Atuagagdliutit - 06.02.1969, Side 8

else i Grønland
i*y
Sociologen Kirsten Glarborg har på
Gjellerups Forlag udsendt en rapport
„Børn og opdragelse i Grønland11, som
bygger på en undersøgelse, der blev
foretaget af udvalget for samfunds-
forskning i 1958. Undersøgelsesområ-
det er Nordgrønland. I forordet til bo-
gen fremsætter professor dr. phil.
Franz From en række interessante be-
tragtninger om streng og mild opdra-
gelse og forandring i samfundet. Ind-
ledningsvis fastslår han: Vi er alle
danske, men måske er nogle mere
danske end andre? Vi ved godt, men
husker ikke altid, at den danske stat
rummer tre forskellige folk med tre
forskellige sprog: Danskere, færin-
ger og grønlændere.
Senere i forordet skriver han:
Vi vil forstå grønlænderne i dag
og deres holdning til sig selv og til os,
er det nødvendigt at vide noget om
deres barndom, om den vekslende, til
tider kaotiske opdragelsessituation,
der har foreligget den sidste snes år,
om den modsætning mellem gammelt
og nyt, der her er kommet stærkere
frem end noget andet sted i landet.
Den tekniske og materielle side af
udviklingen kan man gennemføre, så-
fremt man vil ofre de nødvendige
penge. Men mennesket lever ikke af
brød alene — og et folk lever ikke
alene af teknik og forbedrede er-
hvervsmuligheder.
Ethvert folk har sin egen kultur,
sin særlige leveform, sit egen syn på
tilværelsen. Hvor udviklingen går
langsomt, så at sige af sig selv, plejer
de to sider af kulturen: den ydre ma-
terielle, og den indre: synet på tilvæ-
relsen, at følges ad.
Men når to kulturer mødes, som de
gør i dag i Grønland — og den ene
er forud for den anden i teknisk og
materiel henseende, risikerer man, at
takten i udviklingen forstyrres. Man
kan skaffe nye huse, både, fangstred-
skaber, skoler og hospitaler; men kan
man skaffe et nyt syn på tilværelsen?
Engang var grønlænderne ganske
anderledes end vi er, og deres børn
voksede op under helt andre vilkår
— nu kommer grønlænderne til at
ligne indbyggerne i det øvrige land
mere og mere, og deres opdragelses-
principper nærmer sig mere og mere
til de gængse danske, hvis sådanne
da findes og kan formuleres.
Hvad er her årsag, og hvad er virk-
ning? Måske er der i Grønland en
mulighed, vi ikke før har haft, for at
udrede lidt om, hvordan ændringer i
samfundsforholdene medfører ændrin-
ger i opdragelsen, ændringer som for-
ældrene ikke har planlagt, ja ikke har
ønsket. Det vil igen give den næste
generation et ændret syn på tilvæ-
relsen, og det igen vil medføre inde-
fra kommende ændringer i samfundet.
At grønlænderne aldrig slår deres
børn har vi vidst lige siden det vakte
Hans Egedes undren. Det gælder ikke
på samme måde i vore dage: tjat,
smæk, selv klø forekommer; sammen-
lignet med sydligere forhold spiller
legemlig straf dog en ringe rolle. De,
der holder på det gamle, bryder sig
ikke om klø: det brugte man ikke i
gamle dage. Men de nye tider har ført
så meget med sig, det er blevet svært
at holde overblik over børnenes til-
værelse, så tager man sin tilflugt til
strenghed, eventuelt til klø, det er
hurtigere end lange forklaringer om
hvorfor dit og dat er forbudt. Resul-
tatet er at børnene bliver vanskeligere,
og det frister til ny strenghed, som av-
ler flere problemer og dermed van-
skeligere børn.
Jeg taler med en fader omkring de
halvthundrede: Han har tænkt over
opdragelsen, og har sine meninger om
tingene — det var forøvrigt et gen-
nemgående træk hos de familier, vi
talte med, forholdet til børnene er no-
get man overvejer grundigt og tager
tydelig stilling til.
Denne mand siger, at når hans børn
gør noget forkert, så forklarer han
dem, hvad de har gjort forkert, men
han taler ikke hårdt til dem. Han er
en meget stor modstander af klø. Han
kan ikke lide at blive slået selv, det
gør ondt; derfor kan han ikke lide
at slå sine børn og har aldrig gjort
det. Klø ville han aldrig kalde for op-
dragelse — børn bliver trodsige, hvis
man slår dem.
