Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Page 2

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Page 2
UDDANNELSESNYT iliniartitaunermit nutårsiagssat Redaktion: A. Kleemann og Jens Brønden iliniarumassut aningaussanik tapivfigineKarsmauvdluarput kalåtdlit nunamik avatåne iliniarumassut aningaussanik tapiv- figinenarsinaunigssåt pivdlugo nalunaerut uvdlumikut inusugtoK kinalunit ili- niagaKamiartoK aningaussanik ikigi- ssagssåungitsunik ikiorserneKarsinau- vok. inusugtoK kinalunit aningau- ssagssaKånginine pissutiginardlugo i- liniagaKamigssaminik ajoKuserneKå- sångilaK. kisiånile taimåituåinarto- KarsimångilaK. 1968-ip nålernerane nalunaerumik sarKumersoKarpoK, tåssalo „Kalåtdlit- nunåne najugaKartut Danmarkime i- liniarsinaunigssånut nålagauvfingmit tapivfigineKartarnigssånik nalunaerut septemberip 11 -ane 1968-ime sarKU- mersoK". nalunaerutip KuleKutsernerane på- sinarserérpoK tamatumane pineKartoK iliniarnigssaK Kalåtdlit-nunåta avatå- ne pissugssaK. Ralåtdlit-nunånit ili- niarumassut ikiorsivfigineKartarnig- ssåt pivdlugo maligtarissagssat unga- singitsukut sarKumiuneKåsåput. iliniarnerme tapissutaussartugssat inatsisaisigut anguniarneKartut pi- ngårnerssåt Danmarkime Kalåtdlit- nunånilo iliniarneK ingerdlåneKåsaga- luarpat åssigigsitdlugo nalunaerutip paragrafisa sujugdliåne ilånguneKar- poK, tåssuna OKautigineKarpoK, inuk Kalåtdlit-nunåne najugaKartoK piko- rigkune silagssorigsuvdlunilo iliniar- Kingnigssaminut ikiorserneKarsinau- ssok. paragrafit 8-åne OKautigineKar- Pok tapivfigitikumavdlune KinuteKar- toK nalerKutoK soKutigingnigtordlo a- ningaussaKånginine pissutiginardlugo iliniarniarnermigut akornusemeKåså- ngitsoK. Kalåtdlit-nunåta avatåne iliniar- Kingnigssamut tapissuteKartarnigssa- mik nalunaerut sarKumerKåmersoK atausiåkånik tigusivfigitdlagtåsavar- put: nalunaerume OKautigineKarpoK nu- nane avangnardlerne iliniarKigkuma- ssut, tamatumunga nalerKusorineKa- runik, tapissuteKarfigineKarsinaussut. aulajangersagkame encarsautigine- KartoK tåssa dliniartitaunikut nuna- nut avangnardlernut atåssuteicaleri- artuinameK, sordlo Norgemut Islandi- mutdlo. nunanut avangnardlernut iliniaru- manermik tapivfigitikumaneK itigar- titsissutigineKarsinauvoK, iliniamia- gaK Kalåtdlit-nunåne pineicarsinaugå- ngat. inuit Kalåtdlit-nunåne najugaKar- tundk OKameK påsissariaKartarpoK pi- neKartOK Kalåtdlit-nunåne najugaKa- vigsusassoK kalåtdlitdlo oKausé oicau- sivigalugit. påsingningnerdle tamåna taimatut aulajangiusimåinåsavdlugo nalunae- FOTO UDSTYR AF ENHVER ART KØBER MAN BEDST HOS OS. FOTOARBEJDE 7x10, 50 øre — 9x13, 60 øre 20 %> på alt farvearbejde. Ølstykke Fotoservice Postboks 27 — 3650 Ølstykke. rume kigsautigineicångilaK, ilåtigut pissutigalugit kalåtdlit amerdlaneru- jartuinartut Kavdlunåtut OKauseKaler- simangmata. nålagauvfiup tapissarnera nalunae- rut maligdlugo nålagauvfiup atorfi- ligtaisa autdlartitat mérainut ikiuti- gineKarsinåungilaK, tåuko nalunaeru- me avdlatut issigineKarnerat pissuti- galugo. nålagauvfiup tapiutigissartagå tuni- uneKarsinauvoK ikiutitut taorsigag- ssarsiatutdlunit. nalinginaussumik ili- niariardlune angalaneK ikiuteKarfigi- neKartåsaoK. iliniameruvdle ingerdlå- nerane aningaussat pigssarsiarine- Kartut