Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 28

Atuagagdliutit - 22.05.1968, Blaðsíða 28
Nye perspektiver for fragtflyvningen Kæmpefly, der flytter 100 tons gods over Atlanten på syv timer, på sin første flyvning i juni. — Togtransport trues mest af kæmpe-fragtfly, der om få år kan ventes i drift på omspændende rutenet, hvis fulde udnyttelse kræver et minutiøst internationalt samarbejde. Af Jørgen Pontoppidan. København (RB-special) Godt 5.000 Jer. var den umiddelbare besparelse, som blev skønnet opnået ved luftfragt-forsøg, som for nogle år siden blev foretaget i Danmark af et ingeniør- firma. Firmaet simulerede, at en betydningsfuld del i produktionsanlægget var gået i stykker. Reservedele blev rekvireret fra firmaet i København, som efter aftale samtidig sendte to nye dele af sted: Den ene del gik med et fly, den anden blev afsendt på den traditionelle facon som hurtigste forsendelse. Den fly-tran- spoterede del var fremme og installeret tre timer efter, at „uheldet“ var sket. Den anden reservedel kom først den næste dag. Hvad der egenlig var opnået ved at benytte fly, vil aldrig kunne opgøres fuldt ud. Det ene døgns forsinkelse i produktionen, som ved konventionel transport ville have været tilfældet, ville måske have fået andre forsinkel- ser til at følge på et senere tidspunkt, og en hel kædereaktion var måske sat i gang. Men umiddelbart kunne det udregnes, at man ved at benytte luftfragt, selv om dette skete under en relativ dyr form, havde indfundet langt mere, end flyvningen og de øv- rige omkostninger androg. Dette forsøg understregede blot den tendens, der allerede da var tilstede. Siden er fragtflyvningen vokset i et 500 MOTORCYKLER OG SCOOTERE nyere og ældre, bortsælges til spot- priser. Priser fra 350 kr. Skriv ef- ter lagerliste. Autohuset GI. Kongevej 76 . København V. omfang, der endog overstiger „eksplo- sionen" inden for passager- og charter- flyvningen, så omkring 200 tons luft- fragt daglig passerer Københavns Luft- havn i Kastrup. I forventning om den fortsatte stigning er blevet indrettet en enorm luftgodsstation, hvor fragt for- deles ved automatisk elektronisk sty- ring enten til ekspedition og udleve- ring i København eller til viderebefor- dring til andre pladser. Og udviklingen fortsætter. Fragt- flyvningen vil i de kommende år blive et stadigt mere almindeligt led i det moderne samfunds fordelingssystem. Mange faktorer ligger bag dette, men først og fremmest økonomiske motiver. Det kan i mange tilfælde betale sig at luftfragte. Første gang, perspektiverne i fragt- flyvning rigtigt gik op for den store almenhed, var efter luftbroen til Ber- lin under „Den kolde krig" i slutnin- gen af 1940’erne. Hele den indespær- rede bys millionbefolkning blev igen- nem lange perioder forsynet med alle dagliglivets fornødenheder gennem en lej en bil nu m ferien derhjemme lift jeg vil gerne omgående og uden forbindende have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning! NAVN:. STILLING: ADRESSE:. så står den parat til Dem når De kommer hjem Hos PitznerAuto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto! PITZNER AUTO INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING TROMMESALEN 4, KØBENHAVN V Telegramadresse: PITZNERAUTO storstilet indsats fra de vestlige alliere- des luftvåben med en lige så storslået organisation bag sig. Uanset vind og vejr tordnede de tungt lastede fly fra vestzonen gennem luftkorridoreme og lavt over hustagene på bygningerne rundt om de tre allierede flyvepladser i Berlin, med kun få minutters mel- lemrum og så præcist, at urene næsten kunne stilles derefter. KUN LUKSUSVARER •> Den civile luftfragt lærte en del af (denne luftbro, og primært satte det luftfragtens egne folk i stand til at (overbevise kunderne