Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Page 10

Atuagagdliutit - 28.09.1967, Page 10
f en mand, der vidste, hvad han ville — og han kendte også sit eget værd. Han var besjælet af en trang til at gøre noget for sine landsmænd og støt- tedes heri af sine alsidige interesser. Han udgav grønlandske sagn på grøn- landsk, han var medoversætter af Det Nye Testamente, han var medarbejder ved den dansk-grønlandske ordbog, og sådan kunne man blive ved. Når man nævner Kristoffer Lynges betydning, er der et felt, hvor han har gjort en pionergerning. Det er Grøn- lands Radio. Allerede i 1930’erne, mens han sad i landsrådet, gjorde han sig til talsmand for igangsættelsen af en ra- diofoni i Grønland, og det var ham en glæde og tilfredsstillelse, da den før- ste grønlandske radiofoni så dagens lys i begyndelsen af 1942, midt i den sid- ste verdenskrig, under isolationen fra Danmark. Han blev den første radio- fonileder, hans stemme hørtes i de områder hvortil radioens udsendelser nåede, og lytterne elskede Kristoffers stemme. De store administrative ændringer i Grønland efter den sidste verdenskrig bevirkede, at Kristoffer Lynge fore- trak at flytte til Danmark. Det skete i 1952. Sin virksomhed i selve Grøn- land sluttede han som medlem af den store Grønlandskommission, hvor han så sine egne ideer blive gjort til vir- klighed. Efter at være kommet til Dan- mark fortsatte han arbejdet for Grøn- lands Radiofoni, idet han ledede den grønlandske afdeling i Danmarks Ra- dio indtil for få år tilbage. Det var Kristoffer en stor glæde at kunne være med til indvielsen af den nye grønlandske radiofoni i 1958, hvor han naturligt blev en af hovedtalerne. Kristoffer Lynges helbred svække- des efterhånden; i det sidste år klagede han over en begyndende hjertelidelse. Han vidste, hvor det bar hen. Jeg be- søgte ham den 12. september om af- tenen i hans hjem i Odensegade, dagen før jeg skulle rejse tilbage til Grøn- land, og dengang vidste vi begge, at det var sidste gang, vi var sammen. Jeg tager ikke fejl, når jeg siger, at Kristoffer Lynge er kendt i hele Grøn- land. Vi takker Kristoffer for hans arbejde for vort land og hans betyd- ning i udviklingen, og som landsmand og ven. Og vi vil i ærbødighed sige: Æret været hans minde. DAN-NORMO semi DIESEL leveres som 80 — 120 — 140 — 210 og 280 hk som tuniuneKarsinauvoK motoritut 80-nik, 120-nik, 140-nik, 2, 3 eller 4-cylinder motorer. 210-nik 280-nigdlo hk-Kartitdlugo, 2-nik, 3-nik imalunit - 4-nik cylinderiligtut. DAN-NORMO Større KRAFT på mindre PLADS DAN-NORMO nukik angnerussoK inigssame ming- nerussume DAN-NORMO Lettere BETJENING bedre ØKONOMI DAN-NORMO suliarinerat OKinerussoK sipårnarne- russoK DAN-NORMO har hydraulisk omstyring og kobling DAN-NORMO hydrauiiskimik nikitauteuarpoK kob- lingeKardlunilo DAN-NORMO har fuldautomatisk regulering af indsprøjtningsspidserne DAN-NORMO Kitserartue automatiskimik Kitserar- tarput H/s Motorfabriken DAN Adgangsvejen Esbjerg . Telegramadresse: DANMOTOR Vælg DAN-NORMO til den nye båd. Kineruk DAN NORMO pujortulérkamut nutåmut. Det helt store katalog over indspillede lydbånd, kun kr. 5,00 + porto, der godtgøres ved køb af bånd. Beløbet kan indbetales på giro 5963. Arne Jensen, Box 189, Esbjerg. En fortjenstfuld skikkelse Ved redaktør Kristoffer Lynges død, udtaler radiofonichef Frederik Nielsen: Ved Kristoffer Lynges død er en af de mest kendte og fortjenstfulde skik- kelser i Grønland gået bort. Kristoffer Lynge var født den 26. november 1894, og altså på vej til at blive 73 år, da han døde. Kristoffer Lynges barndoms-, ungdoms- og mand- domstid repræsenterede en periode, en mærkbar overgang fra det gamle til det nye, et interessant og begiven- hedsrigt tidsafsnit, som Kristoffer Lynge gennemlevede og levede med i. Som så mange andre tilbragte han sin tidlige barndom under ringe kår. Han måtte tidligt begynde at klare sig