nålagauvfingmit taorsigagssar- siatut issigineKartåsavdlutik. taorsi- gagssarsiat erniaKångitsumik ukiut Kulit ingerdlaneråne taorsersorneKar- sinåuput. taorsigagssarsiat ikiutitdlo angissu- sé inusugtup nangmineK katerssomi- arsimassai najoncutaralugit angissusi- lerneKartåsåput — sordlo iliniarner- me nalåne aningaussarsiariarisima- 1968-ip Kåumatåta kingugdliup Ki- tencunerane nalunaerutigineKarpoK elektrikeringorniatut (ingnåtdlagissi- ortutut) iliniarfigssarsissoKarsinau- ssok. iliniartitauneK Danmarkime pe- riausiussartut maligdluinardlugit i- ngerdlåneKåsaoK, tamånalo pissutiga- lugo piumassarineKarpoK, lærlingi- ngorumassoK — ilinialersinane — Kavdlunåt OKausinik ilisimåringnigtu- sassoK, Kavdlunåtuinardlo atuartitsi- nerme peKatausinaussariaKåsavdlune. sulinermut KutdlersaKarfingme Kø- benhavnimitumit kaujatdlaisitame de- cemberip KiterKunerane Kalåtdlit-nu- nåne kæmnereKarfingnut nagsiune- Kartune nalunaerutigineKarpoK, ilini- arfigssap sivisussusigsså ukiunik si- samanik Kåumatinigdlo mardlungnik sivisussuseKartoK. suliagssat iliniartit- sissutigineKarnigssåt Kalåtdlit-nunå- ne ingnåtdlagissiorfingne pisaoK atua- garssornertagssålo Hemingip tekniki- mut atuarfiane Jyllandimitume inger- diåneKåsavdlune. atuagarssomertå pingasunik ingmi- kortortaKarpoK, atuagarssorneK su- jugdleK iliniamermut autdlamiutau- ssugssaK lærlingingortitaunerup ki- nguninguagut pisaoK. ingmikårtup åi- på iliniagkanut klassit 2-ånut 3-ånut- dlo tungassut ukiut mardluk sulerér- nikut atuarneKåsåput, atuartitaunerit pingajuat klassit 4-ånut, 5-iånut 6-iå- nutdlo tiingassut iliniarnerup ininga- jalernerane pineKåsaoK. svendeprøve (inårutitut misiligti- neK) atuarfingme pissugssåusaoK klas- sit 6-dåne atuamermut peKatigititdlu- go. elektrikeringorniardlutik lærlingiu- ssut tåssa pingasoriardlutik Dan- markimukartugssåusåput. tamatumu- ngalo tungassunut aningaussartutit nålagauvfiup akilertåsavai. Københavnimit kaujatdlaisitåkut nalunaerutigineKarportaoK, sujusing- nerussukut lærlingingortitausimassut, tåssa julip 1-iat 1967-ip kingomagut iliniartungorsimassut kingusingneru- ssukut ikutut isumaKatigissusiorfigi- nerisa åssinginik pineKartåsassut sut- dlivingne sulivfigssuaKarfingnilo ili- ssai angajorKåminitdlunit pisimassai naj oncutaralugit. taorsigagssarsiaK tåssa akilersor- KingneKartugssauvoK, periarfigssa- Karpordle taorsigagssarsiat 75 pro- centiat taorsigagssaujungnaersinigsså- nut — isumåkérfigineKardlune. tai- matutdle pissoKarnigssågut piumassa- rineKarpoK pineKartoK Kalåtdlit-nu- nånut uterKisassoK. taorsigagssap migdlineKarsinaunera åmåtaoK perKu- teKartineKarsinauvoK pineKartup Ka- låtdlit-nunåne akigssarsiai najorKuta- ralugit, iKalåtdlit-nunånmeranilo tai- mågdlåt akitsuinik migdlilerivfigine- KarsinauvoK. aningaussanik tapivfigineKarnigssa- mut udvalgeKarpoK, tåussuma ikiuti- tut taorsigagssarsiatutdlo aningaussat tuniuneKartut nåkutigiugagssarai. ud- valgime ilaussortautineKartut tåssåu- put Kalåtdlit-nunåta ministeriånérsut, iliniartitaunermut ministeriamérsut, aningaussanut ministeriamérsut kisa- lo sulivfeKarfit kalåtdlit inusugtut i- liniartitaunerånut tungåssuteKartut autdlartitait. nalunaerut tåuna atortineKalerpoK oktoberip 1-iåne 