Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 8

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 8
else i Grønland i*y Sociologen Kirsten Glarborg har på Gjellerups Forlag udsendt en rapport „Børn og opdragelse i Grønland11, som bygger på en undersøgelse, der blev foretaget af udvalget for samfunds- forskning i 1958. Undersøgelsesområ- det er Nordgrønland. I forordet til bo- gen fremsætter professor dr. phil. Franz From en række interessante be- tragtninger om streng og mild opdra- gelse og forandring i samfundet. Ind- ledningsvis fastslår han: Vi er alle danske, men måske er nogle mere danske end andre? Vi ved godt, men husker ikke altid, at den danske stat rummer tre forskellige folk med tre forskellige sprog: Danskere, færin- ger og grønlændere. Senere i forordet skriver han: Vi vil forstå grønlænderne i dag og deres holdning til sig selv og til os, er det nødvendigt at vide noget om deres barndom, om den vekslende, til tider kaotiske opdragelsessituation, der har foreligget den sidste snes år, om den modsætning mellem gammelt og nyt, der her er kommet stærkere frem end noget andet sted i landet. Den tekniske og materielle side af udviklingen kan man gennemføre, så- fremt man vil ofre de nødvendige penge. Men mennesket lever ikke af brød alene — og et folk lever ikke alene af teknik og forbedrede er- hvervsmuligheder. Ethvert folk har sin egen kultur, sin særlige leveform, sit egen syn på tilværelsen. Hvor udviklingen går langsomt, så at sige af sig selv, plejer de to sider af kulturen: den ydre ma- terielle, og den indre: synet på tilvæ- relsen, at følges ad. Men når to kulturer mødes, som de gør i dag i Grønland — og den ene er forud for den anden i teknisk og materiel henseende, risikerer man, at takten i udviklingen forstyrres. Man kan skaffe nye huse, både, fangstred- skaber, skoler og hospitaler; men kan man skaffe et nyt syn på tilværelsen? Engang var grønlænderne ganske anderledes end vi er, og deres børn voksede op under helt andre vilkår — nu kommer grønlænderne til at ligne indbyggerne i det øvrige land mere og mere, og deres opdragelses- principper nærmer sig mere og mere til de gængse danske, hvis sådanne da findes og kan formuleres. Hvad er her årsag, og hvad er virk- ning? Måske er der i Grønland en mulighed, vi ikke før har haft, for at udrede lidt om, hvordan ændringer i samfundsforholdene medfører ændrin- ger i opdragelsen, ændringer som for- ældrene ikke har planlagt, ja ikke har ønsket. Det vil igen give den næste generation et ændret syn på tilvæ- relsen, og det igen vil medføre inde- fra kommende ændringer i samfundet. At grønlænderne aldrig slår deres børn har vi vidst lige siden det vakte Hans Egedes undren. Det gælder ikke på samme måde i vore dage: tjat, smæk, selv klø forekommer; sammen- lignet med sydligere forhold spiller legemlig straf dog en ringe rolle. De, der holder på det gamle, bryder sig ikke om klø: det brugte man ikke i gamle dage. Men de nye tider har ført så meget med sig, det er blevet svært at holde overblik over børnenes til- værelse, så tager man sin tilflugt til strenghed, eventuelt til klø, det er hurtigere end lange forklaringer om hvorfor dit og dat er forbudt. Resul- tatet er at børnene bliver vanskeligere, og det frister til ny strenghed, som av- ler flere problemer og dermed van- skeligere børn. Jeg taler med en fader omkring de halvthundrede: Han har tænkt over opdragelsen, og har sine meninger om tingene — det var forøvrigt