Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 1

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Blaðsíða 1
GRØNLANDSPOSTEN ukiut 107-iat sisamångornex 28. september 1967 Nr. 20 Lokalbladene bør have en chance Jeg nærer ringe interesse for at opretholde A/G som et offentligt blad. Jeg vil da også tro, at landsrådet på samme måde som jeg må føle et vist ubehag ved at repræsentere udgiverinteresser. Derfor bør A/G gå over til privat drift, udtaler Grønlandsministeren. Grønlandsmestre for anden gang Finalen i grønlandsmesterskaberne i fodbold udkæmpedes på Godthåb-sta- dion mellem K-33, Julianehåb og T-41, Egedesminde. Den spændende kamp foregik i det fineste efterårsvejr og samlede mange tilskuere. Da første halvleg var slut, førte T-41 med to mål mod nul, og man troede Egedes- minde-holdet ville sikre sig grønlands- mesterskabet. nunavtine mesteringoridgtut nunavtine arssamik mesterskabeicar- nerup naggatårneKarnera pivoK Nup timerssortarfiane, K-33, K’aKortoK åma T-41, Ausiait, unangmivdlutik. silar- KigssuaK nalerordlugo unangmineitar- poK issigingnårtorpagssuaicardlune. ni- kinerme T-41 sujuartuvoK mardlorår- dlune ardlatik sussårtut, isumaKarnar- sigaluarpordlo ausiangmiut ajugauju- mårtut. Men så bed K-33 tænderne sammen og scorede tre mål i anden halvleg. Finalens resultat var 3—2 til K-33, som dermed blev grønlandsmester for anden gang. Her ses vinderholdet. Det er fra venstre: Jacob Jensen, Malersu Jensen, Jens Kielsen, Abraham Isak- sen, Hans Ottosen, Jens John Hansen, Elias Hansen, Otto Poulsen, Johan Jo- sefsen og Anda Kielsen. Vi henviser iøvrigt til sportsiden. tauvale K-33 sukagpoK nikineruvdlo kingorna pingasorårdlune. unangmineK inerpoK K-33 pingasorårdlune ardlatik mardlorårtut. taimailivdlune K-33 åi- pagssånik nunavtine mesteringorpoK. tåssa ajugaussut såmerdlernit: Jacob Jensen, Malersu Jensen, Jens Kielsen, Abraham Isaksen, Hans Ottosen, Jens John Hansen, Elias Hansen, Otto Poul- sen, Johan Josef sen åma Anda Kielsen. tamåna angnerussumik ericartorne- KarpoK timerssornermut tungassune. Hver eneste abonnent på statens blad „Atuagagdliutit/ Grønlandsposten" får i virkeligheden 17,50 kr. foræret af staten hvert år. Abonnementet ko- ster 37,50 kr. om året, men staten (og fandskassen) yder et tilskud, der sva- rer til 55 kr. pr. abonnent. Dette skal ikke være en optakt til en meddelelse om forhøjelse af abon- hementet, men „Grønlandsposten“s fremtid er sat under debat, dels af bladet selv gennem dets ledende ar- tikler om problemet, dels gennem di- skussionen i landsrådet, hvor der bl. a- har været forslag fremme om eta- blering af to landsblade — et for Nordgrønland, et for Sydgrønland. Men hvad siger den mand, der sid- der på pengekassen, grønlandsminister Dari P. Jensen? Det er ham, der skal Så til finansudvalget med ansøgningen oth tilskud fra statskassen til A/G — °S ansøgningen lyder i dette efterår åridgssuissoK Kr. Lynge nunavtine ilisimaneicardluartoK, år- kigssuissoK Kristoffer Lynge, toKuvon SePtemberip 19-iåne igdlumine Køben- bavnimi turne. Kristoffer Lynge KaKU- tlgortumik suniuteKarsimavoK nunav- ttnit pisorKanit uvdlunut nutånut ikårsålernerme. 