Atuagagdliutit - 22.05.1968, Side 28
Nye perspektiver for
fragtflyvningen
Kæmpefly, der flytter 100 tons gods over Atlanten på syv timer, på sin første
flyvning i juni. — Togtransport trues mest af kæmpe-fragtfly, der om få år
kan ventes i drift på omspændende rutenet, hvis fulde udnyttelse kræver et
minutiøst internationalt samarbejde.
Af Jørgen Pontoppidan.
København (RB-special)
Godt 5.000 Jer. var den umiddelbare besparelse, som blev skønnet opnået ved
luftfragt-forsøg, som for nogle år siden blev foretaget i Danmark af et ingeniør-
firma. Firmaet simulerede, at en betydningsfuld del i produktionsanlægget var
gået i stykker. Reservedele blev rekvireret fra firmaet i København, som efter
aftale samtidig sendte to nye dele af sted: Den ene del gik med et fly, den anden
blev afsendt på den traditionelle facon som hurtigste forsendelse. Den fly-tran-
spoterede del var fremme og installeret tre timer efter, at „uheldet“ var sket.
Den anden reservedel kom først den næste dag.
Hvad der egenlig var opnået ved at
benytte fly, vil aldrig kunne opgøres
fuldt ud. Det ene døgns forsinkelse i
produktionen, som ved konventionel
transport ville have været tilfældet,
ville måske have fået andre forsinkel-
ser til at følge på et senere tidspunkt,
og en hel kædereaktion var måske
sat i gang. Men umiddelbart kunne
det udregnes, at man ved at benytte
luftfragt, selv om dette skete under en
relativ dyr form, havde indfundet
langt mere, end flyvningen og de øv-
rige omkostninger androg.
Dette forsøg understregede blot den
tendens, der allerede da var tilstede.
Siden er fragtflyvningen vokset i et
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til spot-
priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef-
ter lagerliste.
Autohuset
GI. Kongevej 76 . København V.
omfang, der endog overstiger „eksplo-
sionen" inden for passager- og charter-
flyvningen, så omkring 200 tons luft-
fragt daglig passerer Københavns Luft-
havn i Kastrup. I forventning om den
fortsatte stigning er blevet indrettet en
enorm luftgodsstation, hvor fragt for-
deles ved automatisk elektronisk sty-
ring enten til ekspedition og udleve-
ring i København eller til viderebefor-
dring til andre pladser.
Og udviklingen fortsætter. Fragt-
flyvningen vil i de kommende år blive
et stadigt mere almindeligt led i det
moderne samfunds fordelingssystem.
Mange faktorer ligger bag dette, men
først og fremmest økonomiske motiver.
Det kan i mange tilfælde betale sig at
luftfragte.
Første gang, perspektiverne i fragt-
flyvning rigtigt gik op for den store
almenhed, var efter luftbroen til Ber-
lin under „Den kolde krig" i slutnin-
gen af 1940’erne. Hele den indespær-
rede bys millionbefolkning blev igen-
nem lange perioder forsynet med alle
dagliglivets fornødenheder gennem en
lej en bil nu
m ferien
derhjemme
lift
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:.
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
når De
kommer hjem
Hos PitznerAuto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
storstilet indsats fra de vestlige alliere-
des luftvåben med en lige så storslået
organisation bag sig. Uanset vind og
vejr tordnede de tungt lastede fly fra
vestzonen gennem luftkorridoreme og
lavt over hustagene på bygningerne
rundt om de tre allierede flyvepladser
i Berlin, med kun få minutters mel-
lemrum og så præcist, at urene næsten
kunne stilles derefter.
KUN LUKSUSVARER
•> Den civile luftfragt lærte en del af
(denne luftbro, og primært satte det
luftfragtens egne folk i stand til at
(overbevise kunderne om, at det kunne
Jade sig gøre. Fragtflyvningen ind-
skrænkede sig dog i en årrække til
„skrøbelige ting" — afskårne blomster,
(følsomme maskindele, elektronisk ud-
styr, stort set varer i de mere luksus-
ibetonede kategorier eller af en sådan
betydning, at der var en forlods ind-
stilling på at betale højere priser for
dem. For luftfragt var dyrt: Det var
begrænset, hvad flyvene kunne med-
føre af last. Deres bæreevne i forhold
til flyets totale vægt var gennem-
gående ikke tilstrækkelig til at kunne
gøre fragtflyvning på bredt grundlag
rentabel.