Selv har han det sådan, at når men-
nesker er gode mod ham, så er han
glad. Sådan har børn det også, mener
han. Når mennesker er gode mod dem,
er de glade og tilfredse. Men man må
heller ikke være for eftergivende, børn
skal forstå, at det er forældrene, der
bestemmer. Og børnene skal have at
vide, når de gør noget galt; det er en
tilfredsstillelse for barnet selv at liave
noget at rette sig efter. Giver man
stadig efter, bliver det tilsidst barnet,
der regerer i hjemmet. Når forældre-
ne siger, de ikke kan magte deres
børn, er det deres egen skyld, fordi de
har givet for meget efter. Noget af
det værste man kan komme ud for er
forældre, som må gå til myndighe-
derne, fordi de ikke kan få deres børn
til at lystre.
Der er stor, stor forskel på opdra-
gelsen før og nu. Dengang var der
fredeligt og alle havde det godt, både
børn og voksne, alle var venlige og
omgængelige. Nu er så meget gået i
opløsning.
Børn bliver nu meget strengere op-
draget og er blevet meget uartige,
Fra 1 til 5,5 tons nyttelast
(2 tons nyttelast på lille kørekort)
HANOMAG vare- og lastvogne leveres i flere hundrede
modeller. Lukkede varevogne med rumindhold fra 6,3 m8
og opefter. Ladvogne op til 2,5 m ladbredde og 7 m længde.
Benzin- elL dieselmotor fra 55 til 120 hk. — HANOMAG’s
store succes skyldes bl. a. førerhusets omfattende udstyr og
komfort, sikkerhedsudstyret, vejbeliggenheden, lasteevnen,
økonomien og allermest kvaliteten. — Priser fra kr. 13.965
ekskL moms og levering.
HANOMAG
Aut forbandtet
Asger Simonsen . Industrivej 9 . 4652 Hårlev
Telegramadresse: KVIKMEKANIK HARLEV
mange forældre har mistet kontrollen
over dem. Man må ikke undre sig
over dette: den pludselige, mægtige
udvikling har skabt megen forvirring,
og virvaret har gjort mange forældre
usikre over for deres børn.
Børn var sødere og mere velopdrag-
ne i gamle dage — det gælder nok
over hele verden. Men årsagerne kan
altså være forskellige. På vore bred-
degrader var det, fordi børn dengang
fik en strengere og mere håndfast op-
dragelse, så de vidste, hvad de havde
at rette sig efter. I Grønland var det,
fordi man havde overskud af venlig-
hed og tålmodighed og i øvrigt ikke
blandede sig unødigt i børns affærer,
de havde altså ingen grund til at bli-
ve uartige, arvesynden havde de ikke
rigtig fået lært.
Men måske er det bare ikke fablen
om de gode gamle dage — måske var
opdragelsen i Grønland meget bedre
dengang. Tanker om, at „naturfolk11
har bedre opdragelsesformer end vi
selv, er ikke ualmindelige. Man fore-
stiller sig, at de lever naturen nær-
mere, er mere oprindelige, ufordær-
vede mennesker. Herudfra har man
så udviklet ideer om naturlig opdra-
gelse bestemt af barnets medfødte be-
hov, om selvregulering, om fri per-
sonlighedudfoldelse, om selvstændig
skabende virksomhed og andre ønsk-
værdige ting.
Den gamle drøm om en naturtil-
stand, hvor mennesker lever umiddel-
bart i et uberørt paradis, fri fra kul-
turens og civilisationens forbandelser,
har virket med i interessen for natur-
folkenes børneopdragelse. Det har
ikke kølnet denne interesse afgøren-
de, at man hos mange såkaldt primi-
tive folkeslag egentlig ikke har fun-
det meget, der er værd at efterligne,
desto mere har man lagt vægt på de
tilfælde, der synes at nærme sig idea-
let.
Professor Frantz From stiller til
sidst dette afgørende spørgsmål: Går
det virkelig sådan, at grønlænderne
skal i gang med den strenge opdra-
gelse, mens vi sydpå stræber for at
mildne den? Skal moderne opdragelse
i Grønland betyde strenghed og straf,
mens gammeldags opdragelse skal stå
for den milde overbærende holdning?
Vil det ske samtidig med, at vi her
sydpå søger at bevæge os den anden
vej — at nå fra gammeldags streng-
hed til moderne mildhed?