selv, der blev ikke en gang tid til en ud- dannelse på seminariet, hvor der ellers nok skulle have været plads til en begavet dreng som Kristoffer. Han blev sat i lære på seminariets gamle bogtrykkeri, og han blev fundet egnet til at blive sendt til Danmark på ud- dannelse, og opholdt sig således i Dan- mark fra 1914 til 1917, altså under den første verdenskrig. Hans tid som fore- gangsmand faldt i årene fra 1922 til 1952, hvor han ledede statens bogtryk- keri og var redaktør af Atuagagdliutit, samtidig med at han indtog mange betydningsfulde tillidserhverv. Kristoffer Lynges styrke lå blandt andet i, at han lige fra sin tidlige ung- dom havde formået at tilegne sig det danske sprog i en grad så han kunne klare sig lige så godt på det som på sit modersmål. Det lettede ham under hans politiske virksomhed som medlem af landsrådet og i kommunerådet, hvor han kunne møde og samtale med de danske på deres eget sprog. Det var noget, der havde sin store betydning den gang langt mere end nu. Han be- nyttede også sine danskkundskaber i oversættelsens og tolkningens tjeneste. Sit eget blad, Atuagagdliutit forsynede han med oversættelser fra dansk til grønlandsk, og han udgav flere bøger i oversættelse, deraf en hel del i form af oplysende pjecer udgivet af folke- oplysningsforeningen, som han var medstifter af. I det hele taget var Kristoffer Lynge nersornartumik sulisimassoK årKigssuissoK Kristoffer Lyngep toKunerane, radiop pissortå Frederik Nielsen, OKauseKarpoK: Kristoffer Lyngep tonuneratigut nu- navtine angutit ilisimaneKardluartut nersornartumigdlo sulisimassut ilåt ånaivarput. Kristoffer Lynge inungorpoK no- vemberip 26-åne 1894, tåssalo ukioK måna 73-inik ukioKalersugssaugaluar- dlune. ukiut Kristoffer Lyngep mé- rauvfé, inusugtuvfé inersimassuvfilo téssåuput ukiut Kanganitsatut inuner- mit nutåmik inunermut ikårsårfiussut, ukiut pisimassuligssuit soKutiginarto- Kangårtutdlo Kristoffer Lyngep inuv- figalugitdlo peKatauvfigisimassai. tai- mane avdlarpagssuit åssigalugit mé- rarpiaunermine pigssarigsårtunge- KaoK, piårtumigdlo ingminut pigssar- siorniartariaKalersimavoK. taimåitu- mik erKarsautigalugo tupingnaraluar- poK iliniarfigssuarme iliniartungorsi- mångingmatdlunit, Kularnångikaluar- mat inusugtunguaK taima pouertigi- ssok iliniartusimagaluarune angussa- KardluåsagaluartoK. inusugtuarauv- dlunile iliniarfigssup naidteriviane taimane pisoitångorsimaKissume ilini- artungorpoK, piginåussuseKardluarne- ralo påsinarsiårmat 1914-ime Dan- markimut iliniarKigkiartortineKarpoK, Danmarkimipordlo 1914-imit 17-imut, tåssalo taimane sorssungnerssup su- jugdliup atuvfiane. inugtut piginau- nertutut nutångorsaissututdlo ma- lungnauteKardluarfigissainik OKautigi- ssariaKarput ukiut 1922-mit 1952-imut. ukiune tåukunane Kujatåta naKiteri- viane pissortauvoK Atuagagdliutinut- dlo åndgssuissuvdlune. suliamilo ta- måkua saniatigut suliagssaKartine- Kardlunilo nangmineK soKutigissami- nik suliagssaKartuartarpoK. Kristoffer Lyngep nakoKutaisa ila- gåt danskit oKausinik atuisinauvdluå- ssusia. inusugtunerminitdle ima pigi- nautigilerérsimavoK danskit OKausé nangmineK OKauserissamisut atorsi- naulersimavdlugit. taima pisinaunine suliamine iluaKutigeKå, mingnerungit- sumik landsrådime kommunerådinilo suleKataunermine, ilame nakussutao- Kingmat taima suliaKartitdlune Kav- dlunåt tåukua OKausé atordlugit sang- misinauvdlugit OKalOKatigisinauvdlu- gitdlo. taimane tamåna pingåruteKa- KaoK, månamut nalendutdlugo kalåt- dlit Kavdlunåtut pisinauvdluartut i- kigtuinaungmata. Kavdlunåtordluarsi- nauninilo åma atortarpå OKalugtau- ssarnermigut nugterissussarnermigut- dlo. Atuagagdliutit imersortarpai nug- tigarpagssuarnik, tamåkulo saniatigut nugtigkanik atuagkiaKarpoK mingne- rungitsumik atuagårKanik Kåumarsau- tigssiniaKatigit naKitertitarissartagåi- nik. KåumarsautigssiniaKatigingnik Kristoffer Lynge autdlarnéKatauvoK