et gen- nemgående træk hos de familier, vi talte med, forholdet til børnene er no- get man overvejer grundigt og tager tydelig stilling til. Denne mand siger, at når hans børn gør noget forkert, så forklarer han dem, hvad de har gjort forkert, men han taler ikke hårdt til dem. Han er en meget stor modstander af klø. Han kan ikke lide at blive slået selv, det gør ondt; derfor kan han ikke lide at slå sine børn og har aldrig gjort det. Klø ville han aldrig kalde for op- dragelse — børn bliver trodsige, hvis man slår dem. Selv har han det sådan, at når men- nesker er gode mod ham, så er han glad. Sådan har børn det også, mener han. Når mennesker er gode mod dem, er de glade og tilfredse. Men man må heller ikke være for eftergivende, børn skal forstå, at det er forældrene, der bestemmer. Og børnene skal have at vide, når de gør noget galt; det er en tilfredsstillelse for barnet selv at liave noget at rette sig efter. Giver man stadig efter, bliver det tilsidst barnet, der regerer i hjemmet. Når forældre- ne siger, de ikke kan magte deres børn, er det deres egen skyld, fordi de har givet for meget efter. Noget af det værste man kan komme ud for er forældre, som må gå til myndighe- derne, fordi de ikke kan få deres børn til at lystre. Der er stor, stor forskel på opdra- gelsen før og nu. Dengang var der fredeligt og alle havde det godt, både børn og voksne, alle var venlige og omgængelige. Nu er så meget gået i opløsning. Børn bliver nu meget strengere op- draget og er blevet meget uartige, Fra 1 til 5,5 tons nyttelast (2 tons nyttelast på lille kørekort) HANOMAG vare- og lastvogne leveres i flere hundrede modeller. Lukkede varevogne med rumindhold fra 6,3 m8 og opefter. Ladvogne op til 2,5 m ladbredde og 7 m længde. Benzin- elL dieselmotor fra 55 til 120 hk. — HANOMAG’s store succes skyldes bl. a. førerhusets omfattende udstyr og komfort, sikkerhedsudstyret, vejbeliggenheden, lasteevnen, økonomien og allermest kvaliteten. — Priser fra kr. 13.965 ekskL moms og levering. HANOMAG Aut forbandtet Asger Simonsen . Industrivej 9 . 4652 Hårlev Telegramadresse: KVIKMEKANIK HARLEV mange forældre har mistet kontrollen over dem. Man må ikke undre sig over dette: den pludselige, mægtige udvikling har skabt megen forvirring, og virvaret har gjort mange forældre usikre over for deres børn. Børn var sødere og mere velopdrag- ne i gamle dage — det gælder nok over hele verden. Men årsagerne kan altså være forskellige. På vore bred- degrader var det, fordi børn dengang fik en strengere og mere håndfast op- dragelse, så de vidste, hvad de havde at rette sig efter. I Grønland var det, fordi man havde overskud af venlig- hed og tålmodighed og i øvrigt ikke blandede sig unødigt i børns affærer, de havde altså ingen grund til at bli- ve uartige, arvesynden havde de ikke rigtig fået lært. Men måske er det bare ikke fablen om de gode gamle dage — måske var opdragelsen i Grønland meget bedre dengang. Tanker om, at „naturfolk11 har bedre opdragelsesformer end vi selv, er ikke ualmindelige. Man fore- stiller sig, at de lever naturen nær- mere, er mere oprindelige, ufordær- vede mennesker. Herudfra har man så udviklet ideer om naturlig opdra- gelse bestemt af barnets medfødte be- hov, om selvregulering, om fri per- sonlighedudfoldelse, om selvstændig skabende virksomhed og andre ønsk- værdige ting. Den gamle drøm om en naturtil- stand, hvor mennesker lever umiddel- bart i et uberørt paradis, fri fra kul- turens og civilisationens