Den tekniske udvikling inden for
motorindustrien ændrede dette. Da
jetmotoren kom frem og siden blev
forbedret, voksede flyenes nyttelast
væsentligt i forhold til totalvægten.
Lastrummene blev større, så mere
massivt gods kunne medtages, og gen-
nem jetmotoren og dens afart turbo-
prop’en blev fragtflyvningen en faktor,
der kom til at gøre sig gældende på
transportområdet.
Den helt store omvæltning kommer,
når Lockheed-fabrikkerne i USA i lø-
bet af sommeren for første gang sen-
der deres transport-gigant C-5 „Ga-
laxie" i luften og efter prøveflyvnin-
ger lader den gå ind i drift.
STOR SOM ET HUS
Lockheed-fabrikkerne har lang er-
faring i bygning af transportfly. Det
var således dem, der byggede „Con-
stellation" og „Super-Constellation",
men deres indsats på området kom
først og fremmest med „Hercules",
turboprog-flyet, der blev rygraden i
de amerikanske væbnede styrkers
transportorganisation. Nyttelasten er
omkring 25 tons, og det robuste fly
starter lige let og ubesværet i dyb sne
eller i løst sand, trukket op i sit rette
element af de fire kraftige motorer. Så
godt var flyet, at den militære version
blev udbygget til en civil udgave. Det
er ligeledes det amerikanske forsvar,
der har bestilt de første 50 eksempla-
Den 75 meter lange „Galaxie C-5“ med
åbentstående hovedlastrum. Af størrel-
sen på traktor og chauffør neden under
kæmpeflyet fremgår det, at kasserne i
lastrummet ikke blot er pakkasser, der-
imod kæmpe-containere.
„Galaxie C-5“ 75 meterinik takfssusilik,
lastia angnek angmarsimassoK. traktorip
ingerdlatitsissuatalo tingmissartorujug-
ssQp atånTtut anglssusiat sanigdliåkåine
påsinekarsinauvoK igdlerfiussat lastimT-
tut tåssåungitsut portugkat påpiaranik
portQtigdlit igdlerfiussarujugssQssutdle
nagsitsinerme atornekartartut.
rer af Lockheed-familiens seneste skud
på tnansportfly-familiegrenen, C-5
„Galaxie". Denne gigant vil sammen
med jumbo-jetterne bringe så mange
nye perspektiver ind i fragtflyvningen,
at det nærmer sig en revolution.
C-5 „Galaxie" er 75 meter lang, 68
meter i spændvidde og 20 meter høj.
Den samlede vægt er 330 tons, og en
last på 100 tons kan flyttes 5.650 km
med en hastighed på 850 km/t. Ho-
vedlastrummet er 37 meter langt, fire
meter højt og seks meter bredt, til-
strækkeligt stort til, at store busser,
kampvogne, gravemaskiner eller heli-
koptere kan køre direkte ind i last-
rummet som er forsynet med ramper
i begge ender. Hovedlastrummet og de
øvrige lastrum har en total kapacitet
på 984 kubikmeter. Det er det samme
som 1,3 mili. flasker øl eller omtrent
det samme som Carlsbergs dagproduk-
tion. Som troppetransportfly kan det
rumme 1000 fuldt udrustede soldater.
Den enorme vægt fordeles på 28 ho-
vedhjul, og med denne fordeling bli-
ver akseltrykket ikke væsentligt større
end for de fly der bruges idag. Særlige
landingsbaner skal altså ikke anlæg-
ges til gigantflyet.
Såvel „Galaxie" som jumbo-jetterne,
der får en lasteevne på omkring det
halve af C-5 vil drive fragtflyvningen
et langt skridt frem og gøre konkur-
rencen med de konventionelle trans-
portområder endnu mere følelig, især
for jernbanernes vedkommende.
De store fly kan tage store colli som
maskindele, motorer, biler etc. Hoved-
lastrummet vil således kunne tage om-
kring 30 biler i mellemstørrelse.
