Atuagagdliutit

Ukioqatigiit

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 19

Atuagagdliutit - 06.02.1969, Qupperneq 19
10-årsd.agen for »Hans Hedtoftes forlis Hedtoftip umiuneranit ukiut Kulmgornerat Det er en smuk skik, at man her i landet hvert år den sidste søndag i januar eller den 30. januar siden „Hans Hedtoft“s forlis i flere af landets kir- ker holder en mindegudstejenste for dem, der er omkommet på havet. Nu vi passerer tiårsdagen for den- ue begivenhed, bør det også bemær- kes her, og jeg mener, at det kan gø- res ved at gengive, hvad der blev sagt Ved mindegudstjenesten i Godthåb kirke. Om også bjergene viger, om også højene rokkes, min kærlighed viger ej fra dig. Så siger Herren, din for- barmer. (Es. 54,10). Dette ord har en tone, som passer Sa godt ind i vor situation. Her i Grøn- land er vi jo henvist til at leve vort liv i nær tilknytning til havet og til en vældig og barks natur, og en stor del af befolkningen er henvist til at hente det nødvendige til livets ophold fra havet eller ved at færdes på havet. Vi ved, at en sådan livsform gen- nem årene har krævet mange ofre og hragt lidelse og savn med sig ind i hjem og familie. Hvert år kræver sine °fre. Sådan har det også været i det ar, som er gået. Vi vil da også i aften lage alle dem med i det som vi er sarnlet om, alle dem, som i det år, der svandt, har mistet deres kære og min- des dem, som ikke vendte tilbage. Der er nogen, som aldrig glemmes, °g der er mennesker, som vi aldrig bliver færdig med at sige Gud tak for, °g hvis spor ses tydeligt iblandt os den dag idag. Vi synger ganske vist, at vore navne glemmes som sneen, der faldt ifjor, men dog er der navne, som bliver stå- ende længe. Sådan er det jo, når vi tænker tilbage på den begivenhed, som fandt sted for ti år siden. Vi, der oplevede disse dage, vil ikke glemme dem, så længe vi lever. Det står så stærkt i vor erindring, hvordan vi klyngede os til håbet, som dag for dag svandt ind for tilsidst at lade os stå tilbage med en følelse af tomhed, for- tvivlelse og savn. Vi havde glædet os over det gode skib „Hans Hedtoft" med alle dets tekniske hjælpemidler. Vi havde troet, at faren var mindre og mange hin- dringer overvundet med de mange nye tekniske indretninger. Og så bagefter kendte vi kun følelsen af at være magtesløse, magtesløse over for natu- rens vældige kræfter, magtesløse, da der skulle sendes øjeblikkelig hjælp, °§ vi følte os så uendeligt svage og magtesløse, når vi så gerne ville trø- ste og hjælpe alle dem, som sad til- bage i den dybeste sorg over tabet af deres kære. Her erfarede vi, hvor kort menneskers ord og menneskers hand- linger rækker. Vi er nu samlet for at lade tanker- ne gå tilbage, og vi vil da igen i dy- beste ærbødighed mindes to af vort lands store politikere, en folketings- mand og et landsrådsmedlem, som på den smukkeste måde har skrevet de- res navne ind i vort lands historie. Det gælder jo for dem alle, også for dem, som var mindre kendte, men som måske i særlig grad stod vort hjerte nær, grønlandske og danske mænd og kvinder, der jo, sådan som det ofte går, ikke fik den anerkendelse, som svarede til deres gerning, mens de le- vede iblandt os. Alle udgjorde de for os at se en umistelig del af vort sam- fund, og derfor har de været savnet meget i årene, der fulgte. En aften som denne er vi dog ikke blot samlet for at se tilbage. Vi skal også se fremad. Og i den forbindelse er der noget, som vi lærte i disse