Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Page 14

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Page 14
Mindedagen i Grønland Der er for lidt åbenhed i planlægningsarbejdet Grønlands planlægning foregår i Danmark. Vi, der bor i Grønland orienteres ikke ordentligt om planerne. Derfor er det vanskeligt at følge med og i tide danne sige mening om de ting, der skal ske, udtaler translatør Guldborg Chemnrtz. En af de betydeligste kvinder i Grønland, translatør Guldborg Chemnitz, Godthåb, fyldte 50 år 27. januar. Guldborg Chemnitz er Grønlands første kvin- delige kommunalbestyrelsesmedlem og den første og stadig eneste kvindelige edsvorne translatør i Grønland. Som tolk og medarbejder ved samfundsforsk- ningsudvalget har hun udført et stort arbejde. Hun var dronningens tolk under kongeparrets sidste besøg i Grønland i sommeren 1968. Ti-årsdagen for grønlandsskibet „Hans Hedtoft“s forlis 30. januar, blev mindet flere steder i Grønland. På billedet står landsrådsformand Erling Høegh i andagt ved mindesmærket for folketingsmand Augo Lynge i Godthåb. Landsrådsformanden lagde en krans ved stenen. I Julianehåb var der kransenedlæg- ning ved mindetavlen over de om- umiarssup Kalåtdlit-nunåliartautip „Hans Hedtoft“ip umiarneranit ukiu- nik KulingortorsiorneK januarip 30-at Kalåtdldt-nunåne igdloKarfingne ar- dlalingne erKainiarneKarpoK. åssili- ssame takuneitarsmauvoK landsrådip sujuligtaissua Erling Høegh inatsi- ssartumut ilaussortausimassup Avgo Lyngep encåissutigssåta saniane Ke- KartOK Kinussivdlune. landsrådip su- juligtaissuata nigaliliaK ericåissutig- ssamut ilivå. K’aKortume nigalingmik ilissineKar- poK „Hans Hedtoft“ip umiarneratigut ajunårsimassut agdlagtorneicarfianut, unukutdlo erKainiaivdlune nålagiar- neKarpoK Nungme, K’aKortume Sisi- miunilo. komne fra „Hans Hedtoft", og om af- tenen holdt man mindegudstjenester i Godthåb, Julianehåb og Holsteins- borg kirker. Efter gudstjenesten i Godthåb lagde Marineforeningen og Sømandsforenin- gen blomster ved mindeankret. På side 19 kan de læse de to prædi- kener fra gudstjenesten i Godthåb kirke. Nungme nålagiaKatigingnerup ki- ngornatigut Marineforeningip umiar- tortutdlo peKatigigfiata kisamut er- Kåissutigssiamut naussortaliput. Kup. 19-ime kalåtdlisut Kavdlunå- lutdlo Nungme nålagiaKatigingnerme OKalutsit mardlu'k atuarsinauvatit. Ændring af retsplejeloven Forslaget til ændring af retspleje- loven blev velvilligt modtaget i Fol- ketinget. Den kommission, der har ar- bejdet med ændringerne, går ind for at lægdommersystemet opretholdes, og at sager kan gå direkte til førstebe- handling i landsretten. Guldborg Chemnitz er fra den tid, da kvinden i Grønland blev betragtet som mandens lydige tjenerinde. At være pige i huset i et dansk hjem var dengang en grønlandsk piges eneste mulighed for at tilegne sig dansk sprog og kultur. Den mulighed be- nyttede Guldborg Chemnitz, da hun som 15 årig rejste til Danmark. Se- nere kom hun på efterskole i Egedes- minde. Hun skulle læse på et dansk seminarium, men da krigen brød ud blev hun sendt hjem til Grønland. Men Guldborg Chemnitz tabte ikke modet. På egen hånd tilegnede hun sig en mængde kundskaber. Senere hjalp hun sin moder fru Kathrine Chemnitz, da denne startede Grøn- lands første kvindeforening. Forenin- gen fik stor betydning for den grøn- landske kvinde. KVINDENS LIGEBERETTIGELSE — Da jeg voksede op var den al- mindelige opfattelse, at kvinden skulle arbejde i hjemmet, blive