Atuagagdliutit - 28.09.1967, Side 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 107-iat sisamångornex 28. september 1967 Nr. 20
Lokalbladene bør have en chance
Jeg nærer ringe interesse for at opretholde A/G som et offentligt blad. Jeg
vil da også tro, at landsrådet på samme måde som jeg må føle et vist ubehag
ved at repræsentere udgiverinteresser. Derfor bør A/G gå over til privat
drift, udtaler Grønlandsministeren.
Grønlandsmestre for anden gang
Finalen i grønlandsmesterskaberne i
fodbold udkæmpedes på Godthåb-sta-
dion mellem K-33, Julianehåb og T-41,
Egedesminde. Den spændende kamp
foregik i det fineste efterårsvejr og
samlede mange tilskuere. Da første
halvleg var slut, førte T-41 med to
mål mod nul, og man troede Egedes-
minde-holdet ville sikre sig grønlands-
mesterskabet.
nunavtine mesteringoridgtut
nunavtine arssamik mesterskabeicar-
nerup naggatårneKarnera pivoK Nup
timerssortarfiane, K-33, K’aKortoK åma
T-41, Ausiait, unangmivdlutik. silar-
KigssuaK nalerordlugo unangmineitar-
poK issigingnårtorpagssuaicardlune. ni-
kinerme T-41 sujuartuvoK mardlorår-
dlune ardlatik sussårtut, isumaKarnar-
sigaluarpordlo ausiangmiut ajugauju-
mårtut.
Men så bed K-33 tænderne sammen
og scorede tre mål i anden halvleg.
Finalens resultat var 3—2 til K-33,
som dermed blev grønlandsmester for
anden gang. Her ses vinderholdet. Det
er fra venstre: Jacob Jensen, Malersu
Jensen, Jens Kielsen, Abraham Isak-
sen, Hans Ottosen, Jens John Hansen,
Elias Hansen, Otto Poulsen, Johan Jo-
sefsen og Anda Kielsen.
Vi henviser iøvrigt til sportsiden.
tauvale K-33 sukagpoK nikineruvdlo
kingorna pingasorårdlune. unangmineK
inerpoK K-33 pingasorårdlune ardlatik
mardlorårtut. taimailivdlune K-33 åi-
pagssånik nunavtine mesteringorpoK.
tåssa ajugaussut såmerdlernit: Jacob
Jensen, Malersu Jensen, Jens Kielsen,
Abraham Isaksen, Hans Ottosen, Jens
John Hansen, Elias Hansen, Otto Poul-
sen, Johan Josef sen åma Anda Kielsen.
tamåna angnerussumik ericartorne-
KarpoK timerssornermut tungassune.
Hver eneste abonnent på statens
blad „Atuagagdliutit/ Grønlandsposten"
får i virkeligheden 17,50 kr. foræret
af staten hvert år. Abonnementet ko-
ster 37,50 kr. om året, men staten (og
fandskassen) yder et tilskud, der sva-
rer til 55 kr. pr. abonnent.
Dette skal ikke være en optakt til
en meddelelse om forhøjelse af abon-
hementet, men „Grønlandsposten“s
fremtid er sat under debat, dels af
bladet selv gennem dets ledende ar-
tikler om problemet, dels gennem di-
skussionen i landsrådet, hvor der bl.
a- har været forslag fremme om eta-
blering af to landsblade — et for
Nordgrønland, et for Sydgrønland.
Men hvad siger den mand, der sid-
der på pengekassen, grønlandsminister
Dari P. Jensen? Det er ham, der skal
Så til finansudvalget med ansøgningen
oth tilskud fra statskassen til A/G —
°S ansøgningen lyder i dette efterår
åridgssuissoK Kr. Lynge
nunavtine ilisimaneicardluartoK, år-
kigssuissoK Kristoffer Lynge, toKuvon
SePtemberip 19-iåne igdlumine Køben-
bavnimi turne. Kristoffer Lynge KaKU-
tlgortumik suniuteKarsimavoK nunav-
ttnit pisorKanit uvdlunut nutånut
ikårsålernerme. 1922-mit 1952-imut
Atuagagdliutine sulivoK, ukiut kingug-
ålit 26 årKigssuissuvdlune Kujatåtalo
haKiteriviane pissortauvdlune.
