Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 2

UDDANNELSESNYT
iliniartitaunermit nutårsiagssat
Redaktion:
A. Kleemann og
Jens Brønden
iliniarumassut aningaussanik
tapivfigineKarsmauvdluarput
kalåtdlit nunamik avatåne iliniarumassut aningaussanik tapiv-
figinenarsinaunigssåt pivdlugo nalunaerut
uvdlumikut inusugtoK kinalunit ili-
niagaKamiartoK aningaussanik ikigi-
ssagssåungitsunik ikiorserneKarsinau-
vok. inusugtoK kinalunit aningau-
ssagssaKånginine pissutiginardlugo i-
liniagaKamigssaminik ajoKuserneKå-
sångilaK. kisiånile taimåituåinarto-
KarsimångilaK.
1968-ip nålernerane nalunaerumik
sarKumersoKarpoK, tåssalo „Kalåtdlit-
nunåne najugaKartut Danmarkime i-
liniarsinaunigssånut nålagauvfingmit
tapivfigineKartarnigssånik nalunaerut
septemberip 11 -ane 1968-ime sarKU-
mersoK".
nalunaerutip KuleKutsernerane på-
sinarserérpoK tamatumane pineKartoK
iliniarnigssaK Kalåtdlit-nunåta avatå-
ne pissugssaK. Ralåtdlit-nunånit ili-
niarumassut ikiorsivfigineKartarnig-
ssåt pivdlugo maligtarissagssat unga-
singitsukut sarKumiuneKåsåput.
iliniarnerme tapissutaussartugssat
inatsisaisigut anguniarneKartut pi-
ngårnerssåt Danmarkime Kalåtdlit-
nunånilo iliniarneK ingerdlåneKåsaga-
luarpat åssigigsitdlugo nalunaerutip
paragrafisa sujugdliåne ilånguneKar-
poK, tåssuna OKautigineKarpoK, inuk
Kalåtdlit-nunåne najugaKartoK piko-
rigkune silagssorigsuvdlunilo iliniar-
Kingnigssaminut ikiorserneKarsinau-
ssok. paragrafit 8-åne OKautigineKar-
Pok tapivfigitikumavdlune KinuteKar-
toK nalerKutoK soKutigingnigtordlo a-
ningaussaKånginine pissutiginardlugo
iliniarniarnermigut akornusemeKåså-
ngitsoK.
Kalåtdlit-nunåta avatåne iliniar-
Kingnigssamut tapissuteKartarnigssa-
mik nalunaerut sarKumerKåmersoK
atausiåkånik tigusivfigitdlagtåsavar-
put:
nalunaerume OKautigineKarpoK nu-
nane avangnardlerne iliniarKigkuma-
ssut, tamatumunga nalerKusorineKa-
runik, tapissuteKarfigineKarsinaussut.
aulajangersagkame encarsautigine-
KartoK tåssa dliniartitaunikut nuna-
nut avangnardlernut atåssuteicaleri-
artuinameK, sordlo Norgemut Islandi-
mutdlo.
nunanut avangnardlernut iliniaru-
manermik tapivfigitikumaneK itigar-
titsissutigineKarsinauvoK, iliniamia-
gaK Kalåtdlit-nunåne pineicarsinaugå-
ngat.
inuit Kalåtdlit-nunåne najugaKar-
tundk OKameK påsissariaKartarpoK pi-
neKartOK Kalåtdlit-nunåne najugaKa-
vigsusassoK kalåtdlitdlo oKausé oicau-
sivigalugit.
påsingningnerdle tamåna taimatut
aulajangiusimåinåsavdlugo nalunae-
FOTO
UDSTYR AF ENHVER ART
KØBER MAN BEDST HOS
OS.
FOTOARBEJDE
7x10, 50 øre — 9x13, 60 øre
20 %> på alt farvearbejde.