gift og op- drage børn, fortæller Guldborg Chem- nitz. Dengang tog man biblens ord bogstaveligt. Kvinden skulle være manden underdanig. Den opfattelse er heldigvis ikke mere så udbredt. — Hvornår begyndte De at virke for Deres medsøstre? — I 1948 startede min moder Grøn- lands første kvindeforening. Jeg lag- de ikke særlig vægt på det, men min moder synies, at kvinderne skulle hjælpe hinanden og dygtiggøre sig til at tage del i arbejdet med samfunds- anliggender og at grønlændere og dan- ske burde samarbejde gennem kvin- deforeningen. Senere forstod jeg kvin- deforeningens mission i arbejdet for kvindens ligeberettigelse og for kvin- dens medindflydelse i samfundsarbej- det. Hvis mændene ikke uden videre ville acceptere os, så måtte kvinderne selv. Jeg arbejdede i kvindeforenin- gen som tolk og bestyrelsesmedlem. Omkring 1950 blev den grønland- ske kvindeforening optaget som med- lem af De danske Husmoderforenin- ger og senere indledtes samarbejdet med Dansk Kvindesamfund, og kvin- desamfundets kurser for grønlandske kvinder har betydet meget for for- ståelsen af kvindens betydning i sam- fundsarbejdet. Flere deltagere i disse kurser har været inde på den tanke, at grønlandske mænd med interesse for politik og samfundsarbejde også kunne få et godt udbytte af sådanne kurser. Det er en fordel at kende forhol- dene i Danmark, når man skal ar- bejde i Grønland. Det skal ikke for- stås på den måde, at man skal kopiere alt, hvad der er dansk i Grønland. Men i disse hurtige udviklingsår har man som regel ikke tid til at indhøste erfaringer på egen hånd. Derfor må man over åen for at hente vand. Men alligevel mener jeg, at tiden nu er inde, hvor grønlændernes selv viser initiativ og få større medindflydelse i udviklingen. MANGLENDE UDDANNELSE — De var med i samfundsforsk- ningsudvalget? — Ja, jeg lærte meget af det ar- bejde. Samfundsforskningsudvalgets arbejde kritiseredes ganske vist me- get, og man ville ikke udnytte dets konklusioner. Men personligt mener jeg, at en fortsættelse af udvalgets arbejde vil få betydning for Grøn- lands fremtid. Den materielle udvik- ling i Grønland sker meget hurtigt i disse år. Menneskene her har pludse- lig fået mulighed for at opnå store goder. Man skal fortælle folk, hvor- dan man skal forvalte disse goder. Også rent menneskeligt må der finde en udvikling sted. Og denne side bur- de følges op med lige så stor interesse, som det er tilfældet med den tekni- ske udvikling. Det kan f. eks. gøres gennem oplysningsarbejdet. Der er endnu næsten ingen veluddannede grønlændere i Grønland. Hvis man si- ger, at den menneskelige udvikling skal ske gennem uddannelsen alene, vil den voksne grønlænder sakke mere og mere agterud. Han har ingen mu- lighed for uddannelse og må derfor hjælpes på en anden måde. Grønlænderne kritiseres ofte. Man siger, at de ikke har initiativ, ikke fremkommer med egne meninger og bare følger med strømmen. Det er rigtigt, og det skyldes for en stor del den manglende uddannelse, og at tin- gene sker så hurtigt, at det er svært at tage stilling til, om det er den rig- tige måde, de gøres på, eller om det havde været bedre med en anden løs- ning. Vi gennemgår jo en kunstig udvik- ling. Planlægningsarbejdet udføres i Danmark af sagkyndige. Vi, der bor i Grønland orienteres ikke ordentligt om planerne. Planerne fremlægges ganske vist for vore politikere. Lands- rådets repræsentanter rejser efter mø- derne til Danmark for at tage del i planlægningsarbejdet. Men