffer Lynge Medaktør Kr. Lynge En landskendt skikkelse i Grønland, Redaktør Kristoffer Lynge, døde tirs- dag den 19. september i sit hjem på Østerbro i København. Han har som få Prseget overgangen fra det gamle til det nye Grønland. Fra 1922 til 1952 virkede han ved Atuagagdliutit, i de sidste 26 år som bladets redaktør og leder af Sydgrønlands Bogtrykkeri. Ved sin overtagelse af redaktørpo- sten omdannede Lynge det grøn- landsksprogede blad til et forum for grønlandske meningsdannelser. Han lev ikke populær af den grund, men U(iviklingen gav ham ret. I mange hen- eender var Lynge en foregangsmand, j*er takket være sine danskkundskaber .lev en højt skattet kontaktmand mel- ern danske og grønlændere. Vi henviser til radiofonichef Frede- rik Nielsens mindeord inde i bladet. på 350.000 kr., hvoraf landskassen skal dække halvdelen. BLADDRIFT — IKKE OFFENTLIG OPGAVE — Hvor længe bliver De ved med at betale? —¦ Det er jo ikke mig, der betaler, men staten gennem de bevilgende myndigheder, jeg vil dog ikke skjule, at jeg har mine tvivl om, at de bevil- gende myndigheder fortsat mener, at bladdrift i Grønland skal være en offentlig opgave. — Vil De da lukke „Grønlandspo- sten"? — Det er for stærkt sagt. Men — selv om „Grønlandsposten" har tradi- tioner — så har jeg aldrig lagt skjul på, at min interesse i at opretholde et statsblad, der både er nyhedsformid- ler og et meningsdannende organ, ligger på et meget lille sted. Jeg vil da også tro, at et landsråd må have det på samme måde som mig, at rådet må føle et vist ubehag over at repræ- sentere — lad mig sige — udgiverin- ¦ teresser, selvom begge parter står med et vist økonomisk ansvar. — Mener De udgiverinteresser af økonomisk eller meningsdannende art? — Staten kan ikke blande sig i me- ningsdannelsen. Vi har ganske vist ved gentagne lejligheder hørt, at man ofte drager „Grønlandspostene yt- ringsfrihed i tvivl, men det er udta- lelser, der savner ethvert grundlag. Jeg vil da nødig have skyld for at stå bag mange af de synspunkter, som „Grønlandsposten" giver udtryk for. Har De måske nogensinde i deres re- daktørtid på „Grønlandsposten" og Radioavisen været udsat for, at sta- tens repræsentanter blandede sig i, hvad De skrev? — Aldrig. Og det turde vel også væ- re en selvfølge? — Naturligvis må enhver redaktør sikres sin fulde ytringsfrihed, som ale- ne er undergivet det ansvar, der dik- teres af hensynet til den etik, som gælder for enhver redaktør. Og det uanset, hvem der er udgiver. — Men hvad med den grønlandske nyhedsformidling? — Nu dækkes den vel næppe helt af „Grønlandsposten". Alene af tek- niske årsager kan bladet ikke løse denne opgave. Som fjortendages blad går det jo for langsomt. Bladet distri- bueres kun i Godthåb på udgivelses- dagen, og der kan gå flere uger, før det når rundt i landet. LOKALBLADENES BETYDNING Man må, når man taler om nyheds- formidling, ikke overse den indsats, der præsteres af de grønlandske lokal- blade, som under vanskelige forhold, mangel på medarbejdere og med en primitiv teknik, har formået at skabe og navnlig at opretholde en lokal- presse, som vi her i ministeriet følger med den største opmærksomhed. De når ganske vist ikke alle lige hurtigt frem til og — jeg har lige siddet og læst juleannoncer fra sidste år i et netop ankommet lokalblad — men den kritik, der fremkommer i bladene, føl- ges op af ministeriet. Jeg nævner ud- trykkeligt dette for at gøre opmærk- som på, at man ikke skriver ud i den blå luft. Ethvert blad læses såvel af departementschefen som mig og