om, at det kunne Jade sig gøre. Fragtflyvningen ind- skrænkede sig dog i en årrække til „skrøbelige ting" — afskårne blomster, (følsomme maskindele, elektronisk ud- styr, stort set varer i de mere luksus- ibetonede kategorier eller af en sådan betydning, at der var en forlods ind- stilling på at betale højere priser for dem. For luftfragt var dyrt: Det var begrænset, hvad flyvene kunne med- føre af last. Deres bæreevne i forhold til flyets totale vægt var gennem- gående ikke tilstrækkelig til at kunne gøre fragtflyvning på bredt grundlag rentabel. Den tekniske udvikling inden for motorindustrien ændrede dette. Da jetmotoren kom frem og siden blev forbedret, voksede flyenes nyttelast væsentligt i forhold til totalvægten. Lastrummene blev større, så mere massivt gods kunne medtages, og gen- nem jetmotoren og dens afart turbo- prop’en blev fragtflyvningen en faktor, der kom til at gøre sig gældende på transportområdet. Den helt store omvæltning kommer, når Lockheed-fabrikkerne i USA i lø- bet af sommeren for første gang sen- der deres transport-gigant C-5 „Ga- laxie" i luften og efter prøveflyvnin- ger lader den gå ind i drift. STOR SOM ET HUS Lockheed-fabrikkerne har lang er- faring i bygning af transportfly. Det var således dem, der byggede „Con- stellation" og „Super-Constellation", men deres indsats på området kom først og fremmest med „Hercules", turboprog-flyet, der blev rygraden i de amerikanske væbnede styrkers transportorganisation. Nyttelasten er omkring 25 tons, og det robuste fly starter lige let og ubesværet i dyb sne eller i løst sand, trukket op i sit rette element af de fire kraftige motorer. Så godt var flyet, at den militære version blev udbygget til en civil udgave. Det er ligeledes det amerikanske forsvar, der har bestilt de første 50 eksempla- Den 75 meter lange „Galaxie C-5“ med åbentstående hovedlastrum. Af størrel- sen på traktor og chauffør neden under kæmpeflyet fremgår det, at kasserne i lastrummet ikke blot er pakkasser, der- imod kæmpe-containere. „Galaxie C-5“ 75 meterinik takfssusilik, lastia angnek angmarsimassoK. traktorip ingerdlatitsissuatalo tingmissartorujug- ssQp atånTtut anglssusiat sanigdliåkåine påsinekarsinauvoK igdlerfiussat lastimT- tut tåssåungitsut portugkat påpiaranik portQtigdlit igdlerfiussarujugssQssutdle nagsitsinerme atornekartartut. rer af Lockheed-familiens seneste skud på tnansportfly-familiegrenen, C-5 „Galaxie". Denne gigant vil sammen med jumbo-jetterne bringe så mange nye perspektiver ind i fragtflyvningen, at det nærmer sig en revolution. C-5 „Galaxie" er 75 meter lang, 68 meter i spændvidde og 20 meter høj. Den samlede vægt er 330 tons, og en last på 100 tons kan flyttes 5.650 km med en hastighed på 850 km/t. Ho- vedlastrummet er 37 meter langt, fire meter højt og seks meter bredt, til- strækkeligt stort til, at store busser, kampvogne, gravemaskiner eller heli- koptere kan køre direkte ind i last- rummet som er forsynet med ramper i begge ender. Hovedlastrummet og de øvrige lastrum har en total kapacitet på 984 kubikmeter. Det er det samme som 1,3 mili. flasker øl eller omtrent det samme som Carlsbergs dagproduk- tion. Som troppetransportfly kan det rumme 1000 fuldt udrustede soldater. Den enorme vægt fordeles på 28 ho- vedhjul, og med denne fordeling bli- ver akseltrykket ikke væsentligt større end for de fly der bruges idag. Særlige landingsbaner skal altså ikke anlæg- ges til gigantflyet. Såvel „Galaxie" som jumbo-jetterne, der får en lasteevne på omkring det halve af C-5 vil drive fragtflyvningen et langt skridt frem og gøre konkur- rencen med de konventionelle trans- portområder endnu mere følelig, især for jernbanernes vedkommende. De store fly kan tage store colli som maskindele, motorer, biler etc. Hoved- lastrummet