Kristoffer Lyngep årKigssuissungor-
nermine Atuagagdliutit kalåtdlit isu-
rnanik sarKumersiterivfingortipai. tai-
mailiornine nuånarineKalissutigingilå,
meriartorneruvdle takutipå erKortu-
fnik iliorsimassoK. Kavsérpagssuartigut
Kristoffer Lynge maligagssiuivdluar-
låvoK, Kavdlunåtutdlo pikorissutse
HuaKutigalugo kalåtdlit Kavdlunåtdlo
akornåne akunermiliutungordlune ilu-
akutaungårsimassoK.
toKussumik ernainiaivdlune radiop
Pissortå Frederik Nielsen normorume
nvane agdlagaicarpoK.
Kristoffer Lynge
Redaktør Kr. Lynge
En landskendt skikkelse i Grønland,
^edaktør Kristoffer Lynge, døde tirs-
nag den 19. september i sit hjem på
østerbro i København. Han har som få
Praeget
overgangen fra det gamle til
net nye Grønland. Fra 1922 til 1952
Vlrkede han ved Atuagagdliutit, i de
sidste 26 år som bladets redaktør og
eder af Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Ned sin overtagelse af redaktørpo-
sten omdannede Lynge det grøn-
andsksprogede blad til et forum for
grønlandske meningsdannelser. Han
iev ikke populær af den grund, men
ubviklingen gav ham ret. I mange hen-
vender var Lynge en foregangsmand,
®r takket være sine danskkundskaber
lev en højt skattet kontaktmand mel-
ern danske og grønlændere.
Ni henviser til radiofonichef Frede-
rik Nielsens mindeord inde i bladet.
på 350.000 kr., hvoraf landskassen skal
dække halvdelen.
BLADDRIFT — IKKE
OFFENTLIG OPGAVE
— Hvor længe bliver De ved med
at betale?
— Det er jo ikke mig, der betaler,
men staten gennem de bevilgende
myndigheder, jeg vil dog ikke skjule,
at jeg har mine tvivl om, at de bevil-
gende myndigheder fortsat mener, at
bladdrift i Grønland skal være en
offentlig opgave.
— Vil De da lukke „Grønlandspo-
sten“?
— Det er for stærkt sagt. Men —
selv om „Grønlandsposten" har tradi-
tioner — så har jeg aldrig lagt skjul
på, at min interesse i at opretholde et
statsblad, der både er nyhedsformid-
ler og et meningsdannende organ,
ligger på et meget lille sted. Jeg vil
da også tro, at et landsråd må have
det på samme måde som mig, at rådet
må føle et vist ubehag over at repræ-
sentere — lad mig sige — udgiverin-
teresser, selvom begge parter står med
et vist økonomisk ansvar.
— Mener De udgiverinteresser af
økonomisk eller meningsdannende art?
— Staten kan ikke blande sig i me-
ningsdannelsen. Vi har ganske vist
ved gentagne lejligheder hørt, at man
ofte drager „Grønlandsposten“s yt-
ringsfrihed i tvivl, men det er udta-
lelser, der savner ethvert grundlag.
Jeg vil da nødig have skyld for at stå
bag mange af de synspunkter, som
„Grønlandsposten" giver udtryk for.
Har De måske nogensinde i deres re-
daktørtid på „Grønlandsposten" og
Radioavisen været udsat for, at sta-
tens repræsentanter blandede sig i,
hvad De skrev?
— Aldrig. Og det turde vel også væ-
re en selvfølge?
nålagauvfiup avisianik Atuagag-
dliutit/ Grønlandspostenimik pissarta-
gauartut tamarmik ukiumut 17,50 kr.
nålagauvfingmit tunissutisiarissarpait.
ukiumut pissartagaKarneK akenarpoK
37,50 kr, nålagauvfigdle (landskassilo)
tapissutenartarput pissartagaicartu-
mut atautsimut nautsorssutdlugo 55
kr-nik.
måna autdlaricautåusångilaK pissar-
tagaicarnerup akitsornigssånik nalu-
naerutigssamut, Atuagagdliutitdle su-
junigssåt OKatdlisigineKalersimavoK,
ilåtigut avisip nangmineK tamåna
pivdlugo isumanik erssersitsissarnera-
tigut, ilåtigut ama landsrådime OKat-
dlinikut åmåtaoK sujunersutigineKar-
mat mardlungnik nunamik tamåki-
ssunik aviseKalernigssaK Avangnåne
Kujatånilo.