cir- kulerer i fagkontorerne. — Har De eksempler på, at kritik i lokalbladene følges op? — Mange. Jeg kan da godt nævne et, jeg personligt tog mig af. Et lokal- blad kritiserede Grønlandsfly, som kaldte passagerer ud til maskinen på dansk og andre sprog, men ikke på grønlandsk. — Hjalp det så? — Hvis det ikke har hjulpet, må jeg jo gå ud fra, at lokalbladet følger kri- tikken op. Når jeg nævner lokalbla- dene, er det også fordi de jo er et ek- sempel på privatiseringen, dette ma- giske ord. Jeg har den opfattelse, at (¦Fortsættes side 3). Grønlandsmestre for anden gang Finalen i grønlandsmesterskaberne i fodbold udkæmpedes på Godthåb-sta- dion mellem K-33, Julianehåb og T-41, Egedesminde. Den spændende kamp foregik i det fineste efterårsvejr og samlede mange tilskuere. Da første halvleg var slut, førte T-41 med to mål mod nul, og man troede Egedes- minde-holdet ville sikre sig grønlands- mesterskabet. Men så bed K-33 tænderne sammen og scorede tre mål i anden halvleg. Finalens resultat var 3—2 til K-33, som dermed blev grønlandsmester for anden gang. Her ses vinderholdet. Det er fra venstre: Jacob Jensen, Malersu Jensen, Jens Kielsen, Abraham Isak- sen, Hans Ottosen, Jens John Hansen, Elias Hansen, Otto Poulsen, Johan Jo- sefsen og Anda Kielsen. Vi henviser iøvrigt til sportsiden. nunavtine mesteringoricigtut nunavtine arssamik mesterskabeKar- nerup naggatårneKarnera pivoK Nup timerssortarfiane, K-33, K'aKortoK åma T-41, Ausiait, unangmivdlutik. silar- KigssuaK nalerordlugo unangmineKar- poK issigingnårtorpagssuaKardlune. ni- kinerme T-41 sujuartuvoK mardlorår- dlune ardlatik sussårtut, isumaKarnar- sigaluarpordlo ausiangmiut ajugauju- mårtut. tauvale K-33 sukagpoK nikineruvdlo kingorna pingasorårdlune. unangmineK inerpoK K-33 pingasorårdlune ardlatik mardlorårtut. taimailivdlune K-33 åi- pagssånik nunavtine mesteringorpoK. tåssa ajugaussut såmerdlernit: Jacob Jensen, Malersu Jensen, Jens Kielsen, Abraham Isaksen, Hans Ottosen, Jens John Hansen, Elias Hansen, Otto Poul- sen, Johan Josefsen åma Anda Kielsen. tamåna angnerussumik erKartorne- KarpoK timerssornermut tungassune. aviserKat penarhgssaKasaput soKutigivatdlangivigpara A/G-ip atatineitarnigsså nålagauv- fingmit aningaussalersugaussutut, isumaKarpungalo landsråde uvavtutdle nuånerpiångitsumik misigissaKartåsassoK aviseitar- titsissunermigut. taimåitumik A/G privatingortariaKalerpoK, nunavtinut ministere oicarpoK nålagauvfiup avisianik Atuagag- dliutit/Grønlandspostenimik pissarta- gattartut tamarmik ukiumut 17,50 kr. nålagauvfingmil tunissutisiarissarpait. ukiumut pissartagaKarneK akeicarpoK 37,50 kr, nålagauvfigdle (landskassilo) tapissuteicartarput pissartagaKartu- mut atautsimut nautsorssutdlugo 55 kr-nik. måna autdlarKautåusångilaK pissar- tagaicarnerup akitsornigssånik nalu- naerutigssamut, Atuagagdliutitdle su- junigssåt OKatdlisigineKalersimavoK, ilåtigut avisip nangmineK tamåna pivdlugo isiimanik erssersitsissarnera- tigut, ilåtigut åma landsrådime OKat- dlinikut åmåtaoK sujiinersutigineKar- mat mardlungnik nunamik tamåki- ssunik aviseKalernigssaK Avangnåne Kujatånilo. Kanordle OKarumanerpa angut ani- ngaussalersuinermik isumagingnigtoK, Kalåtdlit-nunånut ministere Carl P. Jensen? tåssauna tåuna nålagauvfiup aningaussanik akuerssissartuinukar- tugssaK nålagauvfingmit A/G-mut ta- pissutigssanik KinuteKariartordlune, ukiaK månalo Kinutigineicartut 350.000 kr-uput, agfait landskassimit akiler- neKartugssat. nålagauvfiup suliagssaringilå — akilissarnerit KanoK sivisutigi- ssumik nanginiarpiuk? — uvanga