Ølstykke Fotoservice
Postboks 27 — 3650 Ølstykke.
rume kigsautigineicångilaK, ilåtigut
pissutigalugit kalåtdlit amerdlaneru-
jartuinartut Kavdlunåtut OKauseKaler-
simangmata.
nålagauvfiup tapissarnera nalunae-
rut maligdlugo nålagauvfiup atorfi-
ligtaisa autdlartitat mérainut ikiuti-
gineKarsinåungilaK, tåuko nalunaeru-
me avdlatut issigineKarnerat pissuti-
galugo.
nålagauvfiup tapiutigissartagå tuni-
uneKarsinauvoK ikiutitut taorsigag-
ssarsiatutdlunit. nalinginaussumik ili-
niariardlune angalaneK ikiuteKarfigi-
neKartåsaoK. iliniameruvdle ingerdlå-
nerane aningaussat pigssarsiarine-
Kartut nålagauvfingmit taorsigagssar-
siatut issigineKartåsavdlutik. taorsi-
gagssarsiat erniaKångitsumik ukiut
Kulit ingerdlaneråne taorsersorneKar-
sinåuput.
taorsigagssarsiat ikiutitdlo angissu-
sé inusugtup nangmineK katerssomi-
arsimassai najoncutaralugit angissusi-
lerneKartåsåput — sordlo iliniarner-
me nalåne aningaussarsiariarisima-
1968-ip Kåumatåta kingugdliup Ki-
tencunerane nalunaerutigineKarpoK
elektrikeringorniatut (ingnåtdlagissi-
ortutut) iliniarfigssarsissoKarsinau-
ssok. iliniartitauneK Danmarkime pe-
riausiussartut maligdluinardlugit i-
ngerdlåneKåsaoK, tamånalo pissutiga-
lugo piumassarineKarpoK, lærlingi-
ngorumassoK — ilinialersinane —
Kavdlunåt OKausinik ilisimåringnigtu-
sassoK, Kavdlunåtuinardlo atuartitsi-
nerme peKatausinaussariaKåsavdlune.
sulinermut KutdlersaKarfingme Kø-
benhavnimitumit kaujatdlaisitame de-
cemberip KiterKunerane Kalåtdlit-nu-
nåne kæmnereKarfingnut nagsiune-
Kartune nalunaerutigineKarpoK, ilini-
arfigssap sivisussusigsså ukiunik si-
samanik Kåumatinigdlo mardlungnik
sivisussuseKartoK. suliagssat iliniartit-
sissutigineKarnigssåt Kalåtdlit-nunå-
ne ingnåtdlagissiorfingne pisaoK atua-
garssornertagssålo Hemingip tekniki-
mut atuarfiane Jyllandimitume inger-
diåneKåsavdlune.
atuagarssomertå pingasunik ingmi-
kortortaKarpoK, atuagarssorneK su-
jugdleK iliniamermut autdlamiutau-
ssugssaK lærlingingortitaunerup ki-
nguninguagut pisaoK. ingmikårtup åi-
på iliniagkanut klassit 2-ånut 3-ånut-
dlo tungassut ukiut mardluk sulerér-
nikut atuarneKåsåput, atuartitaunerit
pingajuat klassit 4-ånut, 5-iånut 6-iå-
nutdlo tiingassut iliniarnerup ininga-
jalernerane pineKåsaoK.
svendeprøve (inårutitut misiligti-
neK) atuarfingme pissugssåusaoK klas-
sit 6-dåne atuamermut peKatigititdlu-
go.
elektrikeringorniardlutik lærlingiu-
ssut tåssa pingasoriardlutik Dan-
markimukartugssåusåput. tamatumu-
ngalo tungassunut aningaussartutit
nålagauvfiup akilertåsavai.
Københavnimit kaujatdlaisitåkut
nalunaerutigineKarportaoK, sujusing-
nerussukut lærlingingortitausimassut,
tåssa julip 1-iat 1967-ip kingomagut
iliniartungorsimassut kingusingneru-
ssukut ikutut isumaKatigissusiorfigi-
nerisa åssinginik pineKartåsassut sut-
dlivingne sulivfigssuaKarfingnilo ili-
ssai angajorKåminitdlunit pisimassai
naj oncutaralugit.
taorsigagssarsiaK tåssa akilersor-
KingneKartugssauvoK, periarfigssa-
Karpordle taorsigagssarsiat 75 pro-
centiat taorsigagssaujungnaersinigsså-
nut — isumåkérfigineKardlune. tai-
matutdle pissoKarnigssågut piumassa-
rineKarpoK pineKartoK Kalåtdlit-nu-
nånut uterKisassoK. taorsigagssap
migdlineKarsinaunera åmåtaoK perKu-
teKartineKarsinauvoK pineKartup Ka-
låtdlit-nunåne akigssarsiai najorKuta-
ralugit, iKalåtdlit-nunånmeranilo tai-
mågdlåt akitsuinik migdlilerivfigine-
KarsinauvoK.