1922-mit 1952-imut Atuagagdliutine sulivoK, ukiut kingug- ålit 26 årKigssuissuvdlune Kujatåtalo haKiteriviane pissortauvdlune. Kristoffer Lyngep årKigssuissungor- nermine Atuagagdliutit kalåtdlit isu- rnanik sarKumersiterivfingortipai. tai- mailiornine nuånarineKalissutigingilå, meriartorneruvdle takutipå erKortu- fnik iliorsimassoK. Kavsérpagssuartigut Kristoffer Lynge maligagssiuivdluar- låvoK, Kavdlunåtutdlo pikorissutse HuaKutigalugo kalåtdlit Kavdlunåtdlo akornåne akunermiliutungordlune ilu- akutaungårsimassoK. toKussumik ernainiaivdlune radiop Pissortå Frederik Nielsen normorume nvane agdlagaicarpoK. Kristoffer Lynge Redaktør Kr. Lynge En landskendt skikkelse i Grønland, ^edaktør Kristoffer Lynge, døde tirs- nag den 19. september i sit hjem på østerbro i København. Han har som få Praeget overgangen fra det gamle til net nye Grønland. Fra 1922 til 1952 Vlrkede han ved Atuagagdliutit, i de sidste 26 år som bladets redaktør og eder af Sydgrønlands Bogtrykkeri. Ned sin overtagelse af redaktørpo- sten omdannede Lynge det grøn- andsksprogede blad til et forum for grønlandske meningsdannelser. Han iev ikke populær af den grund, men ubviklingen gav ham ret. I mange hen- vender var Lynge en foregangsmand, ®r takket være sine danskkundskaber lev en højt skattet kontaktmand mel- ern danske og grønlændere. Ni henviser til radiofonichef Frede- rik Nielsens mindeord inde i bladet. på 350.000 kr., hvoraf landskassen skal dække halvdelen. BLADDRIFT — IKKE OFFENTLIG OPGAVE — Hvor længe bliver De ved med at betale? — Det er jo ikke mig, der betaler, men staten gennem de bevilgende myndigheder, jeg vil dog ikke skjule, at jeg har mine tvivl om, at de bevil- gende myndigheder fortsat mener, at bladdrift i Grønland skal være en offentlig opgave. — Vil De da lukke „Grønlandspo- sten“? — Det er for stærkt sagt. Men — selv om „Grønlandsposten" har tradi- tioner — så har jeg aldrig lagt skjul på, at min interesse i at opretholde et statsblad, der både er nyhedsformid- ler og et meningsdannende organ, ligger på et meget lille sted. Jeg vil da også tro, at et landsråd må have det på samme måde som mig, at rådet må føle et vist ubehag over at repræ- sentere — lad mig sige — udgiverin- teresser, selvom begge parter står med et vist økonomisk ansvar. — Mener De udgiverinteresser af økonomisk eller meningsdannende art? — Staten kan ikke blande sig i me- ningsdannelsen. Vi har ganske vist ved gentagne lejligheder hørt, at man ofte drager „Grønlandsposten“s yt- ringsfrihed i tvivl, men det er udta- lelser, der savner ethvert grundlag. Jeg vil da nødig have skyld for at stå bag mange af de synspunkter, som „Grønlandsposten" giver udtryk for. Har De måske nogensinde i deres re- daktørtid på „Grønlandsposten" og Radioavisen været udsat for, at sta- tens repræsentanter blandede sig i, hvad De skrev? — Aldrig. Og det turde vel også væ- re en selvfølge? nålagauvfiup avisianik Atuagag- dliutit/ Grønlandspostenimik pissarta- gauartut tamarmik ukiumut 17,50 kr. nålagauvfingmit tunissutisiarissarpait. ukiumut pissartagaKarneK akenarpoK 37,50 kr, nålagauvfigdle (landskassilo) tapissutenartarput pissartagaicartu- mut atautsimut nautsorssutdlugo 55 kr-nik. måna autdlaricautåusångilaK pissar- tagaicarnerup