aningaussalissångilanga, nålagauvfigdle akuerssissartut avKU- tigalugit ministere akivoK, Kularårale aningaussanik akuerssissartut isuma- Kartuåsanersut, Kalåtdlit-nunåne avi- seKarneK nålagauvfiup ingerdlatagssa- rigå. — Atuagagdliutit taimaititiniarag- kit? — taima onåsavdlune ingassagpat- dlårpoK, måssale Atuagagdliutit suju- linit kingornussarsianik pugtagssaKa- raluartOK, taimåitOK issertusimångi- såinarpara soxutigivatdlångivigkavko nålagauvfiup avisiata tusagagssaKar- titsiviussup isumanigdlo sarKumersi- terivfiup atatituarnigsså. isumaKarpu- ngale landsråde uvavtutdle nuåner- piångitsumik misigissaKartåsassoK a- viseKartitsissunermigut. — tamatumane pivigit aningaussa- lersuineK imalunit isumat avisime sar- KumiuneKartartut? —¦ isumat sarKumiuneicartartut tu- ngaisigut nålagauvfik akuliusinåungi- laK. ardlaleriardluta tusartaraluar- parput Atuagagdliutit naKisimaneKå- ngitsumik agdlagsinautitaunerat ku- larineKartartoK, OKauserissatdle tamå- ko tungaveicångitdluinarput. påsine- KatdlarKungeKaunga ima isumat åssi- gingitsorpagssuit Atuagagdliutit er- ssersitagait uvavningånérsussut. ivdlit Atuagagdliutine radioavisimilo åncig- ssuissugatdlaravit atausiardlutitdlunit misigissaKarsimavit, agdlautigissavit tungaisigut nålagauvfiup sivnissuisa akuliusimanerånik? — nåmerdluinaK. åmame taimåitug- ssaussariaKångila? — soruname ånrigssuissoK kinalunit naKisimaneKångivigsumik pisinauti- taussariaKarpoK, kinalunit avisimik pigingnigtugaluarpat aperKutiginago, torersumik påsingnigtarnine nåper- tordlugo taimågdlåt agdlagsinåusav- dlune. — Kanorme ipa Kalåtdlit-nunåne tusagagssaKartitsineK? — tamåna Atuagagdliutit nåmagsi- ssarunångilåt. naKiterneicartarneranut tungassutdlunit kisisa erKarsautigisa- gåine tamåna namagsisavdlugo saper- påt. uvdlut 14-ikutårdlugit sarKumer- taramik pilårpatdlåKaut. uvdlorme sarKumerfingmine avise taimågdlåt Nungme avguåuneKartarpoK, sapåtit akunerilo ardlagdlit Kångiukångata Grønlandsminister Carl P. Jensen aitsåt nunap ilainut avdlanut ångii- tardlutik. aviserKat pingårutåt tusagagssaKartitsiniarneK erKartusa- gåine susupagissariaKångitdlat aviser- Kat, måssa ajornartorsioraluardlutik, sulissugssaileKigaluardlutik atortulug- kaluardlutigdlo aviséraKarnermik i- ngerdlatsisinausimassut, måne mini- stereKarfingme soKutigingårdlugit ma- ligtarissavtinik. sukaKatigingmik mau- nga ångutångikaluarput, aitsåtdlume aluarKåmerpåka aviserKat ilåine su- jorna jutdlilerraat annonciusimassut, avisérKanile issornartorsiuissarneK minister eKarfingme akuerssorneKar- poK. tamåna erssencigsumik taivara påsineKarKuvdlugo aviserKat asulinaK agdlagtdngitsut. aviserKat tamaving- mik atuarneKartarput departements- chefimit uvavnitdlo agdlagfingnilo ingerdlaortine%artardlutik. — åssersutigssaKarpit aviséncane i- ssornartorsiuinerit akuerssorneKartar- simanerånik? — amerdlaKaut. atauseK taisinau- vara nangminérdlunga isumagisima- ssara. aviserKat ilåta Grønlandsfly i- ssornartorsiorsimavå tingmissartut autdlalerneråne Kavdlunåtut OKautsit- dlo avdlat atordlugit nalunaertoKar- tarmat kalåtdlisutdle pinane. — iluarsisimavame? — iluarsisimångigpat Kularinaviå- ngikaluarpara avisérKap pineKartup issornartorsiuinine nangisimåsagalua- rå. aviserKat taigavkit pissutauvor- taoK tåuko privatimik ingerdlatsiler- nigssamut åssersutaungmata. isuma- Karpunga tamåna pivdlugo isumat G-60-ime sarKumersineKartut GTO-p KGH-vdlo nåmagsiniartarsimagait, a- rajutsisimångilarale isumat kalåtdlit ficup. 3-me nangisaoK)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.