Vi har ændret vilkårene i Grønland,
og vi har på mange måder gjort grøn-
lænderne usikre overfor fremtiden —
men der er megen styrke i den grøn-
landske samfundstradition, og det er
at håbe, at de kan bevare tilstrække-
ligt af deres gammeldags opdragelse
til stadig at beholde den tryghed ved
hinanden, som har været deres styrke
gennem tiden og som har været grund-
laget for det livsmod og den livs-
glæde, de har mødt tilværelsen med.
Kal.-nunane perorsaissarneK
inungnik ikiorsiniarnermik sulia-
KartoK Kirsten Glarborg Gjellerupip
naKiterisitsissarfiatigut nalunaerumik
sarKumersitsisimavoK taivdlugo „mér-
Kat perorsainerdlo Kalåtdlit-nunåne11,
nalunaerut tåuna inuiaKatigilerissut
udvalgiata 1958-ime misigssuineranit
pissuvoK, misigssuivfigineKarsima-
ssordlo tåssa nunavta avangnå. atuag-
kamut autdlarKausiumine professor
dr. phil. Franz From perorsainermik
sukangnersumik saimassumigdlo inui-
aKatigitdlo avdlångulemerånit soku-
tiginartumik erKartuivoK. autdlarKau-
siutitut oKarpoK: tamavta danskiuvu-
gut, imaKale ilait avdlanit danskiune-
rusimåput? nalungilarput erKaimaju-
artarnagule, danskit nålagauvfiat
inuiaicatigingnik pingasunik åssigi-
ngitsunigdlo OKausilingnik inoicarmat:
danskit, savalingmiormiut kalåtdlit-
dlo.
autdlaricausiume ilåne From agdlag-
Pok:
uvdlumikut kalåtdlit påsiumaguvti-
gik, nangmingneK uvavtinutdlo pi-
ssusaisigut, pissariaKarpoK mérausi-
manerat perorsagausimaneratdlo av-
dlångorartOK ilisimåsavdlugit, ukiut-
dlo kingugdlit 20-t ingerdlaneråne
pisorKat nutåtdlo ingmingne nikingå-
ssutait, nunap ilainit avdlanit ma-
lungnarneroKissut.
teknikikut atortutigutdlo ineriar-
tortitsineK ingerdlåneicarsmauvoK ani-
ngaussat nåmagtut atorneKarsinaug-
pata. inuvdle timiussaK kisiat inutig-
ssaringilå — inuiaKatigitdlo tekniki-
narmik inutigssarsiutinigdlo pitså-
ngorsainermik taimågdlåt atasinåu-
ngitdlat.
inuiait kikugaluartut nangmineri-
ssamingnik kultureKartarput, avdla-
tut inussauseKartardlutik, inunerdlo
nangminerissamingnik isumaKarfigi-
ssardlugo. ineriartomeK kigåinerussu-
mik ingerdlagångat kulturip igdlu-
gingmik issorissai: KagdleK: atortorig-
sårutit, ilordlerdlo: inunermik issi-
gingningneK — ingmingnut maleKati-
gigtarput.
kulturitdle mardluk nåpikångata,
sordlo uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne
taima pissoicartoK — kulturivdlo åipå
teknikikut atortorigsårutitigutdlo åi-
parminit sujuarsimanerussoK, taimai-
livdlutalo ileragissariaKarparput ine-
riartornerup ingerdlarngata ajoKuser-
sorneKalersinaunigsså. igdlut nutåt,
angatdlatit, såkutit, atuarfit nåparsi-
mavitdlo sananeKarsinaugaluarput, i-
nugdle inunermut nutåmik isumaKa-
lersineKarsinauva?
Kanga kalåtdlit uvavtinit avdlaune-
rujugssugaluarput, mérartaitdlo pi-
ssutsit avdlardlumait avKutigalugit
peroriartorsimåput — måna kalåtdlit
nunap ilaine avdlane inugtaussut åssi-
gileriartuinarpait, perorsaeriausiatdlo
Kavdlunåt periusåinut — taimåibunik
penåsagpat — åssinguleriartuinarpoK.
suna pissutauva sunalo suniutigå?
imaKa Kalåtdlit-nunåne periarfigssa-
Karsimavugut sujornatigut misigisi-
mångisåinagkavtiraik, OKautigissaria-
Kartumik: inuiaRatigissutsip avdlå-
ngoriartornerane perorsainermisaoK
periusaussut avdlångortikiartuåme-
Karsimassut, avdlångortitsineK anga-
jorKåt pilerssårutigisimångisaraluat,
ilame kigsautigisimångisaraluat. tai-
mailivdlune kinguågssat tugdliutut
kingumut inunermut isumainik av-
dlångortitsivfigerKingneKåsåput, ta-
månalo inuiaKatigit iluåne avdlångu-
taussunik pingorfeKartugssåusaoR.