akitsornigssånik nalu- naerutigssamut, Atuagagdliutitdle su- junigssåt OKatdlisigineKalersimavoK, ilåtigut avisip nangmineK tamåna pivdlugo isumanik erssersitsissarnera- tigut, ilåtigut ama landsrådime OKat- dlinikut åmåtaoK sujunersutigineKar- mat mardlungnik nunamik tamåki- ssunik aviseKalernigssaK Avangnåne Kujatånilo. Kanordle onarumanerpa angut ani- ngaussalersuinermik isumagingnigtoK, Kalåtdlit-nunånut ministere Carl P. Jensen? tåssauna tåuna nålagauvfiup aningaussanik akuerssissartuinukar- tugssaK nålagauvfingmit A/G-mut ta- plssutigssanik Kinuteicariartordlune, ukiaK månalo Kinutiginenartut 350.000 kr-uput, agfait landskassimit akiler- neKartugssat. nålagauvfiup suliagssaringilå — akilissarnerit KanoK sivisutigi- ssumik nanginiarpiuk? — uvanga aningaussalissångilanga, nålagauvfigdle akuerssissartut avKU- tigalugit ministere akivoK, Kularårale aningaussanik akuerssissartut isuma- — Naturligvis må enhver redaktør sikres sin fulde ytringsfrihed, som ale- ne er undergivet det ansvar, der dik- teres af hensynet til den etik, som gælder for enhver redaktør. Og det uanset, hvem der er udgiver. — Men hvad med den grønlandske nyhedsformidling? — Nu dækkes den vel næppe helt af „Grønlandsposten". Alene af tek- niske årsager kan bladet ikke løse denne opgave. Som fjortendages blad går det jo for langsomt. Bladet distri- bueres kun i Godthåb på udgivelses- dagen, og der kan gå flere uger, før det når rundt i landet. LOKALBLADENES BETYDNING Man må, når man taler om nyheds- formidling, ikke overse den indsats, der præsteres af de grønlandske lokal- blade, som under vanskelige forhold, mangel på medarbejdere og med en primitiv teknik, har formået at skabe og navnlig at opretholde en lokal- presse, som vi her i ministeriet følger med den største opmærksomhed. De når ganske vist ikke alle lige hurtigt frem til og — jeg har lige siddet og læst juleannoncer fra sidste år i et netop ankommet lokalblad — men den kritik, der fremkommer i bladene, føl- ges op af ministeriet. Jeg nævner ud- trykkeligt dette for at gøre opmærk- som på, at man ikke skriver ud i den blå luft. Ethvert blad læses såvel af departementschefen som mig og cir- kulerer i fagkontorerne. — Har De eksempler på, at kritik i lokalbladene følges op? — Mange. Jeg kan da godt nævne et, jeg personligt tog mig af. Et lokal- blad kritiserede Grønlandsfly, som kaldte passagerer ud til maskinen på dansk og andre sprog, men ikke på grønlandsk. — Hjalp det så? — Hvis det ikke har hjulpet, må jeg jo gå ud fra, at lokalbladet følger kri- tikken op. Når jeg nævner lokalbla- dene, er det også fordi de jo er et ek- sempel på privatiseringen, dette ma- giske ord. Jeg har den opfattelse, at (Fortsættes side 3). Kartuåsanersut, Kalåtdlit-nunåne avi- seuarneK nålagauvfiup ingerdlatagssa- rigå. — Atuagagdliutit taimaititiniarag- kit? — taima ondsavdlune ingassagpat- dlårpoK, måssale Atuagagdliutit suju- linit kingornussarsianik pugtagssarca- raluartoK, taimåitOK issertusimdngi- såinarpara soxutigivatdlångivigkavko nålagauvfiup avisiata tusagagssanar- titsiviussup isumanigdlo samumersi- terivfiup atatituarnigsså. isumarcarpu- ngale landsråde uvavtutdle nudner- piångitsumik misigissanartåsassoK