aningaussanik tapivfigineKarnigssa-
mut udvalgeKarpoK, tåussuma ikiuti-
tut taorsigagssarsiatutdlo aningaussat
tuniuneKartut nåkutigiugagssarai. ud-
valgime ilaussortautineKartut tåssåu-
put Kalåtdlit-nunåta ministeriånérsut,
iliniartitaunermut ministeriamérsut,
aningaussanut ministeriamérsut kisa-
lo sulivfeKarfit kalåtdlit inusugtut i-
liniartitaunerånut tungåssuteKartut
autdlartitait.
nalunaerut tåuna atortineKalerpoK
oktoberip 1-iåne 1968, påsiniaivfigiu-
magåinilo kæmnenit agdlagfeKarfine
pineKarsinauvoK. KinuteKarsinaunig-
ssamut imersugagssat upernåp inger-
dlanerane pineKarsinaulisagunarput.
tåuko tåkunigssaisa tungånut imersu-
gagssat sujornatigut atorneKartartut
iliniarKingnigssame tapissuteKarfiger-
Kunermut atomeKarsinåuput.
niartungortut naligalugit. isumaKati-
gissumile ingmikortut tatdlimåt ima
imersorneKåsaoK:
atuarfiup anta: Herning tekniske
skole
autdlartinerme atuamigssaK: sap.
akunerine 12-ine autdlarnersautitut
atuameK.
ukiune mardlungne sulerémerme:
suliagssat klassisa 2-at 3-atdlo atuar-
neKåsåput sap. akunerine 12-ine.
iliniarnerup inilemerane: klassit 4-
at, 5-iat åma 6-iat atuarneKåsåput
sap. akunerine 15-ine.
iliniartungornigssamik isumaKatigi-
ssutip atsiornerane misiligtivfigssaK
sivitsomeKarsinauvoK autdlarniutau-
ssumik atuarnerup sivisoKatånik. isu-
maKatigissåme tamåna pivdlugo au-
laiangersagaKåsagpat ima oKauserta-
KåsaoK:
iliniartup misiligtivfia nåpertutu-
mik sivitsorneKåsaoK, lærlinge Kåu-
matit sujugdlit arfinigdlit ingerdlane-
réne atuartitaunermut sulivfiup ava-
tåne pissumut ilausimagpat.
sutdlivit saviminigssaliorfiussut lær-
linge-udvalgiata atuagåraK elektrike-
ritut lærlingit iliniartitaussarnerånut
tungassoK sarKumersisimavåt. atua-
gårKame erKartomeKarput påsissutig-
ssat Kulåne taineKarérsut, atuarne-
ruvdlo nalåne aningaussartutit piv-
dlugit ingmikut agdlautigissaKarsi-
mavdlune.
lærlingit atuarnermik nalåne akig-
ssarsiaKartineKåinåsåput lærlingip a-
kigssarsiai sulivfigssailo pivdlugit isu-
maKatigissut najoncutaralugo.
atuarnerata nalåne aningaussagssai
mesteriata akilersugarisavai.
atuariartordlune angalanera nåla-
gauvfiup akilersugarisavå (atuarfiup
ungasissusia 7 kilometerinit isorartu-
nerugpat).
nerissaKarnermut ineKarnermutdlo
akiliutaussartugssat pivdlugit nalu-
naerutigineKarpoK, lærlinge uvdlor-
mut 4 kruninik akiliuteKartåsassoK,
akigssarsiaisale 60 procentiat sivner-
nago. pilersuissuisa nerissaKamera i-
neKarneralunit akilertåsångilåt.
-den.
elektrikerisut iliniarneK
iliniarnerup nalane pingasoriardlune Danmarkimut iliniariar-
tåsaoK Herningip teknikimut atuarfiane atuartåsavdlune
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
Videregående uddannelse
uden at have pengene
Ny bekendtgørelse om statsstøtte til uddannelse i Danmark og de øvrige
nordiske lande.