ukiorpagssuarnilo suleKatausimavdlu- ne. Kristoffer Lynge piumåssusiligssu- vok, nangminerdlo åma piginåussuse- . Karnine ilisimårå tunåralugulo. kalå- leKatime sulissunigssånik ilungersute- KarpoK, taimåipordlume åma åssigl- ngitsunik soKutigissaKartugame. ka- låtdlit OKalugtuait kalåtdlit OKautsi- migtut atuarsinaussait naKitertisima- vai nangmineK itsarnitsanit katerssug- kane, testamentitåp nugtendngneKar- nerane suleKatauvoK, danskit OKausi- nit kalåtdlit OKausinut ordbogiliame årKigssueKatauvoK, taimalo taiguiv- dluta Kristoffer Lyngep sangmissar- pagssue taigorsinaugaluarpavut. Kristoffer Lyngep pingåruteKarnera erKartortitdlugo atauseK sagdliuniar- dlunilusoK tåkutuåinarpoK autdlarni- ssutut pilersisimasså, tåssalo Kalåt- dlit-nunåne radiukut tusagagssianik autdlakåtitsiveKalernera. ukiut 1930 ingerdlaneråne landsrådime ilaussor- tautitdlune ilungersutigilersimavå Ka- låtdlit-nunåne radiukut tusagagssia- nik autdlakåtitsiveKartariaKarnera, ta- månalo erKarsautauginarungnaerdlu- ne ukiup 1942 autdlartinerane pingor- mat Kristoffer Lyngeme nuånerdluni- lo tugdlusimårnaKaoK. tåssalo taimane soråsungnerssuaK kingugdleK atutile- rugtortoK, Kalåtdlit-nunåta Danmark- imit avigsårsimavfiane. sujugdliuvdlu- ne radiume pissortångorpoK, nipå ra- diup tusåneKarsinauvfiane tutsiutua- lerpoK, nålaortartutdlo Kristoffip ni- perssua tusarnarissaKåt. sorssungnerssup kingugdliup soraer- nerata kingorna nunavtine avdlå- ngorneKalerneratigut Kristoffer Ly- nge misigaoK Danmarkimut nugkune pitsaunerutitdlugo, taimailiorpordlo ukioK 1952. nunavtinitdle autdlartina- ne suliane naggaserpå isumalioKati- gigssuarnut Grønlandskommissioni- mut ilaussortaugame, tåssalo isuma- lioKatigingne tåukunane Kristoffer Lyngep Kangale erKarsautigissarsima- ssai pilersineKarputaoK. Danmarkimut pinerme kingorna radiume sulinarpoK tåssa Danmarkip radiuane Kalåtdlit- nunåta radiuata sulivfeKarfia sujuler- ssugarileramiuk taimåituvdlunilo u- kiut Kavsinguit matuma sujorna tu- nuarnine tikitdlugo. Kalåtdlit-nunåta radiua nutåK 1958-ime atorKårtineKar- mat Kristoffer Lynge ilauvoK taimåi- tugssaugamilume OKalugiartut pi" ngårnerit ilagalugit. ukiune kingugdlerpiane Kristoffer Lynge perKigkungnaeriartuinarpoK. ukioK måna umåminik igpigissaKarta- lemine OKautigissåinarpå, nalungilålo sumut ingerdlavdlune. ivsaK Dan- markimit autdlalerdlunga september- ip 12-iåne unukut inåne isersimavara. taimanilo mardluvdluta misiutagssåu- ngitsumik nalungilarput naggåmik ta- koKatigigtugut. ima OKaruma kukusångilanga Kri- stoffer nunavtine tamarme ilisarisi- maneKardluartoK. Kalistorfe Kutsavi- gårput nunavtine suliai ineriartorner- mutdlo pingåruteKarnera pivdlugiti taimatutaordlo inoKatitut ikingutitut- dlo. tauva erKainiainerput ima nagga- serdlarput: erKaineKarnera atarKinar- tule. aningaussatorKat tapersmiutigssat Kalåtdlit-nunavta ministereKarfia- ta inåssutigisimavå kalåtdlit aningau- ssait påpiarat avgornikutdlo fem miil- kr-nik naligdlit unigtineKarKuvdlugit- Peter Heilmannip sujorna sujunersuta maligdlugo aningaussat landskassimit pisiarineKåsåput aningaussanigdlo ka- terssissartunut tuniniarneKåsavdlutik, taimalo tuniniainerme aningaussat pigssarsiarineKartut iluaKusiniardlune tapersiniarnerne atorneKåsåput. sujuligtaissoK landsrådime oKarpok sujunersut Kalåtdlit-nunavta ministe- reKarfianit nålagauvfiup aningausse- rivigssuanut sarKumiuneKarsimassok- Peter Heilmannip neriutiginerarpa ministereKarfiup suliamine angussa- Kardluarnigsså. Hjælp mig Jeg er en ung dansk pige, som gerne vil i huset på Grønland. Jeg er 18 år og har været i huset før. Jeg er glad for børn, kan lave mad, og er vant til husgerning. Værelse skal være til rådighed, stor løn ingen be- tingelse. — Min adresse: Solveig E. Jensen, Bethaniagade 21, Herning — Danmark. i"ISlmlW Mandog mand imellem. - nydelsens højdepunkt 10

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.