a- viseKartitsissunermigut. — tamatumane pivigit aningaussa- lersuineK imalunit isumat avisime sar- KumiuneKartartut? — isumat sancumiuneKartartut tu- ngaisigut nålagauvfik akuliusinåungi- laK. ardlaleriardluta tusartaraluar- parput Atuagagdliutit naKisimaneitå- ngitsumik agdlagsinautitaunerat ku- larineKartartoK, OKauserissatdle tamå- ko tungaveKangitdluinarput. påsine- KatdlarKungeKaunga ima isumat åssi- gingitsorpagssuit Atuagagdliutit er- ssersitagait uvavningånérsussut. ivdlit Atuagagdliutine radioavisimilo åridg- ssuissugatdlaravit atausiardlutitdlunit misigissaKarsimavit, agdlautigissavit tungaisigut nålagauvfiup sivnissuisa akuliusimanerånik? — nåmerdluinaK. åmame taimåitug- ssaussariaKångila? — soruname åririgssuissoK kinalunit naKisimaneKångivigsumik pisinauti- taussariaKarpoK, kinalunit avisimik pigingnigtugaluarpat apericutiginago, torersumik påsingnigtarnine nåper- tordlugo taimågdlåt agdlagsinåusav- dlune. — Kanorme ipa Kalåtdlit-nunåne tusagagssaKartitsineK? — tamåna Atuagagdliutit nåmagsi- ssarunångilåt. naKitemeKartarneranut tungassutdlunit kisisa eritarsautigisa- gåine tamåna nåmagsisavdlugo saper- påt. uvdlut 14-ikutårdlugit sarKumer- taramik pilårpatdlåKaut. uvdlorme sarKumerfingmine avise taimågdlåt Nungme avguåuneKartarpoK, sapåtit akunerilo ardlagdlit Kångiukångata Grønlandsminister Carl P. Jensen aitsåt nunap ilainut avdlanut ångu- tardlutik. avisernat pingårutåt tusagagssaKartitsiniarneK emartusa- gdine susupagissariaudngitdlat avisér- kat, mdssa ajornartorsioraluardlutik, sulissugssaileuigaluardlutik atortulug- kaluardlutigdlo aviséraKarnermik i- ngerdlatsisinausimassut, måne mini- st erenarfingme soKutigingårdlugit ma- ligtarissavtinik. sukanatigingmik mau- nga ångutdngikaluarput, aitsåtdlume aiuarKdmerpdka aviséruat ildine su- jorna jutdlilermat annonciusimassut, avisemanile issornartorsiuissarneic minister enarfingme akuerssorneKar- poK. tamdna erssernigsumik taivara påsineKarKuvdlugo avisémat asulinak agdlagtdngitsut. avisémat tamaving- mik atuarneKartarput departements- chefimit uvavnitdlo agdlagfingnilo ingerdlaortineKartardlutik. — åssersutigssaKarpit aviséricane i- ssornartorsiuinerit akuerssorneKartar- simanerénik? — amerdlaKaut. atauseK taisinau- vara nangminérdlunga isumagisima- ssara. aviséricat ilåta Grønlandsfly i- ssornartorsiorsimavå tingmissartut autdlalerneråne Kavdlunåtut ouautsit- dlo avdlat atordlugit nalunaertoKar- tarmat kalåtdlisutdle pinane. — iluarsisimavame? — iluarsisimångigpat Kularinaviå- ngikaluarpara aviséricap pineicartup issornartorsiuinine nangisimåsagalua- rå. avisérKat taigavkit pissutauvor- taoK tåuko privatimik ingerdlatsiler- nigssamut åssersutaungmata. isuma- Karpunga tamåna pivdlugo isiimat G-60-ime saricumersineKartut GTO-p KGH-vdlo nåmagsiniartarsimagait, a- rajutsisimångilarale isumat kalåtdlit (Kup. 3-me nangisaoK) avisérKat periarfigssaKasaput soKutigivatdlangivigpara A/G-ip atatineKarnigssa nålagauv- fingmit aningaussalersugaussutut, isumanarpungalo landsråde uvavtutdle nuånerpiångitsumik misigissaKartåsassoK avisenar- titsissunermigut. taimåitumik A/G privatingortariaKalerpoK, nunavtinut ministere onarpoK

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.