mør- ke dage, og som vi kan tage med os og bygge på i dagene der kommer. Det er sammenholdet og fællesskabet, som vi følte igennem den dybe sorg. Vi lærte, at vi har brug for hinanden. Vi lærte på en måde at rykke tættere sammen. Og vi så, at det, som vi mennesker bygger vore planer på og regner med, det er noget, der kan rokkes og for- svinde, som ordet siger, men der er noget, som altid står fast, sådan som det blev nævnt i vor tekst, at selv om disse ting, som vi anser for at være det mest faste og sikre, skulle rokkes, så er det dog sandt: „Min kærlighed viger ikke fra dig. Så siger Herren din forbarmer. Det er det, vi har at holde os til under alle tidernes om- skiftelser. Nogen vil måske sige, at det jo kun er et ord eller en talemåde, og hvad kan vi bygge på talemåder? Svaret må være dette, at vi er nu samlet her i kirken for at samle vore tanker om det som skete, og så må man naturligt forvente på dette sted, at vi vil prøve at se alt det, som sker, som et led i den almægtiges planer. Vi vil søge vor tilflugt hos ham. Vi vil lægge alt det, som vi ikke magter, i hans hånd. Og så får vi da at vide, at al hans handling med os mennesker har kær- ligheden som grund. Der hvor vi men- nesker taler om lykke, medgang og gode kår, der taler hans ord realistisk om døden, som venter os alle, men det taler med ligeså stærk overbevisning om opstandelse og evigt liv. Det er hans plan med os. Det vil han føre os frem til, og deri grunder sig hans handling med os mennesker i alle li- vets situationer, for at vi må kunne lære at tro, at alle vore kære, som dø- den tog fra os, er i hans hånd. Det er den tro, han venter at finde hos os. Og så er det jo sandt som Søren Kier- kegaard siger: „I kristendommen ilerauvoa måne januarip nålernera- ne sapåt kingugdlea imalunit januar- ip 30-at erKainiaivfiussardlune umi- arssup Hans Hedtoftip umiuneranut ajunår tunik. umiunermit ukiut Kulingornerat å- ma måne taineaartariaaarpoK isuma- Karpungalo taimailiortoKartariaKartoK Nup OKalugfiane ivsaa eraainiainer- me oaalutsimik ilångussinikut. 1. silarssuarme måne ingerdlassussugut maligssuit ilåne nalåutaråtigut, nakussut magdlit tarninut sapissusérutitsissut. 2. sujoralersaraugut maligssuar,turne sapersoK umaterput nikatdlulerdlune, anorrit aårtuligssuit nakungmata maligssuit. 3. ilainut Jisusivta pissarput taimatut malé silarssuavta sujorasårissut, aamuna ernumavdlutik atortarait nikavdlutik. 4. tupingnaaaut pissartut atåtap araane, maligssuit soraertut atorssarordlune, tusarmagit sapernane Kinugpata Kitornane. 5. tatigssaråra måne saperaa j åssunga inunerup maline nikatdlorångama, Kilangmio sapingilaa tamarssuarnut Nålagaa. Isak Lund. Matt. 8, 23—27. ivangkiliune atausiarata tusartar- parput Jisusip OKauserissartagå „isu- makulusångilase". oaausea taimåitoK tugpatdlersaiumanermik nipeaartoa maligkumagaluarparput, ilale nålag- kumagaluardlugulunit ajomartåssu- sia! tamåna inugpagssuit misigissar- påt. tamåna misigingårsimavarput u- kiut Kulit mat'uma sujornatigut umi- arssup Hans Hedtoftip umiuneratigut ajunåmerujugssuarmik eraorneaarav- ta arnat angutitdlo amerdlaaissut å- følger beviset altid bagefter. Vantroen vil altid begynde med beviset og kræ- ve det, men der hvor et menneske vo- ver at tro, vover i tro at udlevere sin fortid og sin fremtid til hans ord, der bliver troen ikke uden erfaring og heller ikke uden bevis. Det gælder og- så vor anledning iaften. Og hvad det betyder kan vel bedst