kalåtdlit mérartamingnik isatsingi-
såinarnerat Hans Egedep tupigusuti-
gerKårmagule ilisimalerpaiput. uvdlu-
mikutdle pissusiussut avdlångoriarsi-
måputaoK, unatainernut agdlåt atu-
gaussalerdlutik, nunavdle ilainut av-
dlanut nalenriutdlugo angnikitsuinar-
mik atugauvdlutik. pisorKanik pug-
tarssissut ånersitsineK ajorput. Ka-
nga taimailiortoKarneK ajormat. uv-
dlutdle nutåt nagsatarissait amerdla-
ngårmata mérKat nåkutiginarneK a-
jornarsisimåput, avdlatutdlo ajornat-
dlarångat navérsineK atortariaRarta-
lerdlune, navsuiainerit sok una unalo
inerterKutaussut sivisuneroKissoK pi-
ngitsomiardhigo. kingunerissålo tåssa
mérKat ajornakusomingomerat, sulile
såkortunermik navérsissariaKalersar-
poK, kisiånile mérKanik ajornakusor-
nerussunik ajomartorsiutigssanigdlo
amerdlanernik taimailiorneK pilersit-
sinartarpoK.
atåtaR 50 migssånik ukiulik oRalo-
Katigåra: tåussuma perorsaineK er-
Karsautigissarsimavå, tamånalo piv-
dlugo nangminerissaminik isumaKar-
poK — tamåna ilaKutaringne OKalo-
Ratigissavtine tamane ilisarnautau-
vok, mérRamingnut pissusé isumaliu-
tigivdluagaussarput Kanordlo periuse-
KarnigssaK aulajangiusimarémeKar-
tardlune.
angut tåuna OKarpoK, mérKane ku-
kussumik iliuseKarsimagångata nav-
suiåutarpai suna kukunerigåt påsiti-
niardlugit, sukangnersumigdle oKa-
lugfigissamagit. ånersitsinigssamik
isumaKatigingnigtungilaK. nangmineK
énersineKarnigssane nuånaringilå å-
nernarmat. tamåna pissutigalugo Ki-
tornane ånersingisåinarpai. ånersitsi-
neK perorsainertut taisinåunginerarpå
— mérKat ånersitagkat kigdlormule-
riartuinartarmata.
nangmineK ima pissuseKarnerarpoK,
inuit ajungitsumik pigångåne nuånår-
tardlune. mérKat åma taima misigi-
ssuseKartarput, angut OKarpoK. inuit
ingminermingnut ajungitsumik pigå-
ngata nuånårtarput isumagigsårtar-
dlutigdlo. åipåtigutdle ilagutinarpat-
dlårtariaKångilaK, mérKat påsissaria-
Karpåt angajorKåt aulajangissug-
ssaungmata. mérKat ajortumik iliorsi-
magunik tamåna påsissariaKarpåt,
mérKamut nangminermut ajungitsu-
vok maligagssaminik nanuvfigineKar-
tarnigsså. ilagutinarpatdlåråine nag-
gatåtigut méraK angerdlarsimavfing-
me nålagångortarpoK. angajorKåt
mencamingnik nålagtitsisinaunatik o-
Karångata, tamåna angajorKåt nang-
mingneK pissussutigissarpåt, ilaguti-
narpatdlårtaKigamik. ajornerpåjussar-
pordlo angajorKåt OKartugssaussunut
Ægtepar søger stilling
Min kone er udlært på kontor, og er i øjeblikket bogholderske i et auto-
mobilfirma. Har statskontrolleret prøve i bogføring. Alder 21 år.
Undertegnede har real-eksamen, og er udlært som maskinarbejder og
arbejder i samme firma i salgsafdelingen med div. kontorarbejde, kunde-
betjening og ordrebehandling. Alder 24 år.