1968, påsiniaivfigiu- magåinilo kæmnenit agdlagfeKarfine pineKarsinauvoK. KinuteKarsinaunig- ssamut imersugagssat upernåp inger- dlanerane pineKarsinaulisagunarput. tåuko tåkunigssaisa tungånut imersu- gagssat sujornatigut atorneKartartut iliniarKingnigssame tapissuteKarfiger- Kunermut atomeKarsinåuput. niartungortut naligalugit. isumaKati- gissumile ingmikortut tatdlimåt ima imersorneKåsaoK: atuarfiup anta: Herning tekniske skole autdlartinerme atuamigssaK: sap. akunerine 12-ine autdlarnersautitut atuameK. ukiune mardlungne sulerémerme: suliagssat klassisa 2-at 3-atdlo atuar- neKåsåput sap. akunerine 12-ine. iliniarnerup inilemerane: klassit 4- at, 5-iat åma 6-iat atuarneKåsåput sap. akunerine 15-ine. iliniartungornigssamik isumaKatigi- ssutip atsiornerane misiligtivfigssaK sivitsomeKarsinauvoK autdlarniutau- ssumik atuarnerup sivisoKatånik. isu- maKatigissåme tamåna pivdlugo au- laiangersagaKåsagpat ima oKauserta- KåsaoK: iliniartup misiligtivfia nåpertutu- mik sivitsorneKåsaoK, lærlinge Kåu- matit sujugdlit arfinigdlit ingerdlane- réne atuartitaunermut sulivfiup ava- tåne pissumut ilausimagpat. sutdlivit saviminigssaliorfiussut lær- linge-udvalgiata atuagåraK elektrike- ritut lærlingit iliniartitaussarnerånut tungassoK sarKumersisimavåt. atua- gårKame erKartomeKarput påsissutig- ssat Kulåne taineKarérsut, atuarne- ruvdlo nalåne aningaussartutit piv- dlugit ingmikut agdlautigissaKarsi- mavdlune. lærlingit atuarnermik nalåne akig- ssarsiaKartineKåinåsåput lærlingip a- kigssarsiai sulivfigssailo pivdlugit isu- maKatigissut najoncutaralugo. atuarnerata nalåne aningaussagssai mesteriata akilersugarisavai. atuariartordlune angalanera nåla- gauvfiup akilersugarisavå (atuarfiup ungasissusia 7 kilometerinit isorartu- nerugpat). nerissaKarnermut ineKarnermutdlo akiliutaussartugssat pivdlugit nalu- naerutigineKarpoK, lærlinge uvdlor- mut 4 kruninik akiliuteKartåsassoK, akigssarsiaisale 60 procentiat sivner- nago. pilersuissuisa nerissaKamera i- neKarneralunit akilertåsångilåt. -den. elektrikerisut iliniarneK iliniarnerup nalane pingasoriardlune Danmarkimut iliniariar- tåsaoK Herningip teknikimut atuarfiane atuartåsavdlune KRYOLITSELSKABET ØRESUND A/S KØBENHAVN Videregående uddannelse uden at have pengene Ny bekendtgørelse om statsstøtte til uddannelse i Danmark og de øvrige nordiske lande. I dag har ethvert ungt menneske ret til en betydelig økonomisk støtte til uddannelse. Ingen ung må af øko- nomiske grunde være hindret i at få den uddannelse, han har evner til og interesse i. I slutningen af 1968 blev der ud- sendt en „bekendtgørelse af 11. sep- tember 1968 om statsstøtte for perso- ner hjemmehørende i Grønland til ud- dannelse i den øvrige del af riget". Som det fremgår af bekendtgørel- sens overskrift er der udelukkende tale om uddannelse, der foregår uden for Grønland. Nærmere regler for støtte til uddannelsessøgende i Grøn- land er nært forestående. Hovedsynspunktet for reglerne om støtte til uddannelse såvel i Danmark som i Grønland er udtrykt i bekendt- gørelsens paragraf 1, hvor det hed- der, at enhver i Grønland hjemme- hørende, dygtig og evnerig person kan opnå støtte til uddannelse. Og i pa- ragraf 8 hedder det, 'at ingen egnet og interesseret