I dag har ethvert ungt menneske
ret til en betydelig økonomisk støtte
til uddannelse. Ingen ung må af øko-
nomiske grunde være hindret i at få
den uddannelse, han har evner til og
interesse i.
I slutningen af 1968 blev der ud-
sendt en „bekendtgørelse af 11. sep-
tember 1968 om statsstøtte for perso-
ner hjemmehørende i Grønland til ud-
dannelse i den øvrige del af riget".
Som det fremgår af bekendtgørel-
sens overskrift er der udelukkende
tale om uddannelse, der foregår uden
for Grønland. Nærmere regler for
støtte til uddannelsessøgende i Grøn-
land er nært forestående.
Hovedsynspunktet for reglerne om
støtte til uddannelse såvel i Danmark
som i Grønland er udtrykt i bekendt-
gørelsens paragraf 1, hvor det hed-
der, at enhver i Grønland hjemme-
hørende, dygtig og evnerig person kan
opnå støtte til uddannelse. Og i pa-
ragraf 8 hedder det, 'at ingen egnet og
interesseret ansøger af økonomiske
grunde må hindres i at påbegynde
og gennemføre en videregående ud-
dannelse.
Fra den netop udkomne bekendt-
gørelse om støtte til uddannelse uden-
for Grønland, er det værd at nævne
enkelte forhold:
I den ny bekendtgørelse gives der
mulighed for at modtage støtte til ud-
dannelse i andre nordiske lande, når
omstændighederne taler derfor. Be-
stemmelsen er en følge af den stigende
forbindelse, der på det uddannelses-
mæssige område efterhånden er op-
rettet med f. eks. Norge og Island.
Der vil normalt ikke kunne gives
støtte til uddannelse i Danmark eller
andre nordiske lande, hvis en tilsva-
rende uddannelse kan gives i Grøn-
land.
For at personer kan betragtes som
hjemmehørende i Grønland, forstod
man i tidligere, at de havde fast bo-
pæl i Grønland og havde det grøn-
landske sprog som naturligt udtryks-
middel. Men den opfattelse har man
ikke ønsket at fastholde i den nye be-
kendtgørelse, bl. a. fordi et stigende
antal grønlændere har dansk som dag-
ligt udtryksmiddel.
Statsstøtten vil ifølge bekendtgørel-
sen ikke kunne ydes til børn af ud-
sendte tjenestemænd, fordi de er dæk-
ket af en særlig bekendtgørelse.
Støtten ydes i form af tilskud eller
lån. I almindelighed vil tilskuddet
dække rejser i forbindelse med ud-
dannelsens påbegyndelse. De øvrige
nødvendige midler til uddannelsens
gennemførelse ydes som lån fra sta-
ten. Lånene er rentefrie og tilbage-
betales som regel over en periode af
10 år.
Forholdet mellem størrelserne af
lån og tilskud bestemmes i forhold til
de muligheder, den unge selv har for
at skaffe penge — f. eks. ved at tjene
penge i studietiden eller hvis den
unge modtager penge af forældrene.
Et lån skal altså tilbagebetales, men
der er mulighed for eftergivelse af
indtil 75 pct. af lånet. Betingelsen er
bl. a., at den pågældende tager fast
bopæl i Grønland. Nedsættelsen be-
stemmes også af de lønmæssige vil-
kår, vedkommende ansættes under i
Grønland, og den gælder kun så længe
opholdet i Grønland varer.
Det er et stipendieudvalg, nedsat af
ministeriet, der foretager den løbende
vurdering af de administrative for-
hold omkring de givne ydelser som
stipendier og lån. I udvalget er der
repræsentanter for Ministeriet for
Grønland, Undervisningsministeriet,
Finansministeriet samt for de organi-
sationer, der repræsenterer unge grøn-
lændere under uddannelse.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1.
oktober 1968, og den kan rekvireres
på kæmnerkontorerne til nærmere
studium. Skemaer til ansøgning om
støtte forventes i løbet af foråret. Ind-
til da kan de tidligere skemaer til
ansøgning om studiestøtte anvendes.
I elektrikerlære i Grønland
Til Danmark tre gange i løbet af læretiden. — Den teoretiske uddannelse
gennemgås på Herning tekniske skole.