udtrykkes med et citat fra den præliken, som provst Holger Balle holdt dengang i disse svære dage: „Det er noget, som hedder Guds fred. Det er noget helt andet end den fred, man forsøger at vinde ved at trække sig ud af verden, og det er noget andet end den fred, som består i, at der ingen sorg og smerte er. På grund af den korsfæstede og opstand- ne Kristus har vi et levende håb for dem, som døden ramte, og på grund af ham er der en vej frem for dem, som skal leve videre." Det gjaldt dengang og det gælder lige så sikkert idag. K. L. naisimavdlugit. tamatuma kingorna- gut ukiut ingerdlaneråne aavsériaaa- luta isumakulungnea ånilånganerdlo misigissarsimavavut uvdluinarne inu- nivtine åmalo imame angalassortavut pivdlugit. pingortitarssup pissauneri- sa artorssarfeaångitsutut ituit isuma- kulutigssaaartingålertarsimavåtigut, isumakulungnerputdlo ernumaningor- titarsimavåt aliasungningortitdlugulo. pingortitarssup pissaunerisa nakoai- ssut ånilångatitdluta pissugssanut na- lussav.tinut isumakulutigssaaartiler- tarsimavåtigut tusagagssanik ånilår- nartunik nålaortutut ilersitdluta. i- mamilo angalassut aavsimitauva isu- makulutigssaaangålertarsimånginer- pat ikiortigssaerututut misigalutik pi- ngortitarssup nukinginut ajugauvfigi- ssagssåungitsutut itunut tuniutinar- tariaaalersutut misigissardlutik. ukiut tamaisa taima misigissaaartarpugut ilaKutarit nunaraatigitdlo imarssup pissaunerisa asassåinik piaivfigissa- rångatigit. aavsimitauvalume mau- ngåinaa ujardlertaraluarpat ajunår- nermut ugpernarsautigssanik takuju- mavdlutik ajunårtortamigdlo timait nunap aåne aasuersårfigssåinut iliu- magaluardlugit. naungme sujulivta uvagutdlo imar- ssuaa ukiorpagssuarne pingitsugag- ssåungitsutut angatdlavigalugulo inu- ssutigssarsiorfigissariaKaraluardlugo, méraunivtinit imarssuaK issigissariu- araluardlugo åssigmgitsorpagssuarnik misigivfigissardlugo, aliånaersårfigi- ssardlugo pigssarsivdluarfigingårtar- dlugulo ajunårnernik eraugauvfigi- ssariaKartarparput pissaunerssuata a- ngissusia tuniuvfigmartariaKalersar- dlugo misigissardlugo nunavtine inu- niarnea aanoa ajornartorsiuteaamar- tigissartoa. ånåussisserputdle oaartarpoa: „isu- makulusångilase". taimalo oaartara- me oaausea tåuna asulinaK atortarsi- manaviångilå nangminea inuit akor- nåne inuvdlune inuit nåpitagait sussut aanordlo misigineaartartut ilisimav- dluaramigit. oaauserdlo tåuna unuk- måna erKarsautigisaguvtigo ivangki- liumut najorautarissavtinut tugtita- riaaarparput, ivangkiliup navsuiaung- matigut suna pivdlugo uvdlumisaoa taima oaarfigiumagåtigut. ajoaersug- kat nålagartik imap pfssaunerssuinut aanoa iliuseaartoa takuvdlugo tupi- gusugdlutik oaartariaaalersimåput: „kinaungmanuna anorivdlo imavdlo nålagkåt?". ajoaersugkat kisimik tå- ssausimångitdlat „anorivdlo imavdlo nålagånik" umiatsiamingne ilausso- aarsimassut. uvagutaoa akornavtine inoaarpoa nangmingnea ajornartor- siornermingne avdlatdlo ajornartor- siorneråne tåussuma ikiuineranik tug- patdlersitsineranigdlo misigissaaa- ngårtarsimassunik. imaaa oaartoaar- sinaugaluarpoa ivangkiliume oaalug- tuarineaartutorpiaa uvdlume pisima- ssunik takunea tusarnerdlo ajoravta tamåna ugperisavdlugo ajornartoru- jugssussoa, åmame silaaåssutsivta, i- maaa angnertungikaluaaissup tamåna ugperitisavdlugo sapingajagtitarpåt. ivangkiliuvdle ingminut aperissaria- aalersipåtigut tupingnartulianik tai- måitunik takunigssavtinut utaraeraå- sanersugut „anorivdlo imavdlo nåla- gåt“ ugperilerumavdlugo aanordlo i- liorsinaunera nautsorssorumavdlugo? tupingnartulianik utaraeraåsanerpu- gut ugperilerumavdlugo inunivtine pissauneaangårtumik najorteaartugut pingortitarssup pissaunerisa ajugauv- figissutut isagaluarpatigutdlunit asa- ssavtinigdlo maaaississagssaaartiler- dluta uvavtinut oaarumåtuinartumik: „isumakulusångilase". oaausea tåuna ima isumaaarnaviångilaa pisimassut sussutdlunit aångiatårniåinardlugit soautiginginiåinardlugitdlunit inuniå- sassugut isumakuluteaarumånginar- dluta. oaauserdle tåuna ivangkiliulo tusagarput tatigissaaardlune inunig- ssamik tikuartuissuput, tatigissagssa- aartugut inunermut toaumutdlo nåla- gaussumik, inunivtine avautigssavut avautiginiåsagivut ugperalugo tatiga- lugulo uvagut sapigkavut tåussuma uvavtinut atorneaarsinangordlugit år- aigssortarai, uvagut sinigsorissaralua- rivtine ilaussoringitsututdlo ikalua- rivtine najortuaråtigut pissariaaåssu- serputdlo nåpertordlugo ajortunik a- j ungitsungortitsivigissaråtigut, artor- nartunik aujåssutigssångortitsivigissa- råtigut ernumanartunigdlo oailisaiv- figissaråtigut tugpatdlersitdluta o- aautsine aanordlo iliomine oaautsip „isumakulusångilase" imarissai aujå- ssutigisinångortitardlugit. unuk-månalo oaautsit tusagkavut naggasertigit ima ainuvdluta: Gutip imåne ajunårsimassortavut imarssuvdlo naraane iliveaarfeaartut tamaisa eraigsisitdlugit krnaminik aåumarsardligit. Gutip imåkut anga- lassortavut tamaisa najordlugitdlo na- vianartunut sernigssordlugit påriligit. Samuel Olsen. ■■■■ ...i lufttætte folieposer. Denne fikse emballage sikrer gærens holdbarhed i mange måneder. Indholdet i posen svarer til 50 g almindelig gær. Med DANISCO TØRGÆR har De altid frisk tørgær i huset. ...folienik uvsigdlulnartunik pQg- dlit. - pQt taimåitut takujumi- nardlulnartut Kapuit Kåumater- pagssuarne avdlångujåinigssåt isumangnaerpåt. imai naleKarput Kapungnik panersigåungitsunik 50 gr.-nik. DANISCO-p Kapuisa panertut tamatigut Kapungnik panertQteKartlsavåtit. AKTIESELSKABET DANISCO . 8. KRISTI AN I AGADE • 2100 KBH. 0 Jesu lignelser ^en rige mand og Lazarus I (Lukas evang. 16, 21—24) Jisusip assersutai ar>gut pisoK Lazarusilo I ‘LUk. tvangk. 16, 21—24) Som han lå der, havde han kun et eneste ønske, at han kunne spise sig mæt i de simuler, der blev tilovers fra den rige mands bord; hans eneste lindring var, at hundene kom og slikkede hans sår. nalatitdlune atausinavingmik kigsauteaarpoK: pisOp nerri- vianit sivnerussat aårsitdlautigalugit nererusugkaluardlu- git. någdliungnera migdlimituartarpoa aingmit tåkukångata ikllo alugtordlugit. Så kom den dag, da den fattige døde, og englene bar ham hen i Abrahams skød. Også den rige døde og fik en prægtig begravelse. Han slog sine øjne op i dødsriget, hvor han var i pine, og langt borte så han Lazarus i Abrahams skød. tauva uvdlut ilåne pitsoa toauvoa, Ingilitdlo klvssumiardlu- go Aberåp sånut ilivåt. pisåa åma toauvoa perssuarsiutigl- neaaaalune ilineaardlune. toaussut inane någdllugdlune ul- kame ungaslnarme takulerpå Lazaruse Aberåp sånitoa. Da råbte han: „Fader Abraham, forbarm dig over mig! Send Lazarus til mig, så han kan dyppe spidsen af sin finger 1 vand og læske min tunge; for jeg pines slemt i denne lue"I tauva suaorpoa: atåtaa Aberåt-å, nåkiginga! Lazaruse uvav- nut autdlartiguk inussame isua imermut misutdlugo oaara nigdlarserniåsangmago; matumane ikualassorssuarme erdlo- aisineaaaigama 1“ 19

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.