ansøger af økonomiske grunde må hindres i at påbegynde og gennemføre en videregående ud- dannelse. Fra den netop udkomne bekendt- gørelse om støtte til uddannelse uden- for Grønland, er det værd at nævne enkelte forhold: I den ny bekendtgørelse gives der mulighed for at modtage støtte til ud- dannelse i andre nordiske lande, når omstændighederne taler derfor. Be- stemmelsen er en følge af den stigende forbindelse, der på det uddannelses- mæssige område efterhånden er op- rettet med f. eks. Norge og Island. Der vil normalt ikke kunne gives støtte til uddannelse i Danmark eller andre nordiske lande, hvis en tilsva- rende uddannelse kan gives i Grøn- land. For at personer kan betragtes som hjemmehørende i Grønland, forstod man i tidligere, at de havde fast bo- pæl i Grønland og havde det grøn- landske sprog som naturligt udtryks- middel. Men den opfattelse har man ikke ønsket at fastholde i den nye be- kendtgørelse, bl. a. fordi et stigende antal grønlændere har dansk som dag- ligt udtryksmiddel. Statsstøtten vil ifølge bekendtgørel- sen ikke kunne ydes til børn af ud- sendte tjenestemænd, fordi de er dæk- ket af en særlig bekendtgørelse. Støtten ydes i form af tilskud eller lån. I almindelighed vil tilskuddet dække rejser i forbindelse med ud- dannelsens påbegyndelse. De øvrige nødvendige midler til uddannelsens gennemførelse ydes som lån fra sta- ten. Lånene er rentefrie og tilbage- betales som regel over en periode af 10 år. Forholdet mellem størrelserne af lån og tilskud bestemmes i forhold til de muligheder, den unge selv har for at skaffe penge — f. eks. ved at tjene penge i studietiden eller hvis den unge modtager penge af forældrene. Et lån skal altså tilbagebetales, men der er mulighed for eftergivelse af indtil 75 pct. af lånet. Betingelsen er bl. a., at den pågældende tager fast bopæl i Grønland. Nedsættelsen be- stemmes også af de lønmæssige vil- kår, vedkommende ansættes under i Grønland, og den gælder kun så længe opholdet i Grønland varer. Det er et stipendieudvalg, nedsat af ministeriet, der foretager den løbende vurdering af de administrative for- hold omkring de givne ydelser som stipendier og lån. I udvalget er der repræsentanter for Ministeriet for Grønland, Undervisningsministeriet, Finansministeriet samt for de organi- sationer, der repræsenterer unge grøn- lændere under uddannelse. Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. oktober 1968, og den kan rekvireres på kæmnerkontorerne til nærmere studium. Skemaer til ansøgning om støtte forventes i løbet af foråret. Ind- til da kan de tidligere skemaer til ansøgning om studiestøtte anvendes. I elektrikerlære i Grønland Til Danmark tre gange i løbet af læretiden. — Den teoretiske uddannelse gennemgås på Herning tekniske skole. Midt i årets sidste måned i 1968 meddeltes det, at der er åbnet mulig- hed for at oprette læreforhold inden- for elektrikerfaget. Uddannelsen sker efter præcis de samme retningslinier som i Danmark, og det er derfor en forudsætning, at lærlingen — inden han begynder sin uddannelse — er så god til dansk, at han kan deltage i al- mindelig undervisning i det danske sprog. I et cirkulære, som arbejdsdirekto- ratet i København midt i december tilsendte