vi hører for lidt om deres arbejde, ved for lidt om vedtagelserne og om bevæggrun- dene herfor. Derfor er det meget van- skeligt at følge med og i tide danne sig en mening om de ting, der skal ske. FOR LIDT KONTAKT Jeg synes også, at kontakten mel- lem politikerne og vælgerne er alt for lille heroppe. Man siger ganske vist, at Grønland er et demokratisk land, men det mærker vi alt for lidt til. Mange mennesker forstår ikke betyd- ningen af kontakten mellem politiker- ne og vælgerne. Kontakt kan ikke undværes, hvis det politiske arbejde skal udføres efter vælgernes ønsker. Mon vore politikere er klar over, hvad det vil sige at være folkets tjenere? Oplysningsarbejdet går heller ikke alt for godt. Jeg ved godt, at der er folk, som arbejder energisk i oplys- ningens tjeneste. Men kontakten udad- til er helt utilfredsstillende, og det samme gælder kontinuiteten i arbej- det. Jeg kan f. eks. nævne, at jeg i et års tid har været medlem af et lands- rådet nedsat kontaktudvalg i oplys- ningsarbejdet. Men udvalget har ikke holdt møde en eneste gang, uvist af hvilken grund. Igen må vi hente vand over åen. Nu har man nedsat et oplysningsfor- bund i Danmark, som skal sidde i Danmark og planlægge, hvordan man skal oplyse folk i Grønland. Hvis op- lysningsfolkene vil søge kontakt, i ste- det for at gemme sig i kontorerne, er der sikkert mange, som vil hjælpe dem. Oplysningsfolkene burde bruge radioen meget mere, men beklagelig- vis bruges radioen meget lidt til det formål. Måske skyldes det, at arbej- det er for tilfældigt tilrettelagt. Vi har en radiostyrelse. Jeg ved ikke, hvad den laver, men radiostyrelsen burde lægge mere vægt på radioens mission i oplysningens tjeneste. Mange opgaver er sat i gang for grønlændernes skyld. Men planlæg- gernes arbejde når sjældent ud til folk. Der er li det hele taget for lidt åbenhed. Det er en af grundene til, at det er vanskeligt at følge med. Det gælder også landsrådsarbejdet. Vi hø- rer for'lidt til landsrådsmedlemmerne imellem møderne. Også landsrådsmed- lemmerne burde være med i oplys- ningsarbejdet. HÅB OG FORTVIVLELSE Vi mangler en åben diskussion i Grønland, men også den kan skabes gennem oplysning. Vi skal ikke di- skutere blot for diskussionens skyld. Formålet med diskussionen må være, at der skal komme noget godt ud af den. Men diskussionens udbytte af- hænger af det menneskelige stade. Sommetider synes man, at det går rigtig godt, til andre tider det mod- satte. Man lever mellem håb og for- tvivlet afmagt, måske fordi udviklin- gen går så stærkt. Men jeg føler, at det alligevel går i den rigtige retning. Det mærker man ved at tale med folk. Der er flere og flere, som kan følge med i udviklingen og en forstår be- tydning som af det, der sker. Men der er stadig for få mennesker, der har uddannelse, og som kan tage de forskellige opgaver op. Disse få mennesker har i forvejen for meget at bestille. Vi er tilbøjelige til at gå i lag med opgaver, som vi ikke har mulighed for at klare på tilfredsstil- lende måde. Man vil så gerne være med i samfundsarbejdet, men mærker mange gange sin utilstrækkelighed, fordi man har for lidt uddannelse. Opgaverne iøles oite urimeligt tunge. HENSYN TIL FØLELSERNE — Der tales om indførelse af skat. —• Indførelse af skat er meget vig- tigt for det grønlandske samfund, slet ikke fordi det vil betyde, at vi så kan klare os selv. Men indførelse af skat er vel en af de vigtigste måder til at aktivisere grønlænderne