Midt i årets sidste måned i 1968
meddeltes det, at der er åbnet mulig-
hed for at oprette læreforhold inden-
for elektrikerfaget. Uddannelsen sker
efter præcis de samme retningslinier
som i Danmark, og det er derfor en
forudsætning, at lærlingen — inden
han begynder sin uddannelse — er så
god til dansk, at han kan deltage i al-
mindelig undervisning i det danske
sprog.
I et cirkulære, som arbejdsdirekto-
ratet i København midt i december
tilsendte kæmnerkontorerne i Grøn-
land, oplyses det, at læretiden varer
fire år og to måneder. Den praktiske
uddannelse finder sted på værkste-
derne i Grønland, mens den teoretiske
undervisning gives på Herning tek-
niske skole i Jylland.
TEORI
Den teoretiske undervisning gives
i tre tempi, nemlig første undervis-
ningsperiode, der omfatter forskolen,
og gives umiddelbart efter lærerfor-
holdets indgåelse. Anden undervis-
ningsperiode, der omfatter 2. og 3. fag-
klasse, gives efter to års læretid, og
tredje undervisningsperiode — omfat-
tende 4., 5. og 6. fagklasser — gives
umiddelbart før læretidens ophør.
Svendeprøven aflægges på skolen i
forbindelse med undervisningen i 6.
fagklasse.
Lærlinge i elektrikerfaget rejser
altså til Danmark tre gange i læreti-
den. Udgiften afholdes af staten.
TILBAGEVIRKENDE KRAFT
I cirkulæret fra arbejdsdirektoratet
i København meddeles endvidere, at
der er mulighed for at oprette lære-
kontrakten med tilbagevirkende kraft
for alle eksisterende læreforhold, der
er oprettet siden 1. juli 1967. Kontrak-
terne udfærdiges på nøjagtigt den
samme måde som de øvrige kontrakter
inden for håndværk og industri. Blot
skal punkt fem udfyldes på følgende
måde:
.. skolens navn: Herning tekniske
skole.
.. i begyndelsen af læretiden: For-
skolen 12 uger, efter andet læreår: 2.
og 3. fagklasse 12 uger, i slutningen af
læretiden: 4., 5. og 6. fagklasse 15 uger.
Ved kontraktens indgåelse er det til-
ladt parterne at aftale om prøvetiden
skal forlænges med et tidsrum, der
svarer til forskolens længde. I så fald
skal der i kontrakten optages en be-
stemmelse, der lyder sådan:
Prøvetiden forlænges med den tid,
lærlingen inden for de første seks må-
neder af læretiden deltager i kollek-
tiv forskoling uden for virksomheden.
PJECE — UDGIFTER
Metalindustriens lærlingsudvalg har
givet en pjece om lærlingeuddannelsen
i elektrikerfaget. Pjecen indeholder en
del praktiske oplysninger som de oven-
for nævnte, men yderligere et afsnit
om udgifterne til skoleophold.
Lærlingene skal have løn under
skoleopholdene i henhold til den af-
tale, der er indgået om lærlingens løn-
og arbejdsforhold.
Udgifter til skolepenge og rekvisit-
ter afholdes af læremesteren.
Til „dækning" af kost og logi oply-
ses det, at lærlingen skal betale fire
kroner om dagen, men ikke mere end
60 pct. af lønnen i kursustiden. For-
sørgere skal hverken betale kost eller
logi.
TIMEFORDELING
Fagområderne på skolen omfatter
virksomhedsdrift og virksomhedsle-
delse (30 timer), fagteori I og fagteori
II (i alt 588 timer), automatik (222 ti-
mer), instruktioner og øvelser (492 ti-
mer), materialelære (48 timer), almene
faglige emner (84 timer), og tværfag-
lige almene emner (96 timer).
I 1. og 2. klasse gives der ikke under-
visning i automatik, i 5. klasse ude-
lades undervisningen i almene faglige
emner, og i 6. klasse undervises der
ikke i virksomhedsdrift og virksom-
faglige emner og tværfaglige almene
emner.
I alt omfatter den teoretiske under-
visning 1560 timer fordelt med 480 ti-
mer i forskolen, 240 timer i 2. fag-
klasse, 240 timer i 3. fagklasse, 240 ti-
mer i 4. fagklasse, 240 timer i 5. fag-
klasse og 120 timer i 6. fagklasse.
2