forbandelser, har virket med i interessen for natur- folkenes børneopdragelse. Det har ikke kølnet denne interesse afgøren- de, at man hos mange såkaldt primi- tive folkeslag egentlig ikke har fun- det meget, der er værd at efterligne, desto mere har man lagt vægt på de tilfælde, der synes at nærme sig idea- let. Professor Frantz From stiller til sidst dette afgørende spørgsmål: Går det virkelig sådan, at grønlænderne skal i gang med den strenge opdra- gelse, mens vi sydpå stræber for at mildne den? Skal moderne opdragelse i Grønland betyde strenghed og straf, mens gammeldags opdragelse skal stå for den milde overbærende holdning? Vil det ske samtidig med, at vi her sydpå søger at bevæge os den anden vej — at nå fra gammeldags streng- hed til moderne mildhed? Vi har ændret vilkårene i Grønland, og vi har på mange måder gjort grøn- lænderne usikre overfor fremtiden — men der er megen styrke i den grøn- landske samfundstradition, og det er at håbe, at de kan bevare tilstrække- ligt af deres gammeldags opdragelse til stadig at beholde den tryghed ved hinanden, som har været deres styrke gennem tiden og som har været grund- laget for det livsmod og den livs- glæde, de har mødt tilværelsen med. Kal.-nunane perorsaissarneK inungnik ikiorsiniarnermik sulia- KartoK Kirsten Glarborg Gjellerupip naKiterisitsissarfiatigut nalunaerumik sarKumersitsisimavoK taivdlugo „mér- Kat perorsainerdlo Kalåtdlit-nunåne11, nalunaerut tåuna inuiaKatigilerissut udvalgiata 1958-ime misigssuineranit pissuvoK, misigssuivfigineKarsima- ssordlo tåssa nunavta avangnå. atuag- kamut autdlarKausiumine professor dr. phil. Franz From perorsainermik sukangnersumik saimassumigdlo inui- aKatigitdlo avdlångulemerånit soku- tiginartumik erKartuivoK. autdlarKau- siutitut oKarpoK: tamavta danskiuvu- gut, imaKale ilait avdlanit danskiune- rusimåput? nalungilarput erKaimaju- artarnagule, danskit nålagauvfiat inuiaicatigingnik pingasunik åssigi- ngitsunigdlo OKausilingnik inoicarmat: danskit, savalingmiormiut kalåtdlit- dlo. autdlaricausiume ilåne From agdlag- Pok: uvdlumikut kalåtdlit påsiumaguvti- gik, nangmingneK uvavtinutdlo pi- ssusaisigut, pissariaKarpoK mérausi- manerat perorsagausimaneratdlo av- dlångorartOK ilisimåsavdlugit, ukiut- dlo kingugdlit 20-t ingerdlaneråne pisorKat nutåtdlo ingmingne nikingå- ssutait, nunap ilainit avdlanit ma- lungnarneroKissut. teknikikut atortutigutdlo ineriar- tortitsineK ingerdlåneicarsmauvoK ani- ngaussat nåmagtut atorneKarsinaug- pata. inuvdle timiussaK kisiat inutig- ssaringilå — inuiaKatigitdlo tekniki- narmik inutigssarsiutinigdlo pitså- ngorsainermik taimågdlåt atasinåu- ngitdlat. inuiait kikugaluartut nangmineri- ssamingnik kultureKartarput, avdla- tut inussauseKartardlutik, inunerdlo nangminerissamingnik isumaKarfigi- ssardlugo. ineriartomeK kigåinerussu- mik ingerdlagångat kulturip igdlu- gingmik issorissai: KagdleK: atortorig- sårutit, ilordlerdlo: inunermik issi- gingningneK — ingmingnut maleKati- gigtarput. kulturitdle mardluk nåpikångata, sordlo uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne taima pissoicartoK — kulturivdlo åipå teknikikut atortorigsårutitigutdlo åi- parminit sujuarsimanerussoK, taimai- livdlutalo ileragissariaKarparput ine- riartornerup ingerdlarngata ajoKuser- sorneKalersinaunigsså. igdlut nutåt, angatdlatit, såkutit, atuarfit nåparsi- mavitdlo sananeKarsinaugaluarput, i- nugdle inunermut nutåmik isumaKa- lersineKarsinauva? Kanga kalåtdlit uvavtinit