Kanordle onarumanerpa angut ani-
ngaussalersuinermik isumagingnigtoK,
Kalåtdlit-nunånut ministere Carl P.
Jensen? tåssauna tåuna nålagauvfiup
aningaussanik akuerssissartuinukar-
tugssaK nålagauvfingmit A/G-mut ta-
plssutigssanik Kinuteicariartordlune,
ukiaK månalo Kinutiginenartut 350.000
kr-uput, agfait landskassimit akiler-
neKartugssat.
nålagauvfiup suliagssaringilå
— akilissarnerit KanoK sivisutigi-
ssumik nanginiarpiuk?
— uvanga aningaussalissångilanga,
nålagauvfigdle akuerssissartut avKU-
tigalugit ministere akivoK, Kularårale
aningaussanik akuerssissartut isuma-
— Naturligvis må enhver redaktør
sikres sin fulde ytringsfrihed, som ale-
ne er undergivet det ansvar, der dik-
teres af hensynet til den etik, som
gælder for enhver redaktør. Og det
uanset, hvem der er udgiver.
— Men hvad med den grønlandske
nyhedsformidling?
— Nu dækkes den vel næppe helt
af „Grønlandsposten". Alene af tek-
niske årsager kan bladet ikke løse
denne opgave. Som fjortendages blad
går det jo for langsomt. Bladet distri-
bueres kun i Godthåb på udgivelses-
dagen, og der kan gå flere uger, før
det når rundt i landet.
LOKALBLADENES BETYDNING
Man må, når man taler om nyheds-
formidling, ikke overse den indsats,
der præsteres af de grønlandske lokal-
blade, som under vanskelige forhold,
mangel på medarbejdere og med en
primitiv teknik, har formået at skabe
og navnlig at opretholde en lokal-
presse, som vi her i ministeriet følger
med den største opmærksomhed. De
når ganske vist ikke alle lige hurtigt
frem til og — jeg har lige siddet og
læst juleannoncer fra sidste år i et
netop ankommet lokalblad — men den
kritik, der fremkommer i bladene, føl-
ges op af ministeriet. Jeg nævner ud-
trykkeligt dette for at gøre opmærk-
som på, at man ikke skriver ud i den
blå luft. Ethvert blad læses såvel af
departementschefen som mig og cir-
kulerer i fagkontorerne.
— Har De eksempler på, at kritik
i lokalbladene følges op?
— Mange. Jeg kan da godt nævne
et, jeg personligt tog mig af. Et lokal-
blad kritiserede Grønlandsfly, som
kaldte passagerer ud til maskinen på
dansk og andre sprog, men ikke på
grønlandsk.
— Hjalp det så?
— Hvis det ikke har hjulpet, må jeg
jo gå ud fra, at lokalbladet følger kri-
tikken op. Når jeg nævner lokalbla-
dene, er det også fordi de jo er et ek-
sempel på privatiseringen, dette ma-
giske ord. Jeg har den opfattelse, at
(Fortsættes side 3).
Kartuåsanersut, Kalåtdlit-nunåne avi-
seuarneK nålagauvfiup ingerdlatagssa-
rigå.
— Atuagagdliutit taimaititiniarag-
kit?
— taima ondsavdlune ingassagpat-
dlårpoK, måssale Atuagagdliutit suju-
linit kingornussarsianik pugtagssarca-
raluartoK, taimåitOK issertusimdngi-
såinarpara soxutigivatdlångivigkavko
nålagauvfiup avisiata tusagagssanar-
titsiviussup isumanigdlo samumersi-
terivfiup atatituarnigsså. isumarcarpu-
ngale landsråde uvavtutdle nudner-
piångitsumik misigissanartåsassoK a-
viseKartitsissunermigut.
— tamatumane pivigit aningaussa-
lersuineK imalunit isumat avisime sar-
KumiuneKartartut?