I øvrigt har alt arbejde interesse, henvendelse bedes sendt til:
Eksportassistent Jens Bang-Andersen,
Frederiksgade 37, 9700 Brønderslev, Danmark.
sågfigingnigkångata mérKamingnik
nålagtitsisinauj ungnaernertik pissuti-
galugo.
uvdlumikut perorsaeriauseK Ka-
ngarnit avdlaunerujugssuvoK. Ka-
ngaunerussoK erKigsisimanarneruvoK
tamarmigdlo ingmingnut ajungitsumik
inuneKaKatigigdlutik, inersimassut
mérKatdlo, tamarmik ikingutingner-
put ataKatigigdlutigdlo. uvdlumikut
pissutsit tamåko aserorterneKarsima-
Kaut.
uvdlumikut mérKat sukangnerneru-
jugssuarmik perorsagåuput nålångi-
nerujugssuångorsimavdlutigdlo, anga-
jorKårpagssuitdlo Kitornamingnik nå-
lagtitsisinaujungnaersimåput. måna
tupigissagssåungilaK: sukavatdlåmik
angnertOKissumigdlo ineriartortitsini-
kut paitsunganeK pilersineKarsimavoK
avdlångornerssuvdlo angajorKårpag-
ssuit méncamik tunganut Kulartu-
ngortisimavai.
itsaK mérKat asanarnerujugssuvdlu-
tigdlo perorsardluarsimaneruput —
tamåna nunarssuarme tamarme ato-
runarpoK. pissutaussutdle åssigingisi-
nåuput. uvagut avdlorniussavtine pi-
ssutauvoK, taimanikut mérKat su-
kangnemerussumik patajåinerussu-
migdlo perorsarneKarnerat, taimailiv-
dlutik mérKat ilisimarértardlugo suna
maligtarisavdlugo. Kalåtdlit-nunåne
pissutauvoK, inuit ikingutingnerner-
mik nåmagigtarnermigdlo sivneKar-
tornerat åmalo mérKamik pissusinut
akuliusimassorssunatik, taimåitumig-
dlo mérKat nålångitsungornigssamut
avKutigssiuneKångitdlat, ajortulinerup
kingormissagssartå ilitsorKussarisimå-
ngilåt.
Kanga inunerup nuånissusianik o-
Katsiautinut tamåna ilauginarsinau-
vok — imaKalunit taimanikut Kalåt-
dlit-nunåne perorsaeriauseK pitsau-
nerusimavoK. inuit „kinguarsimassut11
perorsaeriausisa pitsaunerunerånik i-
suma nalinginauvoK. tamåna pissute-
KartineKartarpoK inuit tamåko pi-
ngortitaK Kaningneruvdlugo inussar-
mata, piviussorpalårneruvdlutik, i-
nugpalåmeruvdlutik. tåukununatigut
inuneK malinardlugo perorsaineK
mérKap inungutsiminit piumassarisså
pilersineKartarpoK, ingminut nålag-
kersorneK, nangminerssorsinauneK,
nangminérdlune iliuseKarsinauneK av-
dlatigutdlo kigsautiginartunik iliuse-
KarsinauneK periarfigssaKartardlune.
kigsautigissatorKat pissutsit piviu-
ssorpalårtut, sordlo inuneK paradisi-
me, kulturimit KåumaissaKamermit-
dlo perdlorKUSSutit angimagit, soicuti-
gingnigtungortitsisdmåput pingortitar-
ssuarme inussut mérKamingnik peror-
saeriausinut.
professor Franz From naggatågut
aperKume pingåmerssåt tåkordliupå:
pissariaKavingnerpa kalåtdlit suka-
nganerussumik perorsaissalersinigssåt,
nauk uvagut kujatdliussugut peror-
saeriauseK Kasukartiniariput? peror-
saeriauseK nutåliaussoK Kalåtdlit-
nunåne isumaKartineKartariaKarpa
sukangasårnermik pitdlaissarnermig-
dlo, nauk perorsaineK itsarnisaK så-
kukitdlisarniarneKaraluartoK?
uvagut kujatdliussugut itsaK per-
KarnisårtarneK såkukitdlilerniarigput,
tamatumunga peKatigititdlugo Kalåt-
dlit-nunåne kigdlormut ingerdlatsisa-
nerpugut?
Kalåtdlit-nunåne pissutsit avdlå-
ngortitersimaKaugut, ardlaligtigutdlo
kalåtdlit sujunigssamik Kulartungor-
tisimavavut — kalåtdlitdle inuiaKati-
gigtut ilerKUtOKait sule nukigtoKaut,
neriugtariaKarpordlo Kangånit peror-
saeriausertik pugtåniartuåsagåt aku-
nermingne isumakulflteKångineK pi-
giuarniardlugo, tamåname ukiorpag-
ssuarne nukigtOKutigis-imavåt åmalo
inunigssamut sapissutigisimavdlugo
inunermilo nuånårutigisimavdlugo,
inunerme atugkamingne.
8