avdlaune- rujugssugaluarput, mérartaitdlo pi- ssutsit avdlardlumait avKutigalugit peroriartorsimåput — måna kalåtdlit nunap ilaine avdlane inugtaussut åssi- gileriartuinarpait, perorsaeriausiatdlo Kavdlunåt periusåinut — taimåibunik penåsagpat — åssinguleriartuinarpoK. suna pissutauva sunalo suniutigå? imaKa Kalåtdlit-nunåne periarfigssa- Karsimavugut sujornatigut misigisi- mångisåinagkavtiraik, OKautigissaria- Kartumik: inuiaRatigissutsip avdlå- ngoriartornerane perorsainermisaoK periusaussut avdlångortikiartuåme- Karsimassut, avdlångortitsineK anga- jorKåt pilerssårutigisimångisaraluat, ilame kigsautigisimångisaraluat. tai- mailivdlune kinguågssat tugdliutut kingumut inunermut isumainik av- dlångortitsivfigerKingneKåsåput, ta- månalo inuiaKatigit iluåne avdlångu- taussunik pingorfeKartugssåusaoR. kalåtdlit mérartamingnik isatsingi- såinarnerat Hans Egedep tupigusuti- gerKårmagule ilisimalerpaiput. uvdlu- mikutdle pissusiussut avdlångoriarsi- måputaoK, unatainernut agdlåt atu- gaussalerdlutik, nunavdle ilainut av- dlanut nalenriutdlugo angnikitsuinar- mik atugauvdlutik. pisorKanik pug- tarssissut ånersitsineK ajorput. Ka- nga taimailiortoKarneK ajormat. uv- dlutdle nutåt nagsatarissait amerdla- ngårmata mérKat nåkutiginarneK a- jornarsisimåput, avdlatutdlo ajornat- dlarångat navérsineK atortariaRarta- lerdlune, navsuiainerit sok una unalo inerterKutaussut sivisuneroKissoK pi- ngitsomiardhigo. kingunerissålo tåssa mérKat ajornakusomingomerat, sulile såkortunermik navérsissariaKalersar- poK, kisiånile mérKanik ajornakusor- nerussunik ajomartorsiutigssanigdlo amerdlanernik taimailiorneK pilersit- sinartarpoK. atåtaR 50 migssånik ukiulik oRalo- Katigåra: tåussuma perorsaineK er- Karsautigissarsimavå, tamånalo piv- dlugo nangminerissaminik isumaKar- poK — tamåna ilaKutaringne OKalo- Ratigissavtine tamane ilisarnautau- vok, mérRamingnut pissusé isumaliu- tigivdluagaussarput Kanordlo periuse- KarnigssaK aulajangiusimarémeKar- tardlune. angut tåuna OKarpoK, mérKane ku- kussumik iliuseKarsimagångata nav- suiåutarpai suna kukunerigåt påsiti- niardlugit, sukangnersumigdle oKa- lugfigissamagit. ånersitsinigssamik isumaKatigingnigtungilaK. nangmineK énersineKarnigssane nuånaringilå å- nernarmat. tamåna pissutigalugo Ki- tornane ånersingisåinarpai. ånersitsi- neK perorsainertut taisinåunginerarpå — mérKat ånersitagkat kigdlormule- riartuinartarmata. nangmineK ima pissuseKarnerarpoK, inuit ajungitsumik pigångåne nuånår- tardlune. mérKat åma taima misigi- ssuseKartarput, angut OKarpoK. inuit ingminermingnut ajungitsumik pigå- ngata nuånårtarput isumagigsårtar- dlutigdlo. åipåtigutdle ilagutinarpat- dlårtariaKångilaK, mérKat påsissaria- Karpåt angajorKåt aulajangissug- ssaungmata. mérKat ajortumik iliorsi- magunik tamåna påsissariaKarpåt, mérKamut nangminermut ajungitsu- vok maligagssaminik nanuvfigineKar- tarnigsså. ilagutinarpatdlåråine nag- gatåtigut méraK angerdlarsimavfing- me nålagångortarpoK. angajorKåt mencamingnik nålagtitsisinaunatik o- Karångata, tamåna angajorKåt nang- mingneK pissussutigissarpåt, ilaguti- narpatdlårtaKigamik. ajornerpåjussar- pordlo angajorKåt OKartugssaussunut Ægtepar søger stilling Min kone er udlært på kontor, og er i øjeblikket bogholderske i et auto- mobilfirma. Har statskontrolleret prøve i bogføring. Alder 21 år. Undertegnede har real-eksamen, og er udlært som maskinarbejder og arbejder i samme firma i salgsafdelingen med div. kontorarbejde, kunde- betjening og ordrebehandling. Alder 