på. Ved at betale skat vil folk begynde at få fø- lelsen af, at de er med i udviklingen og er medansvarlige for den. — Hvad mener De om den bebu- dede bundgrænse? — Den er alt for høj efter min me- ning. Jeg er af den opfattelse, at så mange som muligt må være med til at betale skat. Jeg kan godt forstå, at politikerne er bange for, at skat med lavere bundgrænse vil betyde store omkostninger i skatteadministra- tionen. Alligevel synes jeg, at man og- så her må tage den psykologiske side af sagen med i betragtning. Når alle er med til at betale skat, vil mange flere få interesse for politikernes ar- bejde og vil på den måde få følelsen af at være med i samfundsarbejdet. Folk vil følge bedre med i politiker- nes bestræbelser, når de har følelsen af, at de selv er med til at betale nogle af resultaterne. — Mener De, at vore politikere ta- ger for lidt hensyn til følelserne? — Ja, i en så gennemgribende og hurtig omvæltning, som der er sket heroppe, tror jeg, det er rigtigt at ta- ge hensyn til følelserne i overgangs- tiden. Ellers bliver folk ligegyldige og taber modet. Og det har vi mange eksempler på, bl. a. når folk overlader afgørelserne til andre. Men på det område er der også ved at ske en ændring. Folk føler mere og mere, at det er deres ret at kritisere. I dag taler man politisk indbyrdes, temme- lig meget endda. Men man udtaler sig sjældent offentligt. Vi må lære at komme med kritik i stedet for at kværulere indbyrdes. Ligeledes må vi lære ikke at kriti- sere blot for kritikkens skyld. For- målet med kritik må vel være at fremsætte forslag til løsning af pro- blemerne. Vi må lære at tale om pro- blemerne, selv om vi ikke er enige. Julut. Genfangster af mærkede skællaks Fiskeriministeriet og Ministeriet for Grønland har udsendt „Fiskeriunder- søgelser i 1967 ved Danmark, Færøer- ne og Grønland". I det af bogens af- snit, der vedrører undersøgelserne ved Grønland, skriver lederen for Grøn- lands Fiskeriundersøgelser, dr. phil. Paul M. Hansen bl. a.: „Lakseunder- søgelserne, der startedes som et sam- arbejde mellem danskere, briter og canadiere i 1965 og fortsattes i 1966, blev udført igen i 1967. Fra 22. august til 13. november blev der fanget 1874 laks, hvoraf 372 blev mærket. Dette er knap halvdelen af, hvad der blev mærket i 1966 (728) .... Af de i 1966 ved Grønland mærkede 728 laks er fire genfanget i 1967. Tre af disse i floder i Skotland, én i Ca- nada. Ved Grønland er der i 1967 i alt genfanget 176 laks, der var mærket i deres hjemlands floder af seks na- tioner fordelt som følger: Canada 103, England 6, Skotland 24, Sverige 7„ USA 35 og Island 1." Socialrådgiver Arbejds- og socialdirektionen har besluttet, at der snarest skal ansæt- tes en socialrådgiver, som i K’utdlig- ssat skal tage sig af specielt fraflyt- ningsproblemerne i kulminebyen. Den pågældende skal fungere direkte un- der kæmneren og koordinere arbejdet i tilknytning til arbejds- og socialdi- rektoratet og i øvrigt til alle de myn- digheder, der er impliceret i fraflyt- ningsarbejdet samt fungere som råd- giver over fro fraflytterne. S Den gyldne, ^ /■ smidige OMA margarine \ j er lige velegnet til bordbrug ^ og madlavning! — Sig navnet: OMA margarine! I OMA margarine kultiussartalik akungnaitSordlo * nerrivingme atugagssatut nerissagssiornermutdlo / \ åssigmgmik piukunarpoKl OKautigluk ateic: / \ OMA margarine! j I Kalåtdlit-nunåne uvdloK erKainiaivfik w 14

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.