vil således kunne tage om- kring 30 biler i mellemstørrelse. Denne kapacitet forbindes med flyets fordel: Den store hastighed. Den stræk- ning, som et skib skal bruge uger, to- gene dage til, tilbagelægger flyet på timer. LAGERNEDSKÆRING Transporttiden fra producent til for- bruger har hyppigt været det mest for- dyrende moment for varens pris. Un- der transporten er der tale om en „død" investering og et rentetab, som kunden har måttet betale for. Gennem luftfragten reduceres dette tab til et minimum. Et internationalt organ ud- regnede således besparelsen til ca. 15 pct. af varens pris fra fabrikken. Den hurtige luftfragt betyder også at de mange lagre, som producenter har måt- tet etablere hidtil inden for deres mar- kedsområde som del af servicen over- for kunderne har kunnet nedskæres og i visse tilfælde helt sløjfes. Med luftfragt har det været lige så hurtigt og effektivt at sende den bestilte vare direkte fra fabrikken. Et net af fragtruter er oprettet så- vel inden for Europa som mellem Eu- ropa og Amerika. Flere vil følge ^fter til nye industriområder, og ved den rigtige organisation og udbredt sam- arbejde inden for alle luftfartens or- ganer og dermed den rette udnyttelse af luftfragtmulighederne vil det i fremtiden ikke være utænkeligt, at et færdigt produkt består af komponen- ter, der er fremstillet i vidt forskellige egne af jorden. Inden for den elektro- niske industri er der visse arbejdsfa- ser, der er særdeles tidskrævende. Disse bliver særlig dyre i Nordeuropa, hvor arbejdslønningerne er høje, og det skal ikke udelukkes, at sådan komponentfabrikation henlægges til virksomheder i Det fjerne Østen, hvor arbejdskraften er rigelig og billig- Fragtflyvningen kommer da ind som led i denne „praktiske u-landshjælp"- De økonomiske udsigter for fragt- flyvningen, når „Galaxie" og jumbo- jetter sættes ind, er ikke klarlagte endnu. Men de første bestræbelser for at få nedsættelser i passagertaksterne. når de kapacitetsrige fly, som ikke er dyrere i drift end de, der nu bruges, er allerede udfoldede, og fragttak- sterne vil lige så naturligt følge med i en sådan reduktion. For de andre transportformer vil jernbanerne formentlig være de, der mest kommer til at mærke konkur- rencen fra flyene. Søfarten har alle- rede lidt under det. Den seneste op- gørelse over verdenstonnagens sam- mensætning fra Lloyds ved udgangen af 1957 viser nemlig, at stigningen i verdenstonnagen hovedsagelig falder på olietankere, hvor skibene bliver større og større. Antallet af fartøjer vokser ikke i den takt, som skulle forventes efter den øvrige udvikling- Yderligere viser opgørelsen, at skibe til transport af olie og brændstoffer nu udgør omkring 80 pct. af Verdens- tonnagen. Lastfartøjer o. lign. er i langsom, men sikker tilbagegang. De bedrøvelige udsigter for fragtskibene er erkendt af rederierne, derhen, at flere af dem allerede har engageret sig i lufttrafik — det britiske Cunard Lines, som drev bl. a. „Queen Mary“ og den græske Onassis, der ejer,, Olym- pic Airways", er bedst kendte eksem- pler. LASTBILEN KAN IKKE UNDVÆRES Det bliver jernbanernes fragttrafik over landegrænserne og inden for landsdelene, der fremover kommer til at lide mest. Det sidste led i princip- pet om „transport fra dør til dør" bli- ver lastbiler, som netop nu får øget virke. Udbygningen af statsbanernes lastvogns-park i de seneste år er må- ske affødt i erkendelsen af den kon- kurrence, som luftfragt allerede er nu, den skærpelse, som „Galaxie" og jum- bo-jetter vil medføre og det endelige klimaks, når fly af „Galaxie“s stør- relse udstyres med de atommotorer, som bl. a. fra Lockheed-fabrikkernes egne folk antydes at være under af- prøvning i fly allerede nu. 28

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.