24 år. I øvrigt har alt arbejde interesse, henvendelse bedes sendt til: Eksportassistent Jens Bang-Andersen, Frederiksgade 37, 9700 Brønderslev, Danmark. sågfigingnigkångata mérKamingnik nålagtitsisinauj ungnaernertik pissuti- galugo. uvdlumikut perorsaeriauseK Ka- ngarnit avdlaunerujugssuvoK. Ka- ngaunerussoK erKigsisimanarneruvoK tamarmigdlo ingmingnut ajungitsumik inuneKaKatigigdlutik, inersimassut mérKatdlo, tamarmik ikingutingner- put ataKatigigdlutigdlo. uvdlumikut pissutsit tamåko aserorterneKarsima- Kaut. uvdlumikut mérKat sukangnerneru- jugssuarmik perorsagåuput nålångi- nerujugssuångorsimavdlutigdlo, anga- jorKårpagssuitdlo Kitornamingnik nå- lagtitsisinaujungnaersimåput. måna tupigissagssåungilaK: sukavatdlåmik angnertOKissumigdlo ineriartortitsini- kut paitsunganeK pilersineKarsimavoK avdlångornerssuvdlo angajorKårpag- ssuit méncamik tunganut Kulartu- ngortisimavai. itsaK mérKat asanarnerujugssuvdlu- tigdlo perorsardluarsimaneruput — tamåna nunarssuarme tamarme ato- runarpoK. pissutaussutdle åssigingisi- nåuput. uvagut avdlorniussavtine pi- ssutauvoK, taimanikut mérKat su- kangnemerussumik patajåinerussu- migdlo perorsarneKarnerat, taimailiv- dlutik mérKat ilisimarértardlugo suna maligtarisavdlugo. Kalåtdlit-nunåne pissutauvoK, inuit ikingutingnerner- mik nåmagigtarnermigdlo sivneKar- tornerat åmalo mérKamik pissusinut akuliusimassorssunatik, taimåitumig- dlo mérKat nålångitsungornigssamut avKutigssiuneKångitdlat, ajortulinerup kingormissagssartå ilitsorKussarisimå- ngilåt. Kanga inunerup nuånissusianik o- Katsiautinut tamåna ilauginarsinau- vok — imaKalunit taimanikut Kalåt- dlit-nunåne perorsaeriauseK pitsau- nerusimavoK. inuit „kinguarsimassut11 perorsaeriausisa pitsaunerunerånik i- suma nalinginauvoK. tamåna pissute- KartineKartarpoK inuit tamåko pi- ngortitaK Kaningneruvdlugo inussar- mata, piviussorpalårneruvdlutik, i- nugpalåmeruvdlutik. tåukununatigut inuneK malinardlugo perorsaineK mérKap inungutsiminit piumassarisså pilersineKartarpoK, ingminut nålag- kersorneK, nangminerssorsinauneK, nangminérdlune iliuseKarsinauneK av- dlatigutdlo kigsautiginartunik iliuse- KarsinauneK periarfigssaKartardlune. kigsautigissatorKat pissutsit piviu- ssorpalårtut, sordlo inuneK paradisi- me, kulturimit KåumaissaKamermit- dlo perdlorKUSSutit angimagit, soicuti- gingnigtungortitsisdmåput pingortitar- ssuarme inussut mérKamingnik peror- saeriausinut. professor Franz From naggatågut aperKume pingåmerssåt tåkordliupå: pissariaKavingnerpa kalåtdlit suka- nganerussumik perorsaissalersinigssåt, nauk uvagut kujatdliussugut peror- saeriauseK Kasukartiniariput? peror- saeriauseK nutåliaussoK Kalåtdlit- nunåne isumaKartineKartariaKarpa sukangasårnermik pitdlaissarnermig- dlo, nauk perorsaineK itsarnisaK så- kukitdlisarniarneKaraluartoK? uvagut kujatdliussugut itsaK per- KarnisårtarneK såkukitdlilerniarigput, tamatumunga peKatigititdlugo Kalåt- dlit-nunåne kigdlormut ingerdlatsisa- nerpugut? Kalåtdlit-nunåne pissutsit avdlå- ngortitersimaKaugut, ardlaligtigutdlo kalåtdlit sujunigssamik Kulartungor- tisimavavut — kalåtdlitdle inuiaKati- gigtut ilerKUtOKait sule nukigtoKaut, neriugtariaKarpordlo Kangånit peror- saeriausertik pugtåniartuåsagåt aku- nermingne isumakulflteKångineK pi- giuarniardlugo, tamåname ukiorpag- ssuarne nukigtOKutigis-imavåt åmalo inunigssamut sapissutigisimavdlugo inunermilo nuånårutigisimavdlugo, inunerme atugkamingne. 8

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.