kæmnerkontorerne i Grøn- land, oplyses det, at læretiden varer fire år og to måneder. Den praktiske uddannelse finder sted på værkste- derne i Grønland, mens den teoretiske undervisning gives på Herning tek- niske skole i Jylland. TEORI Den teoretiske undervisning gives i tre tempi, nemlig første undervis- ningsperiode, der omfatter forskolen, og gives umiddelbart efter lærerfor- holdets indgåelse. Anden undervis- ningsperiode, der omfatter 2. og 3. fag- klasse, gives efter to års læretid, og tredje undervisningsperiode — omfat- tende 4., 5. og 6. fagklasser — gives umiddelbart før læretidens ophør. Svendeprøven aflægges på skolen i forbindelse med undervisningen i 6. fagklasse. Lærlinge i elektrikerfaget rejser altså til Danmark tre gange i læreti- den. Udgiften afholdes af staten. TILBAGEVIRKENDE KRAFT I cirkulæret fra arbejdsdirektoratet i København meddeles endvidere, at der er mulighed for at oprette lære- kontrakten med tilbagevirkende kraft for alle eksisterende læreforhold, der er oprettet siden 1. juli 1967. Kontrak- terne udfærdiges på nøjagtigt den samme måde som de øvrige kontrakter inden for håndværk og industri. Blot skal punkt fem udfyldes på følgende måde: .. skolens navn: Herning tekniske skole. .. i begyndelsen af læretiden: For- skolen 12 uger, efter andet læreår: 2. og 3. fagklasse 12 uger, i slutningen af læretiden: 4., 5. og 6. fagklasse 15 uger. Ved kontraktens indgåelse er det til- ladt parterne at aftale om prøvetiden skal forlænges med et tidsrum, der svarer til forskolens længde. I så fald skal der i kontrakten optages en be- stemmelse, der lyder sådan: Prøvetiden forlænges med den tid, lærlingen inden for de første seks må- neder af læretiden deltager i kollek- tiv forskoling uden for virksomheden. PJECE — UDGIFTER Metalindustriens lærlingsudvalg har givet en pjece om lærlingeuddannelsen i elektrikerfaget. Pjecen indeholder en del praktiske oplysninger som de oven- for nævnte, men yderligere et afsnit om udgifterne til skoleophold. Lærlingene skal have løn under skoleopholdene i henhold til den af- tale, der er indgået om lærlingens løn- og arbejdsforhold. Udgifter til skolepenge og rekvisit- ter afholdes af læremesteren. Til „dækning" af kost og logi oply- ses det, at lærlingen skal betale fire kroner om dagen, men ikke mere end 60 pct. af lønnen i kursustiden. For- sørgere skal hverken betale kost eller logi. TIMEFORDELING Fagområderne på skolen omfatter virksomhedsdrift og virksomhedsle- delse (30 timer), fagteori I og fagteori II (i alt 588 timer), automatik (222 ti- mer), instruktioner og øvelser (492 ti- mer), materialelære (48 timer), almene faglige emner (84 timer), og tværfag- lige almene emner (96 timer). I 1. og 2. klasse gives der ikke under- visning i automatik, i 5. klasse ude- lades undervisningen i almene faglige emner, og i 6. klasse undervises der ikke i virksomhedsdrift og virksom- faglige emner og tværfaglige almene emner. I alt omfatter den teoretiske under- visning 1560 timer fordelt med 480 ti- mer i forskolen, 240 timer i 2. fag- klasse, 240 timer i 3. fagklasse, 240 ti- mer i 4. fagklasse, 240 timer i 5. fag- klasse og 120 timer i 6. fagklasse. 2

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.