— isumat sancumiuneKartartut tu-
ngaisigut nålagauvfik akuliusinåungi-
laK. ardlaleriardluta tusartaraluar-
parput Atuagagdliutit naKisimaneitå-
ngitsumik agdlagsinautitaunerat ku-
larineKartartoK, OKauserissatdle tamå-
ko tungaveKangitdluinarput. påsine-
KatdlarKungeKaunga ima isumat åssi-
gingitsorpagssuit Atuagagdliutit er-
ssersitagait uvavningånérsussut. ivdlit
Atuagagdliutine radioavisimilo åridg-
ssuissugatdlaravit atausiardlutitdlunit
misigissaKarsimavit, agdlautigissavit
tungaisigut nålagauvfiup sivnissuisa
akuliusimanerånik?
— nåmerdluinaK. åmame taimåitug-
ssaussariaKångila?
— soruname åririgssuissoK kinalunit
naKisimaneKångivigsumik pisinauti-
taussariaKarpoK, kinalunit avisimik
pigingnigtugaluarpat apericutiginago,
torersumik påsingnigtarnine nåper-
tordlugo taimågdlåt agdlagsinåusav-
dlune.
— Kanorme ipa Kalåtdlit-nunåne
tusagagssaKartitsineK?
— tamåna Atuagagdliutit nåmagsi-
ssarunångilåt. naKitemeKartarneranut
tungassutdlunit kisisa eritarsautigisa-
gåine tamåna nåmagsisavdlugo saper-
påt. uvdlut 14-ikutårdlugit sarKumer-
taramik pilårpatdlåKaut. uvdlorme
sarKumerfingmine avise taimågdlåt
Nungme avguåuneKartarpoK, sapåtit
akunerilo ardlagdlit Kångiukångata
Grønlandsminister Carl P. Jensen
aitsåt nunap ilainut avdlanut ångu-
tardlutik.
avisernat pingårutåt
tusagagssaKartitsiniarneK emartusa-
gdine susupagissariaudngitdlat avisér-
kat, mdssa ajornartorsioraluardlutik,
sulissugssaileuigaluardlutik atortulug-
kaluardlutigdlo aviséraKarnermik i-
ngerdlatsisinausimassut, måne mini-
st erenarfingme soKutigingårdlugit ma-
ligtarissavtinik. sukanatigingmik mau-
nga ångutdngikaluarput, aitsåtdlume
aiuarKdmerpdka aviséruat ildine su-
jorna jutdlilermat annonciusimassut,
avisemanile issornartorsiuissarneic
minister enarfingme akuerssorneKar-
poK. tamdna erssernigsumik taivara
påsineKarKuvdlugo avisémat asulinak
agdlagtdngitsut. avisémat tamaving-
mik atuarneKartarput departements-
chefimit uvavnitdlo agdlagfingnilo
ingerdlaortineKartardlutik.
— åssersutigssaKarpit aviséricane i-
ssornartorsiuinerit akuerssorneKartar-
simanerénik?
— amerdlaKaut. atauseK taisinau-
vara nangminérdlunga isumagisima-
ssara. aviséricat ilåta Grønlandsfly i-
ssornartorsiorsimavå tingmissartut
autdlalerneråne Kavdlunåtut ouautsit-
dlo avdlat atordlugit nalunaertoKar-
tarmat kalåtdlisutdle pinane.
— iluarsisimavame?
— iluarsisimångigpat Kularinaviå-
ngikaluarpara aviséricap pineicartup
issornartorsiuinine nangisimåsagalua-
rå. avisérKat taigavkit pissutauvor-
taoK tåuko privatimik ingerdlatsiler-
nigssamut åssersutaungmata. isuma-
Karpunga tamåna pivdlugo isiimat
G-60-ime saricumersineKartut GTO-p
KGH-vdlo nåmagsiniartarsimagait, a-
rajutsisimångilarale isumat kalåtdlit
(Kup. 3-me nangisaoK)
avisérKat periarfigssaKasaput
soKutigivatdlangivigpara A/G-ip atatineKarnigssa nålagauv-
fingmit aningaussalersugaussutut, isumanarpungalo landsråde
uvavtutdle nuånerpiångitsumik misigissaKartåsassoK avisenar-
titsissunermigut. taimåitumik A/G privatingortariaKalerpoK,
nunavtinut ministere onarpoK