Denne kapacitet forbindes med flyets
fordel: Den store hastighed. Den stræk-
ning, som et skib skal bruge uger, to-
gene dage til, tilbagelægger flyet på
timer.
LAGERNEDSKÆRING
Transporttiden fra producent til for-
bruger har hyppigt været det mest for-
dyrende moment for varens pris. Un-
der transporten er der tale om en
„død" investering og et rentetab, som
kunden har måttet betale for. Gennem
luftfragten reduceres dette tab til et
minimum. Et internationalt organ ud-
regnede således besparelsen til ca. 15
pct. af varens pris fra fabrikken. Den
hurtige luftfragt betyder også at de
mange lagre, som producenter har måt-
tet etablere hidtil inden for deres mar-
kedsområde som del af servicen over-
for kunderne har kunnet nedskæres
og i visse tilfælde helt sløjfes. Med
luftfragt har det været lige så hurtigt
og effektivt at sende den bestilte vare
direkte fra fabrikken.
Et net af fragtruter er oprettet så-
vel inden for Europa som mellem Eu-
ropa og Amerika. Flere vil følge ^fter
til nye industriområder, og ved den
rigtige organisation og udbredt sam-
arbejde inden for alle luftfartens or-
ganer og dermed den rette udnyttelse
af luftfragtmulighederne vil det i
fremtiden ikke være utænkeligt, at et
færdigt produkt består af komponen-
ter, der er fremstillet i vidt forskellige
egne af jorden. Inden for den elektro-
niske industri er der visse arbejdsfa-
ser, der er særdeles tidskrævende.
Disse bliver særlig dyre i Nordeuropa,
hvor arbejdslønningerne er høje, og
det skal ikke udelukkes, at sådan
komponentfabrikation henlægges til
virksomheder i Det fjerne Østen, hvor
arbejdskraften er rigelig og billig-
Fragtflyvningen kommer da ind som
led i denne „praktiske u-landshjælp"-
De økonomiske udsigter for fragt-
flyvningen, når „Galaxie" og jumbo-
jetter sættes ind, er ikke klarlagte
endnu. Men de første bestræbelser for
at få nedsættelser i passagertaksterne.
når de kapacitetsrige fly, som ikke er
dyrere i drift end de, der nu bruges,
er allerede udfoldede, og fragttak-
sterne vil lige så naturligt følge med i
en sådan reduktion.
For de andre transportformer vil
jernbanerne formentlig være de, der
mest kommer til at mærke konkur-
rencen fra flyene. Søfarten har alle-
rede lidt under det. Den seneste op-
gørelse over verdenstonnagens sam-
mensætning fra Lloyds ved udgangen
af 1957 viser nemlig, at stigningen i
verdenstonnagen hovedsagelig falder
på olietankere, hvor skibene bliver
større og større. Antallet af fartøjer
vokser ikke i den takt, som skulle
forventes efter den øvrige udvikling-
Yderligere viser opgørelsen, at skibe
til transport af olie og brændstoffer
nu udgør omkring 80 pct. af Verdens-
tonnagen. Lastfartøjer o. lign. er i
langsom, men sikker tilbagegang. De
bedrøvelige udsigter for fragtskibene
er erkendt af rederierne, derhen, at
flere af dem allerede har engageret sig
i lufttrafik — det britiske Cunard
Lines, som drev bl. a. „Queen Mary“
og den græske Onassis, der ejer,, Olym-
pic Airways", er bedst kendte eksem-
pler.
LASTBILEN KAN IKKE UNDVÆRES
Det bliver jernbanernes fragttrafik
over landegrænserne og inden for
landsdelene, der fremover kommer til
at lide mest. Det sidste led i princip-
pet om „transport fra dør til dør" bli-
ver lastbiler, som netop nu får øget
virke. Udbygningen af statsbanernes
lastvogns-park i de seneste år er må-
ske affødt i erkendelsen af den kon-
kurrence, som luftfragt allerede er nu,
den skærpelse, som „Galaxie" og jum-
bo-jetter vil medføre og det endelige
klimaks, når fly af „Galaxie“s stør-
relse udstyres med de atommotorer,
som bl. a. fra Lockheed-fabrikkernes
egne folk antydes at være under af-
prøvning i fly allerede nu.
28